Dont tell me. [Karl van Ricter]

Sted: Quatre
Tid: Klokken 22:00 tæt på midnat.
[Alt andet bliver beskrevet i starts indlægget]

"Søger du efter ly frøken?", en piccolo stod ved døren, udenfor hotellet, tæt på indgangen hvor han kunne hjælpe andre folk med deres bagage hvis de havde brug for det. Regnen sivede ned fra himlen som et kæmpe vandfald, så det ikke var til at undgå og kvindebarnet som piccoloen tydeligvis snakkede til var allerede blevet godt og grundig våd af regnen. Hendes noget lange sorte hår sad tæt på hendes hud og klistrede. Hendes mørke make-up var blevet ødelagt for længst på gå turen og tøjet var ikke nok til at beskrive med hvordan hun så ud. Hun så rædselsfuldt ud som også lagde til hendes personlighed, selvom hun var en elver,
hendes korte nederdel gjorde at hun lignede en luder, fordi den var så våd ville folk skulle tro hun havde taget noget tøj på der lige var blevet vasket. Udover nederdelen så var der hendes sorte hullede top, som manglede et ærme. Hun havde ingen sko på, pudsigt nok så var hun jo en hjemløs, en fattiglus. Det var meget praktisk at hun havde så lidt tøj på hvis hun skulle ende op i en slåskamp. Batichica kiggede op på piccoloen. "Ja.. det gør jeg faktisk.. men jeg har kun lige penge nok for natten", hvilket i princippet også var fint nok, efter at natten var over ville hun finde ud af hvor hun så skulle tage hen, søge efter et hjem måske. Heldigvis kunne piccoloen ikke vide besked om hvad for et væsen hun var, da hendes hår dækkede for hendes ører.
"Kom indenfor" lød det fra piccoloen, mens at der viste sig et charmerende smil, fulgte han, hende ind på hotellet og videre hen til lobbyen. "Bestil du et værelse.. også skal du bare sige til", piccoloen forlod hende derefter inden at hun nåede at kigge hen på tjeneren bag disken. Hun rømmede sig en smule uden at sige noget til at starte med. "Jeg vil gerne bestille et værelse.." der var ikke mere at sige? Tjeneren nikkede enkelt gang, mens at han så vendte sig om for at gå hen og lede efter nøgle, som han lagde på jorden. I mellem tiden førte Batichica sin ene hånd ned mellem sin kavaler gang, ned i sin bh for at få fat i sin pengepung. "Det bliver 1000 kroner", elverkvinden måtte indrømme at hun synes det var et røveri. Hun lagde dog alligevel de antal penge på bordet inden at hun tog imod nøglen og gemte sin pung væk igen.
"Tak for i aften.."
Der gik ikke længe før at hun nåede hen til trappen da hun bare ville ind på værelset og slappe af.. måske tage et bad? Og blive tør igen? Hun skyndte sig op af trappen end til at hun nåede til anden sal, hvor hendes værelse befandt sig, som havde nummer 4. Heldigvis skulle hun ikke gå ret meget længere... hun satte hurtigt nøglen i da hun ankom til døren, tog fat i dør håndtaget og åbnede så døren, hvor hun trådte ind og lukkede så bag efter sig.

Karl gik gennem den silende regn med et stort smil på læberne, vandet var skønt og selvom næsten alle andre syntes at hade vejret, kunne han ikke lade være med at være uforstående overfor dem, regnen skyllede ens sorger og ens kvaler væk, den hjalp en til at se ting i et nyt perspektiv. Men efter at have vandret rundt ude i regnen i et par timer, måtte han dog også selv indrømme at han ikke rigtig gad at være våd mere, så han begyndte lige så stille at lede efter et hotel, hvor han kunne overnatte, da han mente der var for langt at gå, hvis han skulle hele vejen tilbage til Abbadons storslåede hvide mure. Et hotel af en ordenlig kvalitet viste sig i en sidegade og Karl var ikke dum nok til at styrer forbi, roligt gik han op til døren, hvor en piccolo åbnede døren for ham og hilste høfligt, ikke at Karl fattede meget af hvad han sagde, fordi han var så træt, men ikke destro mindre, sendte han drengen et smil.
Inde i forhallen, styrede Karl lige mod receptionen, hvor receptionisten, stod med et koncentreret blik, på bordet foran ham, lå der en bunke nøgler hvor langt de fleste syntes at mangle det mærkat, der viste hvilken dør de hørte til. Gennem receptionistens vrede mumlen, kunne Karl forstå at han havde fået revet hele hylden med nøglerne ned, da han havde stirret efter en kvinde. Karl rømmede sig og stillede sig foran manden, uden at sige et ord, lagde han 1000kr på disken og fiskede en nøgle op, inden manden kunne gøre indsigelser, bevægede den trætte Karl sig op af trappen og forsvandt ud på en af de gange, hvor værelserne lå. Med en ligegyldig bevægelse, begyndte nøglen i hans hånd at lyse og den svævede selv hen i den lås, hvor den hørte til.
Karl var så træt, at da han havde låst sig ind og puttet nøglen i lommen, ikke lagde mærke til Batichica var der, han vadede bare lige igennem rummet til badeværelset, hvor han halvt lukkede døren efter sig og begyndte at smide tøjet. Den sorte skjorte og de hullede blå jeans faldt til jorden, med et lille bump, mens han stillede sig ind under bruseren og tændte for det varme vand... det gjorde godt.

