Gamle ~venner~ mødes (Kajika - Privat

Kajika så lidt undrende på ham og rødmede så lidt mere i det hun sagde"stop så, du får mit ansigt til at smelte" hun så flovt væk fra ham og nullerede lidt hendes håndklædes spidser mellem fingerne mens hun stille sukkede og lyttede lydigt til hans ord, som var de det mest dyre bare i hendes verden indtil videre, mens hun stille fik rettet de isblå øjne mat mod lazarus og sagde"Jeg... je.. hvad!??... hva mener du med hjem, du vil vel ikke??.. dit slot er jo væk det vel ikke allerede bygget helt op igen og klar" hun huskede tydeligt det slot og dens mærkelige gange men flotte rum og dens indretning der fik en til at skælve ved af ryggen mens hun ville ryste som ind i helved.
Hun så på ham helt undrende men sagde så"Okay jeg tager med" hun anede ikke hvordan hun fik sagt disse ord med sådan en rolighed og fattethed, i det hun fik rejst sig op og sagde så"vend dig om" hun tog sit undertøj på og så nogen stramme hvidblå jeans i tyrkis og så en hvid tshirt der gik til hofterne af hende og så sin sorte jakke i det hun satte håret op i en hestehale og lavede det til en pjusket knold og pakkede lidt tøj her og der i det hun gik hen til Lazarus og berørte let hans hånd men slap den dog hurtigt da hun fik genvundet balancen fordi hun tog ikke i mod den første hånd han strakte men tog selv fat blidt om hans arm da hun var ved at miste overbalance da alt var klart.
Hun så lidt rundt og så på Lazarus og tænkte inderligt dog med virkelig lille stemme*jeg fatter ikke hvorfor jeg gør det her... men... men det føles så rigtigt* hun så skamfuldt væk og gik så ud af døren i det hun smed nøglen ind ved personen overfor og gik så ned af trapperne og ud på gaden og tog en dyb indånding, hun kunne ikke fatte hun var gået ud af selveste sit eget hjem og nu igen var på vej hjem til lazarus men frivilligt? og så som skrøbeligt MENNESKE!? det ville aldrig gå godt vis hans familie kom en dag eller han måske blev sulten så ville han da sikkert igen suge fra hende som han gjorde til tidere ved hans stol nær pejsen inde i det store bibliotekiske atmosfæriske rum.
Hun mærkede vinden kærtegne hendes ansigt og lege med hendes hår let som en slags trøst for at hun var gået udenfor, og hun vendte let de isblå glinsende øjne mod Lazarus mens hun stod badet i lyset fra gadelygten.

Lazarus førte hende tilbage det hans Hus. Der hvor det meste af deres fortid sammen havde foregået. Det var et syn der ville forbløffe. Huset der for blot få dage siden stod og var faldefærdigt, ødelagt. Var ny genopbygget og så større og flottere ud en nogensinde før. Lazarus gik over og åbnede døren. De velkendte lyde af skrig der kom fra krogene af husets mange skjulte gange og rum gav deres velkendte lyd gennem huset. Det smukke guldlysekrone der gang i den store forstue var blevet lavet og alt så ud som det gjorde for år tilbage. Lazarus var ikke en der ændre på noget han allerede syntes var perfekt. Lazarus gik en kvinde i helt sort ninja tøj gik over til ham og bukkede. Lazarus nikkede og sagde ’’ Felucia.. Jeg går ud fra min far har sendt dig.. Sikkert til at ~passe på mig~ ikke sandt ’’. Ninjaen nikkede og sagde koldt ’’ Flere mennesker.. Hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro du var ved at blive blød Laz ’’. Lazarus grinede og kørte en hånd gennem hans hår ’’ Jeg har en plan med alt lille Fel.. Fokuser du nu bare på at tjene mig ’’. Ninjaen fnøs lidt og forsvandt med et. Lazarus smilede og førte Kajika op på hendes værelse. Han viste hende ind på hendes gamle værelse. Det var nøjagtigt som det engang havde været. ’’ Du er endelig hjemme igen Kajika.. Men meget er ændret.. Di Morga vil snart blive mit.. Så vil jeg have dig ved min side.. Vi skal nyde den sejr det bliver.. Når den dag kommer.. Så vil vi styre alt i vores billede ’’. Lazarus smilede og kiggede på Kajika. Lidt efter sagde hans imens han begyndte at gå ned mod stuen ’’ Mød mig når du har sovet.. Min nye evne må have taget hårdt på dig.. Sov nu ’’. Lazarus grinede drilsk i det han gik. Han vidste hendes nysgerrighed var stor og hun sikkert ville undre sig over hvad han snakkede om

Kajika mærkede en lille prikken i nakken af ren kuldegysninger i mens hun stod der og betragtede det store nye slot og sagde lettere bekymrende"Wauw det minder mig næsten om det vi boede på i italien ved din familie, altså din søster og brødre "hun kunne skam udemærket huske dem alt for godt faktisk dog var søsteren helt fin nok i hendes øjne, det var skam en virkelig god veninde hun havde fået skaffet sig der dog blev de hurtigt mødt af denne kvindelige ninja og kajika så helt uforstående ud i det hun let som en lille hvalp lagde hovedet let på skrå og kiggede med de store dådyr isblå øjne på damen og rødmede i hele ansigtet i det hun sagde endnu et menneske og kajika bed tænderne hårdt sammen "NU skal jeee...g? jeg.. øhm? hvor er hun ...." og skulle lige til at flyve på denne kvindelige ninja i det hun forsvandt!?.
Kajika stod helt dumt tilbage med hånden let på remmen på skuldertasken mens hun følte sig som i en drømme verden mellem helved og himmel, skønhed og morderisk afskyelighed...
Hun stod der lidt og hørte nærmest en title sang i baghovedet i det alle jo skal have deres tema sang når noget nyt sker, og vis dette var en film ville kajikas tema sang skam være?.
Owl City - To the sky

Kajika gik med ham oven på og så på kronen i mens hun undrede sig lidt i det hun stille sukkede og gik oven på og huskede hvor svært det havde været at skifte den dumme lorte pære en gang?, og så endelig stod hun på det værelse hun sidst havde blot smukkere, men tingene fra før var der dog lidt, men med en ny virkelig smuk! STOR SENG.

