Sin nye kone (Zelia=privat)

Zann grinte med lidt og nikkede til hende

Killer gik hen og lagde armene om Zelia igen "skat nu er det følelseskontrol" hviskede han roligt ind i hendes øre med et smil mens han ventede på hendes svar "husk jeg er lige her vis det bliver for meget" hviskede han han gik hen til Zann og hviskede noget ind i hans øre og gik så tilbage til Zelia smilende "find ud af hvad jeg hviskede" hviskede han

Zelia rystede på hovedt. "Killer... nej..." sagde hun og trak sig væk fra ham. "Du aner ikke hvor meget det kræver af mig at få folk til det." sagde hunog lukkede øjne. "Jeg kan prøve men jeg ved ikke om det virker. Det er i forvejen udmattende og det hjælper ikke at jeg er grvid samtidig med, det gør mig bare mere udmattet. Kan jeg ikke få en pause først?" Spurgte hun lavt og satte sig ned på jorden og så op på ham med bedende øjne.

Killer satte sig ned og lagde armene om hende blidt "det er okay skat vi venter bare til vi har fået vores vidunderlige barn" hviskede hun og nussede hendes mave blidt "jeg elsker dig skat jeg vil ikke have din træning skal skade barnet"

Zelia lænede sig op af Killer og smilte. "Tak Killer..." sagde hun og vendte hovedt ind i mod hans og kyssede ham på kinden. "Bare rolig skat... træningen skader den ikke... Håber jeg da ikke... Og jeg bliver bare træt" Sagde hun og kyssede ham på kinden igen.

Killer smilede roligt og nussede hendes ryg blidt og smilende mens han tænkte på hvad de nu skulle lave og besluttede sig for noget helt specielt han løftede Zelia op og løb ind i deres nye hus og ind til deres sorte seng han havde købt den sort og rød fordi hun kunne li de farver

Zelia så på ham og satte sig på sengen. Hun lod fingrene glide hen over stoffet og studerede den nøje. Hun stoppede op og kiggede på ham. "Hvad vil du?" spurgte hun med en blid men stille stemme. Det var ikke ment ondt eller mistroisk, hun var bare nysgerrig. Hun kiggede rundt og prøvede at finde ud af om Zann var gået igen. Hun opgav og så på Killer igen.

Killer smilede roligt "jeg vil bare ligge og slappe lidt af med min vidunderlige gravide kone" sagde han smilende og lagde sig til rette med hende mellem hans arme og nussede hende blidt med et stort smil

Zelia sukkede lettet op. "Godt... troede lige..." sagde hun og lagde sig ind til ham imens hun smilte. Hun lukkede øjne og lagde sig så hun lå med fronten mod ham. Hun lagde armene omkring ham og trak sig helt ind til ham. Hun lagde hovedet ind mod hans skulder/bryst imens hun trak vejret tungt, trygt, træt og afslappet.

killer grinte lidt "du troede vi skulle have sex?" spurgte han roligt "nahh ikke endnu jeg vil gerne have vores barn ude af din mave før vi har sex igen mindst" hviskede han smilende og kyssede hendes hovedbund

"Hmmm..." sagde Zelia, lidt lige glad med hvad han havde sagt. Hun havde lidt for travlt med at indånde hans duft og nyde hans nærvær. Hun mærkede en bevægelse inde i hendes mave og hun trak sig hurtigt væk fra ham. Hun satte sig op og lagde begge hænder på hendes mave med et stort smil. "Den... den bevægede sig vist lige" hviskede hun.

"hvad" spurgte han overrasket og satte sig op og lagde en hånd på hendes mave roligt "virkelig?" hviskede han smilende og kyssede hendes kind "utroligt" hviskede han "vi to dræberen og den generte har et barn" hviskede han smilende og glad

Zelia grinte. "Hvem er så hvem? Er jeg dræberen og du den gernerte? eller omvendt" sagde hun. Hun lo og kyssede igen, på hans kind. "Vi har et barn... snart..." Hviskede hun. Hun kiggede på ham med store øjne. "Hvad tror du det bliver?" spurgte hun.

"jeg håber på det bliver en pige" hviskede han og nussede hendes mave "for så ved jeg at hun vil være lige så smuk som hendes mor" hviskede han og nussede hendes mave videre med et stort smil

Zelia så ned på hendes mave. "Hmmm... fars pige, Mors skat, hele husets abekat." hviskede hun med et smil. Hun nussede hendes mave ganske blidt. "Hvad med navne? til hvis det bliver en pige? eller en dreng? hvad hvis vi får tvillinger?" Hun gik helt i stå og stirrede tomt ud i luften.

"tvillinger?" spurgte han overrasket "det håber jeg sandelig ikke min egen tænk over dig helt uvidne om hvordan man passer børn pludselig skal passe 2 tvillinger" sagde han smilende og nussede hende blidt

Zelia, der stadig var i chok, prøvede at smile. "Alt andet end tvillinger..." hviskede hun. "Men... jeg kan ikke bestemme mig for hvad jeg håber det bliver.... Har du nogle navne?" spurgte hun. Hun var ved at komme til sig selv og hun så hen på Killer.

Killer smilede og nussede hende videre mens han tænkte "anubis?" sagde han smilende "til en dreng" hviskede han og nappede i hendes øre for sjov "og" han tænkte sig om "Kelly til pige?" sagde han smilende

Zelia havde ikke hørt helt efter hvad han havde sagt. Hun havde halvt lukkede øjne og hun nappede ham i øret som gengæld. Hendes mund lod hun glide ned fra hans øre til hans hals. Hun blottede stille sine tænder og skulle lige til at bide ham men hun bed tænderne sammen og trak sig væk fra ham. Hun rystede stille på hovedet af sig selv. "Killer... jeg... jeg er så tørstig..." hviskede hun stille med lukkede øjne.

Killer smilede stort "hvad skulle det være? Skal vi ikke bestille lidt kinesisk" han smilede dumt og grinte lidt før han rejste sig op og kyssede hendes kind før han brugte sin ekstra store fart og løb ned i byen

Zelia så ikke på ham eller efter ham. Hun sad i skræderstilling med lukkede øjne. Hun trak vejret dybt og rejste sig. Hun gik ud af døren og løb (Lidt hurtigere end et menneske kan løbe) ud mod skoven. Hun stoppede op midt i skoven og ville prøve at opsøge noget selv da hun ikke ville virke svag. Hun stod helt stille og lyttede, lugtede og følte. Hun opfangede en puma i det fjerne og styrtede efter den. Hun overraskede den, det var tydeligt, hun sprang på den, bed hul i dens strube og lød blodet fra den slubre i sig. Da den var tom, lod hun skindet ligge, gik hun tilbage mod huset. Da hun gik ind af døren skyndte hun sig hen og satte sig i samme stilling som hun sad i da Killer løb. Hun var bare lettet over at han ikke var kommet tilbage endnu.

Killer kom gående tilbage med en masse poser med blod og smilede stort til hende "jeg snuppede dem lige fra blodbanken det her burde være nok til de næste fire uger mindst" sagde han og lagde dem i køkkenet og kom ind til hende "så behøver du ikke anstrenge dig for at få blod elskede2 hviskede han smilende