Music is life (Cheshire-Privat)

"Eh?" kom der ud fra ham da Star sagde at det aldrig, var for sent at give igen. Det lumske smil som brede sig på Star's blege, tynde læber, gjorder han mere forvirret, men han vidste at Star ville få sin hævn nu, hvordan vidste han ikke.
Han kunne mærke Star's hænder holde god fast i hans hovede, og efter det en varm fornemmelse ved hans læber. Et kys, det fik rødmen til at stige til en helt ny grad, Chez hovede var virkelig blevet rødt denne gang og der var ingen måde at han kunne skjule det på.
Han gav dog efter og begyndte at slappe mere af i kysset og tilsidst, gengælde han det. Han havde ikke sådan en stor viden om kys, da det også selv var hans første.
Chez kan ikke blive sur, det er et problem ved ham, så efter kysset var det første han gjorder var at tag en pude foran hans ansigt for at skjule hans ekstrem rødme. "du er den onde her.." mumlede han fra under puden.

Starlet trak sig langsomt væk, med et nu tilfreds smil. Den røde farve som før dækkede hans kinder var væk, så han morede sig istedet over Chez'. "Det så da ikke ud som om at du havde noget imod det... eller skulle jeg sige 'føltes ikke som om'," han grinte kort og trak lidt i den pude Chez havde gemt sit ansigt i. "Fjern den! Jeg vil se dit kønne, lille ansigt når du rigtigt rødmer!" Han smilte stadig drillende til ham, selvom han nok ikke kunne se det. "Og forresten; Du var selv udenom det!" Han trak sig ned fra Chez og satte sig på sengekanten med armene over kors. Han vidste ikke hvorfor...men han var faktisk blevet en smule glad da Chez besluttede sig for at gengælde kysset. Nå, men det kunne da også være ligemeget... så meget betød det da heller ikke...

"jeg rødmer ikke.. lyset fra min lampe er bare for skarpt " sagde han inde fra puden og holde ekstra fat i den da Star hev lidt i den. Chez snakkede om at lyset fra lampen som var ved siden af natbordet var for skarpt. Selvføllig var det en undskyldning, han elskede at drille, men når det kom til, at han selv blev drillet blev han altid sådan her gemte sig, eller dækkede hans ansigt.
"Det ved jeg" mumlede han næsten uhørligt, han vidste at han nok selv var udenom det efter at han havde drillet Star så meget.
Det andet Star sagde det med at 'Det så da ikke ud som om at du havde noget imod det... eller skulle jeg sige 'føltes ikke som om' kommenterede Chez ikke, hvad skulle han da sige?
"Gider du at slukke lyset?" spurte han og pejede imod lampen. Jo mørkere jo bedere var det for ham da han for det første var et natte dyr og for det andet ikke ville afsløre hans rødme, selvom Star nok allerede havde set det.

"Sikkert... og den rolige stemme du pludselig fik er på grund af rummets vægge," smiltede han og så hen imod lampen Chez pegede på. Han lænede sig hen imod den og slukkede for den, hvorefter han vendte sig mod Chez igen, kravlede hen til ham og hev lidt i puden igen. "Kom nu, jeg har slukket for den... nu vil jeg godt se dit ansigt!" Han hev lidt hårdere for at få puden væk, gav så slip og lænede sig ind over ham. "Du ved da, at jeg aldrig kunne finde på at lave grin med dig. Så du skal da ikke være bange og gemme dig selv, vel!" Han sukkede og lagde hovedet på skrå mens han betragtede puden, som skabte en barriere imellem Chez og Star. Det var jo ikke spor sjovt hvis Chez ikke kunne tåle sådan noget... eller måske en smule, men kun fordi hans reaktioner var så voldsomme. Star grinte lavt og satte en finger over sine læber mens han ventede på at Chez ville gi' sig...

Han kunne mærke fra den anden side af puden, at Star trak i puden og trækkene blev hårdere efter hånden. " Okay så " sagde Chez og tog puden væk.
Hans ansigt var stadig rødt, men det var lidt svære at se da lyset var slukket. "nu må du vel være glad, du fik din hævn" sagde Chez imens han stadig blev kiggene som før.
Et sakastisk grin kom fra ham, da Star sagde han ikke kunne finde på at lave grin med ham. "Du er en ond person, selvfølgelig ville du kunne finde på det. " sagde han og rakte tunge.
"Jeg er nu ret flov over at jeg er 360 år gammel og du var mit første kys" sagde han og rodet sig selv i hovedet.


