evil things (manda)

Omgivelser~ træer, buske, enkelte dyr
Tid~23:37
Sted~skoven
Vejr~ lunt, men en is kold vind stryger af og til igennem
Dato~ ivl?

Anqi kom gående igennem den mørke skov. Hendes røde øjne lyste en smugle i den mørke nat, og afslørede hvor hun var.
Når halvmånen en gang i mellem kunne lyse igennem træerne kom hendes smukke former til syne. Hun havde stramme sorte bukser på en sort top der stumpede over hendes navle, og en sort trøje over, der stod åben.
vinden tog let fat i hendes hår og bar det væk fra hendes skulder, og om på ryggen.
Hun snuste kort og fandt ud af at der intet bytte var i den retning.
Hvordan kunne denne skov være så tom? ja det var vinter men der måtte da være noget man kunne spise?
For første gang i den tid hun havde været i skoven gav hun lyd fra sig, en knoren begyndte fra hendes bryst og hun blottede kort de sylespidse hjørnetænder, som hun var i besiddelse af.

En skikkelse lå stille i natten og sov ved et træ. Skikkelsen havde en hale og ulveøre, kroppen var krøllet sammen så den ikk skulle fryse.. Det var en varulv der var i sin halve form. Han sov roligt med skarpe tænder og negle der var en smule fremme selvom han var krøllet så meget sammen. Han åndede tungt og halen var en smule om ham så han ikk kom til at fryse. Han havde en åben jakke på, den var sort og hans bukser var i blå stof. Han havde en hvide trøje på og den kunne skimtes fra den åbne jakke. Han var umulig at finde i lugten selvom han ikk var naturen. Han kunne dog kontrollere elementet jord og på den måde beskyttede skoven og de naturlige dufte og lyde hans eksistens i skoven. Han kunne dog høres hvis man lyttede efter. Hans tunge åndedræt afslørede ham for dem der var tætte på. Han smilede en smule behaget selvom han kom til at nyse en enkelt gang. Han gned næsen og sov videre.

Anqi stod helt stille og lyttede længe da hun ikke kunne lugte noget bytte. hun smilte lumskt for sig selv da et nys kunne høres. Hun stod ikke langt fra det sted hvor lyden kom fra. hun stod der ovre på ingen tid... *hvorfor kunne jeg ikke lugte ham?* hun snuste flere gange og blev nu lidt i tvivl om hendes lugtesans var gået en smugle i stykker... hvis den kunne det`?
hun betragtede ham længe og smilte lumskt og forførende... *pæn...* tænkte hun og betragtede ham fortsat *desværre må han lade livet* hun trak ham i halen, som nok ville få ham til at falde ned.
"godaften" kom det forførende og lumskt fra hende. Hun smilte kort forførende til ham. Men lagde dog ikke skjul på at hun havde knap så 'fornøjeligt' bagtanker med ham. *måske kunne man 'drille' ham lidt først?*

Han lugtede lidt da han mærkede nogen kom i nærheden af ham. Han åbnede det ene øje og så hende, men lukkede det igen inden hun ville opdage det. Han gabte lidt og drejede sig. Han lå stille. Han vidste ikk om hun ville være fjendtlig eller venlig, men han ville sove. Han mærkede hun rev i hans hale og han peb en enkelt gang højt og kiggede på hende. Han snerrede vredt, hans gule øje gav et koldt skær fra sig og hans sorte et koldt blik. Han rejste sig og børstede en smule jord og blade af sig. Han kiggede på hende, "godaften...?" sagde han og hans halve ulveform forsvandt. Han sukkede let opgivende og kiggede på hende, "hvad så? Hvis du skal forestille dig at dræbe mig hvorfor så ikk gøre det når jeg sover...?" sagde han roligt og aede hendes kind blidt. Han kiggede på hendes øjne, "Dine øjne... tanker og lugt fortæller mig du ikk har vækket mig for sjov." sagde han roligt og tog sin hånd til sig igen.