Batichica havde ikke troet at døren ville åbne sig igen, men i tide havde hun nået at flytte sig så hun ikke kom til skade. En ukendt mand trådte ind på værelset, og elverkvinden hævede det ene bryn, hvad fanden skulle han her?

Små brumme lyde undslap fra hendes læber, mens at hun lod sine øjne følge efter ham ind til at han forsvandt ind på badeværelset..
Det var lige der, Batichica havde tænkt sig at begive ud?! Hun rystede kort på hovedet ved synet, inden at hun gik hen til badeværelses døren og bankede på med en knytnæve. Efter at hun havde tjekket at døren var låst.

"Luk så op!" kom det højt råbende fra hende, som om at det gjaldt liv eller død. Hun ville bare ind og have et bad først! Selvom han nok allerede var i gang med at tage et bad! Hvis det var sandt, måtte hun jo bare tvinge ham ud.. på en eller anden måde. Mænd var ikke så svære at hundse rundt med.

"Luk op! Du er inde på det forkerte sted, min herre!" det var rigtigt at man så småt kunne begynde at høre en vrede i hendes stemme, mens at hun hamrede løs på døren. Hun var ligeglad om hendes hånd ville blive ødelagt, hun var van til at klare sig selv og end da ende med at komme i en slåskamp, så hvorfor ikke?

Hun var smadret og ville bare blive ren for vejret inden at hun begav i seng for at tage en lur, selvom hun var i det humør ville hun end ikke give op!
Manden her skulle passe på hvis han så meget troede at han havde værelset..

Karl fik et chok, da nogen hamrede på døren og råbte af ham, der var nogen der var brudt ind på hans værelse og åbenbart krævede at han forsvandt ud af badet. Så slem havde han da alligevel ikke været overfor receptionisten, eller havde han? Sløset slukkede han for vandet og bandt et håndklæde rundt om underlivet, så hans overkrop var bar og alle de mange ar, samt den velplejede og stramme mavemuskulatur kunne ses, i andres øjne, ville han nok være en smuk Drow elver, men for hamselv, var han bare ordinær med en hang til at komme ud og få lavet sig et nyt ar et eller andet sted på kroppen.

Karl fejede hans lange sorte hår om på ryggen, inden han åbnede døren og med et venligt smil kiggede ned på kvinden der stod foran ham... Han sniffede lidt til luften, da der var noget underligt ved den, men så slog det ham, hun var elver som hamselv, hvilket pudsigt sammentraf. uden at sige noget, fiskede han nøglen frem, som han havde brugt til at låse sig ind med, hvis Batichica ville undersøge den, ville hun finde ud af at de to nøgler var helt identiske.

"jeg tror det er dig der er gået forkert min ven", Karl smilede charmerende til hende, "men hvis du så gerne vil have et bad her, skal du være mere end velkommen, jeg kan godt vente. Karl flyttede sig ud i rummet og satte sig på sengen, "Tag du dig bare et bad... Jeg er forresten Karl". Karl kiggede på hende, hun var smuk, måske en anelse 'vild' at se på, men det kunne han lide. Karl blev bare ved med at smile til hende, som om han virkelig ikke fandt det underligt at de havde fået den samme nøgle.

Døren blev åbnet til badeværelset og manden kom inden for hendes rækkevidde igen, hvor han bare var iført.. et håndklæde så hun kunne se hans overkrop. I starten vidste hun ikke hvor hun skulle kigge hen, da hun ikke ville stirre for meget. Men hun fik heldigvis øje på hans nøgle i tide så hun kunne fokusere på den.

"Jeg har også en nøgle", med en let bevægelse efter at hun havde trådt væk fra døren, viste hun hans nøgle, som hun havde i sin anden hånd, den hånd som hun ikke havde banket så hårdt med på døren.
"Det måtte vist have været en fejl, medmindre at det her værelse ses som et to værelses rum.." mere kom der ikke ud fra hendes let flydige læber, mens at hun mærkede hans aura, den virkede bekendt.. det kunne bare ikke passe at han også var elver? Eller kunne det?

Hun blev en smule forvirret over dette møde.
Inden at hendes øjne fandt hans, sagde hun: "Jeg er ikke.. din ven endnu, og tak min herre, jeg er Batichica" elverkvinden havde et usædvanligt specielt navn, men dette måtte resten leve med også hende selv. Af og til blev hun også kaldt hendes efternavn som var Gore. Men det var måske for tidligt at fortælle denne herre.

Hendes øjne fulgte ham hen på sengen end til at hun trådte ud på badeværelset, og lukkede døren uden at låse den... en masse tanker strejfede hende pludselig, at de så sikkert skulle tilbringe aftenen sammen. Ikke fordi hun direkte noget imod det.. Han så godt ud, så der var intet galt i det?

