Gamle ~venner~ mødes (Kajika - Privat

Lazarus stoppede hende. Han stod og kiggede på hende. Et svagt smil kom frem på hans læber ’’ tror du virkelig jeg vil lade det her ske.. Se hvordan jeg ordner det.. Jeg ville bare bevise hvilken evner jeg besad.. Hvordan jeg ville kunne ødelægge alt.. Se nu hvordan jeg ordner det ’’. Lazarus tog fat i hende og gik ned til en af skolens computere og loggede på. Han gik ind i et program og begyndte at skrive. Dette var nok en side af han hun aldrig havde set. Han var inde og fifle med billederne han havde sendt ud. Han havde åbenbart sendt falske billeder ud. Han ville aldrig sende de rigtige ud. Hun var hans. Ingen skulle se hende sådan andet en ham. Han forklarede at han havde sendt billederne for at skabe sammenhold og fordi han frygtede at Kajika ville svine ham til fordi det ikke gik mellem dem. Han havde brug for hele holdet i barsket var på hans side og ikke grinede bag hans ryg. Men nu kunne han se ærlighed var det der ville lede dem til sejr. Lazarus trykkede send og rejste sig. Så kiggede han på Kajika med et skuffet blik ’’ Du skal virkelig lære at stole på mig lige meget hvad.. Der vil komme en del i min store plan hvor du vil føre jeg har efterladt dig i mørket og hader dig over alt i verden.. Jeg har brug for du stoler på mig gennem alt.. Jeg er dig loyal.. Du skal være min dronning.. Jeg prøver at forberede dig og du klare dig ikke godt.. jeg troede jeg havde bevist hvad du betød for mig ’’. Lazarus kyssede hende hurtigt på læberne. Det var et hurtigt kys dog var det fyldt med følelse. Lazarus begyndte at gå og stoppede så ’’ Kom og hep på mig til barsket.. Så vil jeg dedikere sejren til dig.. Så vil jeg forklare hvordan du ikke svinede mig til og at du er den bedre person af os to.. Så vil folk genvinde deres respekt for dig.. Og stadigvæk have respekt for mig.. Du skal lære at stole på mig lige meget hvad.. Ellers klare du det aldrig som min Dronning.. Stol på min Loyalitet overfor dig ’’.

Kajika så på ham og sagde"slip mig så" hun så let væk og blev dog lidt bange for at ha ødelagt alt men dette her var hvor hun havde herskede og følt sig virkelig hjemme og trøstet på trods af de skader hun havde fået igennem selveste livet.. Hun så på ham og sagde"jeg ligeglad jeg er alt for ydmygt til at være her mere... uanset hvad, jeg vil bare væk" hun så lidt væk fra Lazarus i det han kyssede hende og sagde at ha gerne ville se hun heppede på ham. dog var hun ikke sikker på hvorvidt hun egenlig ville være der på skolen mere.
Hun gik op til rektoren i det hun stille lagde sin uniform og iførte sig nogen jeans og en tshirt i det hun gik ned til barsket banen og kiggede på alle i det de så helt paf ud over at se kajika i normal tøj.. hun så lidt på dem og så på Lazarus med et normalt blik.. dog inde i hendes hoved kørte ordene.. med royalitet, og ellers klare du det aldrig som.... min.... dronning.
Hun anede ikke hvad hun skulle gøre, blot blokere alt følelse i hendes krop af og bed ham bide i hende nu og her så følelsen var væk med det samme.
Hun så lidt flovt væk og sagde"jeg stopper fra med og i dag, der vil aldrig ske sådan en skandale igen" Will så helt paf ud nu og løb hen til hende i det de havde vundet og sagde"nej miss Jika... de må ikke forlade os eller mig.. hvem skal jeg så beundre" kajika så såret væk og sagde"ingen.. eller en af de andre der beundre dig.. will.." hun så mod Lazarus og sagde"Kom skal vi smutte hjem"

Lazarus kiggede på Kajika ’’ Nej.. Du skal blive.. Du elsker det her ’’. Lazarus gik over og lagde sin hånd på hendes skulder og kiggede hende dybt i øjnene ’’ Kajika.. Jeg ser dig.. Ser dig komme hjem fra skole.. Glad og smilende.. Når helvede bryder løs.. Så vil du ikke kunne få den glæde tilbage.. Vi går ind i en ny tid.. En tid hvor du må blive med kold ud af til.. hvor du må bide alt i dig.. Som jeg gør.. Du skal lære at klare dig.. Men lige nu.. har du brug for den her skole.. Brug for Will.. Bliv.. Nyd dine sidste dage her.. Vi har en evighed sammen.. Vi har tid nok.. Jeg vandt kampen og snakkede med de andre… Bare.. Gå til festivalen med Will ’’. Lazarus kørte en hånd gennem sit hår og sagde med en stemme der havde et svagt hint af skuffelse som kun folk der kendte ham ville opfatte ’’ Selv om denne festival nok vil være din sidste som menneske.. Så tag Will med.. Jeg vil have du skal være glad ’’. Lazarus gik og hviskede svagt for sig selv ’’ Når du er glad.. Så er jeg glad ’’. Lazarus gik sin vej. Han gik tilbage mod kirkegården. Han havde presset hende hårdt i dag. Måske for hårdt. Men nu hvor Zane måske kom tilbage blev han nød til det. Hvis Malakel så han holdt af Kajika ville Malakel bruge det mod Lazarus. Derfor måtte han tage afstand fra Kajika når det hele brød løs. Så ville hun være i sikkerhed. Han måtte lade som om hun intet betød. Som om han ville knuse hende og hadede hende. Hvis hun tænkte efter var det faktisk det Lazarus havde gjort. Først testede han hende ved at være fjern og kold. Så ved at skade hende fysisk. Og nu ved at knuse hende. Havde det hele faktisk været en del af Lazarus plan for at hærde hende. Måske en da helt fra dagen hun fulgte ham med hjem. Var han virkelig så klog.