hun grinte forførende dog lumskt af ham da han 'let og elefant' faldt på jorden.hun tænkte kort over den farve hans ene øje havde men spurgte dog ikke ind til det!
hun gik rundt om ham for at betragte ham fra alle sider, da hun stod omme bag ham berørte hun blidt hans nakke... meget forførende?
Dog var det hendes måde at få 'bytte' på... forføre og så dræbe. Hun stod igen omme foran ham og lænede hovedet en smugle på skrå. Hun trak hovedet til sig og knorede kort med meget lavt af ham da han rørte hendes kind. *hvad... det!* hun nåede ikke at tænke tanken til ende før han talte igen. Hun så længe på ham... havde han hørt hendes tanker... men... underligt, hun var vand til at være den eneste der læste tanker. "det... er ikke rigtigt mig" kom det lumskt dog forførende fra hende.
"kan du læse tanker?" hun så skeptisk på ham. Men alligevel nysgerrig. "så har de vel på sin vis ret... men der er ikke rigtigt noget du kan gøre ved det" hun smilte lumskt, men gemte dog hurtigt dette smil væk igen, og det forføreriske smil kom tilbage. "du er jo kun en varulv... ikke?"

Han kiggede roligt på hende, han stod stille uden at vise frygt eller overhovedet noget tegn på andet end et vredt og mistroisk udtryk. Han kiggede roligt på hende og fik hendes hånd væk fra sin nakke. Han kiggede stille da hun stod foran ham. 2Har du ikk lært man ikk leger med det man skal forestille at spise?" grinede han let og kiggede på hende. Han fik armene lidt om kors, "Jeg er langt stærkere end jeg ser ud, så du skal ikk regne med at jeg dør pga dig..." sagde han og smilede let. Han strakte sig lidt og gabte lavt, "Jeg kunne nu godt tage en lur til..." sagde han og kiggede på hende. "Du kan alligevel ikk vinde over mig, selvom jeg er varulv er jeg langt mere anderledes end andre normale varulve." sagde han og strakte sig. Han svarede hende ikk præcis på om han kun var varulv.

Det at han ikke vidste frygt, irriterede hende en smugle... dog viste hun det ikke! Fandeme nej om hun ville give ham den tilfredsstillelse! Hun så lidt på ham da han fjernede hendes hånd... men det var dog for sent... hun havde gjort det hun skulle for at kunne bruge sin 'evne' "nej... det er meget sjovere at lege med maden" hun lyttede til han sagde og hævede et øjenbryn "du er sikkert stærk... men ikke nok" kom det lumskt fra hende. Hun grinte kort ved det næste han sagde... "jeg er også meget stærkere end jeg ser ud" hun løftede en hånd, og tvang dermed også hans hånd til at løfte sig... hun morede sig kort over det, men slap ham så "ser du... jeg er heller ikke så normal" hun smilte ondt og lumskt til ham, men det forførende smil krævede hurtigt sin plads på hendes læber igen. "jeg kan vinde... og jeg gør det" kom det overlegent fra hende. hun formodede nu at han var en varulv

Han kiggede roligt på hende, han grinede let. Han kiggede opgivende på hende og sukkede let, "Man må ikk lege med maden, desuden bliver jeg aldrig dit måltid..." snerrede han lavt og kiggede vredt på hende. Han kom dog til at grine, "Ikk stærk nok? DU kan blive overrasket over mange ting." Han kiggede på hende, han så hun løftede sin hånd og hans fulgte trop af sig selv. Han kiggede stille på sin hånd, han var overrasket og kiggede på hende. Han smilede let, "Jeg er med, du kontrollere blod..." sagde han og kiggede på sin hånd. Han knyttede den lidt og løsnede nogle gange, han kiggede på hende igen. "Du kan vinde, jeg kan vinde..." sagde han roligt og kiggede på hende. "Du får ikk sejren, men det gør jeg heller ikk." sagde han roligt og kiggede på hende med et roligt smil. "At manipulere mit blod forandre intet, det betyder bare at jeg ikk kan skade dig fysisk med egne hænder." sagde han og strakte sig igen. Han var stadig ganske rolig.