Batichica låste ikke døren, fordi hun tænkte nok at alle mænd altid ville gøre alt for at kigge på en kvinde alligevel. Hun sukkede lydløst inden at hun smilede, og begyndte at trække af tøjet til at der kunne ses hendes bare hud. Hun havde enkle ar på kroppen efter hendes barndom. Hurtigt trådte hun ind i bruseren og tændt for vandet, mens lukkede hun øjnene i et nydende suk da vandet ville ramme hende.

Karl lagde sig ned på senge, han var totalt smadret, men nu havde han mødt en anden sød elver, og han kunne næsten ikke byde hende at falde i søvn, det var så sjældent at han fik chancen for at snakke med en anden elver. Karl strakte sig en smugle og gabte, han kunne høre hvordan vandet var blevet tændt inde på badeværelset, og han måtte ærligt sige han var nysgerrig, det var han altid, men endnu mere denne gang, fordi han næsten var sikker på at hun også var elver... For hende ville det være tydeligt at han var, han havde ladet de lange øre være fremme og desuden havde hans sorte hud, vel hurtigt afsløret ham som sortelver.

Karl sad og tænkte, det var sjovt at nøglen lige havde valgt dether rum, han havde bare kastet en besværgelse over den, så den førte ham til det rum, der ville passe ham bedst, og skulle han være ærlig, var han sikker på at han var det bedste sted på hotellet, hvis han altså lige talte det uovertrufne selskab med. Han smilede for sig selv, da han lagde mærke til at hun ikke låste døre, var det et signal? eller havde det bare været en forglemmelse? Han kunne næsten ikke forlig sig med det sidste, han var nød til at finde ud af det, desuden havde han også glemt sit tøj, og han var bare en smugle våd, så det begyndte at blive koldt.

Karl gik langsomt over mod døren, han stod der lidt med hånden over håndtaget, mens han besluttede sig, skulle han gå derind? Der var trods alt ikke meget der var mere frækt end at tage bad sammen. Karl smilede for sig selv, hvis hun begyndte at råbe op og blive sur på ham, ville der ikke ske så meget andet end at han måtte finde et andet sted at være.

Forsigtigt åbnede han døren, lydløst kom han ind i rummet, det var sindsygt og han anede ikke helt hvad der gik af ham, det var næsten for sindsygt, men nu gjorde han det og det mest underlige ved det, var at han egentlig ikke helt havde det dårligt med det. Karl lod hans håndklæde falde, inden han gled ind i badet til Batichica, han kunne mærke varmen fra hende og badet og en nagende tanke om hvor dumt dether var, begyndte at flimre i baghoved på ham, men ikke destro mindre var det meget sjovt. Forsigtigt rørte han ved hendes skulder og ventede på en eller anden for for reaktion, hvis hun vendte rundt, ville han ikke sige noget, men kun kigge hende lige i øjnene, mens han lod en finger glide op af hendes hals og op under hendes hage.

Hun havde ikke direkte hørt at døren blev åbnet til badeværelset endnu engang pga. vandet. Hun havde lukket øjne end til hun mærkede en hånd på hendes skulder et kort øjeblik, der hjorde at hun vendte sig og åbnede sine øjne mens at hun fik øje på Karl. "du turde at komme her ind.. Imponerende" hun havde ikke noget imod at han havde trådt helt hen til hende mens at de stod nøgen overfor hinanden.

Langsomt lagde hun sine hænder op på hans brystkasse, selvfølgelig kunne hun se at han var en elver ligesom hende selv. Hun vidste ikke hvor godt dette var, men vandet som stadigvæk sivede ned på dem og hans selskab gjorde at hun tænkte på noget andet end hendes liv. Hun var jo en fattiglus når det kom til stykket og hvis Karl vidste besked ville han nok ikke stå her.

Hun fugtede let sine læber mens at hun lod sine øjne hvile på hans, selvom han var en vildt fremmed så følte hun sig tryg, fordi han var af samme race.
"det var ikke min mening at råbe op af dig.." kom det hurtigt fra hende mens at hun stille aede ham på brystkassen med sine fingrespidser.

//undskyld hvis indlægget er lidt kort, men svarer via min iPhone//

Karl var positivt overrasket, hun blev ikke sur, hun blev vel nærmest kærlig overfor ham, da de endelig stod ansigt til ansigt, han kunne mærke lettelsen blafre om ham. Det var skønt at være så tæt på nogen, det føltes underligt, som om der var strøm helt ud i hans fingerspidser, "Du havde måske forventet at jeg ikke turde? hvorfor dog det, du er tiltrækkende, det vil jeg ikke ligge skjul på og desuden virker du som en personlighed, jeg ikke ville være foruden at møde", Karl smilede til hende igen og lod en finger glide op under hagen på hende, så deres øjne var låst fast i hinanden, hans egne var uden pupiller, men totalt grønne på en måde der næsten virkede vanvittig.

Karl kunne mærke hendes hænder, på hans brystkasse og trak vejret langsomt, så hendes hænder hævede og sænkede sig langsomt. "Det går jo nok altsammen, det var jo mig der ikke så du var her, havde jeg kan du være sikker på jeg ikke stod her", Karl smilede igen til hende, inden han langsomt lod hans ansigt nærme sig hendes.

