Shoppe - Keela(Privat)

"Hmpf." Han ændrede ikke sin mening, men kommenterede hende ikke. Øvelse ... jaja, godt med hendes øvelse. Engel? Han var ikke helt klar på det bratte emne skift. "Venlig og godhjerte, jamen tak." Han grinte lidt af hendes ordvalg. Venlig og godhjertet. Han ville ikke benægte hende det, men aligevel, at høre det.

Hun smilede og fik armene om ham. Hun gav ham et lille klem og lukkede roligt øjnene. "Du er dejlig varm.." sagde hun roligt og smilede glad. Hun nussede sig til hende. "Det er rigtig dejligt..."

Nu skifter hun igen emne! Phoenlix lagde en arm omkring livet på hende. Han vidste ikke helt hvad han skulle svare til det. varm? Varm .. Hmm ... "Okay, du ..." Han stoppede sig selv, og droppede sit spørgsmål. Svaret var jo åbenlyst.

Hun kiggede på ham, hun smilede let. Hun kiggede dog lidt undrende og satte hovedet let på skrå, "jeg...?" sagde hun stille. Hvad ville han mon til at sige. Hun smilede let til ham og aede hans nakke blidt. Hun lagde hovedet ved hans skulder og trykkede sin overkrop mod hans.

"Nej nej, det er ikke dig, det var bare et ord der startede med du." Svarede han med et smil. Han kyssede hende på læberne og støj en lok hår væk fra hendes ansigt.

Hun nikkede let og grinede en smule, "Som dum eller dug?" spurgte hun med et smil og satte hovedet på skrå. Det gav et lille sæt i hende da han kyssede hende. Hun sad stille med åbne øjne og kiggede på ham. Hun slappede dog af efter lidt tid og lukkede blidt øjnene.

"Som dumt, det var et dumt spørgsmål." Svarede han. Han kiggede på hende med et spørgs da hun var stivnet. "Måtte jeg ikke gøre det?" Spurgte han. På en måde var han bange for svaret, men han var rimelig sikker på hvad hun ville svare.

Hun rakte tunge, "Der findes kun dumme svar." sagde hun bestemt. Hun smilede let til ham. Hun bed sig en smule i læben og gned sin nakke en smule. "Jo... Det tror jeg da godt du må..." sagde hun roligt og smilede let. "Jeg ved ikk, er ikk den der har tænkt så meget over drenge pga ham..." sagde hun opgivende. "DU synes nok jeg hænger fast i fortiden, men det er svært at komme over..."

Phoenix sukkede med et smil, jamen sådan kunne man også tænke på det. Puha, så han skulle ikke forvente en af hendes arme, eller ben for den sags skyld komme flyvende. "Hvorfor tror du enlig alle drenge er som ham? Og jeg har bestemt ikke noget imod du er i fortiden, det er jeg også selv ... meget." Svarede Phoenix og tænkte på sin ejen fortid. Det var godt nok ikke det samme det handlede om, men aligevel var det da lidt.

Hun kiggede roligt på ham. Hun sukkede og trak på sine skuldre. Hun rystede lidt på hovedet og kiggede ned, "Det er bare fordi jeg har mødt så mange der er forkerte..." sagde hun opgivende og kiggede på ham. "Så jeg ved bare ikk om det måske er skuespil at du er venlig. Jeg kan se det ikk er, men jeg ved ikk om du måske er så god til det at jeg ikk kan gennemskue det." sagde hun og trak på skuldrene. "Jeg vil bare ikk møde endnu en der er forkert..." sagde hun opgivende. Hun kravlede hen og lagde sin krop med et bump mens hendes hoved var på hendes pude.

Den skulle lige tænkes igennem. Det gav jo enig mening. "Og hvad skulle jeg så gøre for at overbevise dig om at jeg ikke spillede skuespil?" Sagde han. "Man kan vel sige jeg er kommet på en slags opgave med at vise/fortælle at vi ikke alle er onde. Bare fordi vi er drenge, men forstår godt hvad du mener."

Hun kiggede overrasket på ham. Hun satte sig en smule op og kiggede på ham. "Hvoror går du op i at jeg skal tro på det ikk er skuespil?" sagde hun og satte hovedet på skrå. Hun vidste det nok var et lidt underligt spørgsmål. Hun kunne godt li ham, der var knap gået 12 timer sammen med ham. Men for en gang skyld mødte hun en der var anderledes end så mange andre drenge. Hun ville bare ære lidt sikker på ham. Eller om han kun gjorde det for at få en flirt. Hun grinede let over ham og smilede, "Det er ikk din opgave at bevise, du har bevist at du ikk er som dem... Det er andre drenge der skal gøre mig mere overbevist end kun dig"

"Fordi jeg vil have du skal vide hvornår folk lyver for dig, og hvornår de ikke gør. Men nogle gange er det bedst ikke at vide det." Svarede han. Han sukkede og smilte. "Ja, vi er jo flere af vores race ... drenge." Det lød underligt, han havde altid tænkt på englen som sin race, men drenge, det var vel også en race, som så blev til mænd ... eller nogle blev, ikke alle. Piger til kvinder? Det blev de da vidst alle, hvis de da ikke lige blev drabt først.

