evil things (manda)

Han kiggede roligt på hende, han smilede og slikkede sig halvt om munden. Han nød da hun skreg, han kunne godt lide hendes små smerte støn, men han kunne bedst lide da hun endelig skreg. Han kiggede på hende og aede hendes pande blidt, "En prinsesse?" sagde han roligt og kom til at grine let. Han satte sig til rette ved siden af hende og kiggede roligt på hende, "Jeg kan ikk se det store prinsesse agtige over dig..." sagde han og aede hendes kind. Han mærkede sit blod der begyndte at køre langsommere og han sukkede let. Han gabte en smule og kiggede roligt på hende, "Tror du at det hjælper dig at stoppe mit blod?" spurgte han med et let grin. Han kiggede på hende og lænede hovedet ned over hendes så deres ansigter var tæt. Han kiggede hende i øjnene, "Jeg har aldrig sagt jeg kun var varulv, har jeg?" smilede han let. Han kyssede hende blidt på munden i noget tid. Han ville se om det ville distrahere hende til at kalde ham ting i stedet for at stoppe hans blod til. Han slap hendes læber og satte sig op igen, han smilede til hende og aede hendes hoved.

Hun stoppede sit skrig, hurtigt efter det var kommet. Dog fortsatte de små smertestøn, og der var ikke langt i mellem dem. Hun trak hovedet så langt væk fra ham som hun kunne komme til da han aede. Et uroligt dog undrende blik var kommet i hendes øjne... dog var hun endnu ikke bange. Hun kneb øjende sammen i vrede over det han sagde *ikke så underligt når jeg er en vandskabning* tænkte hun... hun havde egentligt løst til at sige det, men gjorde det ikke.
2ja for hvis der ikke kommer blod til dit hjerte... kan du jo ikke leve" mumlede hun til svar, og nød den korte pause hvor der ikke var smerte. Hun så forvirret på ham da han fortalte hende det næste... hun havde jo lugtet... han ! det... det måtte han jo være ...ikke? Hun mistede kort koncentrationen, og hans blod kunne løbe en smugle bedere end før, da han kyssede hende. Et halvkvalt støn kom fra hende da han stoppede kysset, og onde øjne så nu på ham ... "svin" knorede hun... og begyndte igen at stoppe hans blod.

Han kiggede roligt på hende, han smilede opmuntrende. "Tag det roligt, du er ikk nogen vandskabning..." sagde han ganske roligt til hende og smilede let. "Du er djævel og dæmon, hvilket ikk er vandskabning." sagde han og kiggede stadig på hende. Han smilede opmuntrende, "Hvis du var en vandskabning ville jeg da også være det? Så vil mange være det, så du er ikk en..." sagde han bestemt og strakte sig. Han gned nakken og grinede let, "Bare fordi du ikk kan gøre noget ved det." sagde han roligt. Han kiggede opgivende på hende, han healede hendes knogler så de blev hele igen. Han sukkede opgivende og blev siddende. Hans øje var blevet sort hen af vejen og han sad stille. Han kiggede på hende igen, "Hvorfor er det så slemt at acceptere andre er stærkere end dig? Du kan ikk undgå at møde nogen der er det."

Hun var aldeles ikke enig i hans mening. men nævnte det ikke. Ganske rigtigt... hun var djævel og dæmon... og lige præcis derfor var hun en vandskabning ! det kunne han åbenbart ikke se? men hun var for træt til at diskutere det lige nu. "nej du ville ikke være det" knorede hun...
Hun var stadig meget 'sur' på ham over kysset... hvad havde han bildt sig ind.
og det hjalp da slet ikke på det da han healede hendes knogler! hun hadede at få hjælp fra andre... men denne gang kom der kun en lav knoren ud af det. hun himlede kort med øjende da hun så at de gule øjne var væk. let nok... hun havde ikke prøvet at tabe en kamp endnu... og hun var nok den dårligste taber der kunne findes på jordens overflade. Hun knorede i lidt tid og så kort på ham "og hvad vil du så ha nu?" kom det koldt fra hende