//det går jo nok ^^//

Batichiha plejede ikke at høre efter, når det kom til mænd at være smirgerende, men der var noget andet med Karl. Hun blev en smule blød i knæene, mens at hun fastholdt sine øjne på hans mystiske øjne, da hun mærkede en af hans fingre under hagen, Karl havde også en flot krop.

"jeg tror at du ville komme alligevel" hun smilede charmerende, lige nu var alt hendes ondskab væk inde i hende mens at hun var sammen med ham.
Hun var til dels en kold og kynisk elver.

Vandet sivede stadigvæk ned på dem, men det tænkte hun ikke yderligere over, hun fjernede sine hænder fra hans brystkasse og førte dem op omkring hans hals, mens at hun trådte tættere på så hendes bryster pressede mod ham.

"du er vidst ikke træt mere" inden da lod hun deres læber mødes i et kys, hvor hun bagefter bed ham blidt i underlæben med et strejf af sensualitet, uden at vide hvordan han ville reagere på det, det var kun spørgsmål om tid før at legen ville få en intenst start.

Hvis de begge to var med på det.
Batichica havde skam set på ham før hvor træt han også var lige som hende.
Men der kom lidt energi når man tog et bad.

Karl kunne mærke varmen fra Batichica, han kunne mærke hvordan hendes blod løb hurtigere og hvordan, han selv blev mere og mere i humør til at gøre noget, han ikke havde i de sidste 26.000 år. Da hun rykkede tættere på ham, så hendes bryster rørte ham, lod han blidt hans hænder løbe ned af ryggen på hende, til han holdt fat på hendes hofter, vandet der plaskede ned, syntes at forsvinde i baggrunden.
Karl trykkede hende længere ind mod sig, da hun valgte at møde hans læber og da hun slap igen, smilede han til hende, så forskellen på hans sorte hud og de hvide tænder var tydelig som et stjernebillede. Karl lænede sig selv frem igen og lod et passionsfyldt kys ramme Batichica og da han slap blinkede han til hende, "Jeg har sovet så længe... det er på tide jeg vågner".
Karl kunne mærke hvordan varmen bredte sig i ham, han kunne mærke hvordan han selv blev mere og mere klar på det der skulle ske. Han lod den ene hånd glide op af ryggen på Batichica igen og tog fat i hendes hår, han blinkede til hende og sendte en gestus nedaf med øjnene.

Små gisp undslap fra hendes læber, mens at hun mærkede hans hænder løbe ned af hendes ryg og videre ned på hofterne. Hun havde aldrig før prøvet at have en så tæt på sig, faktisk var hun jomfru, men det ville han jo nok finde ud af på et tidspunkt, hvis han gik så vidt frem.

Hun nåede ikke at gøre så meget, selvom hun dog undrede sig pludselig over hans sætning, om at han havde sovet så længe og at det var på tide at han vågnede..? Der kom et mere koldt blik i hendes øjne da han tog fat i hendes hår.

"Jeg er ikke som de andre.." det var noget som Karl skulle have på plads og hvis det stod til hende, ville deres venskab ikke bare ende i en skrot bunke, om det så var på den onde eller gode side. Hun ville være en smule på vagt, mens at hun lod sine hænder falde ned fra hans hals, tjekkede han, hende ud? Eller hvad gjorde han?

Hun havde det egentlig ikke godt med at han havde taget fat i hendes hår, det var noget som hun passede på, det var ikke fordi det gjorde ondt, der skulle meget til at skade hende. Først på et vis niveau ville hun føle smerte, det var nemlig en af grundene til at hun var anderledes, efter det ville hun kunne få lov til at skifte udseende, hvis det virkelig var nødvendigt.

Karl slap hende, da det var tydeligt hun ikke kunne lide, at han havde kørt hånden op i hendes hår, han kiggede undersøgende i hendes øjne, som om han prøvede at finde ud af hvad han gjorde forkert, "Jeg havde ikke regnet med du var som andre... faktisk tror jeg på alles forskellighed, i sådan en grad, at jeg nægter at dømme nogen på hvordan de ser ud", Karl smilede til hende og kyssede hende forsigtigt på munden igen, "Hvis du hellere vil have at jeg ikke er her er det helt iorden, så skal jeg nok gå min vej", han blinkede og trådte et skridt tilbage fra hende, så der igen var rum imellem dem, men dog ikke så meget at han virkede som om han afviste eller prøvede hende af. Karl kunne dog ikke helt forlig sig med at hun virkede så utrolig distanceret, samtidig med at hun alligevel, tydeligt var lige så tiltrukket af ham, som han var af hende.
Karl tog fat i hans eget hår, der stille og roligt, blev helt hvidt, vandet forvandlede det til sin sande farve, fordi magien var baseret på jord, han håbede inderligt ikke at det ville skræmme hende.

Batichica førte noget af sit hår om bag øret med sin ene hånd, så det dukkede mere frem, et klart tegn på at hun var en elverkvinde. Hun behøvede ikke at skjule sit sande jeg mere, nu når hun var i selskab med ham. Nogen gange gemte hun sig selv, fordi hun netop ikke ville have at andre fandt ud af hvad for et væsen hun var. Hun ville ikke udsætte sig selv for fare.
Selvom hun mente at hun godt kunne klare sig selv, så var frygten der altid et eller andet sted.
Hun kiggede hen på Karl og sukkede lydløst, da hun gerne ville gengælde kysset, men han trådte et skridt tilbage.

