Dont tell me. [Karl van Ricter]

Hadet i hende havde spredt sig. Hun hadet ikke kun mennesker, det var gået udover alle skabninger som hun havde mødt på sin vej da hun ikke kunne tænke på andet end hvad der var sket og den hævn som hun ville have.
Hun bed sig lidt i underlæben mens at hun svagt trak sig på skulderen end til at hun mærkede Karl tættere på sig, da hun var blevet trukket ind til ham. Hun blev mere lykkelig inden i mens at hun mærkede hans læber mod sine og hun deltog i kysset, samt tungelegen som den begyndte.
Efter at kysset blev stoppet lyttede hun til ham igen på hans ord. Tanken om at det kunne ske hvornår som helst gjorde at en kuldegysning steg igennem hende. En ting havde han ret i, angående med at nyde deres selskab. Og det gjorde hun for hvert sekund. Hver time og hver dag der gik.
Hvad var der at sige? Der var ikke et tidspunkt hvor hun ikke nød det.

"Måske kan jeg håndtere denne fyr.. det kan tiden selvfølgelig kun vise, håber ikke at jeg støder på ham igen.. kunne være dejligt at han var indespærret for evigt eller tog en andens krop.." sagde hun stille mens at hun kiggede op på ham uden at lede sine øjne væk fra ham. Madelaine lukkede sine øjne lidt da han kyssede hende, mens at hun gerne ville have gengældt det.
Men det nåede hun ikke efter at Karl vendte sig om.
Et lydløst suk undslap fra hendes læber, inden at hun smilede lidt, mens at hun regnede ud at Karl nok ikke længere ville snakke så meget om det emne hvilket hun heller ikke selv ville. Det var fint det hun havde fået at vide end til videre.

Hun lagde sig godt ind til ham, så meget som hun overhovedet kunne så hendes bryster blev presset mod hans ryg. Hun lagde sine arme ind til sig, og lukkede sine øjne lige så stille, det var ikke meningen at hun ville falde i søvn. Hun slappede bare af og trak vejret tungt, med lukket øjne. Inden at hun rejste sig lidt med hovedet op og bed ud efter hans ene øre, uden at sige eller gøre noget gav hun ikke slip endnu.
Hun prøvede at ændre stemningen mens at hun var nysgerrig for at se hvordan han ville reagere på det.
Hun vidste ikke om det var et klogt trick, men det ville hun jo finde ud af, hun havde også andre idéer hun kunne bruge. Det hele kom an på Karl's reaktion.
Det kunne også være at han ville være helt alene..Madelaine kunne bare ikke helt finde ud af det. Derfor prøvede hun visse ting hvor hun startede med et bid i øret der var ret hårdt, men ment med kærlighed.

Karl lå og rystede, kulden løb ham langt ned af ryggen. Han kiggede på hans egen hånd, mens den forvandlede sig for hans indre blik, den blev til en sort klo, med lange brækgule negle. Det var et velkendt syn, et syn han for alt i verden ikke ville håbe igen blev til virkelighed, for kom han til at gøre skade på Madelaine, ville han aldrig nogensinde ønske sig, at han blev sig selv igen, for så ville han bare glemme, glemme alt det onde som han havde gjort, og som han formentlig ville gøre.
Billederne racede rundt i hoved på ham, det var skummelt som intet andet, han så billederne af fordums tids forfærdelige handlinger, de modbydelige ting han havde gjort ved alt der havde krydset hans vej.

Karl blev brutalt og heldigt hevet ud af hans depressions prægede tankegang, og smilede svagt for sig selv. "Jeg ønsker også så inderligt at han aldrig kommer igen".
Karl holdt igen med ordene, han havde ikke noget ordenligt at sige mere, uden at det ville blive endnu mere melankolsk end det var i forvejen. Men Madelaine, sørgede for at hans tanker blev ledt væk, væk til et sted der var så meget bedere end det jordiske som han hele tiden syntes at blive husket på af alt omkring ham.
Det lille bid hun gav ham i øret var skønt, men det at hun blev ved med at bide ham, var bare fedt. Karl vendte sig om og kiggede hende i øjnene, inden hun kunne nå at gøre noget, kyssede han hende med intens passion på munden. Karls hænder løb forsigtigt henover hendes krop og udforskede hende. Karl elskede hendes krop, hun var ikke bare et væsen som alle andre i hans øjne, hun var noget ekstraordinært i en verden, hvor ekstraordinært ofte blev forvekslet med noget der havde at gøre med hvem man var skabt af. I Madelains tilfælde, var det dog anderledes, hun var ekstraordinær fordi hun var som hun var... Skøn og med en personlighed der tiltalte ham så meget at han ikke vidste hvad der var op og ned når de snakkede sammen.