Han kiggede på hende, "At have været menneske, varulv, vampyr, dæmon og engel på én gang. Er det ikk en vandskabning i dine øjne?" spurgte han roligt. Han sukkede let og fandt en halskæde frem. "Her er min vampyr, dæmon og engel i... Jeg er kun varulven fordi jeg ikk kan få den del ud af kroppen..." sagde han roligt og fik den væk igen. Han sukkede let og kiggede på hende igen. "Jeg kender godt det med at hade og få hjælp..." sagde han roligt da han så hendes udtryk. Han sukkede opgivende og fik hende grenene væk, han vidste hun ville angribe ham igen. Men han var blevet træt af det, så hun måtte hvad hun ville. Hvis hun ville dræbe ham ville han stoppe hende fra det, men han fandt ingen grund til at slås mere. Han kiggede på hende, "Hvad jeg vil ha? Jeg vil ha du slapper af..." sagde han roligt. "Jeg er ikk en der har tænkt mig at gøre dig fortræd udover i forsvar."

"nej det er ej!" knorede hun kort... men opgav hurtigt. Hun ville alligevel ikke få ham til at lytte. *det er ikke en vandskabning men en blanding* tænkte hun, men knorede nu af sig selv... han kunne jo læse tanker lige som hende selv. Hun betragtede halskæden længe, og argere sig lidt over at han pakkede den væk. "hvorfor hjælper du så?" hendes stemme var kold og kynisk, men det var der vel ikke rigtigt noget at sige til? Hun satte sig hurtigt op og skubbede sig selv lidt væk fra ham, ikke fordi hun var bange mere fordi det ville være lettere for hende hvis han skulle finde på at angribe. Hun havde stadig ikke sluppet hans blod, så han ville nok begynde at blive træt nu. "fint" mumlede hun koldt og trak benende op under sig og lod sin hage hvile på hendes knæ. *kedeligt* tænkte hun da hun hørte det næste som han sagde... *hmmm... hvalp?* tænkte hun... bare fordi hun stadig undrede sig over at dette ord havde frembragt, den guløjede halvdel.

Han smilede let, "Kan du se? Nu siger du du ikk er en, men en blanding..." smilede han let og kiggede roligt på hende. "Netop, du er en blanding og det er rigtig mange andre..." sagde han roligt. Han gned sin pande lidt og sukkede opgivende. Han kiggede på hende, "hvorfor jeg hjælper? Fordi jeg har lyst?" sagde han bare og kiggede opgivende. "Bare fordi man hader at få hjælp betyder det ikk at man ikk kunne bruge det." sagde han roligt. Han gabte lavt en enkelt gang og kiggede stille, "Så du har stadig ikk helt opgivet mig?" sagde han og smilede let. "men det er bare synd det ikk virker, selv hvis du stoppede mit blod ville jeg ikk reagere på det." sagde han roligt. Han kravlede hen og gav hende et hårdt smølfespark over panden så hun fik et lille sår. "Gider du godt stoppe? Det er pisse irriterende, det næste jeg gør er at rive og hugge den tunge ud af munden på dig." snerrede han. Han havde stadig sit sorte øje.

"arr du8 fatter jo ikke noget!" knorede hun, men opgav. Han så det jo ikke fra samme synspunkt som hun gjorde. Og hvis han havde gjort det, ville hun nok ikke ha levet længere. "den form for blanding der gør en til et misfoster" mumlede hun sammenbidt. "du er underlig" mumlede hun og nægtede at se på ham... da hun for første gang sagde noget til ham i en lettere venlig tone. "måske... måske ikke... mine sår var helet fint selv" mumlede hun... dog ikke lige så smertefrit som han havde gjort det. Hun slap ham, og så fortsat ned, hvorfor helvede blev hun ved med at lytte til ham?!? "hm" mumlede hun til svar og så skiløjet på ham da han gav hende et smølfespark, blodet løb ned over noget af hendes næse og derefter forbi det ene øje, så det lignede at hun græd. det lille sår blev meget langsomt minder, hvilket forudsagde en meget lille smerte. "heay lad mine tanker vare!" mumlede hun let drilskt. nu vidste hun hvordan andre havde det når hun læste deres tanker.