hun morede ham en hel del nu... hvorfor var hun ikke rigtigt klar over... men det undrede hende en smugle at han ikke var bange... det var nok første gang at det var sket... "jeg må... og der er store chancer for at du bliver mit måltid!" hun var ikke i tvivl om at hun havde store ods for at vinde... og var på ingen måde bange for denne varulv... hun regnede ham ikke som en trussel... og desuden hvad var det værste han kunne gøre? dræbe hende! ha som om hun var bande for det! "så overrask mig" kom det udfordrende fra hende... vandt han... kunne han gøre det af med hende... men hun var ikke bange for at dø... og der var ikke store chancer for at han skulle vinde! ikke i hendes hoved. Og vandt hun, så fik hun sin aftensmad. "rigtigt gættet..." hun så længe på ham, det morede hende kosteligt at han ikke var bange! "men spørgsmålet er så... hvem vinder?" kom det udfordrende og forførende fra hende. hun lænede igen hovedet en smugle på skrå da han kom det den næste sætning... *hvad mener han ?* tænkte hun. Men kom til at smile ved det næste han sagde "jo det forandre faktisk det hele, en hel del... da du ik kan skade mig på andre måder... vel?" hun var ret så sikker i sin sejer!

Han grinede lidt højt, "Jeg bliver aldrig dit måltid!" grinede han. Han fandt det som en joke at hun sagde han blev det. Han kiggede på hende og smilede let. Han kunne se hun var meget sikker på sin sejr, at hun ville vinde. At han ikk var en trussel for hende. Han smilede let til hende og stod roligt stille. Han sukkede let, "Hvad fik du ud af at dræbe mig? Intet. Hvad får jeg ud af at dræbe dig? Heller intet..." sukkede han let. Han kiggede stille rundt. Han smilede let, "Hvis jeg vinder, hvad får jeg ud af det?" spurgte han og kiggede på hende med et smil. "Jeg vil gerne se hvad du tør..." sagde han roligt. Han kiggede på hende, han gik hen til hende og holdt sit ansigt tæt på hendes, "Bare fordi jeg ikk kan skade dig fysisk er der andre måder for mig at skade dig på..." sagde han med et smil. "men inden du vil til at slås, får du da en lille gave." sagde han og kyssede hende blidt på munden i lidt kort tid. Han gik tilbage igen og smilede til hende, "Gør dit værste..." sagde han roligt og smilede til hende.

"vi får se" kom det udfordrende fra hende. hun var ikke bange for ham, og var så sikker på sin sejer som hun kunne være. Det havde været noget andet hvis han havde været en anden race... men eftersom han ikke var det så, så hun ham ikke som en trussel. "jeg får min aftensmad ved at dræbe dig... såmænd... og jeg er ved at være sulten... så lad os komme i gang" underligt... hun glædede sig over denne 'kamp' det skulle nok blive sjovt... i den korte tid det ville ta hende at slå ham ihjel. "du får lige det du vil ha af mig!" hun var sikker i sin sejer... og frygtede derfor ikke for konsekvenserne. "jeg tør mere end du tror". Det løb hende koldt ned af nakken da han hviskede i hendes 'øre... dog ikke fordi hun var bange, mere fordi hun ikke var van til det. "vi får se om du får så meget som et slag" hun undrede sig lidt over dette... hvad mente han med det?... det kunne være lige meget han kunne jo ikke vinde. Hun stod kort forstenet da han gav hende et kys, dog langede hun hurtigt ud efter ham i en lussing. "så genre" kom det koldt fra hende. Dog var hun meget overrasket over dette kys... *hvad bildte han sig ind!* hendes hånd gav et elegant vift fra sig. Og tvang hans venstre hånd i den 'forkerte' retning... hvis hun fortsatte ville han brække hånden. hun trådte tæt på ham for at slå ud efter han, og hvis slaget ramte ville det ramme med meget stor kraft, der nok ville gøre ufatteligt ondt. Dog holdt hun stadig hans arm/hånd... for at han skulle koncentrere sig om den i stedet for det slag hun ville give ham.

