Hate is such a strong Word(Vlad

Vladimir spærede sine øjne op, og hoppede op fra der hvor han lå, og rev ud efter Infinitys talje, imens han hvæsede højt, imens hans anden hånd var klar til at beskytte imod hendes hale, skulle hun vælge ay udnytte den. "Var!! Kalder.. Du.. MIG! En Kujon!! Det. .Var dig.. Der løb!!" Råbte han ekstremt ophidset.

Hun blev ramt i tajlen og faldte til jorden men rejste sig så langsomt op og så vredt på ham med flammende øjne og sagde"Ja! men jeg flygter ikke mere!" hun gik hen mod ham og hendes hale skød igennem luften i det hun sagde"Ved du hva Vlad jeg kan virkelig... IKKE LI DIG!" hun tog sig til kinden og slippede på sit blod og tog noget op af lommen og spurte det ind i sit blod og kastet det så mod jorden og pludselig begyndte den lille ægge formet ting at ryste meget"nu skal du se hvorfor jeg ikke kæmper med visse folk! der ikke kan klare mosten"

Vladimir hvæsede højt da han ramte, og smilede bredt. Han kneb øjnende sammen og gik langsomt til siden. Han hvæsede lavt, og observerede hvad hun lavede. Han hvæsede igen da hun smed det på jorden, og gjorde sig klar til at angribe, hvis det var et angreb. Men han lod være. Han smalede øjnende en smule. "Lad.. Være.. Med.. At undervurdere.. Din.. Modstander..." Sagde han lavt, og kneb sine øjne sammen, og stirede på hende. Observerede hvad hun gjorde.

Hun åbnede øjnene brat og de var helt spidse pupillerne af hendes som et reptils. "og du burde lade vær med at undervudere mig!" æget knækket og et smukt hvidt lys kom frem fra det lille æg og lyset oplyste skoven det meste af skoven ihvertfald. Pludselig faldt der nogen træer ned og et kæmpe drage hyl kunne høres, en hvid drage med fjer ved sine vinger, og på halen, med syleskarpe tænder kom til syne foran dem og landet foran Infinity. Den var kridt hvid og havde blodrøde øjne, samt den var utrolig lang og stor!. Hun smilede lidt og sprang op på halen af den og satte sig et bestemt sted på den hvor der var en slags saddle. Hun smilede og sagde"Jeg har en speciel magi så dette er min drage og gæt hvad den kan"

Vladimirs øjne spærrede op, da dragen landede, og han bakkede tilbage et par skridt. Han smilede bredt, og slikkede hans tænder. "Raargh.. En.. Drage.. Hmm... Du.. Har lige.. Sørget for.. At jeg.. For mig en mester.. Jeg.. Vil smage.. En drages.. Blod.. Igen...Den.. Vil være den pris.. Jeg forlanger.. For at blive Ma'lakels.. Kamphund.. Du.. Vil nu.. Blive jagtet.. Som et bæst.. Som.. Mig... Og jeg.. Vil sørge for.. At du for lov.. Til at se på.. Imens.. Jeg mæsker mig.. I dit lille kæledyrs.. Kød..." Sagde han, med et bredt smil, og slikkede sine læber.

Infinity så vredt på ham og sagde"Angel angrib!" Angels hud var næsten uigennemtrængelig, og os mest fordi den var en isdrage og ikke en ild drage. Hun smilede ondt og hoppede ned foran Vlad i det Angel spyede is ud mod ham. Hendes hale angreb Vlad mens hun selv angreb ham med de sværd ligende ælange negle af hendes. Hun ville under ingen omstændigheder ha at Angel blev bidt"Hva mener du!? med Malakel, hvorfor skal han pludselig ind i billedet!, tror du min drage nogen sinde bliver din VLAD!"

