Håb for spænding ? (Toby

Toby gned sine tindinger, *for helvede da også* tænkte han. Hans øjne blev lukket og han sukkede frustreret, han knorede lavt og øjende blev igen spæret op. Han rejste sig og med bestemte skridt gik han over til Akane og tog hende omkring halsen, og 'slæbte' hende efter sig! "kom med" lød det iskoldt fra ham til Davy.
De blev slæbt ned i en kælder hvor, et utroligt antal af lemlæstelses maskiner var. "godt hør godt efter!" sagde han koldt. Endelig slap han Akane som højest sandsynligt havde fået mange slag af at blive slæbt ned af de mange trapper. "jeg ved ikke så meget om mig selv som min søster med det her ved jeg" han holdt en kold pause hvor han tillod dem at komme sig over chokket. Der stank af blod og luften var tyk af død. "disse maskiner blev brugt mod mig, og det var denne grund til at denne side blev vækket på mig. Det er ikke så længe siden ´jeg kom... når jeg er sådan her skal i kalde mig herre... alt andet er uacceptabels ! forstået?" de sidste ord blev nærmest spyttet ud. "jeg har direkte adgang til jeres sind, og kan derfor mærke hvor i er, hvad i tænker og lidt hvad i føler. I kan mærke hvor jeg er... så det er yderst dumt at flygte" han så ekstra på Akane så han var sikker på at hun forstod. "det mærke i har kan jeg sende ild igennem, det giver en utrolig smerte, og jo større mærket er jo større kan smerten blive" han smilte ondt da han havde lavet et længere mærke på Akane. "nogle spørgsmål?" hvæste han.

Akane så op mod Toby og skrig let i det hun prøvede at komme fri og så skrækslagen på de mange trapper. Dog fik hun sig rejst nogen lunde op da de sku ned af dem så hun ikke rigtig slog sig andet end hul på knæet og lidt blå mærker på sine arme, da han endelig slap hendes hals kun man se røde mærker efter alt det klemmeri og det var begyndt så småt at blive blåt nogen steder os... Hun tog sig til halsen da han endelig havde sluppet og tårene kom stille frem mens hun prøvede at holde snøften og hulken inde, mens han fortalte om alt muligt hun bare så meget var ligeglad med, hun så på ham med foragt og lyttede, men... men måske sku hun høre efter så fik hun ligeså meget frihed som davy og så ville hun os ende med til sidst at ku helt forsvinde fra det dumme svin til Toby. Akane bed sig let i underlæben i det hun fik sig rejst op og sagde"og hvorfor skal vi så slæbes her ned... jeg fuldstændig ligeglad med hvor!... du har din modbydelig side fra, jeg ved blot begge dine sider er lige modbydelig og jeg vil aldrig ha du lægger en hånd på mig" hun så vredt på ham og hendes negle blev lidt længere end før i det hun vrisset lidt, og så mod Davy og sagde"Tøffelfyr HMF!"... hun bed sig i underlæben og krydset armene og løb oven på og råbte"Følg ikke efter mig" hun løb op på værelset og smækkede døren efter sig inden nogen ku nå hende og så kiggede hun stille rundt men lagde sig blot i sengen med dynen over sig og lod tårene få frit løb til at rande ned af hendes kind.

en dyb knoren kom fra hans bryst, ide han lukkede øjende og lod pege og langefinger fra hver hånd op til hans tindinger, for der kort at masserede dem. Hvorpå han satte i løb efter hende. Det varede kun få sekunder før hun var indhentet og en ond knoren satte i gang i hans bryst, da han så hende. Han løb hen og greb fat om hendes hals, og kylede hende hen mod de trapper han netop var kommet op af. Hvis han ellers havde fået rigtigt ved hende, og kastet hende uden stor modstand ville hun slå hovedet ind i vægen der hvor trappen begyndte, og nok ikke vågne før et par minutter senere. Han gik hen til hende med faste og tunge skridt, og talte ikke til hende før han stod helt henne ved hende. Han placerede endnu engang hånden omkring hendes hals og førte sit hovede hen til hendes øre "du er min nu... remember ?" lød det koldt og ondt fra ham. der var en kort pause hvor der intet blev sagt eller gjort. "jeg er ikke bange for at bruge de maskiner der er der nede... og jeg tror du skal ha lov at prøve en af dem, eller også kunne vi gøre noget andet som du måske frygter lige så meget?" lød det koldt fra ham, et ondt smil sneg sig frem på hans læber imens han ventede på en reaktion fra hende.