Som sagt, lod Karl hans hånd glide ned over hende, til sidst lod han den hvile på hendes hofte, "Du ved... jeg kunne dig godt ligenu... igen"

Der viste sig et glimt i hendes øjne da han endelig vendte sig om mod hende så han ikke længere lå med ryggen mod hende. Med det samme gengældte hun kysset inden små brumme lyde undslap fra hendes læber der blev erstattet med et grin, da han forhindrede hende i at bide i hans øre.
Ellers blev hun glad for kysset, hvilket vidste sig at hendes trick virkede.. Madelaine lukkede let sine øjne endnu engang da hun mærkede hans hænder på hendes krop.. Der gjorde at hun stønnede lavt mod hans læber. Hun trak vejret dybt mens at hun så åbnede sine øjne og kiggede på ham igen mens at hun hørte hvad han sagde. "Gør noget ved det..så" kom det fra hende med et charmerende smil der viste sig på hendes læber. Hvad skulle hun ellers sige? Hun ville også inderligt gerne.. Hun blev egentlig overrasket over at han ville lige nu.

Hun lænede sig derefter hen over ham så hun kom til at være øverst med ham liggende nederst på madrassen. "Eller er du for træt?" spurgte hun kækt, det kunne høres på hende at hun kun sagde det for sjov og den egentlige grund til at hun havde sagt det var at hun ville dominere ham på alle mulige måder. Hun stillede sine hænder på hver sin side af hans ansigt inden at hun slukkede ham hurtigt på næsetippen og kyssede ham så på kinden og gik yderligere til værks ned at slikke ham på halsen hvor hun af og til bed ham. Madelaine kunne ikke lade være.. Og hun ville heller ikke ligefrem stoppe med det hun havde gang i.. Desuden havde han jo sagt at han godt ville det. Hun ventede blot på hans næste træk.

Mens at hun blev ved med at slikke ham på halsen, lagde hun sin ene hånd på den anden side af hans hals hvor hun ikke havde placeret sine læber. Stille satte hun sine negle i dog ikke for langt ind. Madelaine gav ham kun små ridser der blev røde mere gjorde hun ikke. Hun kælede en smule sin krop op af hans.. Madelaine selv var en del fristet.. Hun var spændt på hvor langt tid forspillet ville være. Lige pludselig stoppede hun med at kysse hans hals samt det andet og hun lå helt stille mens at hun tiede stille. Hun fortrak sin ene mundvige i et drilsk smil mens at hun kun tænkte på Karl. Hun plejede ikke at være så ivrig.. Men det var måske fordi hun var så forelsket i Karl at hun bare ville have hans opmærksomhed og tilfredsstille ham, no matter what.

Smagen af hendes læber sang stadig til ham som på et mystisk sprog han ikke forstod, det var næsten som om han blev ør når hun kyssede ham, som om at han bare ikke kunne tænke ordenligt mere, men bare lod kroppen og impulserne få frit løb, og overtage hans ellers altid næsten overaktiv hoved. I virkeligheden var det en befrielse at slippe for at skulle bekymre sig, men bare kunne lade alt andet vente.
For ham var det mest om det at være sammen med Madelaine, det at være i nærheden af hende og snakke med hende der betød noget, det kødelige var... hvis hans selv skulle sige det også fantastisk, men den måde hun var på og hvordan hendes dybere selv var, det var noget der tiltalte ham mere end noget andet ved hende.
Han lod hende vælte ham rundt så han lå på ryggen, uden rigtigt at gøre nogen form for modstand. Han nøjedes bare med svagt at snuse lugten af hende ind og lade hans krop tage styringen. For hvert et kys og hver en berøring kunne han føle begæret vokse i sig, han ville have hende, han ønskede hende. For Karl var det ufatteligt at Madelaine gad en som ham, for i hans verden kunne hun have fået hvem hun ville, men af uransagelige årsgaer, havde hun kastet sin kærlighed på ham, en kærlighed som han mere en gengældte.