Han smilede let, "Det er derfor jeg lever." sagde han da hun sagde han var underlig. Han strakte sig lidt og kiggede roligt på hende. Han aede hendes kind blidt, men fjernede sin hånd igen. Han sukkede let og bed sig lidt i læben, han tænkte en smule. Han kiggede igen på hende, "Selvom de healede fint er min healing mere smerte fri, jeg så du havde ondt selvom det healede." sagde han roligt. Han følte at de var på lidt bedre fod med hinanden, men det kunne jo ogs være det kun var ifølge ham og hun bare overvejede sit næste træk mod ham. Han så blodet og at såret var væk hurtigt, han kiggede roligt og slikkede blodet på hendes pande væk. Det var mere reaktion en forstand, han fjernede sig da det på panden var væk. Han tørrede det sidste væk og slikkede det fra hånden. Han kiggede roligt på hende og grinede let, "Tanker kommer som vinden for mig, jeg gør det ikk med vilje. Det er mere automatisk." sagde han opgivende. "Skal lære at kontrollere det lidt mere, men det er svært når jeg ikk en gang ved hvordan det fungere." han sukkede let. Han kom i tanke om noget. "Må jeg egentlig vide dit navn?"

Hun prikkede ham i panden da han svarede på hendes spørgsmål, "nå nå" mumlede hun en smugle barnligt? hvorfor nu det?!? det har var tåbeligt... hvorfor var han sådan når hun havde forsøgt at dræbe ham? Det var helt forkert... og det stred imod alt hvad hun kendte til. direkte omvendt. tankerne pressede sig på i hendes hovede og hun havde svært ved at finde hovede og hale i det hele... det var også hans skyld, blev hun enig med sig selv om! måske var det en barnlig tanke? men en let løsning! "hmmm" mumlede hun til at start med da hun ikke rigtigt vidste hvad hun skulle svare "jeg var ved at dræbe dig... drev dig til vandvis.... og chikanerede dig... og så synes du stadig det er synd for mig ?!?" hun så undrende på ham men så, så ned i jorden igen for at forhindre længere øjenkontakt. Hun skubbede ham hurtigt væk da han forsøgte at slikke blodet væk, og skubbede derved også sig selv lidt væk... det var tydeligt at se at den form for tilnærmelser, og i det hele taget tilnærmelser var hun ikke glad for. "jeg kender det... og jeg har lige fundet ud af at det må være dybt irriterende for ofret" kom det sødt fra hende. den kolde tone var midlertidigt væk. "hmmm ja hvis jeg også må få dig?" hun så lidt på ham, og var nu lidt mere rolig igen "mit fulde navn er Angulig Rose La effit... "

Han smilede til hende, han kiggede roligt på hende. Hun så ud til at tænke meget over at han var som han var selv efter alt det. Han smilede blot til hende, "Forstår du ikk hvorfor jeg synes det er? Det er da nemt nok, fordi jeg kan finde sympati." sagde han med et let smil. Han kiggede roligt, "Selvom jeg bliver angrebet og næsten slået ihjel, dømmer jeg ikk andre der ikk kender mig for det. De gør det af instinkt og ikk andet." sagde han roligt. Han blev ikk overrasket da hun havde skubbet ham væk pga han slikkede blodet væk. Han kiggede på hende, "Du er vist heller ikk vant til fysisk kontakt?" sagde han roligt og smilede let. "Det må være svært at få venner hvis man ikk kan klare at blive rørt for tæt på.2 sagde han roligt og kiggede på hende igen. Han kiggede på hende og nikkede let, "Jeg ved det er irriterende for andre, men jeg prøver ogs at stoppe det..." sagde han opgivende og sukkede let. Han kiggede på hende og smilede, "må jeg kalde dig Anqu?" spurgte han let. Han glemte næsten at fortælle sit navn. "Manda Uzumaki Shinigami Hitsugaya." sagde han roligt.