"YAY!" hun kunne ikke lade vær med at løbe mod den og smide sig i den i det hun rullede lidt rundt i det silkerøde lagn så det rullede hende sammen næsten som en lille kebab og hun kastet let et blik mod Lazarus i det han sagde noget med hans nye evne og nysgerrigheden boblede i hende, dog smilede hun og rullede lidt mere rundt og han kendte hende for godt ja?.
Hun så let op mod loftet og der var blevet malet en himmel, i smuk himmel blå med kun få skyer der lignede canadyfloss fordi skyerne var lettere lyserøde i det, og himlen var smuk stærk pang blå.
Hun smilede og lukkede øjnene let og sagde"Mmhhh" hun satte sig let op efter noget tid og så rundt i det hun hørte noget pusle på sit værelse og da hun fandt hvem det var, så hun det var den kvindelige ninja og det første kajika gjorde var at ja... fare op i en spids og springe på hende"Jeg har ikke været et ynkeligt menneske! grrr!!" den kvindelig ninja tog let fat i kajika og ja slynget hende som hun nu kunne og holdte hende mens kajika blot skabte sig og rullede rundt og prøvede at vinde så hendes hår gik ud af elastikken der holdte det og det platinsk hvide blonde hår var helt uglet nu som havde hun haft sex og hun havde en lille fænge hen af kinden på det smukke dådyriske ansigt, mens øjnene var blanke af tåre dog ikke grædendende men mere Auv dumme dig tåre i det hun havde sovet småt da hun havde lagt sig og lukket øjnene under den falske himmel ved sengen, så ninja kvinden tog hende med neden under i det kajika ikke var til at styre, hun virkede som en ja? faktisk 17 årig teenager igen og sig selv, stædig og med selvrespekt..
Kajika så på hende og sagde"Nøøøj du virkelig god til dit job va?... men jeg kan altså godt selv gå " Kajika kom indenfor ved den store stue og det første hun gjorde var at pege på ninja kvinden og sige"Det var hende der begyndte!?" hun så lidt mobset ud , dog var hun utrolig anderledes at se på, nuttet og ikke så alvorlig, men dog med et strejf stadig af den gamle kajika, og så med uglede sødt hår og de store dådyr øjne og den smukke hud, med det ikke ? fint siddende tøj fordi hun havde rullet rundt med ninja kvinden"Hun holdte øje med mig? troede det var dig hun skulle holde øje med" kajika pustede let en drillende hårlok væk fra ansigtet, og den fine rids fra en brevåbner der havde lagt på gulvet havde lavet denne smukke rift. der langsomt begyndte at bløde i en lang stribe smuk og fyldig ned af kajika kind... langsomt og fristende....

Lazarus kiggede i det han stod og snakkede med nogle af de lokale Vampyrer. De knælede foran ham. Når Lazarus ikke gav tid til Kajika tog han sig af sine planer. Han var nød til at sikre sig et netværk. Nød til at skabe sig en hær. Lazarus kiggede over sin skulder mod Kajika og Felucia imens hans gjorde tegn med sin hånd til at Vampyren han snakkede med skulle forsvinde. Lazarus gik langsomt over imod de to piger med hans normale elegante dog faretruende gangart. Han stoppede og kiggede mellem dem med hans smukke mørkerøde øjne. Det var ikke til at vide hvad der gik gennem hans hoved. Med en lyn hurtig bevægelse brugte han sin hurtighed og stod foran Felucia og holdt hende om halsen og løftede hende op i luften. Hans øjne lyste stærkt rødt og hans hugtænder var fremme. Han hvæsede let, for at vise hende han havde kontrollen her. Lazarus sagde med en stille og rolig stemme ’’ Fel.. Rører du nogensinde Kajika uden min tilladelse.. Så bliver din tid her meget kort. Lazarus slap Ninjaen som faldt til jorden og langede på sine knæ. Hun virkede meget overraskede og kiggede direkte ned i jorden i det hun sagde med en overrasket stemme ’’ Jamen ’’. Lazarus afbrød hende og sagde med en kold og ond stemme ’’ Der er ikke noget jamen.. Hun er mit menneske.. Ikke dit ’’. Lazarus fnøs og gik over til Kajika. Han stod lidt og kiggede på hende før han fnøs ’’ Næste gang skal du ikke komme og tude til mig.. Tag din egen hævn.. Det vil glæde mig.. Den latterlige svaghed du har som menneske.. Udnyt den og brug den som et våben ’’

Kajika så helt lammet på Lazarus i det hun så lidt væk da hun hørte kvinden falde til jorden og egenlig havde hun ikke skadet Kajika det var jo den brev kniv der lå på gulvet der havde gjordt det og ikke hende?, dog det fik Lazarus da ikke afvide eftersom hun var så dum at komme ind og holde øje med hvem hun var blot for at passe på ham når han sagtens kunne passe sig selv.
Kajika så let op mod Lazarus i det hun rejste sig og stod der og hørte på Lazarus ord og langsomt rystede hendes hænder lidt og hun knyttede dem let i det hun hørte mere af hans snak og da han sagde det med tude blev hun nærmest brændende varm af bare vrede, og en smule flovhed viste sig over kinderne af hende, ligende en rød rouge lignede det, dog var det hendes rødmen og pinlighed over at blive sagt sådan til.
Hun løftede let hånden med sådan en hurtighed og uventethed i det hun havde villet vende ryggen til Lazarus og før man kunne vide af det, stak hun ham sådan en knytnæve direkte ind på kindbenet i det hun strakte sin krop helt rank og bøjede let i det ene ben og råbte så"Din idiot som om jeg nogen sinde ville komme flæbende ned til dig, du har intet hjerte og det du så har vis du havde et banker slet ikke!, hvordan skulle du nogen sinde i hele dit liv kunne trøste en når du ingen gang kan føle!" hun så vredt på ham og små tåre strøg ned af hendes kinder som havde de været lukket inde på livstid og var endelig blevet fri nu.
Hun vendte sig strengt om og sagde"Dit egoistiske Grrr... tænker kun på dig selv... og hun skadet mig ikke det var din dumme brev åbner inde på værelset der gjorde det, så den rift over min smukke smukke kind!, som er det eneste jeg har indtil videre er faktisk din skyld dit fjols!, og for det andet så stop med at tro jeg dit menneske!, jeg gæst her i huset og jeg stadig ikke din laza!" hun satte stille i løb i det hun løb op af trapperne og hen af gangen og smækkede døren hårdt i med et brav så malerierne ned af de smukke vægge gav sig let og klappede mod væggene i det hun gik hen til sengen og smed sig i den og lod tårene få frit løb*forbandet ham... som om jeg nogen sinde bliver noget han ejer... skønt.. nej stop så!... få de tanker ud af mit hoved* hun tog sig let til kinden i det hun satte sig op og så på blodet der let flød ned af hendes pegefinger og lavede en rødlig stribe..."Auuv.. og nu mit ansigt ødelagt på grund af ham.. HMF... typisk" hun vendte sig fornærmet væk fra døren og sukkede let... mens det lange smukke hvide hår lå ned af hendes ryg, og dådyr øjnene i baby isblå var helt glinsende af vådhed fra selveste de gyldne tåre...
Mens hun sad der og lignede en forvirret skolepige i vrede og sorg... "Måske burde jeg tage et brusebad og glemme alt det der lige er sket"

//Sorriii jeg blot slår ham uden din tilladelse men er det ikke iorden, han er jo vampyr og stærk nok til at tage det, og så gør det sikkert slet ikke ondt på ham jo ^^""//

Lazarus drejede ikke engang hovedet da han blev slået. Faktisk ville han tro det gjorde mere ondt i hendes hånd en det gjorde på ham. Lazarus stod og fandt sig i hendes ord. Det var som havde han forvendt hun ville reagere sådan. Lazarus kiggede efter hende da hun forsvandt. Lazarus grinede en smule for sig selv. Han vidste at hun nok skulle klare sig fint når han ikke var omkring. Faktisk var Kajika en af de få mennesker han følte han ejede som han ikke skulle tænke på om døde. Lazarus kiggede på tjenerne der stod rundt omkring og grinede. Han trak på skuldrene ’’ Hvad havde i forventet.. Jeg har jo intet hjerte ’’. Lazarus gik over for at snakke med Vampyren for før. Han skulle ligge en plan der kunne bringe nok folk til ham. Lazarus havde ikke tid til at se til Kajika. Hvis hun ville ham nået måtte hun komme til ham. Hvad var det for en snak om hun ikke var hans menneske. Lazarus grinede. Selvfølgelig var hun hans. Det regnede han også med hun vidste. At hun brokkede sig og slog ham. Det var vel hendes forsøg på at vise ham hun var stærk. Men det behøvede hun slet ikke. Det vidste han da godt. Det var derfor hun var det eneste menneske uden en Vampyr Bodyguard her omkring.