"Jeg er bare som regel på vagt, det har jeg altid været når jeg har levet på gaden" kom det roligt fra hende. Hun så på ham, af en eller anden grund havde hun lyst til bare at trække ham hen til sig, men igen det ville virke for ivrigt, det var nok ikke det klogeste.

Batichica ventede med at sige noget mens at hun begav sig hen til ham, så de igen stod tæt mod hinanden, "Vil ikke reagere sådan mere.. du må ikke gå.. ellers havde jeg ikke ladt døren stå sådan.." det var ikke skræmmende for hende at han lige skiftede hårfarve?

Hun sendte et smil, inden at hun lænede sig op mod ham og slikkede ham på den ene kind, "Hvidt hår er ikke værst.." hun havde håbet på at han nu havde forstået at han ikke skulle holde sig tilbage.. og at de måske kunne mødes igen. Eftersom hun rigtig gerne ville være sammen med ham. Faktisk så meget at hun ville lære ham bedre at kende. Hun tog fat omkring hans ene håndled og lagde hans hånd op på hendes bryst.

Karl betragtede hende, med den største intensitet, han ville røre ved hende, bare omfavne hende, lade deres energier mødes, men han kunne ikke lade være med at bakke lidt væk fra hende, han var nød til at tænke sig om, ligemeget hvor meget han gerne ville, for han var nød til at tænke på hvad der var bedst for dem begge to, han kunne ikke få sig selv til at være kynisk, ikke mere, forhåbentlig ikke nogensinde igen. Men da Batichica, selv kom over til ham, kunne han ikke lade være med at møde hende.

"Det er sundt at være på vagt i denne verden, men jeg lover dig at jeg ikke er en du behøver at frygte, jeg har været en anden, men jeg er bedere nu", Han smilede til hende, men det blev afløst af et mere alvorligt, men stadig kærligt udtryk, som hun tog fat i hans hånd og placerede det på hendes bryst. Karl var dog rolig og smilede kort tid efter stort til hende igen, "Min sande hårfarve, afsløre hvem jeg er på åben gade, derfor jeg dækker det til, men mange tak". Roligt, begyndte Karl at massere hendes bryst, med den ene hånd, bare stille og roligt, så hun kunne mærke det, den anden hånd lagde han igen rundt om hendes hofte, til han pressede hende helt ind mod ham igen og kyssede hende... Han havde ikke brug for at sige mere, han kunne ikke sige mere, han ville lade lysten styrer for nu.

Karl Kyssede hende i hvad der føltes som minutter, inden han roligt og i en blød bevægelse, gik rundt om hende, til hun stod med ryggen til hans mave. Karl lod igen en arm løbe om hende og begyndte at massere hendes bryst, samtidig med at han lod en hånd glide ned, til lidt over hendes underliv, så han ikke helt rørte hende mellem benene, men at varmen fra hans fingre kunne mærkes. Karl nippede hende i øret.

Batichica slappede helt af i kroppen, mens at hun slog tankerne væk. Hun ville bare nyde det her, det var dog lidt svært for hende at gengælde kyssene, men det sagde hun ikke så meget til, efter at hun nu stod bag ved ham, stadigvæk tæt så hun kunne mærke hans krop mod hendes. Hun lukkede sine øjne lidt og lænede sig mere op af ham da hun mærkede varmen fra hans hånd der alligevel var tæt på hendes underliv. Hun undslap små støn, "Vis mig at du er vågen." elverkvinden fortrak sin ene mundvige i et kækt smil, mens at hun ventede på hans næste træk.

En tanke strejfede hende om de skulle bevæge sig hen mod sengen, ud fra badeværelset, selvom dette også var romantisk.
Hun trak vejret roligt, mens at hun egentlig bare ville ønske at hun kunne blive sådan ved Karl hele tiden, utroligt nok selvom de ikke kendte hinanden hundred procent endnu, så begyndte hun allerede at føle lidt for ham, hun var virkelig blevet tiltrukket.

"Karl.. dette er ikke sidste gang, er det?" spurgte hun stille, med en blid stemme, hun nød hans tilstedeværelse, og jo længere der gik, jo mere ville hun gå yderligere til værks, men hun ville lige høre ham om det her bare var engangsknald hvor de ikke ville komme til at se hinanden igen. På en eller anden måde ville hun ikke acceptere det, hvis mødet var det første og det sidste.

Hun ville gerne have et svar, om så det blot var et ja eller nej. Hun ville vide besked, så hun var afklaret med det. Så hun ikke skulle ende med at blive helt tiltrukket af ham og blive forelsket i højeste grad.

Karl smilede afslappet til hende, da hun spurgte ham om der var sidste gang de ville ses... Det var et godt spørgsmål, for han kunne ikke vide hvad den næste dag ville bringe, om han ville blive ved med at være i den sindstilstand, som han var nu. Karl kunne ikke lade være med at stå der lidt og tænke sig om, hun fortjente et sandt svar, han var ikke sikker på hvad det var, men der var helt sikkert et eller andet imellem dem, om han virkelig var forelsket i hende, var ikke til at sige, det var en ting med sortelvere, de kunne ikke binde sig til andre før de havde været sammen i så ufatteligt længe, at de kendte alt til hinanden og der, var der stadig en smugle distance mellem dem, men ikke destro mindre var der noget, han følte noget for hende, det var sikkert.