Det var underligt og skørt! og måske ligefrem irriterende at han havde hjulpet hende. "nej jeg forstår det dybest set ikke" kom det hurtigt fra hende "sympati? for mig?" hun fnøs koldt, ikke af ham, men nok fordi hun ikke rigtigt forstod ham, hun havde aldrig sympati for nogle, og regnede derfor heller ikke med at nogle ville ha sympati for hende? Hun undrede sig over hans ord "stop det!" protesterede hun. "du vender jo op og ned på alt!" det var ikke til at begribe hvor godsindet den dreng var! ikke så underligt at han blev nød til at ha den guløjede halvdel! "nej... slet ingen form for kontakt" mumlede hun. hun vendte hovedet og så hen mod et træ, da han kom det den næste sætning... "så kan du jo også godt forstå at jeg ingen har" mumlede hun halvkoldt og nægtede stadig øjenkontakt med ham. "jeg kan generelt ikke li at blive rørt... og derfor irriterede de kys mig også meget" mumlede hun halv gnavent... men alligevel nysgerrig... han var underlig, og så ikke tingene fra hendes synspunkt... men alligevel var det nu lidt rart at snakke med ham?
"emmm ja" *et kælenavn? * hun så undrende på ham "du er ikke fra de morga vel`"

Han smilede til hende, han kom til at grine lidt. "Det er svært at finde sympati, men nemt for mig..." sagde han roligt. Han sukkede let og lagde sig ned, han kiggede på himlen med et roligt udtryk og kom til at gabe lavt. Han gned sine øjne og satte sig op igen. Han kiggede overrasket på hende, "Vi to er bare modsætninger på den måde vi tænker." sagde han roligt og pegede på sit hoved, "men Bare fordi vi er modsatte behøver du ikk tage det til dig det jeg mener." sagde han roligt. Han ville ikk gøre hende forvirret eller ødelægge noget af hendes mening. Han kiggede opgivende, "Jeg synes nu du skulle prøve at vænne dig til det, nogle gange kan man trænge til at blive holdt om. Selv jeg synes det er rart nogle gange selvom jeg er en dreng." sagde han roligt. Han sukkede opgivende, "Hvis det er sandt hvorfor kyssede Du så MIG? Selvom det var på halsen kyssede du mig stadig." sagde han roligt og kiggede på hende. Han ville have et svar på det. Han smilede da han måtte kalde hende Anqi, "Om jeg er fra Di Morga? Niks, jeg kom her til for at finde ud af mere om min fortid da jeg intet vidste..." sagde han roligt. "Hvad med dig?"

"jeg har meget svært ved det" mumlede hun og så kort på ham, men så, så væk igen. Det var underligt normalt holdt hun kun så lange samtaler med hendes rådgivere, ingen andre... men det var alligevel ... rart? "er du træt?" hun så kortpå ham da han lagde sig ned, for der vidste hun at han ikke kunne få øjenkontakt med hende. hun så igen væk da han igen rejste sig "ja meget modsatte!" hun så undrende på ham ... men det kunne han vel ha ret i ? Hun var i forvejen forivret over hans hjælp, så hans mening kunne vel ikke gøre den store forskel. "jeg er aldrig blevet... holdt om? sååå derfor er jeg aldrig blevet van til det" mumlede hun. "så nej jeg tror ikke det er nødvendigt for mig at blive holdt om... sådan?" hun så tænkende ud i luften, det var underligt. Hun grinte kort af hans spørgsmål "enkelt... det var mig der rørte dig ! og ikke omvendt! hvis det var omvendt ville jeg være blevet nervøs og irriteret" Hun så lidt på ham "nej dit navn lyder japansk eller sådan" hun så fortsat tænksomt ud i luften, stadig uden at laveøjenkontakt. "jeg kommer fra en ø... " mumlede hun... det ville jo hjælpe ham ekstremt meget!

Han smilede til hende, "Det er ogs svært med sympati..." sagde han roligt og kiggede på hende. Han sukkede let og gned øjnene en smule. Han kiggede rundt og lugtede en smule, han smilede en smule. Han kiggede over på hende, "Hellere være modsatte end ens, ellers ville det være kedeligt." sagde han med et smil. Han kiggede på hende, han satte hovedet en smule på skrå. Aldrig været holdt om? Det måtte da være ensomt på en måde. Han kiggede roligt på hende og rakte armene mod hende, "Vil du prøve det?" spurgte han roligt. Han gav hende et tilbud da han tænkte det ikk kunne skade hende at prøve og blive holdt om. Hvis hun hadede ham, kunne hun bare sige nej. Han smilede til hende, "Ingen tvang, du må selv om du vil have jeg prøver at holde om dig." Han kiggede roligt på hende, han smilede. "Min familie er japansk for mange år tilbage, men navnet har holdt ved sådan at en japaner blev gift med en dansker, danskeren blev gift med en anden dansker osv. Så derfor er mit navn og japansk." sagde han roligt. Han kiggede roligt, "En ø? Hvilken?" han havde stadig armene fremme. Selvom det måske så dumt ud ville han vente på et nej eller ja, hvis hun tøvede måtte hun bare tage den tid hun ville.