Vladimir vidste udemærket godt at han ikke bare sådan kunne æde en drage. Men der var en måde.. Men ikke en måde at han kunne gøre nu. Vladimir reagerede hurtigt, og hoppede væk da dragen skød efter ham. Da han landede kom Infinity med hendes angrib. Han hvæsede og oppede til siden, rullede rundt en enkelt gang, og forsvandt så i en sort skyg, og fløj som flagermus, op på e gren, og forvandlede sig tilbage til Vladimir. "Hargh! Jeg.. Vil ikke.. Eje.. Det mægtige.. Dyr.. Bargh.. Den.. Er meget mere vær.. I.. Stykker.. Og.. Ædt.." Sagde han med det samme brede smil. "Og jeg.. Tror.. Jeg kan overtale.. Ma'lakel.. Til.. At jagte dette dyr.. Drager.. Er stort set.. Uddøde... Hvor meget.. Tror du.. At han kan sælge et dragehoved.. For?" Spurgte han, og grinede højt og hånligt.

Infinity så lammet på ham og sagde"NEJ!, og desuden ville den fyr aldrig jage min drage ! han er min og kun min drage og jeg vil beskytte ham vis det er" Angel så op mod Vlad og bed hurtigt ud efter ham som en slange, mens de sylespidse tænder kunne ses, de skindte nærmest helt rene og drabelige. Angel var en kamp drage det var der ingen tvivl om, og heller ikke at Infinity os kendt som Akane elskede denne drage men kun hendes blod og sang kunne få dem frem ellers ville den aldrig komme frem, hun havde stille sunget under vandfaldet for at få det lille æg frem. Hun sprang hurtigt op på Angel og gjorde så hun vendte mod Vlad og spang mod ham og råbte"Ice world!" Angel spyede is på hele jorden inde for 1 kilomet så det var dækket og hukkede efter Vlad med dens spidse hale og brølede. Infinity sprang efter vlad fordi træerne var der ikke is på.

Vladimir hoppede op i luften da Angel begyndte et angreb, bar for at være sikker på ikke at blive ramt. Da han så at jorden blev til is, hvæsede han. Han landede på grenen igen, men han spærede øjnende op da han så Infinity hoppe efter ham, og nåede kun lige at hoppe væk, men fik stadigt en rimelig dyb reft over maven. Han hvæsede højt, og landede på føderne, på isen. Han sank sine tærs klør ned i isen, og sørgede for at holde balancen, og røg flere meter hen af jorden imens at han gjorde dette. Han kiggede så op på Infinity. "Vi.. Vil finde en metode.. Vi! Skal nok få den frem! Og hvis ikke! Så kan vi altid.. Mæske os.. I dit! Kød!" Hvæsede han højt, og begyndte så at løbe hen af isen uden problemer, uden at glide. Han spændte imod udkanten af parken, han vidste godt at han ikke havde en chance imod en drage, men hvis at hun var dum nok til at bringe den med ind i byen, specielt i disse tider med stor slavehandel, ville han blive overrasket.

Infinity løftede hånden og sagde"Angel return!" hun fik ægget og det forsvandt i hendes hånd, i det hun satte i løb efter Vlad, han skulle ikke nå frem til den dumme hersker der troede han var noget af Di morga!, hun ville for alt i verden ikke lade de to kød elsker flænse hendes elskede drage op eller! hende selv, for ikke at sige vis han ville bruge angel til noget, det fik malakel eller vlad aldrig lov til, desuden ville Malakel vel være ligeglad med hende og hendes dage?, hva sku han med en helt ukendt og det var jo os bare en drage?

Vladimir kiggede over skulderen, og så at dragen var forsvundet igen. Han drejede så hurtigt rundt, og hans sår var allerede healet, men nu.. Manglede han blod igen. Han satte så i løb directe imod Infinity igen, med hans klær hævet bag ham, og han hvæsede i det han rev ned efter hende, men holdt sin anden hånd klar til at retaliere. "Raargh! Pyt med Ma'lakel, og den... Forbandede drage! Nu! VIl jeg bare have dig!"

Infinity så det og stoppede undrende op og sagde"Hva i? AGH!" hun satte hurtigt i løb da hun vendte sig om, og gled lidt længere henne af og røg direkte ind i et træ"auuuv" hun bed sig let i underlæben og blødte fra de sarte pinke læber der så småt var blevet lidt blå i det?. Hun rejste sig hurtigt op igen og løb om bagved et træ og trak vejret utrolig hurtigt og sagde med hånden på panden" årh hvorfor roder jeg mig altid ud i sådan noget her?, så vil jkeg vel ende som ubetydelig drikke kilde for en ... en vampyr? af anden slags art" hun rystet på hovedet og satte i løb igen men... hun havde brugt så lang tid så da hun endelig løb til den ene side endte hun med at løbe ind i noget hårdt?, om det var et træ eller Vlad så hun ikke før hun ramte jorden"Auuv...? mit hoved?"