Kajika så let efter Lazarus og sagde"ne.. nej vent!" hun rakte hånden ud efter ham i det han gik sin vej og fortrød hun ikke havde brugt til med ham skønt hans... store krænkelse af hende. Hun var en med meget selvrespekt og meget stolthed og den var helt klart blevet knækket ... fået et knæk i dag... på sig.
Kajika rystede let over hænderne og så væk i det hun bed det i sig og så ikke mod lazarus men tog blidt Will i hånden og tog med ham til festivallen og gik rundt med ham og oplevede alle disse sjove ting.. men hun kunne ikke lade vær med at se rundt efter Lazarus.
Da festivallen var slut kunne kajika ikke skynde sig nok hen af mod Lazarus.. han havde ret vis de havde evigheden sammen, men hun ville ikke mere være svag, hun ville ikke ha han så på hende som nu, men som den gang hvor han forvandlede hende uden nogen som helst tænken på hvad der mund skulle ske eller hvad der var sket?.
Hun stoppede dog op ved kirkegården og tog sig en slapper udmattende fra løbeturen og gik stille ned i knæ ved en gravsten og lidt efter faldt hun stille hen i tåre og drømme.
Hun sov det meste af dagen væk og da månen var højt på himlen dog halv var den og klokken over midnat...
vågnede hun endelig og så stille rundt, forvirret og tog sig til hovedet*faldt jeg i søvn?* hun rejste sig stille op i det hun så på kirkegården og gik stille hen mod slottet*Måske han død bekymret.. eller være.. måske tror han Will og mig.. nej aldrig.. jeg må bare skynde mig hjem* hun sulle allerede ved 20 tiden til 22 tiden ha været hjemme.
Men var fførst hjemme ved døren og åbnede den ved 3:42 tiden ca?.
"Lazarus??"

Lazarus havde været ude at jage. Han regnede ikke med Kajika ville komme hjem siden hun ikke var hjemme til tiden. Faktisk havde han troet han havde knækket hende så meget hun ikke ville komme tilbage. Da Kajika kom ind af døren sad Lazarus i stuen. Han kiggede på det Maleri han havde givet hende. Da han hørte hendes stemme fnøs han og sagde ’’ Du er sent på den.. Hvorfor ’’. Lazarus sad med et glas med blod. Der stod fire kutteklædte personer foran ham. Lazarus kiggede på dem og sagde ’’ Vi har snakket.. Sørg for Elveren fejler i sit forsøg på at vække Zane til live.. Vi skal have Barishans sværd.. Han vil kun give det hvis det lykkes for os at stoppe Zane i at komme tilbage.. Felucia.. Find Angelie, Riku, Thyia og Sewa.. Jeg har en opgave til dem.. Det er snart på tide at starte denne krig.. Men først.. Zanes sværd ’’. Lazarus rejste sig og gik over til Kajika og kiggede på hende med et neutralt blik ’’ Felucia sagde du lå og sov på kirkegården.. Er du sikker på Will ikke har givet dig nogle drugs ’’. Lazarus satte sine arme over kors og rystede på hovedet. Han gav et lille suk fra sig ’’ Du stoler for let på folk Kajika.. Du skal vide at alle har en bagtanke med alt de gør.. Ingen er i virkeligheden gode.. Alle ønsker noget.. Og alle vil gøre hvad der skal til for at opnå det ’’.

kajika så temmelig undrende på lazarus og sagde"hm flere af dine fanger eller undersåtter formoder jeg" hun så let væk i det hun bed sig let i underlæben dog ved et uheld og tog let hånden op til den side der gjorde ondt men der var ingen flænge heldigvis?. Hun så stille på Lazarus og sagde"jeg for at sige det, var utrolig træt efter at ha løbet hele vejen hjem af for at komme hjem til dig, men så ville jeg stoppe og faldt i søvn da jeg ville slappe af så nej det har han ikke gjordt og hvad er dit problem egenlig med ham ? han har intet gjordt dig, må andre ikke kunne lide mig og behandle mig anderledes end mad og skidt ? eller er det mund forbudt i din verden os nu" hun så let væk fra ham og gik op af trapperne og sagde"Jeg håber du hyggede dig, fordi vis det er så vigtigt for dig at holde mig sikkert så vil jeg hellere blive vampyr før tid af dig eller en anden vis det ender til det punkt... og lide mindre end nu, jeg kan sagtens forsvare mig af du ved det... jeg frygter smerte og tortur men ikke døden... så vis Malakel eller whatever andre ville dræbe mig så værsgo.. det helt iorden med mig jeg ville blot lade dem gøre det" hun så væk fra Lazarus og sagde"jeg stoppet på skolen du ødelagde alt i dag, jeg tager ud for at finde et job i morgen og vis jeg heldig så får jeg et som måske sanger eller sådan noget måske en der stiller op til en scene hvor sangere synger.." hun var temmelig pist over at Lazarus havde været sådan og så ingen grund til at ha gået til ekstremer..
Hun lagde sig blidt i sin seng oven på og pustede let ud og så stille rundt og lukkede øjnene.. her ville hun blot lægge og rådne indtil hendes surhed og depri sind havde lagt sig.. *det så belastende at være menneske til tidere..*

