Shoppe - Keela(Privat)

Det var da utroligt hvad hun kunne få ned! Tænkte Phoenix imens han spiste. "Arbejde? Nææ, det behøver jeg ikke, og så er jeg for doven til det." Svarede han. "Har du da et?" Det slog ham pludselig hvor lidt han vidste om hende. Alså måske vidste han noget om hende som person, men ellers ikke så meget mere.

Hun grinede let og nikkede, "Det burde jeg egentlig have sagt mig selv." smilede hun let. Hun kiggede på ham, hun nikkede let. "Ja det har jeg, to faktisk..." sagde hun og kløede sig på nakken. "Er stuepige på et hotel og arbejder i en cafe..." sagde hun og sukkede opgivende. "jeg vil gerne have penge sådan til hvis jeg endte med at miste noget og ikk kunne undvære det." sagde hun let med et smil.

"Så som hvad?" Det intereserrede ham, for for ham var der ikke mange matrielle ting der betød noget for ham, hvis der da var noget, for ham var det mest venskab, forhold til personer der betød noget for ham, noget han ikke lige kunne få frem ved et ønske.

"Mit køleskab." grinede hun let. "Alt muligt, det kan også være jeg fandt mig et smykke som jeg gerne ville have. Selvfølgelig kan jeg undvære det, men en dag hvis jeg har masser af penge i banken og sagtens lige kan ofre lidt på det smykke." smilede hun let og trak på skuldrene. "Jeg vil bare gerne have penge som jeg kan leve for." sagde hun med et smil. Hun kiggede roligt, "hvad med dig? Har du ikk en lejlighed eller noget måske?"

"Smykke ... nå ja, du er jo en pige, smykker og piger. Hvilke smykker tænker du da på?" Spurgte han. Han havde lige glemt det med piger og deres glæde for alt det der diller daller. "Jov, har en lejlighed men har jo altid penge, og enlig bruger jeg den ikke rigtig, kunne godt leve uden, det er bare til at passe ind i mængden."

Hun kiggede opgivende på ham. "Har altså kun tre smykker." sagde hun opgivende og kiggede på ham. "Du dømmer lidt ud for mit køn?" sagde hun undrende og kiggede stille på ham. "Tror du jeg er sådan en mode wannabe?" smilede hun og grinede let. "Jeg kan bedst li halskæder..." sagde hun stille. "Jeg gå ikk så tit med dem, de er mere en lykke amulet på hver deres måde."

"Jeg sidder bare og fundere over hvorfor i kan være SÅ glade over smykker, men okay, der er jo også flere drenge der går med dem, men aligevel!" Svarede han, og tilføjede. "Har ikke noget imod du går med smykker, kan bare ikke helt se hvad der er i det. Amuletter for/imod hvad?" Det var ikke tit han hørte folk gå med amuletter.

Hun sukkede opgivende, "igen, du dømmer mig for mit køn." sagde hun roligt og kiggede stille. "Jeg er ikk glad for smykker." sagde hun og trak på skuldrene. Hun tænkte sig lidt om, "Altså min yndlings er ikk sådan en amulet imod eller for noget, den er mere et minde om min bror..." sagde hun og kiggede lidt ned. Hun kiggede dog op igen og smilede let. "Min anden er til hvis jeg tager i byen og fester, den beskytter mig imod at blive voldtaget, eller det er jo kun overtro. Men hver gang jeg havde den på havde ingen drenge nærmet sig mig som ville mig noget seksuelt.." smilede hun tilfreds. Hun strakte sig lidt, "Og den sidste var en gave fra min ven, den beskytter mig imod varulve som ham selv.." grinede hun opgivende. "Han vidste at nogle gange ville han nok miste kontrollen over sin varulve side og gav mig derfor noget der beskytter mod varulve." sagde hun roligt.

//Nattenat ^^

"Jamen beklager jeg er en dreng, og vi er jo ikke de mest kloge mennesker i verden." Han slog beklagende ud med armene. "Er du overtroisk eller er det bare en du har på sådan ... tjah, fordi ... okay ik nemt at forklare, men en du bare har på?" Det gik ikke godt med den forklaring, lad os nu håbe hun fattede hvad jeg sagde, for jeg forstod ikke meget af det selv. Varulve ven? Hun kan jo selv blive en ulv, så hvorfor ikke?

Hun grinede let, "Det går nok, men du behøver ikk tro at bare fordi mange piger gør det gør jeg også." sagde hun opgivende. Hun spiste lidt mere og kiggede på ham. Hun kiggede lidt uforstående men grinede så. "Altså jo på en måde, har den jo bare på. Men man ved jo aldrig hvornår man kunne bruge den." sagde hun med et smil. "men jeg vil aldrig tage mit minde på... Jeg vil for alt i verdenen ikk miste det sidste minde om min bror." sagde hun bestemt.

Phoenix nikkede tænksomt. "Jeg kan høre din bror betød meget for dig." Konstaterede han. Var han mund også animagus, eller var det kun Keela der var blevet det? Det overraskede ham egentlig at hun var så gammel han vidste ikke at animaguser kunne leve så lang tid. Men man blive jo tit overrasket. Han fortsatte med at spise.