//ikke særlig kreativt men det må du lige leve med idag xD//

Star smilte og trak sig væk igen mens han lukkede øjnene roligt i. "Du var da også mit første kys..." mumlede han og så lidt væk, dog stadig smilende. Det kunne godt være at han arbejdede som han gjorde, men kys blev aldrig givet ud på den måde..kys var noget man delte med dem man kunne lide. Den rosa farve der før havde dækket hans kinder dukkede op igen og han satte hænderne op foran ansigtet.

"Men jeg er nu glad for at det blev dig, og ikke en anden..." mumlede han så lavt og bukkede hovedet mens varmen i kinderne blussede op. Han trak vejret stille og roligt og tiden føltes at stå stille... typisk...

"eh? virkelig? sådan en som dig burde da blive overfaldet af pige og drenge hver dag, jeg gætter på at i valentin måneden må dit skab være helt fyldt om med chokolade " sagde Chez og synes faktisk at det var lidt mærkeligt. Star var den kønneste og mest tiltrækkene dreng han faktisk havde mødt, men måske ville han gemme det.
"jeg er glad for at du ikke er sur over at kysset gik til mig" sagde han og satte sig op. Chez var lettet, og meget glad, en glæde havde hobet sig op i hans hjerte. Men han ærgede sig lidt over at det ikke varede længere, han savnede faktisk Star's bløde læber imod hans.
Chez rejste sig op, og gik foran Star som stadig sad på sengen. Han lag blid hans hænder på Star's skuldre og skubbede ham bagover så Chez denne gang lå over på Star. "siden du ikke har noget problem med, at dit første kys gik til mig, har du sikkert ikke noget problem med at få et til" sagde han smilene og slikkede sin egne læber, før han kyssede Star på munden.

"Heh... nej." Han rystede stille på hovedet og kløede sig lidt i håret mens han så hen imod Chez. "Jeg, æhm... heh... folk ved godt hvad jeg...arbejder med." Han smilte lidt og trak så kort på skuldrene. Han havde nu ikke noget imod det og han kunne alligevel ikke lide chokolade. Men han havde skam prøvet det. Dengang han startede på skolen var der mange efter ham, men der var én som fandt ud af det og sladderen går jo så hurtigt på en skole... "Desuden, så er kys ikke bare noget man deler ud," mumlede han så og så kort væk igen. Hans opmærksomhed blev dog hurtigt vendt mod Chez igen, da han pludselig stillede sig foran Star, og skubbede ham ned på madrassen igen. "Mmm!" nåede han kun at svare, før Chez pressede sine læber imod hans. Han førte sine hænder om i Chez's nakke mens han langsomt og roligt lukkede øjnene og slappede af i kroppen. Han glemte helt at han havde brug for luft og følte sig i et øjeblik svimmel, ikke af den manglende luft, men af den mærkelige følelse der boblede op i hans krop... en god, men samtidig underlig følelse, som han ikke havde haft før.

"jeg kan på en måde godt forstå dem, men jeg er alligevel meget sur over at folk er sådan, rygter gør intet godt og det er bedere at.. at give personen en chance, ens arbejde behøver ikke altid at have en effekt på ens personlighed. Måske tænker jeg sådan fordi jeg selv har et usædvanligt job, men alligevel jeg ville ønske folk ikke var så overfladeske " sagde Chez med en rolig samt alvorlig stemme. Han var træt af at folk sprede rygter der ende med at ødelægge ens venskab med andre, han havde dog ikke selv prøvet det. Et par stykker fra hans skole havde set Chez arbejde, men siden han altid går med en maske når han arbejder, kunne de ikke genkende ham.
Nej kys var ikke bare noget man delte ud, det havde han ret i , men alligevel havde han troet at Star ville være en af de mest populære person på skolen, men på grund af hans job stoppede det. Underligt nok kom der en form for lettet følelse inden i ham, nu hvor der ikke er så mange efter ham. For så var han vel fri? Kyset denne gang varede i længere tid, mest fordi Chez godt kunne lide følelsen og også fordi hans hovede enlig var ved at blive blankt.
Han blev mere slap da Star's hånd var ved hans nakke. Chez stoppede da han følte en lige mere kvælene fornemmelse, han havde helt glemt at trække verjet så han trak hovedet til sig igen og tog en dyb indåndning. "undskyld, det varede vist i for langtid" sagde han og en kildene fornemmelse havde lagt sig i hans mave og hjerte hamrede så hårdt at han troede at det ville stoppe, men det var heller ikke pga luft manglen.