Lazarus rystede på hovedet og gik efter hende. Han sparkede hendes dør op ’’ Tag dig sammen.. Skal der virkelig ikke mere til at ødelægge dig.. Du lader dine menneske følelser gå dig for meget på.. Jeg har et problem med Will ’’. Lazarus smilede ’’ Jeg har ansat ham som teknikker her i huset når han er færdiguddannet.. Mit problem med ham er at du ikke kan gøre ham til Vampyr i nu så han kan blive din Bodyguard.. Han er loyal overfor dig ’’. Lazarus rystede på hovedet og pegede på Kajika ’’ Ser jeg blive sure miner fra dig.. Så bliver jeg sur.. Du ønsker ikke at se mig sur.. Du tror altid det værste om mig.. Ofte er det også rigtigt nok.. Men jeg finder mig ikke i at du går før vi er færdige med at snakke ’’. Lazarus fnøs ’’ Han takkede ja til jobbet for at være tæt på dig.. Du kommer du her og siger undskyld herrer.. Så knæler du og kysser min hånd ’’. Lazarus rakte sin hånd frem. Han mente selv det han havde gjort var godt nok. Hun vovede at skælde ham ud. Han var ved at miste hans tålmodighed med hendes menneskelige side. Den var ved at gå ham på. Hvor dan hun altid skulle blive ked af det. Græde. Sådan var hun blevet efter hun var menneske. Men det der var værst var hendes lugt af menneske. Så svag, lugten af mad. Han havde så svært ved at vende sig til det som han ofte havde tænkt på. Lazarus hvæsede ’’ Der er kun en der skal have lov til at tage dit liv.. Det er mig.. Er det forstået.. Eller skal jeg virkelig til at vise dig det ’’.

Kajika tog en pude og kastet let mod Lazarus da han sagde det med hånden og rejste sig op i det hun sagde"fint så tag mit liv, hellere det end at knæle for dig som var jeg kun din!, jeg ikke kun din, jeg tilhøre ikke blot dig, det kan godt være jeg er forgabt i dig og din vampyriske side og jeg svaglig nu men blot vent!... jeg vil ikke være svagelig hele mit liv og jeg vil ikke finde mig i sådan noget, jeg skrider her fra indtil du har været i kamp med Malakel og alt det der, så har du ingen at beskytte og intet at dække over, du kan finde dig en anden kanin og lege med i mens du venter på at ku tage tronen, og jeg melder mig selv fra at blive din dronning jeg egner mig vist ikke til den title mere overhovedet, og så især ved deres side min herre årh nej nej da!" hun pakkede let sine ting mens hun mumlede vredt og fik endelig pakket sin taske denne her gang ville hun virkelig gå?, hun kunne blot bo ved en eller anden eller finde et job måske"jeg ligeglad med Will jeg ville tilbringe min tid med dig ved festivallen men inden da var du skredet!" hun så lettere mobset på ham og sagde"jeg græder altså ikke over dig det meste af tiden, jeg sårbar som menneske og følelserne kan jeg ikke styre de.. de tager blot over okay?" hun tog sig let til hovedet og sagde"jeg ikke bange for tomme trusler.."

Lazarus kiggede på hende ’’ Hvis du ikke vil være min dronning.. Hvorfor så forvandle dig.. Jeg så en partner i dig.. Ikke et Child kun.. Men jeg kan ikke komme over at du er et menneske.. Din lugt.. Driver mig vanvittig.. Den får min ondskab og lysten til at dræbe dig til at komme frem.. Jeg kunne bide dig.. Men bed jeg dig skulle det være fordi du ville have det.. Jeg ser en dronning i dig.. Men hvis du ikke ønsker at være ved min side.. Så fint ’’. Lazarus fnøs igen og vendte sig om ’’ Jeg vil have dig ved min side.. Selv når kampen kommer.. hvorfor tror du jeg har hærdet dig sådan.. Hvad betyder det hele.. Jeg ved det ikke.. Jeg kan ikke svare dig på hvad det her er før den forbandede lugt du bære er væk ’’. Lazarus kiggede på Kajika ’’ Du kan vælge at blive min Dronning.. At du vil opgive det betyder kun du ikke takkede ja i starten på grund af Magten.. Men på grund af mig.. Du ville gerne være min.. hvorfor bliver du så ved med at sige du ikke er det.. Grunden til jeg ikke har bidt dig er fordi du ikke var sikker på hvad du ville ’’. Lazarus gik over og tog Kajika i hænderne og kiggede hende direkte i øjnene ’’ Svar mig.. Vil du være min Dronning.. Vil du have jeg skal forvandle dig.. Valget er dit.. Men vælger du det.. Så skal du blive med mig og støtte mig.. Der vil komme tider hvor jeg vil tro min plan vil fejle.. Jeg har brug for dig til at stå bag mig og støtte mig får sådanne tider kommer.. Kajika.. Hele denne rejse vi har gang i.. Er først lige begyndt.. Vi skal bare tage det første skridt.. Når du er klar ’’.

Kajika så temmelig chokeret på Lazarus i dette han sagde alt dette og tog hendes hænder og hendes isblå dådyr øjne betragtede hans dybe blik og hun kunne slet ikke rokke sig ud af stedet i det han var så tæt på hende og sagde alle disse ting, hun havde lovet sig selv altid at begære aldrig noget andet end det. Hun så på lazarus og rødmede i hele ansigtet og tog sig til de kinder der ikke ville kunne rødme mere og så flovt væk i det hun sagde"vil du gerne have mig ved din side" hun så lidt på sine hænder og betragtede lazarus, der ville komme nye dramaer ud af dette sikkkert, og hendes evne til at holde sig væk fra ham med så stærkt et bånd mellem dem ville være fysisk umuligt"Jeg.." hun ville ikke lyve hun længdes efter at blive vampyr helt.. at være kold og kunne ignorer denne svaghed.. hun så på mærket fra hades og sagde"men.. men først sig at du vil få mig bragt til live igen så" hun var ikke sikker på om hun ville dø helt vis han bed hende.."jeg øhm tager et bad blot bliv her.. " hun skyndte sig ud på badeværelset og trak stille vejret og gik så ud til Lazarus igen og lukkede døren i og stillede sig op af den i det hun lukkede øjnene og blottet halsen og sagde lettere hæst"bid.. bid mig" hun bed tænderne sammen hun fortrød det ikke men hendes krop rystede af smerten fra dette bid, hun så på ham og sagde"bid mig jeg ønsker at du bider mig... " hun så på ham men tænkte så på at vis han bed hende.. så blev hun aldrig ... 18 år..