Stille hviskede han hende i øret, mens han lod håndende glide helt ned mellem hendes ben, "Jeg kunne ikke forestille mig at dether var sidste gang... Du virker som en person jeg ikke ville kunne slippe, hvis jeg prøvede", han nippede hende i øret igen.

"Ellers ville jeg heller ikke lade dig slippe mig.. om du så ville kunne lide det eller ej." Batichica undslap et lille grin, mens at tanken strejfede hende, faktisk så kunne hun godt se ham være en sort elver, en ondskab, der ikke tænkte så meget på følelser eller andet for den sags skyld end død og ødelæggelse. Hun var jo selv lidt en af slagsen, når hun ikke kom alt for tæt på en som hun var nu.

Det var ikke meningen at hun skulle komme med en trussel, men hun ville lige se på hvordan han ville reagere på det. Hvis det skulle ende sådan.
En kuldegysning steg igennem hende, da han lod sin hånd glide helt ned mellem hendes ben, hun kunne ikke lade være med at trække vejret lidt tungt.

Men en ting var sikkert hun var glad for svaret, hun fik ikke kun et ord, hun fik en sætning som ikke engang byggede på løgn.
"Min dør vil altid stå åben.. egentlig kan du bare kalde på mig, fordi jeg bevæger mig rundt på gaderne" hun smilede letter charmerende, mens at hun drejede kort sit hoved, alt hvad hun kunne for at placere et kys på hans kæbe parti.

Hun ville jo egentlig være nem at få fat på hvis man ville finde hende, når hun ikke havde et hjem, eller lignende.
Hun gik der hvor det passede hende, end til at hun ville blive smidt ud fra det sted hvor hun nu end var. "Altid til tjeneste.." kom det lavt fra hende, som en hvisken, desuden ville hun blive glad for at få mere selskab end hun plejede, især hvis det var i selskab med Karl.

Karl smilede bare charmerende, han havde som sådan ikke mere at sige, alt han ville gøre nu var bare at slå hjernen fra og lade kroppen styrer, men han kunne ikke lade Batichicas ord hænge i luften ubesvaret. Forsigtigt, begyndte han at lade sine fingre glide op og ned af hendes underliv, mens han næsten uhørligt hviskede tilbage til hende, så hans stemme næsten faldt i et med lyden af bruseren, " Og jeg vil være til din tjeneste, jeg skal forsvare dig med mit liv". Karl kyssede hendes nakke, stille, mens han lod sine fingre gøre arbejdet ved hendes underliv, og samtidig lod den anden hånd løbe ned, til han holdt hendes på maven med den.

Karl skubbede en smugle hårdt Batichica op ad glasvæggen, der sepperede badet, fra resten af badeværelset. Hans lem ville også prikke hende i ryggen nu, men han lod bare sine fingre blive ved med at lege med hende, et stykke tid endnu, indtil han langsomt lod en glide forsigtigt op i hende. Hans eget åndedræt var blevet tungere og han kunne mærke hvor meget han havde lyst til hende og hvor meget hun tiltrak ham, som var han en hare fanget i forlygterne fra en bil. Karl slap mere og mere af kontrollen og lod det indre passionsfyldte dyr tage over og Batichica, ville kunne mærke det i at hans bevægelse blev en smugle hårde som han 'legede' med hende.

Hun kunne ikke lade være med at stønne, mens at hun lukkede sine øjne af nydelse da han kyssede hendes nakke.
Dog åbnede hun sine øjne ret hurtigt da hun blev skubbet en smule hårdt op ad glasvæggen så hun nåede at stille sine hænder, med håndfladerne på væggen,
så hun ikke endte med at læne sig direkte op af den.

Hun mærkede hans lem prikke i ryggen og et højlydt støn kom fra hende da han lod en finger glide op i hende.
Hun sagde ikke mere, da hun kunne regne ud at han ikke længere ville høre på hendes ævl? Hun gjorde ikke andet end støn undslap fra hendes fyldige læber,
mens at hun rystede lidt i kroppen, blev hun mere og mere ivrig efter ham.
Det var ikke negativt at hun rystede i kroppen.. denne situation var bare noget nyt for hende. Selvom hun ikke havde nævnt hendes rigtige navn, håbede hun på at han ville tilgive hende for det, hun var bare som regel på vagt som hun havde sagt, og hun ville skam fortælle ham alt på et tidspunkt, når tiden var til det.

Glasvæggen var en anelse kold, men det gjorde ikke så meget,
når hun havde Karl bag sig.
Batichica kunne snart ikke holde det ud mere, ved at han bare pillede ved hende der nede, der skulle ske noget mere..
Hun fjernede sin ene hånd fra glasvæggen,
så hun kun havde den anden hånd som støtte og lagde så den hånd søgende hen på hans hofte for at trække ham tættere på.