Han sukkede opgivende og kiggede stille på hende, "At få aftensmad? Hold dig til grise, de er det dyr der minder mest om mennesker angående organer..." sagde han roligt og kiggede på hende. Han kunne ikk lade være med at grine over hendes reaktion på kysset. Han kiggede på sin hånd der vred sig om af sig selv. Han sukkede opgivende og så hun gik hen for at slå ham. Han smillede let og fik fat i sin hånd. Han bøjede med magt tilbage selvom hun prøvede at den ikk gjorde. Han kiggede på hende og drejede hovedet lidt. Han undveg hendes slag med lethed. Han kiggede på hende og smilede let. Han sparkede hende i maven hårdt, så hun faldt et par metre væk. Han kiggede på hende og holdt stadig sin hånd. "Som jeg sagde, jeg er stærkere end jeg ser ud." smilede han. Hun kontrollere kun hans hånd så derfor var det nemt for ham. Hun kunne måske kontrollere alt så han blev stående, men indtil videre var det ikk tilfældet.

"jeg er ikke interesseret i mennesker" kom det koldt fra hende. Hun knorede kort over den reaktion ham kom med, han fandt åbenbart hendes reaktion på kysset morsomt. Hun rystede tanken ud af hovedet så det ikke forstyrrede hende i hvad hun lavede. Det irriterede hende en smugle at det åbenbart var nødvendigt at kontrollere mere end bare hans hånd... "vendt og se" hun havde håbet på at han ikke ville kunne reagere hurtigt nok. Men det var ikke lige tilfældet. sparket i maven tog kort pusten fra hende. Dog blev hun blot en smugle irriteret over sparket. hun løftede begge hænder... og lignede nu faktisk en dukkefører. "ja du er stærk... det kan jeg bruge!" kom det ondt fra hende. hans venstre hånd blev ført over til hans højre og hun tvang ham til at gå i knæ... Man kunne se at dette brugte en hel del kræfter. Hun tvang hans venstre hånd til at tage fat i en sten for derefter at slå den hårdt ned i hans egen arm (den højre) hvor fra en knæklyd kunne høres. Hun smilte koldt og gik igen tæt på ham for at sparke ham i brystet. Da hun ramte slap hun ham så han var frit bevægeligt igen. Hun regnede med at han havde brækket sin højre arm. hun satte sig på hans mave og skubbede til hans hovede så han strakte hals. Hun smilte drillende til ham, og kyssede hans hals men satte derefter de sylespidse tænder i det nederste af hans nakke... næsten ved skulderen

Han kiggede roligt på hende, han smilede let. Han kæmpede ikk imod og kom roligt på knæ.. Han mærkede huin kontrollerede hans arme. Han slog stenen i sin arm og mærkede den brækkede. Han bed sig i læben. Han mærkede senere et spark i brystet og det fik ham lagt ned hårdt. Han lå stille. Han stønnede lidt da hun kyssede ham på halsen. Den var hans svage punkt. Han kiggede på hende og smilede let da hun bed igennem. Han tog fat i hendes nakke og trykkede hårdt. Han rev hende væk og fik hånden om hendes hals. Han trykkede den hårdt og pressede hende ned mod jorden. Han lukkede øjnene og nogle grene kom op af jorden. Det tog fat i hende overalt så hun ikk kunne bevæge noget som helst, ikk en gang nikke med hovedet. Han kiggede på hende og smilede let. Han slap hendes hoved og rejste sig. Han fik et lys og healede sin brækkede arm. Han bevægede den igen og kiggede roligt på hende med et smil. "Sådan..." sagde han roligt. "Hvis du bruger evner, må jeg ogs..." sagde han og satte sig ved siden af hende.