Lazarus gik hen til hende igen og kiggede på hende. Han lagde en hånd på hendes hals ’’ Du vil dø helt.. Du vil miste din sjæl.. Men du svarede aldrig om du ville være min Dronning.. Jeg ville ikke spørge dig hvis jeg ikke ville have det.. Husk jeg kunne dræbe dig så let som ingenting hvis det var det jeg ville.. hvorfor skulle jeg så spilde min tid med at lyve.. Jeg vil have dit klare svar.. Men du ved hvad det betyder at blive min dronning det har vi snakket om.. Ikke nok med det.. Når en Vampyr finder en mage.. Så er det i en evighed.. Tror du virkelig du vil kunne bruge en evighed med mig.. Jeg vil have en ærligt svar Kajika ’’. Lazarus kørte let hans hånd ned af hendes hals og kiggede på hendes halspulsåre som nu var blottet. Han vidste det kunne være begyndelsen på noget farligt. Men det var det Lazarus ville have. Han ville have en der altid kunne skabe drama og gang i den men på samme tidspunkt var loyal. Det var Kajika. Han vidste han følte noget for hende. Men det var svært at finde ud af hvor stærkt det var. Hendes svaghed og menneskelighed skinnede for meget igennem. Ikke nok med det så lugtede hun af mad for ham. Han ville dog være sikker før han forvandlede hende. Som sagt skulle der uendelig meget til før Lazarus forvandlede nogen. Det var også derfor han ingen Childs havde. Han havde forklaret Kajika hvad det betød for ham. Det var hans største gave. Han ville have hende til at være den første… Erm Igen. han havde muligheden for at vise hende, hun stadigvæk var den vigtigste for ham. Men han ville være sikker på hun ville være der for ham i en … Evighed.

Kajika så let mod ham i det hun rødmede og mærkede hans blide berøring i det hun lukkede øjnene og sagde"jeg vil ikke vandære dig eller din familie ved at du lader mig blive dit child.. jeg forfærdelig men vis jeg skal være helt ærlig..en evighed med dig, din dronning... jeg... det meget men" hun tav et øjeblik og tænkte om han mund aldrig ville blive træt af hende hun ville stadig være strid og stride i mod ham måske til tidere eller meget, dog.. hun brændte inden i efter at blive hans. Hun lukkede øjnene i det hun bed tænderne sammen og sagde"ja jeg vil dele evigheden med dig Lazarus..." hun lukkede øjnene i og ventede til at se om det var blot en spøg eller prøve dette her, hun ventede på at mærke den smerte hun havde sådan længdes men dog os flygtet fra i så mange uger og måneder, samt år.. hun huskede da han forsvandt og smerten i ingen mester at have var stor.
Hun så let væk i det hun ville ha han bed hende. Hun tog dog blidt fat i hans ene hånd og klemte den let som tegn på hun faktisk var bange for aldrig at vågne op igen..
hvad vis dette mærke hades havde givet hende ikke tillod noget at forvandle hende?, hvad vis det dræbte hende eller måske vis det kunne forgifte Lazarus.
Hun rystede let og var bange for hvad der ville ske bagefter..
Kun tiden kunne vise det.....

Lazarus kiggede på hende og smilte. Han ville godt tage chancen. Ikke nok med det, det kunne også være der skete noget godt ved det. Tænk hvis han fik nogle af Hades kræfter. Dog var det ikke derfor han ville forvandle hende. Lazarus holdt hende i hånden og sagde med en blid stemme ’’ Det her kommer til at være meget smertefuldt ’’. Lazarus satte sine bløde kolde læber på hendes hals. Han åbnede langsomt sin mund og lod hans hugtænder ramme hendes hals blidt. Men en hurtig bevægelse huggede han dem i hendes hals som var det to sylespidse nåle han stak i hende. Han sugede blodet ud i hende. Hun ville kunne fæle hvordan hendes liv langsomt og smertefuldt blev suget ud af hende. Imens han bed hende holdt han hende i hånden. Han ruskede voldsomt i hende for at få hendes blodomløb bedre i gang så det ville gå hurtigere. Lazarus kunne ikke lade være med at tænke på hvordan hun så ud som menneske. Den tid de havde tilbragt sammen. Var en tid han aldrig ville glemme. Men han kunne ikke klare hendes lugt som menneske. Men nu ville det hele ændre sig. Hun ville for alvor blive en Vampyr. Ikke nok med det. Hun ville blive Lazarus Chimeras første Child. Lazarus var arvingen til tronen af Italien og havde aldrig haft et anden Child. Jo Kajika før. Halvt men aldrig et helt Child. Hans blod ville flyde igennem hende. Hun ville være en del af ham. Hun ville for evigt være bundet til ham. Hans stærke blod var eftertragtet af mange. Det var en ære som ingen før Kajika havde oplevet. Da Lazarus mærkede hvordan hun døde i hans hænder slap han hende med en hånd og bed sig i hånd ledet. Han stak sit blødende håndled i hendes mund og sagde med en stærk ryst ’’ Drik ’’. Han vidste dette ville være en smertefuld forvandling. Hun ville være i meget smerte. Mere en de fleste andre fordi hans blod var så stærkt som det var. Lazarus holdt hende med en arm i det han overværede hendes forvandling. Det var smukt i hans øjne at se hvordan hun døde og blev genfødt på ny. Det mindede ham om en fønix.