Da Batichica satte hånden på hans hofte, anede han hvad det var hun gerne ville have, men hun skulle ikke få hvad hun ønskede helt endnu, han ville bringe hende lidt længere ud, til hun nærmede sig totalt nydelse, inden han ville sætte ind med det tunge skyts... Men på den anden side, kunne han heller ikke være ond mod hende, hun havde trods alt ikke vist ham andet end tillid og venskab, måske enda en smugle kærlighed. Han smilede for sig selv et øjeblik, han havde ikke oplevet at nogen havde vist ham så meget tillid endnu, siden han igen blev Drow, det var utroligt, og skulle han være ærligt, var følelsen af at være accepteret mere værd end enhver kødelig følelse ligenu, ikke at han ikke var glad for det, men alligevel kunne han ikke beskrive hvor glad han var for at være accepteret.

Karl skubbede hende helt op mod glasvæggen, så hendes bryster ville blive skubbet helt op af glasset. Langsomt og i en rolig bevægelse, lod han sit lem søge op mod hendes underliv, forsigtigt begyndte han at presse ind i hende, til han til sidst trængte ind i hende. Karl kom med et lille støn mens han kyssede Batichicas kind, hun var så smuk og hun anede ikke hvor glad han var for at hun lod ham være med hende, selv efter at han havde været så underlig til at starte med. Karl begyndte at rulle med underlivet og trænge længere og længere op i hende, mens han stønnede lavt til hende, begge hans hænder havde også fundet vej til hendes hofter, hvor han holdt fast med et godt greb og skubbede hende helt op af glasset, så hendes bryster var presset op mod det.

Hun lagde sin hage mod glasvæggen da hun endnu engang blev skubbet op mod den så meget at hendes bryster blev presset mod den. Hun stønnede let og kiggede lidt til den ene side. Uden så meget at have øjenkontakt med Karl. Et skrig lød nærmest fra hendes lunger af nydelse, det var ikke ligefrem et skrigrende skrig, da han trængte op i hende.

Tanken strejfede hende om hun ville blive gravid efter, men hun slog tanken væk igen. Da selv nok Karl ikke havde tænkt på at få et barn. Hun stoppede ikke med at stønne efter at han kom længere og længere op i hende. "Hårdere.." kom det lavt fra hende mens at hun lukkede sine øjne lidt af nydelse. Glasvæggen var mere end bare kold, selvom hun fik varme og sved fra Karl. Hun håbede på at han ville bære hende ind i sengen når legen havde fået en ende, mens at hun så småt kunne mærke adrenalinen i kroppen.

Hun smilede lidt ved synet af det, selvom hun ikke så, så meget til da hun nærmest stod klistret op mod væggen. "Åh.." lød det fra hende mens at hun stønnede højlydt. Langsomt førte hun sin ene hånd ned mod hendes hofte og tog fat i hans hånd som hun klemte lidt hårdt, men også blidt.
Inden at hun lagde hans hånd op mod hendes ene bryst. Ikke direkte men lige ved det så han kunne røre ved det selvom hun blev presset mod glasvæggen.

Hun nød det fuldt ud og ville ikke have det til at stope med det samme, hun krydsede så fingre for at han var en gentlemen til sidst. Hun slap hans hånd mens at hun kiggede ned så langt hun kunne og betragtede hans ben.

Karl trængte længere og længere op i hende, til han til sidst havde nået sin fulde længde, derfra begyndte han bare at lade det gå hurtigere og hurtigere. Varmen fra vandet var forsvundet, det var blevet iskoldt og Karl kunne mærke hvordan kulden fra vandet og varmen fra Batichica pirrede ham på den bedst mulige måde, han ville have mere, men samtidig kunne han mærke at Batichica ikke længere kunne holde ud at være i det nu kolde vand. Karl blev ved med at trænge op i hende i små ryk et lille stykke tid endnu, inden han med en fumlende hånd rakte bagud og slukkede for vandet, han stønnede hårdt og sveden perlede af ham i små dråber blandet sammen med det vand der allerede var over hele hans krop.

Karl trak sig ud af batichica med et lille støn af nydelse og vendte hende om så hun så på ham igen, han kiggede lidt i hendes øjne, inden han lagde hænderne på hver side af hendes hoved og kyssede hende. Langsomt lod han hænderne køre ned til han holdt hende på bagsiden af lårene og løftede hende op, så hun kunne slå benene om hans hofte og sidde på den måde. Karl fortsatte med at kysse hende, mens han langsomt gik ud af badeværelset og til sidst væltede ned i sengen med Batichica ovenpå sig. Karl smilede til hende ind imellem de mange kys, han kunne ikke forestille sig nogen han hellere ville være sammen med ligenu, men det var på tide at det var hende der tog initiativet og hvise hvad hun kunne.

Et støn undslap fra hendes læber mens at han trak sig ud af hende, nu kunne hun slappe mere af da hun blev vendt om mod ham i stedet for at hun stod lænet op af glasvæggen, et charmerende smil dukkede op fra overfladen da hun så hans ansigt igen…
Det gik måske en anelse hurtigt, men hun nød hvert sekund, mens at hun var sammen med ham, hun slog sine ben ordentlig omkring hans hofte så det ikke bare var et slapt tag, hun gengældte alle kyssene, mens at han gik med hende ind til sengen og kælede sig lidt op af ham. Hun smilede endnu mere ind imellem kyssene efter at de nåede ind til den bløde madras. Mens at hun også var glad for at han havde sørget for at slukke vandet.

