You' r looking for me?//Vlad-Privat//

Vladimir smalede sine øjne, og kiggede ned på de to. Han overvejede få sekunder bare at forlade Akira, og lade hende om problemet. Og havde det været nogen dage siden, havde han nok gjordt det. Men i stedet satte han af fra lygtepælen, og flaprede over den. Han dalede så ned imod jægeren, og da han næsten er nede ved ham, forsvinder han i en sort røg igen, og Vladimir falder ud af den, hvæser højt, og forsøger så at bore sine skarpe klør igennem jægerens ryg, og ud af hans brystkasse. Hvis dette lykkedes hvæsede han igen, stak sin anden hånds negle igennem jægerens ryg, og rev ham så i to stykker, har tydeligvis meget lidt til overs for Vampyr jægere.

Akira stod bare der og gjorde intet, nød bare det Vladimir gjorde. Hun kunne mærke der var sket et eller andet som ikke var der før, hun nød jo ligefrem at se folk blive myrdet, før kunne hun næsten ikke få sig selv til at bide et menneske, men det var forandret totalt. " Jeg fik aldrig dit navn gjorde jeg?" Sagde hun koldt og så på ham med et kynisk smil.

Vladimir hvæsede lavt, og smilede bredt da han blev tildækket i blodet fra jægeren. Han strakte så ryggen, og kiggede på Akira. Han kneb øjnene sammen en smule, åbnede dem så igen, og kiggede roligt på hende.
"Vladimir.. Vladimir Rasputin.." Svarede han lavt. Han tog en af hans negle op til sin mund, og trak en stump af mandens kød, som var forblevet på hans klo, af med tænderne, og tykkede det i sig, i det han gik over til den ene side af liget, og vendte det om. "Dig?" Spurgte han, uden at kigge op. Han tjekkede jægeren for våben, og fant et par nyt udviklede våben, og hvæsede lavt, med et ryst på hovedet.

" Akira, Akira Aiko Shinusha" sagde hun og slikkede sig let om munden og fik nogle få dråber blod på tungen, efter han havde flået manden fra hinanden. Hun gik tættere på og kørte en finger ned af Vladimirs kind og slikkede så hendes finger ren for blod.

Vladimir kiggede hurtigt op på Akira, og hans øre rejste sig lidt i det han hvæsede af hende da hun havde rørt ham. Han kneb øjnende let sammen, og slikkede så hans løber for lidt af det blod der var på dem. Han kiggede så ned på hovedet af jægeren, og hvæsede lavt. "Forbandede.. Jægere..." Hviskede han, og greb så fat i hovedet, og skulderen, og rev hovedet op, hvilket tog en del af ryksøglen med. Han holdt så på rygsøjlen, og gik et par skridt fra Akira. "Har desvære.. Ikke.. Noget spyd.. Til dig.. Men så.. Kan du ryg der.. Ind!" Råbte han, og kastede så det afrevne hoved ind over byen med endnu et lavt hvæs. Han knurede så lidt, og kiggede tilbage på Akira.
"Havde.. Du.. En aftale.. Med den mand.. Fra gyden?" Spurgte han lavt, og pegede imod det sted hvor liget af den anden vampyr stadigt lå.

Akira blottede tænder af ham " Slap nu af " sagde hun koldt med et smil på læben, " Det er jo ikke fordi jeg er ude efter at myrde dig bare fordi jeg tog noget af det blod du havde på din ene kind" sagde hun og rullede med øjnene. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, hun stod bare og kiggede på ham med et misfornøjet smil.

Vladimir kneb øjnende sammen en smule, men åbnede dem igen, og kiggede ned af Akira. Han tørede noget blod af hans kind, og slikkede det så af fra den klo han brugte. "Dengang.. Jeg.. Var en ung vampyr.. Rørte man.. Ikke.. Hindanen.. På sådan.. En måde..." Han kiggede hen imod gyden hvor den anden vampyr lå. "Hrrargh.. Dengang.. Var vi også.. Trænet til kamp.. Ikke.. Til at kilde andre folks hjerner..." Sagde han, og kiggede så tilbage på Akira. "Er du sikker på.. At den.. Som de var her for.. Ikke.. Ledte dig.. I kløerne.. På ham?" Spurgte han, og pegede ned på den ene halvdel af jægeren.

Akira så på ham og løftede skulderene " Jeg ved det ikke, det kan godt være det var det de var ude efter" sagde hun og så over mod gyden hvor den døde vampyr lagde og så ned på jægeren. * Måske har han ret i det han siger* tænkte hun og så igen på ham. Der var ikke meget at sige så hun forblev stille.