Kajika parkede let til brev kniven og vrissede let"dumme dumme kniv, det også din skyld, det eneste jeg havde var mit ansigt og se det nu" hun sukkede let i det hun kiggede undrende rundt og smækkede så vinduet op og ja der var de skam, de smukke rosen grene hun plejede at kigge på når hun gik udenfor dog var haven slet ikke så stor som den lazarus bror viste hende i italien, på men måde ville hun ønske hun kunne møde ham lidt igen, han var nu virkelig sød ved hende og han var en gentleman dog... var han lumsk og snu og misbrugte hendes naivitet til hans eget gode formål.. dog forrådte hun ikke Lazarus den gang og ville aldrig gøre det, det var helt sikkert.
Kajika så på de spidse store ranker fra roserne og der var lidt torne her og der, men hun ville stikke af blot i noget tid, blot forsvinde så kunne Lazarus se hvor sjovt det var når hun var væk, selv om han intet hjerte havde, behøves det jo ikke at betyde andre ikke havde et hjerte*dumme ham.. tsk*..
Hun sukkede i det hun tog kniven fra gulvet den til breve den var lidt skarp over det normale en brev kniv var hvilket gjorde det godt nu fordi så kunne hun bruge den så meget hun ville!.
Hun tog den i mundvigen i det hun langsomt begyndte at kravle ud fra selveste vinduet og ned af rankerne langsomt og smertefuldt når hun overså en torn der stak i hendes hånd eller ridset hendes inderlår..
"Ah... det gjorde ondt" hun så let ned mens blodet blidt kom frem og dryppede dog kun lidt og meget utydeligt.
Hun hoppede ned de sidste 3 meter og landet på røven i det hun så rundt og løb hen til lågen og ud af den, og før hun vidste af det stod hun foran det store slot og løb så i mod skoven.. det virkede lidt Dejavu agtig men hun havde aldrig succesfuldt ? stukket af fra Lazarus før faktisk.
Hendes lange platinsk hvide hår strøg hende let hen af ryggen i det hun satte i gang med at løbe mod skoven og så mod Terre, hun ville væk fra slottet blot lidt og ind til byen og måske finde et eller andet job eller få fat i noget ved skolen måske...? måske blive skole elev igen så hun ikke skulle lægge sig op af Lazarus og hans rigdom...*undskyld Lazarus...* hun rødmede let flovt over kinderne og løb så videre mod byen og endte nær centrum og satte sig så ved spring vandet og pustet ud"årh det var hårdt..."

En tjener kom ind til Lazarus ’’ Herrer.. Vi kan se Kajika løber gennem haven.. Skal vi sende dagsvogterne efter hende? ’’. Lazarus rystede på hovedet ’’ Nej.. det ville hun aldrig overleve ’’. Felucia kom ind og kiggede på Lazarus igen ’’ Skal jeg holde øje med hende og sikre at hun ikke roder sig ud i nogle problemer? ’’. Lazarus rystede på hovedet igen ’’ Kajika kan klare sig selv ’’. Lazarus rejste sig og gik ovenpå. Han vidste hun ville komme tilbage på et tidspunkt. Når hun havde fået nok. Hun var ikke menneske typen. Job og skole. Det lokkede sikkert i starten men han vidste hun ville mangle noget. Drama, spænding, mystik. Alt det Lazarus var. Han vidste hun ikke kunne undvære og det ville han have hun skulle lære. Hun var hans. Hun ville lære sin plads tidsnok. Indtil hun lærte sin plads som var ved hans side. Så måtte han ignorer hende. Lade hende indse det for sig selv at hun var hans. Lade hende blive jaloux så hun ville komme tilbage. Lazarus var dog nedtrygt. Uden hende her var der så kedeligt, så dødt. Lazarus sukkede en smule. Men så kom han i tanke om hvad der altid gjorde ham i godt humør. Han ville lege. Der var nogle slaver i kælderen han kunne drive til vanvid og så dræbe dem langsomt. Smilet kom tilbage på Lazarus læber da han begyndte at gå ned mod kælderen.

Kajika gik hen af mod skolen det var blevet morgen nær solens opstand og klokken var ca 12?. Hun gik stille hen af mod skolen og betragtede den i det hun gik der ind og snakkede med dem og noget tid efter havde hun fået en uniform og var skrevet op til elevråds præsident i hendes klasse og så havde hun skam os fået en plads i 1 B på high schoolen. Hun smilede for sig selv og krammede uniformen til sig eller retter posen den var i, hun skulle starte på mandag og i dag var det fredag heldigvis, men hun skulle virkelig starte i skole!`? igen det var helt syrealistisk...*Hmm klokken* hun tog et kig på den klokken var ca? 18 hun havde godt nok været ved rektoren i lang tid. Hun så rundt i det hun stille kiggede sig omkring og satte sig så på en af bænkene og sad blot der og kiggede ud i luften iført de hvidblå jeans og en tshirt i sort samt hendes grå lidt store trøje med V skæring.
(title sang 1000 memories / words (den du sendte).(hør den vis du vil i mens du læser det sidste)
Hun kiggede stille rundt med de dådyriske isblå øjne der glinsede let i lyset fra gadelygternes oven, mens hun bed sig nervøst i underlæben og strøg fingerspidserne med den ene hånd let igennem det hvide hår og lod det falde langt og blidt ned af hendes ryg. Hun så stille op mod himlen og solen var så småt ved at gå ned, og mørket ville tage over og så var hun et offer for næsten alt og alle, skønt hun ikke ønsket det var det dejligt at mærke den varme i sin krop igen og føle sig så levende. Hun lukkede stille øjnene i det hun mærkede vindens blide brise mod ansigtet og igennem hårlokkerne i det hun smilede over hele ansigtet*Jo jeg burde gå tilbage* hun rejste sig beslutsomt op i det hun mærkede en hånd på hendes skuldre og der i det hun skrig tog en anden om munden på hende i det de to fyre slæbte hende ind i en gyde"jamen dog så smuk en pige har vi vist aldrig set og uh... se hvad jeg fandt en skole uniform lækkert" den anden berørte let kajika om maven og lod fingerne glide op under trøjen"Ahh... slip mig" hun spraldede let i det de sagde"du kan jo li det"... hun så vredt på dem og sagde"nej!, jeg kan ikke li det ingen skal rør mig!... ingen andre end.." de så på hende og sagde"årh har du en kæreste" hun så vredt på dem og sagde"nej men jeg har en herre" de grinte og gjorde nar af Lazarus og sagde alt muligt"Hold kæft" hun sprang på en af fyrene og helt instinktivt bed hun ham i øret så det let flækkede hvor det sad sammen inde ved ansigtet og han skrig og slog hende af, i det den anden sparkede hende indtil politiet kunne høres og de langsomt kom ind og hjalp hende op. Hun så på dem og de spurgte hende i bilen i det hun sagde"jeg vil bare hjem" hun fortalte dem hvor hun boede og hun endte ved skoven og gik hjem af mod Lazarus...
Der stod hun i døråbning til aften.. 20:12 var klokken og solen var gået ned, der stod der en pige i revet trøje, med et blåt mærke over kindbenet og blod let ned af næsen eller tegn på det, og os blå mærker ved ribbene inden under hendes trøje og et presset ribben...
Hun havde dog posen med sin nye skole uniform. Hun så stille rundt i det hun hviskede til butleren hun så godt kendte"Lazarus er her ikke vel?," hun ville snige sig oven på så han ikke opdagede hendes skader når han var så ligeglad med hende som han nu var, dog kunne hun ikke benægte sin store trang til ondskab fra ham og staf han plejede at give hende ved at bide hende eller andet, dog havde han aldrig set eller rørt hende seksuelt på nogen måde... kun hans bror havde gjordt det en gang.
Hun så stille rundt og trådte indenfor og butleren så yderst chokeret på den gennem banket Kajika...