Kajika mærkede hans dejlige hånd om hendes og sagde stille ikke med fortrydende stemme men bange"ja det ved jeg... jeg har ikke glemt sidste gang..." hun åndede ud en sidste gang, en aller sidste gang før hun bed tænderne sammen og lod hans læber berør hendes hals og hun betragtede dette her som hendes 18 års fødselsdag... hendes gave fra Lazarus til hende. Hun mærkede blodet stille forsvinde i en svigende smerte mens hun strammede sig greb om Lazarus og prøvede at holde vejret og ikke mærke den følelse af livet forsvinde i sig men skrig til sidst i det hun mærkede hendes hjerte næsten stoppe indtil det endelig forvandt... dens dejlige banken forsvandt og kajika blev... langsomt mere kold i det i det hun mærkede hans dejlige blod glide ned i hendes hals og hun åbnede øjnene brat i det hun let skrig.
Hun mærkede hendes indre nærmest springe, og hun rystede over hele kroppen mens hun stak neglene ned i Lazarus i det hun bed tænderne sammen og mærkede hvordan hendes hugtænder let sprang ud og hendes hår blev helt naturligt hvidt i det, mens det lignede... hendes isblå smukke øjne fadede ud og blev ... en blodrød farve, de skindte nærmest blodrød.
Hun lukkede stille øjnene i det hendes sorte plet på håndledet gik lettere amok og man så hendes hud rør på sig i det den forsvandt.. dog da hun åbnede øjnene igen kunne man se nogen klare skindende... sølv grå øjne der betragtede Lazarus og kajikas hud var anderledes, mere bleg i det, men dog med lidt kontrast stadig.. ikke helt hvid bleg... men smuk naturlig bleg.
Hendes udseende var lettere forandret og blevet mere perfektionistisk.. disse væsner var kendt for deres skønhed og drabelige jage metoder... deres lyst til evig blod.
Kajika lukkede let øjnene i det hun blidt faldt ned i Lazarus arme af bar smerte i hele hendes krop. Hades mærke havde gået op og suget hendes isblå farve væk fra de smukke øjne, nu var hans blod nærmest i det eneste levende tilbage.. hendes øjne.
Hun havde fået sølvgrå øjne som selveste månens smukke skær når det var fuldmåne, og håret var naturligt platinsk hvid, samt hendes hud var ikke en unormal bleg farve men faktisk en smuk kulørt bleg farve, der så lettere menneskelig ud end som sådan, dog duftede hun af vampyr helt nu . Hun lå stille i sin egen lille verden i flere timer, hendes krop var revet let op ved armen hvor hades mærke havde været.. det havde prøvet at gå i oprør over forvandling og nærmest fortæret hende inde i, med smerte men hun havde overlevet, dog kun fordi Lazarus evner og blod var så stærkt nu ellers havde hun vært død...

Lazarus Sad med hende i sine arme og kiggede på hende. Han havde aldrig set en smukkere Vampyr. Det var hans første Child. Hans første Hel Vampyr. Det var som havde han skabt liv. Dette var en god følelse. Da Kajika kom ordentlig til dig selv smilede Lazarus og kiggede hende på læberne. Det var et dybt kys der varede længe, Da Lazarus slap kysset smilede han og kørte en hånd over hendes nu blege og kolde kind ’’ Du er smukkere en nogensinde ’’. Sagde han med et lettet stemme. Han kunne ikke lugte hendes menneske duft. Nu kunne han kun lugte en stærke og sexede udstråling som han allerede nu kunne mærke han havde svært ved at modstå hende hvis hun skruede sin forførende charme på. Lazarus kørte en hånd gennem hendes hår og kiggede på hende med hans mørkerøde øjne. Han så virkelig på hende med et andet blik. Lazarus sagde med et smil på læberne ’’ Hvad skal dine første ord som nyfødt være.. Tænk godt over det.. De er altid de vigtigste ’’. Lazarus holdt hende tæt ind til sig. Det var som om havde han svært ved at give slip på hende. Han vidste ikke om hun havde det godt nok til at stå op i nu. Han kunne hellere ikke lade være med at tænke på om han nu havde fået Hades som fjende. Men han var faktisk ligeglad. Han ville med glæde tage hvem end som fjende for Kajikas skyld. Det vidste han nu. Dog skulle hun ikke vide det. Han var glad for hun havde klaret denne forvandling og han ventede nu på at se hvordan hun ville være. Om hun havde ændret sig.

Kajika så let rundt med de sølv grå øjne og lod dem blidt falde på den første levende eller ikke levende men dog levende døde skikkelse der var i rummet og ja det var skam lazarus?. Han gjorde det allerede sværd for hende fra starten at sige et ord, fordi hvad skulle hun dog sige?. Hun smilede let over hans omfavning dog var kysset stadig en stor om vældtning for hende? .mærkede en trang til at bide i noget, dog ville hun ikke bide Lazarus, men hendes første ord hvad skulle det være, hun skulle tænke sig godt om men i stedet for at tænke sig om fik hun blidt sin tunge slikkende om læberne i det hendes øjne blev en dyb smuk blodrød i det hun sagde med en sensuel undertone i den nu smukke forføriske vampyriske kvindelige stemme"Blod.."
Hun så let på Lazarus og tog blidt om hans nakke med sine spinkle arme og hviskede i hans øre i det hun blidt nappede ham i øreflippen"Lazarus... jeg ville være yderst tilfredsstillet vis de kunne skaffe mig noget blod, eller få en af deres undersåtter til at bringe mig... noget" hun smilede lettere lumsk da hun sagde nået og lagde sig så blidt ned i den smukke seng igen med det blodrøde lagn, og hun lignede en bleg hvid gudinde ligende lidt med en engle på grund af den hvide farve på hende. Hun så let mod Lazarus med de blodrøde øjne og smilede i det hun sagde"jeg glad for du ikke brød dit løfte og sørgede for jeg ikke døde" hun smilede sødt, hun kunne nu stadig være nuttet, dog hungrede hun lettere meget efter blod allerede, blot et split sekundt..