Karl svarede ikke engang på om han var for træt, for vis han havde været for træt, havde han ikke gjort det han nu stille og roligt gjorde. Karl kyssede Madelaine og sluttede med at bide hende lidt i læben, inden han slap.
Dette forspil morede ham, det kunne blive ved i noget tid, så han gjorde ikke noget for at prøve at komme til at ligge øverst, i stedet, lod han en hånd glide henover hendes mave, og ned mod hendes buksekandt. Her lod han roligt, mens han kyssede hende, hånden glide ind under hendes bukser og trusser, så han kunne lade hans fingre pille roligt ved hendes klit.
Karl kyssede hende også op af halsen og lod den anden hånd kæle for hende, men han blev ved med at lade to fingre løbe henover hendes klit hele tiden.

Madelaine gengældte kysset med passion efter at han havde bidt hende i underlæben hvor hun smilede skjult indvendigt. Elverkvinden tiede stadigvæk stille mens at hun betragtede Karl. Hun var blevet en smule overrasket over hans reaktion og med hvordan situationen udviklede sig, dog havde hun intet imod det, hun var direkte lykkelig.. hvilket også kunne ses på hende. Fordi hun havde regnet med at Karl blot ville ignorere hendes bid og dermed ligge sig til at sove eller lignende på grund af hans humør som det var tidligere. Hvis han alligevel også havde afvist hende på den konto.. havde hun bare fundet på noget andet end det bid i øret.. Han skulle ikke slippe fra det.

Hun ville også gøre alt for at han ville nyde det at få kærlighed, mærke hendes kærlighed til ham. Han skulle vide og finde ud af hvor meget han egentlig betød for hende. Det var svært for nogle at takle, hvilket Madelaine godt kunne forstå hvis offeret ikke havde prøvet det før. Hun strakte sin hals da hun mærkede hans læber på huden så han nemmere kunne komme til, mens at hun tillod sig at stønne lavt som hun også mærkede hans hænder på sin krop så det blev mere intimt.
Hun førte sin ene hånd ned langs den ene side og videre hen mod hans trøje, længst nede ved kanten hvor hun så lod sin hånd glide ind for at kærtegne ved hans hud. Mens at hun stadigvæk hvilede sig på sin anden hånd der stod ved siden af hans ansigt.
"Hmm.." sukkede hun nydende, og tog en anelse hårdt fat, med sin ene hånd der var om hans trøje, som hun rykkede lidt i.
Det var et tegn på at hun ville have den af ham, mens at hun lagde sig ned for at kysse ham inderligt ventede hun ihærdigt med at tage den af ham.

"Hvad vil du helst i morgen.. blive her, eller komme ud?" spurgte hun stille, det var helt i orden for hende hvis hun ikke fik et svar.. Men hun stillede bare dette spørgsmål for at høre lidt om hvad Karl egentlig mest havde lyst til.
Fordi hun ville planlægge noget der måske kunne få ham i endnu bedre humør.
Hun ville ikke ligefrem skuffe ham, med noget som hun alligevel havde planlagt eller havde i tankerne. Da hun ville gøre det helt perfekt. Madelaine krydsede bare fingre for at han ikke ville have mistanke om noget.

Karl stoppede ikke med at kysse hende, og fra tid til anden, bed han hende også i halsen, ikke hårdt nok til at der ville komme blod, men hårdt nok til at en lille smugle smerte ville ramme Madelaine, hvor han bed. Han blev ved med at lade hans fingre lege med hende, til sidst lod han forsigtigt en finger glide helt op i hende, derefter to. Han lod dem stille glide ind og ud, mens han forsigtigt blev ved med at bide og kysse hende op ad halsen.
Han havde ladet en anden side af sig selv tage over, det var ikke mørket der levede og tærede på ham, men det var passionen og den krælighed han gav til Madelaine der styrede og guidede ham. han elskede hende så meget, og han ville kysse jorden hun trådte på, vis det ville gøre hende glad, alt ville han gøre for hende.
Roligt kyssede Karl hende op ad halsen en sidste gang, men denne gang bed han hende ikke til sidst, i stedet kyssede han hende på munden, selvom han ikke sagde noget, ville han selv mene at hans handlinger sagde mere end ord. Han elskede hende, ville ligge verden for hendes fødder.