Lige nu kunne hun kunne ikke lade være med at tænke på Karl, han var den eneste som hun ville være sammen med på dette tidspunkt, selvfølgelig ville hun også være sammen med ham ellers, men hun vidste ikke hvordan deres forhold ville udvikle sig så til den tid ville hun holde lav profil som muligt.

Hun lagde sig helt ned på Karl og kyssede ham inderligt på munden inden at hun slikkede ham på næsetippen. Hun lagde derefter sine hænder på hans brystkasse og kiggede ind i hans øjne inden at hun satte sig op på ham, hvor hun flyttede sig sådan at hendes underliv var tæt på hans lem. ”Jeg kunne betragte det her som mit hjem..” kom det mumlende fra hende, så det ikke var så højlydt. Hun ville ikke sige noget, men han skulle vide at hun var.. lykkelig lige nu?

Hun lænede sig længere ned af Karl end til at hun næsten lå for enden af sengen til at hun havde en god udsigt til hans lem... Hun tog fat omkring hans ankel, den ene efter den anden for at skubbe hans ben lidt til hver sin side, så hun nemmere kunne komme til, hun kravlede derefter en anelse længere op og plantede kort et kys på spidsen af hans lem inden at hun lod sin mund føre sig helt omkring hans lem som hun intenst begyndte at sutte på.. for at give ham et blowjob. Det var kun spørgsmål om tid før at hun ville opdage hvordan han reagerede på det. Hun ville bestemt ikke skuffe ham.

Karl kiggede hende i øjnene og lagde mærke til hendes lille smil og kunne ikke selv holde et stort et tilbage, og da hun lagde sig helt ned på ham, gengældte han hendes kys til fulde, det var som om deres hjerne og kroppe flød sammen i et, hele rummet udover dem forsvandt i Karls verden, der var kun Batichica og nydelse, intet andet. Mens de kyssede, lod Karl armene glide op og ned af Batichicas krop, flugte hendes naturlige figur, lod hænderne kæle om hendes krop og finde de steder, hvor han kunne mærke det gav respons fra hende på den gode måde.
Karl mistede mere og mere af besindelsen, han kunne mærke hvordan han ville have hende mere og mere, til det næsten var som et dyr der ikke kunne styrer sine lyster mere, men han nåede ikke at gøre noget før Batichica satte sig op, han kunne mærke hvordan hans lem var tæt på hendes underliv og hvordan hun var våd, ikke bare over hele kroppen på grund af badet, men fordi hun havde det på samme måde som ham.

Karl smilede til hende da kysset blev sluppet og hun sad ovenpå ham, Karl kunne ikke helt forstå hvad det var hun mumlede, men fordi blodet brusede i ham og andranelinen pumpede kunne han ikke andet end at smile til hende, Batichica var helt speciel på den mest fantstiske måde han kunne forestille sig.
Karl lænede sig tilbage, da hun lagde hænderne på hans brystkasse, han lukkede øjnene, men han spærrede øjnene op, da han kunne mærke kysset på hans lem og siden hvordan hun begyndte at sutte ham af, i refleks lagde Karl en hånd på hendes hoved og greb kærligt fat i hendes hår i et forsøg på at få hende til at gøre det hurtigere. Karl stønnede nu højlydt og han krummede ryggen en smugle, det var intet mindre end fantastisk og uden at tænke over det, pressede Karl på hendes hoved, for at få hende til at gå dybere og dybere.

Hun sagde ikke noget til at han tog fat i hendes hår,
eller hverken gjorde modstand, da hun ikke syntes det var så voldsomt. Hun lukkede bare øjnene mens at hun fortsatte med legen og gik yderligere til værks, som Karl sikkert gerne ville have hende til at gøre. Måske fik hun bræk fornemmelser engang imellem, men det var ikke ligefrem det værste. Hun smilede indvendigt, mens at hun så lagde sin ene hånd ind under hans ene lår og satte sine negle i så hun ridsede ham lidt der.

Hun prøvede at undvige hans hænder der lå på hendes hoved og trak sig så tilbage efter et stykke tid, inden at hun kravlede op at ligge helt på ham igen og kyssede ham blidt med passion. ”Batichica er mit kælenavn..” sagde hun stille mod hans læber, mens at hun fortsat kyssede ham, hun håbede ikke på at det ville stoppe det hele.

”Jeg er Madelaine..” sluttede hun på sin sætning mens at hun igen lagde sine hænder på hans brystkasse og lod sin ene hånd glide cirkulerende rundt omkring ved hans brystvorte, mens at hun ellers pressede sine bryster mod hans hud. Hun kiggede intenst på ham, og sendte samtidig et yderst charmerende smil, selvom hun nok ikke ville indrømme det til at starte med, så var hun ved at falde for ham, ved at få et lille crush. Hun kunne ikke sige med det samme at hun var plask forelsket eftersom det nok ville skræmme dem begge.