Hun smilede let til ham. Hun lagde hovedet igen og lukkede blidt sine øjne. Hun sukkede lavt. Hun krøllede sin krop en smule sammen og gned sine arme en smule. Hun bed sig i læben før hun stoppede og lagde sig til rette. "Ja I er flere, men det betyder ikk alle drenge ikk er perverse..." sagde hun drillende og grinede let. Hun smilede til ham. "ligesom piger kan være perverse."

Phoenix satte sig hen til hende og kiggede ned på hende. "Ja, men vi drenge slår jer alså på den side. Der er jo en del af os som tænker som dyr." Svarede Phoenix, og tænkte på sine venner den gang han var menneske. Hans ejen sex lyst var ikke ligefrem blevet større af at han havde sin evige ungdom, han havde faktisk enlig ikke haft sex siden han var menneske nu han tænkte over det, og havde enlig heller ikke så ufatteligt meget lyst til det. Men der var jo undtagelser.

Hun nikkede let, "ja det gør I!" sagde hun bestemt. Hun kiggede roligt på ham og smilede let. Gad vide om han egentlig var sådan. Hun kiggede med et tænkende udtryk. "Hvad med dig?" spurgte hun roligt. "Er du ogs rimelig pervers nogle gange, selvom du er engel?" sagde hun og satte hovedet på skrå. Hun smilede let.

"Ikke hvis jeg selv skal sige det, ikke efter jeg er blevet engel, men er jo da selvfølgelig lidt." Svarede han med et grin. "Det ligger jo til vores natur som drenge, at vi jo gerne er lidt perverse, men i forskællig grad. Hvad med dig? ja, jeg ved at det ikke er nær så mange, men det kunne jo være."

Hun nikkede let over hans svar. "Det giver mening, men tænkte bare siden du var engel var det også meget begrænset." smilede hun. Hun rødmede en smule da han spurgte hende. Hun bed sig i læben. "Tja... Nogle gange mere end andre..." smilede hun let og gned sin kind med sin pegefinger. Hun kiggede på ham, hun kiggede lidt væk. Hun tænkte ikk over det, men det var på en måde lidt pinligt når han spurgte hende.

"Mere end andre?" Phoenix kiggede undrende på hende og grinte. "Det var da noget nyt at høre." Det var ikke tit piger sagde det lige ud, men hvorfor gæmme det enlig? Han følte tit man skulle bruge lang tid på at fiske ting ud af piger, nogle ting kom bare, andre ting måtte man arbejde som en hest for at få ud af dem.

Hun nikkede let, "ja nogen gange er jeg mere pervers end andre gange?" sagde hun roligt. Hun lagde sig ned og lukkede blidt øjnene. Han smilede let, "Ligesom du nok ogs er..." sagde hun. Hun kiggede på ham og smilede opgivende.

Phoenix sukkede og lod sig falde ned i sengen med spredte arme og ben. Han fyldte godt i sengen. "Hvordan ved du enlig jeg er det?" Spurgte han knepne øjne og skulede til hende. "Jeg har ikke tænkt det, og heller ike sagt det."

Hun lagde sit hoved på hans arm og kiggede på ham. Hun smilede let opgivende, "Jeg er annimagus, jeg kan jo lugte din fært." sagde hun opgivende. Hun strakte sig en smule og krøllede kroppen sammen. "Og jeg er ikk tankelæser, du er bare en åben bog."

"Lugte min fært?" Den skulle han lige bruge lidt tid at tykke på. "Lugter jeg godt?" Spurgte han så. Han opgav at diskutere med hende om hun var tankelæser eller ej, for den holdt hun hvist godt fast i, at hun ikke var, så det ville nok blive umuligt at få hende til at tro noget andet.

Hun grinede let, "DU lugter af engel, jeg ved ikk om det er godt eller skidt..." sagde hun roligt og smilede let til ham. Hun lukkede blidt sine øjne og gabte lavt. "Men det kan være lige meget, jeg kan ikk læse tanker. Du er bare nem at læse..." sagde hun roligt og kiggede på ham.

Luger af engel? Det var noget nyt. Gad vide hvordan det lugtede? Han fnyste en smugle misfornøjet over det næste der kom fra hendes mund, og valgte ikkat at tænke men bare stirre op på en prik i loftet. Om det var en knast, eller malig eller hvad det enlig var betød jo ikke så meget, det handlede vel bare om ikke at tænke.