Vladimir kiggede efter hende, og fulgte efter. Han vaklede en smule, og var ved at falde et par gange, men hans klør stoppede ham i det, og han satte farten op. Da hun så løb ind i et træ og faldt, smilede Vladimir bredt. Han hoppede imod hende, men hoppede langt nok til at ramle ind i træet, med ryggen først. Træet blev knækket, og væltede til jorden bag Vladimir, og han hoppede hurtigt ned over Infinity, og sank sine lange klør dybt i isen, sådan at to finger låste hendes håndled fast til jorden, hvis at dette lykkedes, imens at han hvæsede. Han forsøgte ikke at skade Infinity denne gang, men forsøgte bare at stoppe hende fra at kunne gøre ham skade.

Infinity tog sig til hovedet i det hun opdagede Vlad stivnede hun inden i og mærket ham over sig og skrig højt, mens øjnene lukkede sig og hun mærket fingerne mod den kolde is og ryggen os mod det. Hun var fanget. Hun kunne ikke bruge sine hænder nu og følte sig helt forsvarsløs. Hun prøvede at få sin hale frem men den var for brugt, den var jo utrolig tung at bære rundt på så hun kunne ikke ha flere kræfter til det. Hun åbnet stille de smagrd grønne øjne der så dådyr agtige ud nu og hendes læber var kølig blålig skær, samt fyldige og tørre. Hendes bryst blev skubbet frem og tilbage af de ureglmæssige vejrtrækninger hun kom med af forskrækkelsen. Hun så på Vlad og hendes ånde kunne ses, fordi hendes læder var let adskilte fordi hun var helt lammet af at han havde været så hurtig...."hva... hva vil du mig, hvorfor kunne du ikke bare lade mig gå? og gå efter en eller anden af større betydning, jeg ingen ting så slip mig!"

Vladimir hvæsede højt af Infinity, med hans tænder let strukket frem, og hans ansigt truende tæt på Infinitys, så hvis han rykkede få cm kunne han bide hendes næse. hans åndelugtede af blod og kød. Han blev så stille og stirede ind i Infinitys øjne, med hans matte hvide øjne. Han kneb dem sammen en smule, og slikkede hans tænder. "Jeg.. Beundre.. Styrke.. Og du... Du.. Kontrolere en drage.. Et.. Dyr, troet.. Udødt..." Han presede sine fingre lidt dybere i isen, så der blev strammet mere på hendes håndled. "Hold op.. Med.. At prøve.. Og flygte... Hvordan.. Lærte du at kontrolere denne.. Angel... Som.. Du kaldede den?" Spurgte han, og blev ved med at stire ind i hendes livlige øjne, med hans døde.

Infinity skrig højt og så vredt på ham og viste tænder, de små hjørnetænder mindre end en vampyrs kunne ses og hun havde almindelige pupiller igen men stadig ildrødt hår. Hun så i hans øjne og slappede så helt af nu og trak vejret stille og roligt nu, mens ånden kunne ses, hun duftede godt og naturligt i forhold til Vlad der nærmest stank af død og ødelæggelse."Jeg vil aldrig fortælle dig det" hun så lidt eller nærmere fornærmet fra ham og så lettere vred ud og sagde"Gi mig en go grund til at fortælle dig hvor eller hvordan jeg har fået angel" hun så lidt væk og rødmede let over kinderne, om så han bed hende ville hun ikke sige det, men hans tæthed over hende fik hende dog til at rødme, det var ubehageligt at ha en mand over sig og så være forsvarsløs..

Vladimir kneb sine øjne sammen, da hun kiggede væk. Han hvæsede så lavt, og lænede sit ansigt tæt ned imod Infinitys. Han stræg sin næse over hendes nakke, imens han snuste dybt til hende, og strøg så hans skarpe tænder over det samme sted. Han bed ikke, og skar ikke stedet. Kærtegnede nærmest bare. "Jeg.. Kan nok.. Få dig til at tale.. At.. Blive en.. Nosferatus.. Bloddoner... Er ikke.. Et valg.. Du har lyst til at tage..." Hvæsede han stille, og kiggede så ind i Infinitys øjne igen, med hans øjne knebne sammen.