Vladimir kneb øjnene let sammen, og hvæsede lavt. "Og dette.. Irritere... Dig ikke?! Hraargh!" Udstøtte han højt og slog ud med kløerne på hans ene hånd. Ikke imod Akira, men bare imod jorden med et frustreret udtryk. "Vampyrer.. Der sælger.. Andre vampyrer.. Til jægere! I min.. Tid.. Holdt vi sammen.. Holdt.. Menneskeheden.. Under stramt press.. Under vores føder! Hraargh! Selv Dæmonerne.. Måtte spørge os om lov. For.. At få noget at.. Spise! Bargh!" Vrissede han igen, og rystede på hovedet.

Akira nikkede " Jo det irriterer mig som pesten" sagde hun og så på ham. " Jeg ved hvad du mener i de 2000 år jeg har været på denne jord har der været et eller andet i vejen med nogle vampyrer. og jeg er en af dem" Sagde hun vrissende, hvis der var noget hun ikke ville så var det at finde sig i at blive lokket i baghold af en anden vampyr, måske var det faktisk det personen hun skulle mødes med ville have gjort?

Vladimir kiggede op ad Akira. Han kneb øjnene sammen en smule, og hvæsede så lavt. "2000? Har du boet her.. Al.. Den tid?" Spurgte han, og resjte et øjnbryn. "For.. 1000 år siden.. I Rusland.. Var der Hieraki.. Vi.. Bestemte... Vampyrende.. Styrede.. Stadigt.." Han kiggede rundt med sammen knebet øjne. "Hraargh.. Når jeg.. Har.. Styrken.. Til det.. Skal vampyren.. Nok.. Komme til det.. Igen..." Sagde han stille, og knurede lavt igen.

Akira smilte koldt " Jeg kommer ligesom ikke fra Rusland så jeg vil ikke kunne sige hvordan det var der for 1000 år siden" sagde hun og så på ham med et bestemt blik " Men jeg vil da glæde mig til den dag, hvor du får dine kræfter igen og vampyrene atter bliver de stærkeste" sagde hun og blottede sine tænder idet hun hørte skridt længere nede af havnen

Vladimir smilede bredt, og kiggede over skulderen på Akira. "Det vil.. Ske... Byen.. Brænder allerede.. Mangler.. Bare.. Nogen.. Til at komme ind.. Og feje os sammen.. At en.. Nosferatu.. Bliver nød.. Til at gøre dette... Er skuffende.. Hraargh.." Sagde han lavt. Hans øre rejste sig da han også hørte skridt, og han kigged ehurtigt i den retning, og skulle til at hvæse, da et højt skud kunne høres, og at Vladimirs skulder, blev penetreret af en tyk kugle. "Vladimir hvæsede højt, og pressede sine tænder sammen. Et skud der gjorde at han ikke ville kunne flyve hvis at han forvandlede sig, og heller ikke bruge sin arm. "Hraargh! Sølvkugler! Gargh! Ligner jeg en Varulv!! Gergh!" Han holdt over sit sår, og hoppede så op og smadrede pæren i den lygtepæl der var over dem, så der ikke var så meget lys der, og deres næste skud efter ham ikke ramte. De to mennesker skød dog også efter Akira.

Akira faldt sammen idet hun blev ramt af en sølvkugle i hoften " FOR HELVEDE!" Sagde hun stille, lige nu ville hun mest ønske hun kunne forvandle sig til den kat hun plejede at gøre, når hun ville slippe væk, men denne gang kunne kun ikke, dette skud havde lammet hendes emne til at forvandle sig til kat og løbe væk. Hun lagde på jorden og vred sig i smerte, men idet hun rejste sig op, stak hun 2 fingre ind i skudhullet og tog kuglen ud. " Forbandede mennesker!" råbte hun idet hun forsvandt i den blå luft og dukkede op bag dem. " Godaften de herre" sagde hun idet hun tog fat i deres hoveder og smadrede dem sammen med alt hendes kraft. " Gjorde det ondt?" sagde hun koldt idet de lagde på jorden og blødte. Hun satte sig ned foran dem og tog deres pistoler væk og smed dem i vandet. Akira morrede sig over dette lille sammentraf " Det er næsten synd at lade jeres blod gå til spilde" sagde hun vrissende og så på dem. Hendes hænder var placeret omkring mændenes halse så de blev kvalt langsomt, men inden de døede bed hun den ene mens hun stadig holdt den anden.

Vladimir kiggede efter Akira, og boserverede hvad hun gjorde. Han smilte bredt, og slikkede sig over tænderne inden at han hoppede ned fra lygtepælen. Han fjernede sin hånd fra sin skulder, og lod blodet flyde, i det han gik over til Akira og mændene. Han kiggede ned på hende, og ventede på at hun blev færdig. Han instinct ville ikke lade ham tage fra en andens bytte, uden at få lov, specielt ikke når dette var en kvindes. Hvis hun var en anden vampyrs brud, ville sådan en gerning blive straffet på værste plan. Så han stod bare og trak vejret langsomt, og stadigt med hans ru og hæse stemme.