Lazarus Stod og snakkede med en af hans dagsvogtere. Personen kiggede på Lazarus ’’ En af hans mænd var her i dag.. Men vi dræbte ham ’’. Lazarus smilede og sagde på en hånefuld måde ’’ Godt lille hund ’’. Lazarus grinede * Barishan har virkelig gemt sig godt.. Men hans folk har ikke.. Hvad leder de efter.. Underligt *. En tjener kom ned til Lazarus og hviskede at Kajika var tilbage. Lazarus smilede svagt * Allerede.. Jamen hun savner mig meget.. Måske.. Nej… Hun skal lære ikke at gå uden at sige det til mig.. Jeg skal altid vide hvor hun er.. Hun er MIN*. Lazarus gik ovenpå. Da han fik øje på Kajika grinede han hånligt. Han gik hen til hende ’’ Du ligner lort.. Hvordan vover du at vende tilbage og se sådan ud.. Desuden har jeg ikke tid til dig.. Jeg har et lydigt menneske der bare drømmer om at opfylde alle mine krav.. Faktisk er det det ..Hun.. Lever for ’’. Lazarus løj men hvordan kunne Kajika vide det. Lazarus stoppede op og rakte sin arm over imod hende ’’ Du kunne også drikke mit blod.. Så ville dine sår hele.. Men så ville jeg vide hvor du var.. Så ville jeg kunne lugte mit blod i dig og altid vide hvor du var.. Dit valg ’’. Det var som altid en prøve. Gjorde hun det ville han vide hun havde indset hun var hans. Gjorde hun det ikke. Så måtte han blive ved med at gøre hende jaloux så hun ville lære sin plads. Faktisk elskede han at drille Kajika. Han syntes det var så sjovt. Lazarus stod og afventede hendes svar og hendes reaktion.

Kajika vendte sig om mod døren og rakte tunge til ham i det hun sagde flabet og meget fornærmet"og hva så, som om det rager dig hvordan jeg ser ud, you dont give a shit anyway!" hun bed sig let i underlæben i det hun fik sig rejst op og sagde"Hmf hvorfor skulle jeg drikke fra dig, som om jeg nogen sinde ville få mig selv til det, og hvorfor går du så ikke ned til dit ellers så lydige dumme stupide menneske af en eller anden tøs jeg da ligeglad" hun sukkede let og satte sig ned igen og piv stille og mærkede tårene strømme hurtigt op i det hun tog sig til ribbene eller ja der hvor de var og trak vejret i små hiv og så mod Lazarus og sagde"hv..hvorfor .. hvorfor kom du egenlig op alligevel?, for at straffe mig eller hvad, eller ..e...eller prædike angående hende tøsen eller fyren eller hvem pokker det er" hun hentydet tydeligt til mennesket og man kunne se på Kajika at det gik hende utrolig! meeeget på. Men hun var os blevet lidt mere som en åben bog, men når det så galdt så var hun skam helt lukket og kunne være en utrolig god skuespiller"vis du ikke vil ha noget i mod det så vil jeg smutte i bad og få vasket min nye... skole uniform jeg starter nemlig i skole på mandag!" hun lavede en tommeltot op af og smilede frisk til Lazarus i det hun gik lidt ned i knæ da hun var på vej hen til badeværelset og tænkte*århhh man.. j..jeg kan ikke blive ved med det her, det gør så ondt auuuv... auv auv.. og så stinker jeg af de fliser og fyre der rørte mig.. så ulækkert* hun gøs i det hun gav et lille Auv fra sig fordi det gjorde ondt at give sådan et gysende ryg fra sig..
"hvorfor tilbyder du mig egenlig noget af dit blod vis jeg intet betyder?" hun så undrende på ham og smilede drilsk i det hun rejste sig op og selv om hun så ilde tilrevet ud var hun faktisk nuttet på den måde hun stod og så på ham... på?."pas nu på du ikke bliver ligeså sød som din bror" hun blinkede drilsk til Lazarus i det hun sagde"måske burde jeg overveje at ringe til ham, måske han ville være værd at drikke af og som du ved så ville han jo gerne have mig og tror især han vil gøre mig til hans.... child vis han ser jeg menneske..." hun smilede lumsk og gik så ud til bruseren og fik den tændt på det lune vand...

Lazarus virkede til at ignorer hende. Da hun var gået gik han ind i stuen og smadrede hånden gennem væggen. Han knurrede svagt. Hans latterlige lillebror af alle. Han ville ikke vise Kajika at det faktisk gik ham på og hun faktisk havde gjort ham sur. Han beherskede sig selv og bandede da han tænkte hun nok havde hørt braget og kunne ligge to og to sammen. Lazarus hidkaldte Felucia. Felucia kom frem af den blå luft og knælede ’’ Hvad ønsker du Laz ’’. Lazarus kiggede på Felucia og sagde med had i stemmen ’’ Jeg kunne læse i Kajika’s tanker at det var nogle mænd der gjorde det der imod hende ’’. Lazarus øjne lysende rødt i det han hvæsende sagde ’’ Ingen skader mit menneske ’’. Fekucia rejste sig og sukkede ’’ Laz.. Vi har kendt hinanden i 1000 år og aldrig har jeg set dig bekymre dig over dine mennesker før ’’. Lazarus fnøs ’’ Find dem og dræb dem før jeg dræber dig ’’. Felucia nikkede og forsvandt ud af den blå luft igen. Lazarus satte sig i sin trone foran pejsen og kiggede ind i den buldrende ind. Cincero. Hans lillebror havde gjort et stort indtryk på kajika åbenbart. Lazarus fnøs. Tænk at hun faktisk syntes godt om hans latterlige lillebror. Det eneste den kujon nogensinde kunne gøre var at bruge sin slangetunge. Tænk at hun ville falde. Lazarus smilede * Du bruger det kun til at gøre mig Jaloux… Måske skulle jeg invitere ham og tvære det ud i dit ansigt når jeg tilbyder dig til ham.. Så vil du tigge mig om at beholde dig og så vil jeg frydes over det.. Jeg kalder dig på dit bluff Kajika *. Lazarus kiggede på en Tjener ’’ Send en invitation til Cincero.. Sig at mennesket Kajika også er her.. Han vil helt sikkert komme så hurtigt han kan ’’. Lazarus grinede ondt for sig selv og gned sine hænder sammen.