Hun mærket hans kærtegn og lukket øjnene i som om det pinte hende og mærket næsen og bagefter tænderne, det var blot berøringen af ham, om det så havde været andre var ligemeget, hun var ikke meget for berøring, andet end sin drages søde nussen med hovedet mod hendes eller dens vinge over hende som varme fra kulden. Hun vendte hurtigt hovedet mod Vlad og sagde"Hva!?... bloddoner? hva mener du med det, og jeg vil aldrig sige det til dig" hun så lettere bestemt ud, vis han ville bide så fint med hende!, hendes krop afviste alle bakterier!? vis han troede hun ville blive til en som ham så sku han tro nej, fordi det ville hendes krop afvise det var hun sikker på?... men hva mente han med bloddoner... Hun prøvede lidt at vride sig fri men et suk slap igennem hendes læber og hendes krop blev rolig igen da dette var umuligt...

Vladimir smilede bredt, og forsøgte så at hakke sine tænder dybt i hendes nakke. Bidet ville ikke blidt, men heller ikke halvt så hårdt som Vladimir kunne bide. Han drak meget lidt af hende, og slap så igen, og hvæsede højt imod himlen. Vampyrer som ham udgav ikke bakterier. Hvis han ville forvandle hende, skulle han dræne hende, og så lade hans eget blod dryppe ned i hendes hals. Han kiggede så ned på hende igen med et bredt smil. "Det.. Er.. Hvad jeg mener... Med bloddoner.. Du.. Vil blive lænket.. Og jævnligt.. Drukket fra.. Hver gang.. Din krop er healet... Den halle.. Må vi selvfølgelig... Fjerne.. Det samme.. Med de.. Negle..." Fortalte han, alt med en ondskabsfuld stemme, og et bredt smil. "Ville d.. Bryde dig.. Om det? Fortæl mig det så!!" Råbte han i hovedet på hende.

Infinity skrig højt så det kunne høres og hun mærkede en vis smerte, hun lukket øjnene hårdt i og råbte"ALDRIG! ALDRIG! om jeg bliver din bloddoner eller ! fortæller dig det, jeg vil aldrig fortælle dig noget! så sandt mit navn er Akane Valencia Corvenius!" hun så vredt på ham og da hun intet kunne gøre, og hans hoved var tæt på, Bed hun sig fast i hans hals hårdt og holdte biddet selv om hun kunne smage hans hud og havde lyst til at slippe, hun blødte lidt ned af halsen samt kinden stadig, og hun var smadret og svag men gav ikke op, hun ville ikke lade sig nedbryde af Vlad!, aldrig.... aldrig. Hun kunne mærke hun ikke havde samme balance, snart ville hun besvime af kulden men så ville vlad vel forlade hende?, hvem ville dog gøre hende til bloddoner... hun troede ikke de tomme trusler der kom fra hans mund, løgne, alt det han sagde var løgn...

Vladimirs øjne spærede op da hun bed ham, og han rystede helt vildt på kroppen, inden hanrev sine negle ud af jorden, grab fat i hendes hår, og prøvede at rive hende køs fra hans hals, om hun gav slip, eller ej. Hvis ikke hun gjorde, ville hun tage en lunds af hans tøre kød med. "Raaargh!! Kun! EN brud! Bider en Nosferatu!!" Skreg han ind i hovede på Infinity, og bed hende så hårdt igen, denne gang på en afstraffende måde, for at det skulle gøre endnu mere åndt. Han slap så igen, og hvæsede højt af hende. Han rejste sig så op, og kiggede ned på Infiity, for at se om hun kan rejse sigselv. At blive bidt, have tydeligvis ikke gjordt ham særlig meget mere positiv.