Lazarus nikkede og forsvandt med et. Han var hurtig selv for en Vampyr. Han hentede noget blod fra lageret. Kun det bedste så han tog de to ting han vidste smagte godt. Den ene var en af hans store yndlings drikke. Engleblod. Det andet var hjerteblod fra en nyfødt. Det var Annabels yndlingsdrik. Næsten så hurtigt som han var forsvundet var han tilbage. Han stod ved fodenden af sengen og holdt drilsk de to blodposer frem foran hende. Et drilsk smil viste sig på hans læber. Kan slikkede sig om munden og sagde drilsk ’’ Kom og ta dem.. Hvis du kan ’’. Han glædede sig til hun lærte sine evner at kende. Han regnede med hun mindst havde en af hans evner. Han glædede sig til at se hvilken en. Det kunne også være hun havde flere af hans evner. Lige meget hvad så kunne han lide den nye Kajika han så foran sig. Han tænkte på hvorfor han havde gjort som hun sagde. Normalt ville han havde sagt hun selv skulle hente det. Nå det var nok bare fordi det her var nyt. Eller var det…. Det var ikke til at vide, det var for tidligt. Der var mange tanker der løb gennem hans hoved. Ikke nok med det men så havde hun ikke sagt meget. Lazarus fnøs lidt da det gik op for ham hun ikke engang havde sagt tak. Lazarus fik hans øjne til at lyse blodrøde og hans hvæsede så det rungede i lokalet. Det var sådan han krævede respekt blandt andre Vampyrer. Ofte når han gjorde dette var dette tegn på en enorm styrke nok til at få de fleste Vampyrer til at sænke deres hoveder af ærefrygt for denne mægtige Vampyr.

Kajika så undrende efter Lazarus og sagde da han kom op"hvorfor forsvinde så tidligt?" hun smilede da han havde noget blod med og sagde så"hey man driller da ikke en der afkræftet og lige født på ny gør man" hun smilede sødt til ham og kravlede let og elegant hen over det røde lagn i mens de sølv grå øjne var rettet på ham som var hun en hvid tiger, der ville angribe disse poser hvornår det skulle være i det hun blidt tog fat i den med engleblod og smilede da hun stille drak af det, og så undrende på Lazarus med hovedet let på skrå i det hun sagde"så rolig nu" hun smilede og strøg ham let over kinden i det hun havde lidt engleblod på læberne og kyssede så Lazarus respektabelt og forførisk over læberne dog ikke helt vildt, blot et kys og hviskede mod hans dejlige læber"tak for din gave min konge" hun smilede frisk og satte så bene uden for sengen og Kajika så skrøbelig ud til at starte med men hendes skønhed overgik det meste af hendes skrøbelighed, dog var der mange meninger om skønhed så man kunne aldrig være det smukkeste i verden jo?.
Kajika lod sine sølv grå øjne let betage hans aura og silhuet i det hun stille sagde med en rolig og blid stemme der dog var isende for de fleste"så... sig mig?, har de ventede ved min seng i flere timer, blot på at jeg stod op my king" hun vendte let hovedet hen af mod Lazarus og mente skam det med konge dybt seriøst, hun så ham helt anderledes nu, som en leder, som en kongeplads værdig..

Lazarus kiggede på hende overrasket. Dog var det en meget positiv overraskelse. Lazarus bukkede sig hoved ’’ Jeg ved ikke hvad der går af mig.. Min Dronning ’’. Da hun kyssede ham var det en underlig følelse der gik igennem ham. Det var første gang det var hende der havde kysset ham. Lazarus smilede. Han var glad for at se hun var blevet mere selvsikker. Hun viste respekt dog var hun ikke bange for at gøre ting uden at få lov. Han var nu helt overbevist om at hun var hans Child. Der var ingen tvivl. Han kunne lide hende nyfundne selvtillid. Ikke nok med det så valgte hun det samme blod som ham. Han var ikke i tvivl mere. Han havde fundet sig sin Dronning. Lazarus kiggede på hende og sagde med en forførende stemme ’’ Det blev jeg jo nød til… Jeg kan jo ikke have at min Dronning ikke blev skabt perfekt.. Men jeg kan se hun er helt perfekt.. På alle måder ’’. Lazarus kørte en hånd gennem hans hår. Han lænede sig ned og lugtede til hendes hals. Hvilken dejlig lugt af styrke hun besad. Det var næsten berusende. Det var som havde han fået en ny svaghed. Kajika. Men det gjorde ham ikke noget. Faktisk mente han det var en god ting. Hun ville give ham styrke. Give ham de kræfter der skulle til for at besejre Malakel. Ikke nok med det. Hun ville måske kunne hjælpe. Hun havde sikkert nogle magtfulde evner. Lazarus pegede på gulvet foran hende ’’ Vis mig hvad du kan.. Søg ind i dig selv.. Find din indre… Dæmon.. Søg dybt i dig selv og brug det monster du føler hviler i dig.. Se hvilken kræft det besidder ’’.