Hun smilte lumskt over hans reaktion over hendes kys... Faktisk var det første gang at hun havde kysset nogle. Et let lumskt dog forførende grin undslap hendes læber "rart?" kom det drillende fra hende. Hun bed sammen om hans hals da han trak hende væk, så hun fik en 'luns' kød med. Hun knorede højlydt af ham. Dog tog hun sig ikke af at han holdt fast om hendes hals. Hun så forvirret på grenende... *hv...!!* det plejede varulve da ikke at kunne!
Duften af hans blod rev i hendes næse, og hun forsøgte at komme fri... enkelte af rødderne sprang så hendes ene hånd var løs. dog brugte hun den ikke lige nu. Hun havde mistet meget energi på at manipulere med blodet i hans krop. "ja det må du... men du har ikke vundet endnu" kom det lumskt fra hende. hun lukkede øjende og koncentrerede sig. Og pludselig var hun væk... og det var de rødder og grene der havde holdt hende også... Eller sådan så det ud... hvis man lugtede efter kunne man sagtens lugte hende, men hun havde brugt sin anden 'evne' og manipuleret med det han kunne se. hun ville kun bruge dette til hun ikke var så træt mere... og igen kunne kontrollere ham. men dette tog dog også en smugle energi... men hun lagde jo ned.

Han havde blod ud af munden fordi hun tog noget af hans kød fra halsen. Han healede det og kiggede stille på hende. Han grinede let, "Du blev overrasket?" sagde han roligt. Han så hun kom en smule fri og fik flere til at tage fat som var langt tykkere og dybere i jorden. Han kiggede på hende, han så hende forsvinde og rejste sig. Han kunne lugte hende og smilede let. Han grinede lidt, "Så du manipulere hvad jeg kan se..." sagde han. "Men du glemmer noget... Din lugt... Og vibrationerne i jorden..." sagde han og kiggede på hende. "Jeg har jord egenskab." han lukkede øjnene, "Jeg ser hvad der er på jorden så længe jeg selv er der..." han pegede bag ud. "Der er en fugl der hviler dér..." sagde han og smilede. "Jeg stoler på jorden, den er min tjener..." sagde han og lagde hårdt en fod på hendes mave. Han trykkede hårdt ned, "Jeg er anderledes end normale varulve..." sagde han med et smil. Han fik foden mere op og trykkede ved hendes ribben. Han trykkede så hårdt at der kom en knæk lyd. "Retur for armen..." sagde han og fjernede foden.

Lugten af blod gjorde det svært for hende at ligge stille. Hun ville ha det, og hvis han havde kunne se hende, så ville man kunne se de let desperate øjne, der hungrede efter hans blod. "lidt" kom det kort fra hende. Ja hun blev overrasket men var efterhånden van til den slags ting. Hun knorede af de rødder der kom frem og greb fat om hende... dog nægtede hun at bruge energi på dette. "det kan vi også sige" hun var ude mærket klar over det med lugten... men det med at han kunne mærke hvor hvad var ås længe man befandt sig på jord det overraskede hende en smugle. "jeg ved at du kan lugte mig... men det er svært at pine en du ikke kan se" kom det til svar... dog vidste hun ikke rigtigt hvad hun skulle gøre ved vibrationerne. Hun så hen på fuglen, og hvæsede af den så den lettede. Hun kom igen frem da han trådte på hendes ribben, og et kort og meget lavt støn kom fra hende da knæklyden kunne høres. "tak" knorede hun.
"lad og nu sige at du vandt... vil du så dræbe mig? ... hvalp" kom det koldt fra hende... hun havde ikke givet op endnu... men var lige nu for træt til at gøre mere modstand.

Han grinede let over hende, han sad stille og havde ansigtet mod hende. Hans øjne var stadig lukkede. "Jeg kan se din krop uden at bruge øjnene..." sagde han og gabte lavt. Han kiggede rundt bagefter, "Så jeg kan faktisk plage dig uden besvær..." grinede han let. Han aede hendes pande og hoved blidt. Han smilede let til hende, han ville ikk slås, men dette var kun forsvar. "Dette er ikk en sejr..." sagde han roligt og sukkede let. "Jeg har intet vundet og du har heller ikk tabt, den eneste grund til at du er fanget lige nu er fordi du ikk vil opgive at gøre mig til dit måltid." sukkede han opgivende. Han havde ikk tænkt sig at dø, ikk nu. Det gav et lille sæt i ham da hun sagde hvalp og hans ellers sorte øje blev gult som det andet. Han fik hendes hals blottet og skarpe tænder. Han bed tænderne hårdt i hendes hals og snerrede af hende. Han borede sine skarpe negle i nakke og siden på hende. Hans gule øjne havde et vredt og koldt udtryk. Han øje blev dog sort igen efter noget tid og han slap hende. Han tog en hånd til hovedet og gned det lidt. Han sukkede opgivende og healede hendes hals uden at give hende mere energi.