Hun nikkede let, "han er den sidste familie jeg har..." sukkede hun lavt. "min familie blev slået ihjel og han reddede mig, så han betyder rigtig meget. Jeg ved han ikk er død, jeg ved bare han stadig er derude, men jeg ved ikk hvor han er..." sagde hun opgivende og sukkede lavt. "har ikk set ham siden jeg var 10 år..." sagde hun opgivende. Hun trak på skuldrene og kiggede roligt på ham.

Så han overlevede, eller var stadig i live. Det overraskede ham lidt. Hvad mund han var? Vampyr eller også animagus som hans søter? "Må jeg så spørge om hvordan du ved at han laver? Alså når du sidst så ham da du var ti år."

Hun kiggede på ham. Hun trak på skuldrene og kiggede stille. "Hvordan? Kan man sige at mit hjerte bare fortæller mig han stadig lever?" smilede hun. Hun lagde en hånd ved hjertet. "Jeg synes bare jeg kan føle han stadig er derude et sted..." smilede hun let.

Phoenix vidste ikke helt hvad han nu skulle gøre, så han nikkede bare og vendte hoved bort. Det skulle have undret ham hvis hun ville have været en engel, hun virkede som en, bortset fra hun ingen vinger havde. Ganske uskyldig uden at have gjort noget dumt, eller det vidste Phoenix jo ikke, men sådan lød det efter hvad hun havde fortalt.

Hun kiggede undrende på ham. hun kravlede hen og kyssede ham blidt på panden. Hun smilede let til ham, "Du tænker for meget..." sagde hun opgivende og aede han nakke blidt. "bare slap af ikk, prøv og lade være med at tænke og bare gør noget. Lige hvad du vil..." smilede hun let.

Phoenix sukkede dybt og kiggede på hende. "Når man bor alene og har gjort det i så mange år snart, så tænker man ekstremt meget." Han kiggede roligt på hende og begyndte at smile lidt. "Jeg skal bare gør noget?" Han kiggede tænksomt op i luften og skulle til at begynde sine tanker igen da han stoppede sig selv. "Hvis du kunne gøre alt, med alt og alle, hvad ville DU så gøre?"

Hun kiggede roligt på ham. Hun sukkede lavt, "Det er da trist, bliver man så ikk ensom?" sagde hun roligt. Hun grinede let opgivende over ham. Hun aede hans kind, hun nikkede let. "ja lige hvad du vil." sagde hun roligt og kiggede på ham med et smil. Hendes smil forsvandt en smule da han spurgte. Hun tænkte sig om og kløede sig på nakken. "Det ved jeg ikk..." sagde hun roligt.

Han lænede dig tilbage i sofaen og kiggede på hende med smalle øjne. "Vil du have mig til at tro på det?" Spurgte han. Han lod blikket glide ned over hendes nat tøj. "Der skal lidt mere til." Fortsatte han og blev ved med at kigge på hende.

Hun kiggede undrende og satte hovedet på skrå. Hun smilede uskyldigt til ham og nikkede. "ja, lige hvad du vil! Nogen gange skal man ikk tænke men bare gøre hvad man vil!" grinede hun glad. Hun kiggede på ham. Hun satte hovedet på skrå og kiggede ned af sig selv, "Vil du have mig til at tage almindeligt tøj på eller hva?" spurgte hun lidt undrende.

Phoenix grinte. Hun misforstod ham. "Jeg mener, vil du have mig til at tro på at der ikke er noget du gerne vil, sådan uden at tænke som du selv kalder det." Sagde han og rystede på hoved. "Nej nej, det bestemmer du da selv." Han trak blikket til sig, og kastede sig over sin mad.

Hun grinede let og nikkede. Hun smilede let, "Jeg tænker aldrig sådan rigtig over om der er noget jeg ønsker mig..." sagde hun. "Jeg har aldrig sat mine egne ønsker før andres..." sagde hun opgivende og trak på skuldrene. "Nogle gange kan jeg, men det er sjældent det er derfor jeg ikk tænker over hvad jeg ønsker mig..." sagde hun let og grinede lidt over ham.

Det lød en smugle sukkersødt i Phoenix øre, men han kunne jo godt se hvad hun mente med det, og benægtede det heller ikke. "Så prøv at tænke på hvad du helst vil, hvad du allerhelst vil, ikke hvad du syntes der skal gøres, men hvad DU allerhest vil." Sagde han, stoppede med at spise og lænede sig tilbage i sofaen. "Og jeg vil ikke høre noget om at så kan jeg gøre det og det og det, jeg vil kun høre at det er fordi du har lyst til det, der må ikke være en længre forklaring bagefter." Han kiggede afventene på Keela.

Hun kiggede stille på ham. Hun bed sig i læben. Hun tænkte sig om og gned sin pande lidt. "Men... Jeg ved det ikk..." sagde hun stille. Han kiggede op på loftet og sukkede lavt. Hun kiggede på ham igen og gned sin tinding, "Jeg har måske lyst til at få en kæreste der respektere og er god ved mig? Jeg ved det ikk..." sagde hun og sukkede lavt.

Phoenix vidste ikke helt om han kunne acceptre det. Det ville alle piger, og drenge vel. "Er der ikke en handling?" Fiskede Phoenix. Det kunne vel mere vise når man var spontan, og det var vel det hun ville have han skulle være. Det var ikke spontant, alså i hans øjne, at have en kæreste. Eller jov, men de fleste forhold var langt fra spontane, det var jo mere handlinger.