Kajika smilede over hans hengivenhed til hende, og hun mærkede denne dejlige følelse inden i den var stærk og trækkende i hende, som ville hele hendes krop have tilhørt ham alligevel fra første dag, blot nu var det helt bestemt at hun var hans, hun bar hans blod i sig, og hun var skabt fuldkommen fra ham, dog havde hun været en slags død for 4 gang. Men dette var skam det hele værd, at være så tæt forbundet med en så magtfuld karakter som Lazarus, at være forbundet med ham og hans udstrålende magt og hans charme der ramte hende som en storm der aldrig ville ende. Hun berørte let sit platinsk hvide hår der lå hende ned af skuldrene mens hun blidt berørte det hun havde på?, hun var stadig iført den sorte tshirt og hun havde stadig jeans på?, hun havde ikke skiftet tøj da hun kom hjem og det var i det her hun var blevet bidt jo?, så der var blod her og der.. Kajika lukkede blidt øjnene i og lod de sølv grå øjne få hvilke i mens han blidt snuste til hende og hun fik et smil over de lyse pinke læber og sagde med en forførisk stemme"er min konge så tilfreds eller har jeg stadig fejl" hun smilede og prøvede stille at søge inde i sig selv hvad hun havde.. Dog var alt sløret.. som var der en skygge inden i hende der ikke virkede tilfreds... med disse nye evner og det hele"je.... hmm jeg kan intet finde, det som om noget blokere for dette" huns så undrende på Lazarus og hendes sølv grå øjne var blevet mere mørke i det... Hun så lidt rundt og bed sig let i de fine silkebløde fyldige læber og sagde"Jeg skal nok ordne dette problem, læse, studere, og træne dette til perfektion og finde mine evner og vise dem for dig min konge, inden... kampen står for døren, det lover jeg dem" hun smilede sødt til ham og slikkede sig let over læberne i det hun rejste sig op lidt vaklende men fik dog hurtigt fod under sig og strøg fingerspidserne fra panden og ned af sit lange hår ligesom lazarus elskede at gør det ved sit hår gjorde Kajika det os af ren vane og sagde"jeg vil tillade mig selv at gå i et bad, for at rengøre mit sind og min krop" hun sagde ikke sjæl men blot krop og sind. Hun smilede og åbnede døren til badeværelset mærket alt anderledes ned med fingerne.

Lazarus smilede hengivent og nikkede ’’ Du er fejlfri nu.. Du er lige som du skal være ’’. Lazarus stod og overværede hende i det hun prøvede at finde sit indre frem. Lazarus fnøs da hun sagde hun ikke kunne få sin evne til at manifestere sig. ’’ Dine evner ligger i blodet.. Nogle af den er nok ændret på grund af din krop og din være måde.. Men det kan kun betyde Luficer har kastet en forbandelse over dig.. Snak med Annabel om det.. Hun ved sikkert hvordan man skal fjerne den.. Det er vigtigt du finder til første evne hurtigt… Ellers vil du blive stemplet som en svagblods.. En der ikke fik stærkt nok blod til at fremmane en evne indenfor den første uge.. De bliver set meget ned på i Klanen.. Som du jo er en del af nu ’’. Lazarus gik efter hende da hun gik ud på badeværelset. Han førte hans arme om hende bagfra og satte en ring på hendes finger. Det var en ring med Chimera Klanens symbol på. Der stod på siden af den på Italiensk ’Kajika, Første Child af Lazarus Chimere ’’. Lazars kyssede hende på nakken og hviskede ’’ Velkommen til Klanen.. Dette er din Klan ring.. Du er en anden cirkel medlem.. Første cirkel er Hoved Familien.. Fader, Mig, Annabel, Niero og Cincero.. Anden cirkel er de andre Fuld Blods fra Klanen og din.. Arvingens eller kongens første Child.. Der er i alt fem cirkler i Klanen.. Husk dette.. Du har magt over alle der er under cirkel to.. Det vil sige Cirkel tre og ned ’’. Lazarus kiggede hende på nakken igen og lugtede til hende igen. Hun lugtede dejligt.

Kajika stoppede brat op og så temmelig paf ud over at Lazarus fortalte de havde sådan et syn på andre dog var hun os forstående med dette og nikkede blot stille for at han ville ku forstå hun skam forstod alvoren i det. Hun strøg let håret til siden igen og sagde"vil de have mig undskyldt min konge? eller regner de med at de måtte joine mig i dette bad?" hun smilede da hun vendte sig elegant om og betragtede Lazarus med yderst nøjagtighed i det hun hørte en komme indenfor og sagde"oh? det måske nogen af dine håndlanger med nye håndklæder, jeg syntes nok der var mangle på dem" Kajika gik stille ud af badeværelset i det hun så på tjeneren og da de fik øjenkontakt skete der noget mærkeligt?, kajikas øjne gav nærmest et skær af blodrød farve fra sig blot et skær som var de en kamera blitz i det hende tjeneren stod fuldkommen.... stille som var hun blevet lammet over alt, hun stod i samme stilling. Kajika gik stille hen af mod kvinden og betragtede hende i det hun smilede lidt lumsk og ville ikke havde Lazarus så dette før.. hun vidste hvad hendes evne havde gjordt?.
Hun gik stille hen af mod selveste tjeneren i det hun rørte ved hende, hun var som klar dirmandt?, kajika grinte lettere ondt og tog blidt fat i fingeren af damen og sagde"jeg så frygtelig ked af dette fru, men de er lige blevet en del af mit eksperiment" kajika klemte hårdt ned på fingeren og den splintres i tusinder stykker som dirmandt. Kajika så helt forbløffet på dette, hun havde nærmest forvandlet et levende væsen til en slags statue af ægte dirmandt, der kunne smadres, så vis hun havde en fjende og blot fik et sekundts øjenkontakt så..."Jeg har fundet min første evne min konge" hun halv råbte dette i det hun hørte kvinden skrige af smerte, i det hun tog et håndklæde om hendes finger og sagde"Her" hun tog de andre håndklæder og tog hurtigt selveste hendes morgen kåbes smukke røde bind man bandt om livet om øjnene... vis hun blot kiggede på damenen, hvad ville så ikke ske ved at betragte Lazarus..
Hun berørte sengen og satte sig så stille i den og grinte lidt*utroligt.. jeg har allerede en evne og så.. så stærk.. men.. ?. vis jeg ikke lære dette så vil det gå ud over Lazarus måske.. det må aldrig ske!*