Hun knorede kort af ham ide han kom med forklaringen. "nej det er ikke en sejer... for jeg har ikke givet op.... hvorfor skulle jeg give op? det er ynkeligt! hvalp du vil ikke forstå det" snerrede hun. Hun ville ikke tabe, og nægtede også at gi op. så derfor ville hun ikke give ham ret... og heller ikke give ham fornøjelsen af at dræbe hende... hun vidste egentligt ikke hvorfor han ikke gjorde noget? Hun så undrende på ham da hans øjne skiftede farve, og han på en underlig måde skiftede personlighed??? "Hvad fan...!" mere nåede hun ikke før han satte tænder og klør i hende "forpulede møjhvadl! hva fanden bilder du dig ind!" knorede hun. Hun fik revet både sine arme og skulder fri og skubbede ham væk. Men da han så prøvede at heale hende knorede hun af ham og forsøgte at skubbe ham væk " lad vær!" kom det fast fra hende. Hun var helt bestemt om at hun ikke skulle ha hjælp! Hun smilte kort ide hun så at hun faktisk havde revet sig selv fri... men var dog stadig en del træt... og det at være sulten oven i hjalp ikke på det.

Han kigged stille på hende og var overrasket over at se på hende. Han sukkede opgivende og fik hende lagt ned igen. Han fik grene fat i hende og denne gang holdt de strammere og hårdere fast i hende. Han snerrede af hende, "Sig mig hvad fanden dit problem er!?" råbte han vredt. Han holdt underarmen presset mod hendes hals og kiggede hende i øjnene. "Jeg vil dig intet, og hvis du skal æde nogen. Så kan du fandme tage ind til byen med dit pis og få dem til at følge efter dig et sted hen så du kan æde deres fucking kød!" råbte han. Han trykkede lidt hårdere, "I stedet for at give mig dit pis når det ikk virker og jeg har vist dig at du ikk kan vinde over mig!" råbte han og kiggede på hende. "Jeg kunne brække nakken på dig! Rive dig i stumper og stykker, men jeg prøver at give dig en chance for at leve her! At du lader være med at æde mig og så kan live dit lorte liv videre!" råbte han af hende. Hun var vildt irriterende og han kunne ikk tage det. "Er det svært at fatte noget i din tykkepande!?"

Hun himlede med øjende over de nye grene... for fanden da! Et smil begyndte at vokse på hendes læber da han 'skældte hende ud' Hun var sådan set ligeglad med at han holdt sin arm der... hun havde ikke brug for at trække vejret... smilet blev større og større jo mere han råbte... hvilket nok var underligt for ham... hun fandt det morsomt... hun var aldrig blevet skældt ud af nogle før... ingen havde vovet eller turdet det! så det var sjovt at høre på. jo enkelte gange var hun blevet skældt ud men det havde kostet deres liv...
"så gør det!" kom det hav provokerende fra hende... hun var stadig ikke bange for det... tanker startede i hendes hovede... hvorfor kyssede jeg ham? hvorfor lod jeg ham slippe med en brækket arm? alt i alt vidste hun ikke helt hvorfor hun ikke havde givet sig aller bedste... måske havde hun troet at det ikke var nødvendigt? eller fordi hun var nysgerrig... og hvem var den anden person der gemte sig i ham?
Hun så længe på ham, og smilte lumskt... måske hvis.... "møghvalp" hvæsede hun... måske ville det virke?