Han brummede stille til hende, da hun lod en hånd glide ned til kanten af hans skjorte. Han lod den i det samme fordampe som sorte tunger i luften og forsvinde, så han bare lå der med hans spinkle overkrop, den var som før fyldt med de mange ar der viste hans tidligere livsstil. Hans muskeler var markeret, men ikke fremtrædende, alt i alt var han bare lidt splejset af en sortelver af være.
Med et listigt smil bed Karl Madelaine i læben, han trak derefter hans hånd til sig og kiggede facineret på den, "Jamen jamen... det er vidst ikke kun mig der er i stødet til en omgang mere", hans stemme var venlig og bar tydeligt præg af at han bare drillede.

Karl væltede Madelaine rundt så hun nu lå nederst, han smilede bare til hende med venlige øjne, "Imorgen, der skal du møde nogen der er mig helt speciel... desuden er det nok en god idé at vi tager en tur til Abbadon", han undlod at uddybe grunden til det sidste og kyssede bare Madelaine ned ad mave. Han knappede hendes bukser op og kiggede lumsk op på hende et øjeblik, inden han langsomt hev dem og hendes trusser af hende.
Han kiggede stadig lumsk op på hende, og begyndte så langsomt at lade hans tunge røre hendes underliv og da hans tunge var længere end et menneskes, udviddede det mulighederne for denne form for hygge.

Madelaine havde ikke regnet med at hans skjorte ville forsvinde da hun havde regnet med selv og trække den af ham, det gjorde nok at der viste en lille irritation i hendes øjne, men så igen så behøvede hun ikke at tænke på at han skulle have trøjen af i stedet kunne hun bare betragte hans hud. Elverkvinden grinede dog lidt "Kunne du ikke gøre det med resten af vores tøj?" spurgte hun med en drillende tone, mens at hun kiggede på ham, Madelaine havde bare ikke en hentydning til det, hun sagde det blot for sjov. Hun have det bedst med at få det af på den gammeldags måde.
Et højt støn undslap fra hendes læber da hun mærkede at han havde glidet en finger op i hende og kunne ikke lade være med at stønne og gispe ind i mellem da han også bed hende som han fortsat kyssede hende på halsen.

Små brumme lyde kom fra hende mens at han kom med en sætning som hun nok ville kommentere men hvor hun bare tiede stille i første om gang, hvis hun kunne have nået det skulle hun nok have slikket det af ham, hvis det var det.
Hun lod sine øjne hvile på ham mens at der kunne ses et glimt i øjnene, og lagde sig mere til rette på madrassen efter at de blev vendt om så hun nu lå nederst. "Så gør vi det.." sagde hun stille mens at hun kunne høre på ham at han ikke ville uddybe sig den yderligere grund og til hvem han hentydet til hvilket egentlig også var fint for hende.
Hendes øjne fulgte hver og en af hans bevægelser mens at hun fik sine bukser og trusser af. Langsomt lagde hun sine hænder ned på dynen og knyttede sine hænder om den da han begyndte at slikke hende der nede.

Det var en underlig følelse, men stadigvæk med nydelse og
hun havde det samtidig lidt svært med at ligge stille,
så hun nogle gange løftede med sin ryg fra sengen og stønnede let.
Hvis hun skulle sige noget,
var hun en smule irriteret over at hun ikke kunne røre ved ham
så meget som hun gerne ville, når han havde gang i det.