Kajika stod i badet og tænkte lidt fordi så vidt hun huskede så havde Lazarus to brødre`? men var det lille brødre eller en storbror og lille bror det huskede hun ikke, dog var en af dem på alder med hende næsten dog lidt ældre? og han havde hun danset med og gået tur i haven med men hvad var det nu han hed? .. Hun sukkede let og tog sig let til ribbene og tænkte helt uden at huske at Lazarus faktisk kunne læse tanker*hvorfor reagerede jeg så stærkt på andres berørelser... jeg kunne brække mig over at han var ved at tage mig på brystet... men... men hvorfor.. selv om det var klamt så har jeg aldrig følt mig så ulækker og beskidt før..* hun sukkede og tog sig til lårene og tænkte*men måske burde jeg ikke ha kæmpet i mod så havde jeg ikke slået mig så meget og lignet lort nu!..* hun slog hånden let ind i fliserne som hun normal gjorde når hendes vrede blev for stor men denne her gang skrig hun let af smerte over det og så på fliserne og sagde"auv...!?.. det gjorde virkelig ondt auuuv... auv" hun grinte flovt i det hun steg ud af bruseren og tog så hvidt undertøj på og så en hvid skjorte let åben i toppen dog ikke så den viste bryst eller kavalere gang, men knappede man endnu en op kunne man se kavalere gang.
Hun tog bagefter sorte læder ligende leggins på og så et bælte om ved ribbene og sukkede i det hun satte det platinsk hvide hår op i en hestehale med to totter ned foran ved hver side af ansigtet og lod det være lidt pjusket i det hun tog posen med sit skole tøj og gik så neden under til Lazarus og stod så i døråbningen nu dog med bare fødder og iført den hvide skjorte der var stram go figursyet til hende, der matchede hendes hår fordi skjorten var hvid og bæltet sort som legginsene, hun havde altid haft stil for det klassiske"Lazarus... jeg.. angående tidligere øhm... se? jeg kom ind på skolen og de har givet mig uniform og alt muligt" hun smilede, det var en hvid skjorte og en trøje med V skæring i konge blå mørk farve og så en mini skirt nederdel i hvid og blå tern og så en hvid blaizer eller cardigan kunne man vel kalde det? med skolens mærke på.. og så et K neden under fordi hun skulle sidde i elevrådet.
Hun smilede og sagde"vil du se eller er du helt ligeglad???"

Lazarus smilede og kiggede på Kajika og sagde med en ligegyldig stemme ’’ Hvorfor skulle det interessere mig ’’. Alligevel kiggede han en smule på hende * Hun ligner en buffet.. Lige til at spise *. Lazarus smilede igen ’’ Min ældste lillebror Cincero kommer.. Ham du godt kan lille.. min Yngste lillebror Niero eller Annabella kommer ikke ’’. Lazarus var den ældste af sine søskende. Men Cincero var den hun før havde mødt. Han var den næste i rækken for at overtage Arvings pladsen efter Lazarus. Det var også derfor han gjorde alt hvad han kunne for at ødelægge tingene for Lazarus. Han havde prøvet at på Kajika’s hjælp til det før men det var aldrig lykkes for den snu Cincero at få væltet Lazarus af pinden i nu. Lazarus kiggede på Kajika med et ~I call your bluff~ blik. Lazarus sagde med en kold og følelsesløs stemme ’’ Jeg har tænkt mig at bytte dig væk til ham.. Han har altid været forelsket i dig.. Hvis jeg giver dig til ham lader ham mig være.. Det har du jo ikke noget problem med eftersom du jo så godt kan lide ham ’’ Lazarus grinede ondt for sig selv og tog en slurk af blodet i sit glas ’’ Han kommer allerede i morgen.. Der vil være bal.. Så kom i en kjole.. Og find noget make-up til at dække de mærker til med.. Du ligner jo lort ’’. Lazarus drejede sig væk fra hende. Koldt og som om hun intet betød ’’ Gå så.. Du keder mig ’’. Lazarus ville gerne snakke med hende men han blev nød til at lyve. Hun skulle finde ud af hun ikke kunne undvære ham. Det var hans plan. Lazarus plan så også ud til at virke indtil nu.

Kajika så lettere fornærmet på ham i det hun gik hen til ham og skubbede blodglasset end på gulvet så der lød et højt klir i det hun tog fat i Lazarus men dog blidt og så ham i øjnene lettere fornærmet i det hun sagde"så lad mig få... l...l... så lad mig få noget af dit blod så jeg ikke ligner lort foran din bror" hun smilede lidt og sagde"det kunne rage mig om du ved hvor jeg er og alt det, du læser sikkert allerede mine tanker og hvor er hende ninja tinge egenlig troede hun holdte øje med dig hele tiden?" hun smilede lidt ondt og sagde"men vis du selvfølgelig ikke vil gi mig noget af dit blod så det helt iorden" hun gik tæt på ham med sine læber og i det hun slap hans trøje gav hun ham et lille nip med læberne blidt på hans øre, foroven på brusken lidt sensuelt i det hun rejste sig op og gik så væk fra ham og tog posen og sagde"vis du vil ha mig undskyld så vil jeg op og prøve min nye sexede uniform jeg skal ses i på mandag for at se om den er for nedringende" hun smilede let og sagde"gad vide om Cincero ville syntes om mig iført hvid skjorte, og mini skirt" hun smilede for sig selv og sendte Lazarus dette her blik der sagde ~~ The Fight is accepted! ~~ eller os lidt dare dare you agtig?... til hvor langt dette kunne gå nu var det hendes tur til at virke ligeglad. Hun smilede for sig selv og gik hen af mod trapperne i det hun lukkede øjnene i glæde mens hun svingede posen blidt frem og tilbage og råbte"Nåårh ja jeg har ingen penge så du skaffer mig vel kjolen, helst smuk rød eller sort tak" hun smilede lidt og gik så op af trapperne

Lazarus kiggede da hun væltede hans glas på gulvet. Han sad og kiggede på blodet der lavede en stor plet på det dyre bjørneskin. Lazarus knipsede og en tjener gik over til ham. Lazarus grinede en smule og sagde lumsk ’’ Find den smukkeste og dyreste kjole du kan finde.. Køb en i sort.. Cincero kan bedre side kvinder i sorte kjoler.. Jeg kender min bror ’’. Tjeneren nikkede og gik. Lidt efter kom Felucia frem. Hun knælede foran Lazarus og sagde koldt ’’ Det er taget sig af.. Deres lig er blevet skåret i stykker og ladt rundt omkring så det vil tage lang tid at finde det hele af deres kroppe.. Er der andet du ønsker af mig Laz ’’. Lazarus kiggede ned på Ninjaen der sad foran ham. Han havde selv set denne Vampyr blive født. Hun var en af Klanens bedste. Skabt til et formål. At tjene Klanens hoved familie. Lazarus nikkede og samlede glasset op fra bjørneskindet og bed sig selv i håndleddet så hans magtfulde og dyrebare blod langsomt fyldte bunden af glasset. Hans blod var blevet meget stærkere på det seneste. Tiden på Dæmon Planet havde givet ham flere evner, flere kræfter. Hans blod var meget dyrebart for ham. Det var det eneste livs givende han havde at tilbyde. Lazarus sagde med et smil på læberne ’’ Giv det her til Kajika ’’. Lazarus gav glasset til Felucia som nikkede og gik op af trappen. Da hun nåede til Kajika’s dør bankede hun på. Da Kajika åbnede døren kiggede Felucia på hende og fnøs i det hun rakte glasset ud. Det tykke røde blod lå i bunden. Den velkendte Smag af Lazarus blod ville være til at smage når Kajika drak af glasset. Dog virkede det stærkere i smagen en sidst hun havde smagt det.