Akira blev færdig med den ene og så at Vladimir stod der " Her" sagde hun og rakte ham den anden og smilte bredt til ham ´, hun kunne mærke efter at han havde bidt hende var der sket noget med hendes indre, som ikke var der før, hun var blevet mere kold og kynisk end før.

Vladimir knurede lavt, og nikkede en enkelt gang som tak. Han satte kløerne i mandens skulder, og løftede ham op sådan. Han satte tænderne i mandens nakke, og rev et stort stykke kød, skin og sener fra ham, som han spiste hastigt og ivrigt. Han lukkede øjnende, i det hans sår hurtigt healede, hans healing forbedret meget, ved indtagning af føde. Han tog endnu en bid, og meskede sig i det. Han kiggede ned på Akira, og hvordan at hun havde drukket fra ham. *Hmf.. Gid det stadigt var nok...* Tænkte han for sigselv, og tykkede vidre.

Akira smilte og slikkede sine læber for blod, hun sad bare og kiggede tilfreds på Vladimir der frådsede i sig. Hun opfangede noget på havnen der ikke burde være der, det var ikke jægere eller noget, men nærmere et andet væsen. Hun forvandlede sig til hendes katte form, da hendes sår var healet. Hun gik rundt og holdt øje med hver en afkrog af havnen, men der var ikke noget at se

Vladimir fulgte Akira med øjnende i det hun luskede afsted som kat. Han slikkede sig om læberne, efter at have tykket et sidste stykke kød færdigt. Han forsvandt da i en sort røg, og fløj op på en lygtepæl, vendte sig, så han hang på hovedet, og kiggede så rundt. Han skreg lavt, og kiggede så ned imod Akira. Han vidste at hun jo kunne læse tanker, så tænkte bare ord til hende. *Kan du.. Opfange.. Dennes tanker? Og lad være med at prøve.. Og svare tilbage.. Jeg.. Har glemt.. Hvordan.. Man læser andres tanker.. For mange.. År.. Siden..* Tænkte han, og kiggede så rundt igen.

Akira ledte efter denne persons tanker og opfangede dem * interrasant* tænkte hun og gik hurtigt tilbage til Vladimir. Hun satte sig ned og så op på ham idet hun forvandlede sig til menneske. " Personen går og tænker på at han skal have fat i to vampyrer der har myrdet 3 jægere indtil videre" sagde hun stille og så sig over skulderen for at sikre sig at personen ikke havde nærmet sig.

Vladimir rystede på hovedet, fløj over lygtepælen, og forsvandt i en sort røg, og kom frem som Vladimir igen. "Hraargh.. Og hvad.. Ville.. Denne.. Så med de to vampyrer? Hm? Var tankerne.. Agressive.. Eller.. Interesseret?" Spurgte han, og kiggede ned på Akira. Han smilede bredt, og håbede lidt at han havde været agressiv, da han egentligt godt kunne tænke sig at kæmpe mere. Andrenalin pumpede igennem ham, som altid, efter at have spist.

Akira så på ham " Mere intresseret " sagde hun og så sig atter over skulderen for at sikre sig at personen ikke kom for tæt på. " Godaften" lød det pludselig fra en af gyderne nogle få meter fra dem. Akira så i retningen af gyden og hvæste imod den person der var der inde " Hvad vil du" vrissede hun og ventede på at personen skulle vise sig.

Vladimir kiggede ned imod gyden, og spændte sine fingre, og gjorde dem klar, til hvis at denne person havde onde intentioner, så var han klar til at retaliere. Han kneb øjnende let sammen, og forblev stille, da han vidste, at hvis denneperson provokerede ham bare en gang, ville han hoppe i kødet på ham. Vladimir havde ikke meget til overs for folk.

Akira holdt øje med gyden og så at en person var på vej ud, et menneske? Hvad ville dette menneske med 2 vampyrer ? " Smut med dig" vrissede hun og blottede sine tænder, men mennesket så ikke ud til at være bange over det. " Jeg kommer med et tilbyd" sagde mennesket og så på dem begge

Vladimir hvæsede lavt, og lod sigselv falde ned fra lygtepælen, og lande ved siden af Akira med et bump. Han kneb øjnende let sammen, og hvæsede så igen. "Hvad... Kan et menneske.. Tilbyde.. Vampyrer?" Spurgte han, og kneb sine øjne sammen endnu engang, og knækkede sine fingre, imens han stirede.