Lazarus kiggede på kvinden der var blevet forvandlet. Han havde aldrig set sådan en styrke. Dog tvivlede han på det ville virke på en med regenerations evner. Men man kunne aldrig vide. Sådan en evne var noget specielt. Også selv hvis den kun virkede på dødelige. Virkede den mon også på de udødelige. Som Engle og Vampyrer. Så var denne evne i sandhed et magtfuldt våben. Var det mon en psykisk evne man kunne modstå hvis man var stærk nok. Var det mon en fysisk evne. Lazarus vidste det ikke men smilede og sagde ’’ Du har brug for at eksperimentere.. Lige meget hvad så er dette en mægtig evne.. En værdig for en så stærk som dig ’’. Lazarus grinede ondt ’’ En ikke Hades kan holde mit blods styrke tilbage.. Når du ved andet om din evne.. Hvad den er og hvordan den virker.. Hvem den påvirker.. Så informer mig.. Du kan øve dig på fangerne i kælderen.. Der skulle være lidt af hvert. Lazarus kiggede på hende og grinede igen ’’ Du ville have kunne lide hvis jeg var taget i bad med dig.. Min Puppetmastery evne kan bruges til andet en kamp.. Tro mig ’’. Lazarus satte sine hænder i lommerne på hans frakke der bar lette pletter af Kajika’s blod. Lazarus var positivt overrasket over hendes evne. Men det var op til hende selv at lære alle detaljer når hun skulle vise den foran Faderen. Han havde sikkert allerede følt at Lazarus havde skabt en Vampyr. Der ville ikke gå mange dage før de skulle til Italien og forklare hvorfor og hvordan. Ikke nok med det så forventede Faderen sikkert en opvisning af Kajika’s evne hvor hun fortalte om den. ’’Du skal træne din evne om dagen.. Fader vil vide alt om den.. Du har nok en tre eller fire dagen før vi får bud fra Italien. Du er en mægtig Vampyr Kajika.. Jeg er sikker på hvis du ikke havde været mit Child var du blevet ført til Night Reapers.. Det er en gruppe af bidte med stærke evner.. De bekæmper Dæmonerne i Italien.. Men du ville som sagt have jeg skulle gå.. Så det gør jeg ’’. Lazarus smilede drilsk og begyndte langsomt at gå.

Kajika anede ikke om hun skulle stoppe Lazarus i at gå fra hende og det dejlige bad, han havde skam vækket hendes interesse og hendes nysgerrighed angående denne puppetmaster evne han snakkede om, hun huskede den dog ikke så tydeligt så derfor åd hendes nysgerrighed blot mere på hende. kajika rømmede sig let og følte sig lidt flov tilpas dog med et smil på læberne i det hun stille sagde"jeg glæder mig til den dag kommer hvor du viser mig dine evner, udenfor kamp" hun smilede frækt og gik så ind på badeværelset og var så færdig med badet efternoget tid og friskede sig så op til at se præsentable ud og gik så neden under mod kælderen iført den blodrøde silkekåbe og det lange platinsk hvide pjuskede tykke og meget statiske hår flagrende efter hendes glidende bevægelser over gulvet yndefuldt og elegant, mens hun nynnede stille og de sølv grå øjne var rettet mod kælder døren mens den blodrøde silkekåbe var åben så hendes sorte undertøj var blottet der havde smukke rødlige skær i sig.
Hun smilede og den dækkede lige hendes bagdel.
Hun gik neden under og tjekkede sin evne og fokuserede og fandt ud af at den virkede på engle og at vis de brugte derres vinger i mens at de ville knække af hurtigt , fordi vinger var så flyvske og ukontrollerende så de ville ikke stivne men blot knække af o splintres til gulvet. Hun smilede over det, det var som alt levende matriale eller blot ikke helt fast matriale ville stivne ligeså snart det fik kontakt via øjne, iris via iris, som inficerede hun deres kroppe ved hjælp af dette glint mellem sølv grå farve og blodlig rød ? ved hendes øjne som.. ja en kamera blitz der fast holder dets bytte... i et vis bestemt tidspunkt, dog holdte det desværre kun 10 minutter på englen...
Men uanset hvor hårde de var holdte de lige lang tid..
Kajika smilede dog blev hun lidt svimmel og gik hurtigt oven på igen for at finde lidt engleblod at mætte sig på og styrke sig skam os.
Hun gik der i den flagrende åbne kåbe med håret følgende flagrende og blidt strygende over hendes ryg og i luften, mens hun løb op af trapperne og gik så ind og fik noget blod"mmhh"
Hun smilede i det hun tænkte til lazarus*min evne virker på engle..*

Lazarus huskede hvordan de havde et tanke bånd mellem sig. Lazarus smilede *Godt*. Kort tid efter stod han foran hende. Han stod tæt op af hende. Han mærkede hvordan hun ikke var bange for ham som hun var da hun var menneske. Lazarus kørte blidt en hånd gennem hendes hår og sagde med en drilsk stemme ’’ Jeg har nogle sjove evner.. Jeg kan smage noget blod.. I noget tid efter har jeg de evner af det væsen blodet tilhørte… Men min puppetmastery evne er min yndlings… Da jeg blev født.. Legede jeg med min barnepige som var hun min dukke.. Jeg husker svagt hvordan jeg fik hende til at begå selvmord da hun til sidst ikke viste hvornår hun havde kontrol over sig selv og hvornår jeg havde kontrol over hende ’’. Lazarus grinede en smule og slikkede sig frækt om munden ’’ Kunne være jeg skulle tage kontrollen over dig en smule.. Selv om jeg ved jeg ikke behøver det.. et let berøring er nok ’’. Lazarus kørte blidt en finger ned af hendes hals og ned af hendes kåbe. Lazarus kiggede hende direkte i øjnene. Han vidste han var i fare hver gang han gjorde det. Men det gjorde det kun sjovere. Han stolede på hende med hans udøde liv. Hvis man kan kalde det det. Ikke nok med det så vidste han nu at Kajika var en farlig modstander. Hun skulle med i slaget. Men nu skulle han have det sjovt. Hun var stærk igen. De kunne lege med hinanden uden han var bange for at dræbe hende. Det var som var der gnister imellem dem syntes han. Et ubeskriveligt begær. Som en eksplosion der ventede på at blive startet. Men hvem lavede det første move. Lazarus smilede og Kyssede hende hårdt på læberne og gav hende et drilsk blik og fik så videre.