Kajika åbnede døren i det hun så lidt skuffet ud egenlig og sagde med en sakastisk undertone i sin stemme mens hun så bitchy men dog med respekt på denne kvindelige ninja"åh... det er dig??" hun så lidt væk til siden fornærmet og smilede så ondt i det hun sagde"Kan du li min skole uniform flot ikke, den klær vist en pige med pornografiske former bedre end en pumpet som dig syntes du ikke" kajika tog glasset og så væk fra ninjaen i det hun fnøs let tilbage og sagde"tak..." hun slugte lidt af den stolthed hun havde der i det hun gik indenfor igen og så på blodet og kiggede sig selv i spejlet. ja hun lignede virkelig et fjols fordi hun rodet sig ud i problemer og nægtet at være et svagt menneske skønt hun kunne være overfølsom til tidere??.
Hun kunne ikke vente til at se den sorte kjole den ville sikkert være utrolig smuk, men...*hmm ? gad vide hvilken farve Lazarus bedst kan li ved kjoler...* hun rødmede i hele ansigtet og tog sig for munden men gav så sig selv et blidt klask mod hovedet i det hun sagde"aahh dumme dumme kajika hvorfor tænkte du lige det!? jeg håber virkelig ikke han hørte det " hun så flovt ned og kiggede så på det blodige glas igen og lukkede så øjnene i det hun satte sig ned i sengen ved dens kant så den formede sig blidt efter hende i det hun sank ned i den halvt, og tog så en tår af blodet, i det hun drak det sidste forsvandt de sidste sår på hendes kind og alt, og der stod hun igen virkelig smuk og uden nogen som helst skræmmer eller noget som helst. Hun gik hen til spejlet og så sig selv i spejlet i det hun rødmede i hele ansigtet og tænkte*WAUW!!!... hvor ser jeg egenlig smuk ud? ja smukkere end før tror jeg faktisk, og wauw det mini skirt klær mig virkelig, især når det flagre, det så sexet men samtidig virkelig nuttet!?... måske skulle Cincero se mig iført dette her i morgen inden ballet? han ville så meget blive forgabt i mig sikkert eller blot lidt få sekunder..* hun grinte og det sidste tænkte hun dog for at pirre Lazarus fordi hun regnede med han hørte hendes tanker bedre nu, og hun var jo glad men egenlig ville.... ville hun helst se hvordan Lazarus reagerede når han så hende i den nuttede skole uniform der så lidt fræk ud men dog ikke meget, kun vis hun skruede den sensuelle charme på ellers så det blot nuttet ud? og ja lidt til lokkende. Hun sukkede stille og lod tungen let glide hen over hendes læber i et fugtigt slik og sagde"mmhh... det nu lang tid siden jeg har smagt hans blod... det bringer så mange minder frem" kajika fik det lidt varmere end normal og tog sig til hovedet og knappede skjorten i hvid helt op i det hun gik hen og åbnede vinduet og satte sig i kanten af det..."måske burde jeg gå ned og sige tak men først når jeg har skiftet"

Lazarus Hørte hendes tanker. Et smil formede sig på hans læber. Han havde ikke det vilde at lave. Hans planer var formet. Dog var der stadigvæk nogle brikker der manglede før han ville starte kampen mod Malakel. Der var så mange tanker i hans hoved. Hvor lang tid havde han tilbage til at overtage Di Morga i før hans far mistede tålmodighed. Hvor gemte Barishan sig. Hvorfor havde han ikke hørt fra Riku eller Moki i nu. Han trykkede på en hemmelig knap nær ved pejsen og et skakbræt kom frem. Lazarus sad og kiggede på de fine figurere. Det var ikke skakbrikker. Men små træ folk. En der lignede ham selv. Barishan, Moki, Riku, Malakel, Felucia, Kajika, Maila og mange flere. Det var som var de alle en del af hans spil. Hans leg. Hvad havde denne Vampyr planlagt. Lazarus smilede for sig selv i det han kunne lugte at Kajika havde drukket af hans blod. Båndet var formet. Dog kun i et par dage til hans blod ville være ude af hindes system igen. Også den berusende effekt hans blod måtte have på hende. Lazarus tog et nyt glas blod og sippede til det. Han sad lidt og kiggede på brikkerne før han lænede sig tilbage i sin trone og stirrede i en buldrende ild. Han havde det nu godt her. Ting virkede så meget mere livlig nu hvor Kajika var tilbage. Han havde ikke troet hun stadigvæk ville være her. Men han blev positivt overrasket. Nu skulle han bare sikre sig hun helt var hans igen. Som hun havde været dengang. Lazarus kiggede på sit håndled som allerede havde healet helt *hvad jeg ikke ville give for at være dødelig.. Bare en dag… Hvad er det dog for en vattet tanke.. Ingen magt så.. Latterlige mennesker*. Lazarus fnøs lidt for sig selv