Han kiggede vredt på hende, han tog fat i hendes hånd og brækkede hendes håndled. Han kiggede stille på hende og brækkede hendes andet håndled. Han satte sig op og brækkede begge hendes skinneben. Han kiggede lidt vredt og tomt på hende. Hun havde udfordret ham til at gøre det, han kunne se det på hendes øjne. Han satte sig en smule på hende og pressede hånden ved hendes ribben. Han brækkede et og kiggede på hende igen. Det gav et sæt i ham da hun sagde ordet hvalp igen. Hans øje blev igen gult og han snerrede vredt af hende. Han tog fat i hendes hals og borede sine negle igennem. Han slap efter noget tid og fik skarpe negle. Han lagde det ved hendes bryst og borede dem blidt igennem hendes hud og mod hjertet af hende. Han kiggede vredt på hende, "hvem kalder du en hvalp din lille tøs, du kan ikk en gang vinde over en varulv. DU er så fuld af dig selv at du glemmer at blive stærkere for at få det bedre end de svage kød..." snerrede han af hende.

hun stønnede et par gange af smerte da han brækkede hendes håndled. det gjorde forbandet ondt... men lod vær med at vise det så godt hun nu kunne. på en eller anden måde fik hun trukket det ene ben til sig inden han brækkede det. Ja det gjorde ondt, men på en eller anden måde morede det hende, ingen havde nogle sinde så meget som turde at lægge en hånd på hende. Det var sygt, men hvis man så det fra hendes synspunkt ville man nok kunne forstå det. Endnu et smertestøns kom fra hende da han brækkede et ribben mere. Hun grinte kort da de gule øjne kom til syne... men han fik kvalt hendes grin ved at bore neglende ind i hendes hals, selvom hun ville fortsætte så kunne hun ikke. Hun rykkede sig så langt væk fra ham som hun kunne da han forsøgte at borer neglende ind mod hendes hjerte... ikke fordi hun var bange for at dø, mere fordi hun ikke ville ha at han rørte hende. en knoren begyndte fra hende, og på trods af at hun havde ondt alle steder, lod hun sig ikke mærke af det... "rigtigt nok..." hun skulede ondt til ham "men du er stadig en hvalp!"

Han kiggede på hende. Han grinede let og slog en næve i maven på hende. Han fik denne gang neglene mod hendes hjerte. Han trykkede ikk sine negle langt ned. De var bare ved hjertet. Han kiggede på hende, "Du er vist ikk glad for livet..." snerrede han. Han lagde et knæ i maven på hende og trykkede hårdt ned. Hans hånd endte ved hendes lår og han slog sin næve på lårbenknoglen så der lød et knæk igen. Han kiggede på hende og fjernede sine hænder igen. Han kiggede roligt på hende, "DU finder det morsomt fordi jeg er den første der tør gøre dig fortræd?" spurgte han roligt efter hendes udtryk. "At jeg ikk forstår hvorfor ingen turde gøre dig noget, du er jo så svag at det er lige til at tude over." sagde han og gabte lavt. Han kiggede på hende og fik grenene til at dække hele hendes krop og trykkede hende ned. "Du er jo kedelig at slås med..."

Hun knorede af ham i kort tid, og stønnede få gange af smerte. Hendes øjne blev kort store hvorefter hun kneb dem sammen da han stillede sit spørgsmål. Hun nægtede at se på ham, og vendte så vidt muligt hovedet væk fra ham. Små knag kunne høres fra de steder hvor hendes knogler var blevet brækket, fordi de begyndte at hele. Hvordan kunne man være glad for livet når man var en vandskabning? et misfoster! hun fnøs koldt af ham... eller også var det af sig selv ??? Hun trak sig sammen så godt hun kunne da han satte et knæ i hendes mave. Et halvkvalt skrig undslap hendes læber da han brækkede hendes ene lårbensknogle.
"korrekt" kom det toneløst fra hende. "ingen har turde at gøre deres prinsesse ondt" mumlede hun og knugede hænderne så godt hun nu kunne, da de jo langt fra var helet helt. ikke på grund af smerten men fordi han direkte provokerede hende. Og man kunne se at hun ikke ville finde sig i dette. Hun åbnede det ene øje og så lidt på de voksende grene, og knugede derefter hænderne hårdere. Dette tvang hans blod i kroppen til at pumpe langsommere rundt, og han ville snart blive meget træt... Hvis hun fortsatte længe nok og havde kræfter til det, ville han først besvime, og dernest dø... hvis hun altså ikke stoppede.