"ja meget" mumlede hun og så længe på ham, han virkede en smugle træt? eller var det bare hende? Hun betragtede ham i noget tid og skulede ondt til sin mave da den knorede lavt, af sult. "det kan du jo godt ha ret i... hvis alle var enige kunne man jo ikke komme op og skændes... og så er det jo ikke sjovt" kom det drillende fra hende. Efter som hun aldrig havde prøvet andet, var det jo ikke rigtigt underligt for hende, men det var det jo så åbenbart for ham.... "emmm " mumlede hun da han kom med sit forslag. "j..ja... lidt" mumlede hun tøvende og havde for første gang øjenkontakt med ham... dog ikke særlig længe. "det kunne man vel godt prøve?" mumlede hun... "mennn... hvis jeg skubber dig væk...er det bare fordi jeg ikke er van til det" hun så længe på ham... mente han virkeligt det? han var underlig venlig "hmm såå... ok" hun ledte efter en bortforklaring, men kunne ikke rigtigt finde på en "en ø der er forbudt for alle andre end indfødte... den har været skjult for mennesket siden 1800' tallet ... før den tid var det tilladt for alle at være det"

Han kiggede på hende og smilede let, han kiggede roligt. Han kom til at grine, "At skændes er nu heller ikk positivt, men det er da bedre end bare at sige ja og slet ikk diskutere det overhovedet." Han kiggede på hende. Han smilede let, "Det er ok du skubber mig lidt væk, hvis du ikk vil have jeg gør det så sig jeg skal slippe..." sagde han med et roligt smil. Han var lidt overrasket over at hun gerne ville prøve det, men han ville ogs respektere hvis hun ville fjerne sig meget kort efter. Han kiggede roligt og sad stille, han ventede blot på hun ville sætte sig ind til ham så han kunne få armene blidt om hende. Han sad fortsat med armene ude, selvom hun snakkede op øen nu. Han kiggede stille, "En ø der er forbudt? Hvis den er det hvordan kan du så komme fra den?" spurgte han roligt. "Der burde hverken være skibe, fly eller noget andet form for transport der kan få dig fra øen." sagde han roligt. Han kiggede på hende, "Bare sig det rigtige, jeg dømmer dig ikk hvis det er noget der normalt skræmmer andre. Har hørt og oplevet mange frygtelige ting." sagde han roligt og smilede.

"jeg elsker at diskutere... og jeg gør det tit og ofte!" hun så lidt nervøst på ham, men satte sig så ind til ham, hun nussede sit hovede ind mod hans hals, og de små hår i hendes nakke rejste sig... det var en underlig følelse. hun follede hænderne omme bag hans ryg, og kunne mærke hans varme. Det var absolut ikke noget som hun var van til det her. Og så var det første gang som hun havde prøvet det. et kort smil krævede sin plads på hendes læber da det egentligt var rart. Dog var der noget i hende der afskyede det hun havde gang i, og det kunne vel i en svag grad mærkes på hende. "det er så det der er så sjovt ved denne ø.... den emmm" hun bed sig selv i læben... dette ville nok lyde lidt skørt "den flyder rundt i havet.... og da den så var tæt på en havn havde beboerne bygget en båd til mig... og jeg blev roet ind til kysten... når ham der roede mig ind kommer tilbage til ø'en bliver båden destrueret" mumlede hun "det er egentligt ikke så frygteligt...sådan da.... hvis man ser bort fra det båden var lavet af..."