Kajika havde givet Lazarus en ring en speciel ring hun havde lavet kun til ham skønt hun aldrig ville få en ring af ham så havde hun lavet en til ham, hun mente ikke at han skulle gå i mørke hele hans liv, det ville hun ikke have og vis der skete noget med ham ville hun aldrig kunne tilgive sig selv, ringen var smedet fra noget af Barishans sværd hun havde fundet en lille stump af det og det sværd Barishan bar var virkelig magtfuld jo? så hun havde sørget for at finde andre magier, og inden hun døde havde hun lavet en aftale at den anden del af hendes sjæl skullle gives til helved men kun vis de lavede en stenn der gjorde det muligt at vis man bar den på sig at så ville man kunne holde til solens stråler.
Kajika var allerede i fuld gang med at lave planer over at bryde ind det mest sikreste sted, Abbadon, der hvor Zane have taget fat i hende og misbrugt hende mod hendes vilje skønt han elskede hende, og bagefter havde han undskyldet af hele hans hjerte og taget hende på rundtur og vist hende alle hemmelighederne i Abbadons bygningen, nu manglede hun blot at få fat i penge nok til at bestikke en af de kutteklædte til at fortælle om der var visse sensore der kunne registrer ubudne gæster og til gengæld ville personen få en slave samt så skulle kajika ha fat i Scars og lokke ham til at give hende en af hans vildt dyre dimser der ville kunne holde sensoerne væk i noget tid så hun kunne snige sig ind på den store bevogtet fæstning og så skaffe oplysningerne om snighuller og om hvor malakel holdte mest til. Det kunne være en selvmords mission men hun havde ikke gjordt sig til højt studerende elev med uniform for ingen ting, det var den der skulle gøre så hun var ubemærket.
Hun så stille rundt i det hun lagde sig i sengen og før hun vidste af det faldt hun i søvn kl. 11:21 om morgen!?... med vinduet åbent..
SÅ senere hen af mod dagen nær 16:32 vågnede hun stille og så rundt i det hun tjekkede klokken skrig hun let"omg... har jeg sovet så lang tid" hun skyndte sig at gå ned af trapperne i det hendes mave var helt vild sulten, og hun havde helt glemt hun kun var iført undertøj i hvidt, hvid åben skjorte, og en hvid blå ternet miniskirt nederdel.
Hun så rundt i det hun listede ud i køkkenet og kiggede lidt i køleskabet efter noget menneskeligt mad i det hun smilede da hun fandt noget kød hun kunne stege"lækkert" hun fandt panden frem og satte det over og ventede så og vendte kødet lidt"I dag er dagen hvor Cincero kommer og ballet skal holdes... det skal skam nok blive spændende?? gad vide om Lazarus er vågen" hun så undrende rundt i det hun sneg sig ind i stuen og tja? der var ingen at se så hun lod sig snuse lidt rundt, altså hvad kunne der dog ske?, Lazarus havde ikke straffet hende, andet end oppe ved hende selv men ellers???.. hun rodet i hans lidt private ting men ikke helt private sådan var hun ikke når det var ham men hun var så nysgerrig for at lære ham bedre at kende, der stod hun med morgen uglede hår, langt og let bølgende men glat stadig, og matte blanke isblå dådyr øjne og en spinkle flot glinsende krop af sved fra tidligere, og så åben skjorte og bh visende med en frodig barm, og let mini skirt der flagrede så snart hun gik til den ene eller anden side, dog stod hun med ryggen til døren?.

Lazarus tilbragte det meste af dagen nede i kælderen hvor han lavede nye eksperimenter med mennesker. Han nød at finde nye måde at få dem til at lide på. Lazarus havde fået en god ide af Maila. Han var ved at torturere ved brug af is. Det havde han aldrig prøvet før. En alarm gik i gang i kælderen da nogen trådte ind på hans værelse. Lazarus skyndte at afblæse alarmen da han kunne lugte det var Kajika. Han gik langsomt og lydløst der op. Da han så hende greb han fat i hende og slyngede hende ind i væggen. Han vidste at hun kunne holde til lidt mere nu hvor hun havde noget af hans blod i sig. Lazarus pegede på hende med en blodig finger. Faktisk var hele hans frakke smurt ind i blod. Noget af blodet løb stille ned af hans flotte kolde overkrop i det han hvæsede ’’ Hvem har givet dig tilladelse til at snuse rundt på mit værelse.. Straffen for det er normalt døden ’’. Lazarus kiggede på hende og åbnede en hemmelig skuffe i det bord hun havde fundet papirerne på. Han smed en halskæde over til hende ’’ Når du bevæger dig væk fra Huset om dagen skal du have den her på.. Vareulvene dræber dig på stedet hvis du ikke har sådan en her ’’. Lazarus gik her og løftede hende op i en arm og bed hende hårdt i halsen og sugede nok blod til hun ville blive svimmel. Så slukkede han på hendes sår så det forsvandt. Han slap hende igen og gik mod døren ’’ Det er din straf’’. Da han nåede døren stoppede han op igen ’’ Næste gang du har det på foran mig.. Vil jeg finde det meget svært ikke at begynde at lege med dig.. Med mindre tortur er noget du ønsker.. Du skifter du når du er omkring mig ’’. Lazarus rystede på hovedet. Skolepige uniform. Det var ligesom at have et ~gør onde ting ved mig~ skilt over hovedet. Lazarus begav sig langsomt ned mod kælderen igen.

Kajika tog blidt fat i en af hans papir i det hun mærkede en hånd på hendes skuldre og før hun vidste af det var hun slynget hårdt ind i væggen"Ufh!" hun mærkede luften forsvinde et kort sekundt og hostede så let af chok og mangle på vejret, i det hun så helt chokeret og nærmest paralyseret på Lazarus i det han holdte hende fast hårdt enda!?. Hun mærkede hvordan hendes hjerte rytme måtte gå fra 80 til 160! på blot 5 sekunder. Hun så på den blodige finger lidt undrende i det han begyndte at prædike for hende og hun hørte på hans ord som var de guld snakket fra en hellig mand der bestemte over hele verden, skønt Lazarus ikke var det. Hendes krop rystede let og hun følte en rødmen over kindbene under øjnene mens han holdte hende som var hun hans legetøj igen....
"ingen... ingen har givet mig tilladelse.. undskyld jeg var blot nysgerrig" hun rystede stadig og så virkelig fortrydende ud i ansigtet og lettere sårlig da han sådan hvæste af hende jo. Hun fik sig rejst op efter at ha været kulapset lidt og betagede Lazarus og så virkelig fortrydende ud i det hun tog halskæden op let i håndfladen og så på den og tog den så over hovedet og lod håret komme over den i det hun vendte blikket skamfuldt den anden vej mens hun trak vejret lidt hurtigt dog var hendes hjerte ved at falde indtil"AAAHHH!!!" hun skrig højt og det kunne høres i næsten hele slottet i det hendes stemme var høj og skinger men flydende og lokkende for enhver jæger. Hun mærkede de spidse tænder i sin hals hårdt i mens han holdte hende og hun prøvede at slippe væk før hun besvimet og landet på jorden dog vågnede hun i et næsten fordi hun var blevet stærkere dog gjorde det stadig ondt... hun lod sig støtte med armene mod gulvet mens hun sad på det med bene let læggende bagved sig i havfrue posering og så på Lazarus.
Hun så helt chokeret på ham og hørte ordet.... lege med dig..
Hun rødmede i hele ansigtet og så flovt væk i mens hun bed tænderne sammen og mærket fingerne stramme sig til knytnæver mod gulvet i det hun satte af og rejste sig og gik målrettet ud i køkkenet og gjorde bøffen færdig og spiste den i det hun så på halskæden og gik så hurtigt op oven på og råbte"IDIOT! som om jeg havde det på med vilje foran dig!" hun mumlede surt og gik ned til sit værelse og lukkede døren i med et brag igen og lagde sig let op af døren i det hun sank ned og trak bene op til sig og lod armene hvile på sine knæ mens hun så ud i det blå og tårene stille kom.. dog... noget i hende var lidt glad over han lagde mærke til hende, dog var det blot efter hende flovt og pinligt at hun var så afklædt.. det var slet ikke meningen.
Hun tog tøjet af og gik en tur i bad i det hun havde blod ned af sin hals og i håret og på nakken fra hånden af Lazarus og så lidt af sit eget. Hun iførte sig nogen almindelige jeans i mørkeblå med hvide kalkpletter her og der og lukkede den hvide skjorte og gik så neden under og satte sig ind i sofaen ved stuen og lagde sig der lidt og kiggede op i loftet og tænkte*Du sådan en... Grrr Lazarus!, jeg går mig en tur* hun rejste sig op i det hun gik hen til døren for at gå en lille tur for sig selv...