Infinity slap hurtigt bidet og skrig da han bed ham, hun mærket hun kunne bruge armene igen og skulle til at slå ud efter ham da han pludselig rejste sig op. Hun landet hurtigt til jorden på ryggen og gav et lille "Ufhh!" fra sig da luften røg ud af hende. Hun så med åben mund og store øjn på ham da han sagde at en brud kun bed en af hans race. Hun rødmede utrolig meget! men ikke nok med det så var hun os helt lammet,*EW ! har jeg lige bidt ham som... som en brud gør* Hun mærket sin ømme krop men fik sig op på bene og lænte sig til træstuppen og så temmelig sur ud og råbte mens hun holdte sig over hals såret hvor blodet blidt rande over hendes finger"det din egen skyld, du bed os mig af du ved det dummi" hun så lettere fornærmet væk og sagde"og spild så ikke din tid mere på mig og skrid, jeg vil aldrig fortælle dig om angel og mig"

Vladimir hvæsede højt, og tog fat i Infinitys tøg ved brystkassen, og forsøgede at trække hende hen foran sig, og så holde hende oppe fra jorden, og kiggede i hendes øjne. Han var tydeligvis stadigt rasende, men at blive bidt, havde fået andrenalinen i hans krop til at slappe af. Hvilket irriterede ham noget så grofuldt. Han kneb øjnende en kende sammen. "Rergh.. En drage.. Er ikke engang.. Det.. Vær.. Giv.. Mig en god grund.. Til ikke at gøre dig til mit bytte? Nu.. Har jeg intet at bruge dig til mere.. Giv.. Mig En grund.. Til ikke at gøre arbejdet færdigt?" Sagde han lavt, og hvæsede kort igen.

Infinity så på Vlad og lukket øjnene og lyttet til hans ord og hun hang der, hun kunne ikke rigtig gør noget, hun ville egenlig skrige eller blot bide ud efter ham igen!, hun ville bare... bare slippe for at være så tæt på en, men hun kunne ikke give ham en grund til at han ikke skulle dræne hende, hun smilede lidt ved tanken om han havde droppet ideen med bloddoner, *tomme trusler og løgne som altid ud af disse væsners mund* hun så lidt på ham nu i det hun åbnede de grønne dyriske øjne og pludselig ud af det blå, kyssede hun ham på hans læber, de pinke bløde læber af hendes fyldige sarte læber, rørte hans vinter kradset læber, alt mens hun os bed ham lettere hårdt dog ikke for hårdt i hans underlæbe, i det hun hurtigt havde brugt det som aflednings manøvre, skar hun med de lange negle sin trøje i stykker hvor han holdte, og sparkede sig bagud med bene mod hans hofter, og fik sig vendt om i luften så hun landet på alle fire og så sig bagud og hostede lidt*eeewww! jeg kysset ham!!!!* bare generaldt at kysse en var noget af det mest mærkeligste i verden for hende. Hun så sig over skuldren og satte i løb og regnede ikke med han ville følge efter hende,. Hun havde sat i løb mod byen. Hun endte ved byens tætte gader og gemte sig inde i en gyde og strøg sig over panden? var han mund fulgt efter, ... nej han ville ha givet op og tænkt at hun var spild af tid.

Vladimir havde været meget overrasket over hendes kys, imod hans kolde døde læber, han hvæsede allerede inden at hun sparkede, og faldt til jorden da hun gjorde. Han kom hurtigt op på benende, og satte først efter hende, men satte så farten ned. Han kneb øjnende sammen, og forvanlede sig til en flagermus, og fløj imod den gade hun var taget til. Han kunne stadigt sagtens lugte hendes blod, fra hendes sår. Han stoppede som Flagermus for enden af den gyde hun gemte sig i, og flaprede i lufte et stykke tid, inden at han forsvandt i en sort skyg, og Vladimir dompede ned på jorden. Han stod der, og bevægede sig ikke. "Det slutter... Nu.. Jeg.. Har fået.. Nok.. Men.. Du ser mig igen.. Du.. Har udmyget mig... PÅ en måde.. Jeg ikke.. Kan tillade... Det eneste.. En Nosferatu.. Nogensinde finder.. Glæde i.. Bidet.. Fra hans brud.. Udnyttede du..." Han kneb øjnende sammen, og hans tænder kom let til syne. Det var tydeligt, at dette bid, havde rørt ham meget, og han var meget mere rolig nu. "Vi ses... Igen.. Men du.. Burde håbe, at det ikke.. Bliver for nyligt..." Sagde han, og vente sig så, og forlod gyden, og gik hen af fortovet. Vladimir var helt afslappet. Dette. Havde han ikke været i over tohundrede år.