Han grinede let, "Ja det ved jeg godt du er..." sagde han med et smil og kiggede på hende. Han satte sig til rette med hende da det var og fik blidt armene om hende. Han smilede let til hende og hvilede sit hoved på hendes. Han kunne mærke hun hadede det en smule, men han ville hellere have hun skulle prøve det end aldrig at få lov at få det prøvet. Han kiggede roligt på hende og aede hendes hoved blidt, han kiggede på hende, "Den sejler?" spurgte han lidt undrende. Han tænkte lidt på det, det var ikk første gang han havde hørt om øer der nærmest sejlede gennem havet. Han kiggede på hende, "hvorfor lige præcis dig?" spurgte han. "Jeg tænker sådan vil alle ikk gerne væk fra sådan en ø?" sagde han roligt. Han kiggede stille, "I stykker? Hvad skete der?" han vidste han stillede lidt mange spørgsmål, men hun kom med meget han gerne ville forstå. "Og hvad var den da lavet af?"

"dejligt" mumlede hun... hun vidste ikke rigt om det var svar til ham eller om det faktisk var fordi hun syntes at dette var dejligt? dog der der den side ved hende der ikke kunne fordrage det, og lige meget hvor meget hun prøvede at undertrygge den så kunne det stadig mærkes.
Hun lukkede blidt øjende i og nussede sig en smugle længere ind til ham. "ja den sejler... det er derfor at folk ikke kan finde den... og så er den dækket af en form for forbandelse... så mennesker ikke kan se øen" forklarede hun.
"fordi jeg er deres prinsesse...og fordi mine rådgiver nægter at give mig kronen før jeg finder en at dele tronen med... blar blar blar... men det første års tid tror jeg ikke jeg gider tilbage" hun rystede stille på hovedet "nej alle folk på øen er bange for fastlandet... " hun åbnede det ene øje og så op mod ham "ikke i stykker... den bliver destrueret... fordi både er forbudt på øen..." hun drejede hovedet en smugle så hun nu så ind i mod hans hals. "den er blandt andet lavet af knogler" kom det let fra hende. Hun smilte kort og slikkede hans hals... hvor efter hun vovede at kysse den der hvor hun før havde bidt ham.

Han smilede lidt mere da hun sagde dejligt. Han vidste godt hun stadig ikk kunne li det, ihvertfald en del af hende. Han kiggede roligt på hende og fik armene lidt mere om hende. Han hvilede blidt sit hoved på hendes og lukkede øjnene. "Er den måske et levende dyr øen? Det er ikk første gang jeg hører om det..." sagde han og kiggede roligt på hende uden at fjerne hovedet. "Er det ku mennesker? Eller mener du også at væsner ikk kan se den?" spurgte han hende. Han måtte vel spørge hvis han var i tvivl og hun måtte svarer hvis hun ville. Han kiggede stille på hende og gabte lavt en enkelt gang. "Så det var det du mente med prinsesse..." sagde han og nikkede lidt. Han kiggede roligt på hende, "Typisk det med at man skal gite sig før man kan være på tronen." sagde han og smilede opgivende. "Sådan er traditionen, men jeg ville nu rende med traditioner nogle gange..." sagde han roligt. Han kiggede på hende, "knogler!?" spurgte han meget overrasket. Han var ikk skræmt over det, det lød bare lidt voldsomt. Det gav et lille sæt i ham da hu slikkede hans hals og han gav et lavt støn fra sig. Han hvilede sig lidt på hende over det at hun rørte hans hals sådan, men han prøvede at slappe af for det.

Hun smilte roligt da dette jo var meget rart. Men det var vel alligevel et underligt tilbud han havde givet hende? men hun var nu glad for det alligevel. Hun følte sig godt tilpas, og af en eller anden grund virkede hans krop meget varmere end hendes."nej den er ikke levende... den er bare ikke forbundet med havbunden og så skubber vandets kraft rundt med den" forklarede hun. hun så tænksomt ud i luften da han kom med sit næste spørgsmål "jeg tror kun det er mennesker og nogle der er blandet med menneske der ikke kan se den" Hun så lidt på ham og vovede igen at kysse hans hals... både fordi det var rart det han gjorde for hende men også fordi hun elskede at drille. "hmm ja sådan kan man vel godt sige det... jeg er også af direkte nedstemning af lucifor" mumlede hun. "ja det er faktisk grusomt irriterende... men på den anden side kunne jeg jo også bare ha ladt mine forældre leve?" mumlede hun tænksomt, og kyssede blidt igen hans hals, denne gang i lidt længere tid. "ja jeg er enig nogle gange skal man ikke la traditioner bestemme" hun nikkede til hans næste spørgsmål "ja knogler.... de knogler vi brugte flød utroligt godt... og træer er forbudte at fælde i mit land... emmm ø" rettede hun, så der var jo ikke meget andet de kunne ha gjort. Hun smilte kort over hans støn, og slikkede ham kort på halsen