Lazarus sad nede i kælderen og skulle på at forsætte sin tortur da han pludselig ikke kunne fordybe sig i det. Han kunne kun tænke på hende i den uniform. Hvordan Hun ville se ud når hun var i skole. Hvordan han ville have nydt at sidde i samme klasseværelse. Lazarus smadrede hånden igennem hovedet på det menneske han var ved at torturere ’’ Baah.. Jeg kan jo ikke koncentrere mig ’’. Lazarus gik ovenpå. På vej op af trappen smed han sin frakke og gik resten af vejen i bar overkrop op mod sit værelse. Han var indsmurt i blod og hjernemasse fra mennesket. Han tog et langt bad. Da han var færdig begyndte han at gøre klar til hans lillebrors besøg. Da kajika kom udenfor huset blev hun mødt af fire Vareulve der løb hurtigt over imod hende. De stoppede da de så amuletten. En af dem gik i menneske form og stod der nøgen foran hende. Han grinede og sagde ’’ Du må være Herrens nye menneske barn.. Der er godt nok kommet flere og flere.. Hende elveren.. Så er der hans sekretær.. Så er der ham Asparaen.. Nå ja og den mærkelige Engel.. Er han ved at bygge sig en hær eller hvad ’’. Da det gik op for vareulven hvad han lige havde spurgt om virkede han til at blive bange og forvandlede sig hurtigt tilbage til en vareulv og de fire ulve løb afsted lige så hurtigt som de var kommet.

Kajika stod helt stille i det hun så fyren forvandle sig kiggede hun udelukkende kun på hans ansigt og intet andet overhovedet, hun stod helt fast og da han sagde alle pigerne... sekretær.... elveren... engle... hun lukkede let øjnene og sagde"hey! kom tilbage jeg ikke færdig med dig! du kan bare vente dig kan du" hun løb efter dem i det de begyndte at løbe og hun fandt ud af at hun var i bedre form igen som før da hun havde noget af Lazarus blod i sig hvilket gjorde det virkelig dejligt at løbe"Kom så her" hun indhentede en af dem der havde stoppet yderligere ellers havde hun aldrig nået at fange dem overhovedet, men da hun endelig fik fat i en af dem tog hun hårdt ved selv om han var varulv og sagde"sig det så!... fortæl mig om dem... fortæl mig især om Aspara hannen..." hun så frygt indgydende på varulven og knyttede næven og sagde"Jeg ikke bange for dig køter så du har bare at sige det for ellers!" hun bed tænderne hårdt sammen i det de andre var stoppet op og betragtede hende nu?, hun var jo ikke helt klog, det var nok hendes svageste side at lade vær med at rode sig ud i problemer men sådan var kajika og sådan ville hun altid være. Hun så på fyren og ventede til han ville spytte ud dog slap hun ham og kiggede rundt i det hun lukkede øjnene og tænkte lidt... hvor var hun egenlig tørstig. Hun så lidt ned og gik stille hen af mod slottet igen i det hun var lidt beskidt op af kinden dog ikke helt vildt*hvad mente.. han med Aspara han...* hun var gået før han rigtig kunne forklare det indtil*barishan...!?.. er han tilbage* hun stod stille lidt med slog så tanken ud af hovedet i det hun tænkte*jeg må ud og se om han virkelig er der!* hun vendte sig om i det hun skulle til at styrte mod døren, skønt hun var sådan forblændet af Lazarus var hendes nysgerrighed dominerende, og barishan havde dog vist stor interesse i hende før hun blev Lazarus lille pet den gang, og Lazarus virkede ikke yderligere til at finde hende facinerende på den måde som barishan gjorde.... ?..
dog stoppede hun foran døren og hendes hånd rystede.. hun ville ikke gå fra Lazarus så pludseligt og havde han mund hørt hende...?...

Lazarus havde hørt hende. Det var nemmere for ham at høre hendes tanker på længere afstand nu hvor hun havde hans blod i sig. Lazarus sad inde i stuen og kiggede på en ring. Barishan havde givet ham den ring i Dæmon planet. Han huskede de få samtaler de havde haft når de havde mødt hinanden. Hvordan de en enkelt gang havde kæmpet side om side med horder af Dæmoner. Han huskede hvordan Kajika var bundet til Barishan. Men han vidste bedre. Han havde selv set Barishan ændre sig. Som om han var blevet en anden imens de havde været fanget. Han vidste at hvis hun gik nu. Så var der en mulighed for at han aldrig så hende igen. Han vidste ikke længere hvor Barishan stod i denne kamp. Han vidste bare han var sur på ham. Det var den lorte Aspara’s skyld af Lazarus var blevet fanget i første omgang. Men i virkeligheden var det jo Zanes skyld. Det var jo ham der åbnede portalen. Der var ikke andet Lazarus kunne gøre en at håbe og stole på at Kajika var hans nok til at blive. Han sad og ventede, lyttede på om døren ville gå op.

Kajika åbnede stille døren i det hun tænkte på alt det der var sket, de ting hun havde oplevet med barishan den måde han havde taget fat i hende og sagt hun ikke ville blive andres end hans, den måde han havde berørt hende på men... hun var i en anden krop nu hun end ikke kendte fuldt ud? og hun var en anden... hun var ikke den pige mere, det forsvandt den gang Lazarus fik fat i hende... Hun stod i døråbningen og steppede lidt frem og tilbage, hvad skulle hun vælge... hun huskede på hende og Lazarus og den gang, dog kom hun i tanke om det Lazarus havde sagt der fik hende til at rødme ""så vil jeg lege med dig...."".. hun stod der helt paralyseret og trak vejret i små dybe vejrtrækninger i det hun stille lukkede døren....
og få sekunder efter stod hun igen indenfor på slottet ved Lazarus og gik helt ned i det tåre strømmede frem*jeg... jeg har virkelig givet slip for barishan... jeg... jeg elsker ikke Barishan mere* hun mærket tårene stoppe og tænkte på Lazarus og så på klokke og sagde"shit!" hun rejste sig hurtigt op i det hun løb op oven på værelset og det første hun tænkte var på Lazarus berørelse... hvor var det egenlig lang tid siden nogen overhovedet havde berørt hende, men elskede hun virkelig denne voldelige berørelse eller var det blot fordi det var Lazarus hænder...
Hun gjorde sig færdig i badet og tog håndklædet om sig i det hun tænkte*dejligt med et bad, nu skal jeg blot sætte håret og se om kjolen er der og så jeg klar til at komme neden under...* hun vidste ikke om lazarus havde en balsal faktisk? men regnede med ballet skulle være her...
Hun rødmede let i det hun gik ud fra badet og så hen af mod sengen, Lazarus ville nok ikke overraske hende?? så hun gik roligt ud til sengen iført håndklæde**... så.. vil jeg lege med dig.. hvad mente han med det*.. hun roede sig lidt i håret og sukket i det hun smilede lidt over at ha bidt Lazarus på ørespidsen det var nu lidt sjovt... dog os lidt vovet... hun håede sandelig ikke han planlagde hævn.. hun grinte lidt og vis kjolen var der havde hun iført sig den.