Han nikkede roligt og kiggede på hende, "Det er jo ogs muligt, vandet er meget stærk ude midt på havet." sagde han og nikkede lidt igen for at gøre det mere overbevisende for sig selv. Han kiggede roligt på hende, han lukkede det ene øje da hun kyssede hans hals. Han sukkede let, "Så kan jeg ikk se den..." sagde han roligt. "Jeg er halvt menneske og halv varulv." sagde han roligt og sukkede opgivende. Han gad nu gerne se øen hvis den var der. Han kiggede stille på hende, "Lucifer?" sagde han, "Sejt nok?" sagde han lidt undrende. Han vidste ikk helt om det var det rigtige at sige, men han kunne ikk rigtigt finde andet at sige om det. Han kiggede på hende, "Lade dem leve? Slog du dem ihjel?" spurgte han en smule overrasket og undrende. Han sukkede let, "At passe på miljøet er vel ogs vigtigt?" sagde han lidt og tænkte sig om. De snakkede jo om at redde træer i mange dele af verdenen. Han kiggede på hende igen og rødmede da hun slikkede hans hals igen, han gav igen et støn fra sig og mærkede sin krop blev en smule slap i det igen, dog fik han kontrol over det og blev siddende med hende. "Ikk slikke eller kysse min hals Anqu..."

Hun smilede og kyssede blidt hans hals i lidt tid. Hun nikkede kort "ja det er det" Hun så lidt på ham ide han sagde at han ikke kunne se den "så kan du først se den når du er på den" mumlede hun... han kunne godt se den... men først når han var på den. Hun slikkede igen hans hals og kyssede den derefter. "og så er du også en heeelll masse andet" tilføjede hun. "min bedstemor er hans elskerende... og nej hun er ikke gammel og grim... og nej det er han heller ikke" kom det let drillende fra hende. Hun bukkede hovedet en smugle da han stillede sit næste spørgsmål "Ja" mumlede hun "jeg slog min mor ihjel... fordi hun tillod sig at falde for en djævel... og fordi hun bragte en vandskabning til verdenen... og min far fordi han ikke kunne modstå dæmonens fristelser" mumlede hun. Hun grinte kort af hans kommentar... "he ja det har du ret i... vi får alle nyheder fra omverdenen... og jeg tror vi er det mest miljøbevidste land eller ø i hele verdenen" grinte hun kort og kyssede igen hans hals. Hun lod den ene hånd glide ned af hans side og slikkede derefter hans hals igen. hun smilte kort over hans støn, men gemte hurtigt smilet væk igen. Hun nåede at kysse ham en gang mere inden han sagde det næste... "hmm det prøver jeg så at overholde" mumlede hun drillende og nussede igen sig hoved ind til hans hals

Han nikkede let og kiggede roligt, "Hvad hvis man ikk kan se den før man er på den, kan man så ikk se den når man ikk er på den igen?" spurgte han og satte hovedet på skrå. Han stønnede lidt mere da hun slikkede og kyssede hans hals. Han knyttede hænderne en smule og hans krop lænede sig tilbage. Han støttede begge hænder på jorden og kiggede på hende. Han smilede lidt akavet, "Jeg var, men hvis jeg en dag vil være det ødelægger jeg bare seglet for det og så bliver jeg det hele igen..." sagde han roligt og kiggede på hende med et lidt roligere udtryk efter noget tid. Han grinede let, "Det er da altid noget så." sagde han roligt. Han støttede sig stadig lidt tilbage, men lod hende være lænet op af ham da han sagtens kunne holde til det. Han aede hendes kind blidt, "Du er ikk en vandskabning Anqu, du er normal..." sagde han med et roligt opmuntrende smil. Han rødmede mere da hun kyssede hans hals og rørte hans side. Det gav et lille sæt i ham da hun slikkede hans hals igen. Han mærkede hans krop blev mere slap en før, da hun nussede hovedet til hans hals faldt han ned at ligge. Han bed sig hårdt i læben.