Karl lod sine tunge gøre arbejdet, mens han stadig kiggede op mod Madelains øjne. Han nød at gøre dether, for han kunne se hvor meget hun også kunne lide det, og det var bedst når hun løftede ryggen og kom med hendes små støn. Han nød at kunne få hende til at føle sig på den måde, for der kunne ikke være tvivl om at han var bedst til at få andre til at føle alt andet end glæde og nydelse, ikke destro mindre virkede det til at Madelaine ikke havde noget imod at han tog sig lidt af hende på denne måde, på den anden side ville han heller ikke brokke sig hvis hun gav ham et uopfordret blowjob.
Karl løftede hoved en smugle og lod hans slangeagtige tunge blive ved med at kilde hende lidt endnu, inden han rejste sig og kiggede ned på Madelaine. Han skulle til at tage sine bukser af, men stoppede da han kom til at tænke på hvad hun havde sagt, men ikke reageret på i sin iver, han sendte hende et drilsk blik, "Så gerne min Valsharess".
Der lød et lille, men overraskende stort knald fra Karls fingre da han knipsede og hans tøj forsvandt i en lille sky af mørk røg, han kunne intet gøre ved Madelainse, da det ikke var skabt af ham, men af rigtigt tekstil. Karl smilede sødt til hende, mens han langsomt lagde sig ned ved siden af hende. Han kæbe gjorde ondt, han kunne ikke engang huske sidst han havde lavet sådan noget, hvis han da nogensinde havde, i realiteten var det også ligegyldigt.

Karl lå med siden til Madelaine og kyssede hende, "Imorgen er det 26037 år siden jeg kom til verden", han sagde det helt stille. For ham var det ikke det store, han havde haft så mange andre dage som denne, givet flere end andre, men alligevel syntes denne at betyde mere for ham end mange andre havde gjort, det var den første gang i meget lang tid han fik lov til at fejre det.
Han nussede hende og kyssede hende igen, og med et snuptag, hev han hende op, så hun sad overskrev på ham. Som sagt var han ikke en der så ud til at have mange krafter, men øjet bedragede ofte sandheden.
Karl lod hænderne glide op af Madelaines lår, til han nåede hoften, hvor han stoppede, "Hvis du hellere vil stoppe nu, er det fint", han smilede, men som en mand var det svært at presse ordene ud.

Madelaine kiggede på ham og en svag rødme kunne måske skimtes på hendes kinder, som hun så ham. Efter at han havde hørt hvad hun havde sagt.
Hun gengældte kysset og lyttede så på de få ord der kom ud af hans mund,
"Og du lever endnu.." der kunne ses et drilsk glimt i hendes øjne.

Madelaine havde noget i ærmet, hun ville godt være med til at fejre ham, men hun kunne intet sige til ham om de idéer hun havde i tankerne.
Hun ville overraske ham på den en eller anden måde.
Inden at hun vidste af det blev hun hevet op så hun sad overskrevet på ham i stedet for at ligge ned, og hun lænede sig lidt tættere på ham så hendes bryster pressede en smule mod hans brystkasse hvor hun derefter placerede et kys på hans hals.

Madelaine lagde sine hænder op på hver sin side af hans skulder, og hun kiggede ind i hans øjne. Det undrede hende noget med den sætning som der lød i hendes ører, hvorfor skulle hun trække sig fra? Hun ville ikke noget andet end at have samleje med ham ... og ellers bare være sammen med ham. Hans selskab betød alt for hende. "Du kommer aldrig til at opleve det, vil aldrig trække mig væk når det er dig" sagde hun lige ud, men stille. Hun vidste ikke ellers hvad hun skulle sige. Med tiden blev hun mundlam når bare Karl sagde noget.

Hun fangede ivrigt hans læber og lænede sig så meget hen over ham at de væltede ned så de nu lå helt ned på madrassen igen. Hun brugte lidt sine kræfter da Karl var stærkere end hende og ikke ligefrem en person hun bare kunne vælte omkuld. Hun gled en smule ned så hun begyndte at kysse hans mave og videre hen til hans ene nippels, som hun også bed i. End til at hun lod tungen glide ud for at slikke rundt om.
Hun kiggede af og til op på Karl inden at hun kyssede længere ned af hans mave, om han ville det eller ej.. Så havde hun lyst til noget som hun ville gå yderligere til værks med. Nu havde hun kontrollen.

Han smilede over den svage rødmen han kunne se i hendes kinder, havde han været en anden farve, havde hun også kunne se hvordan han selv ville være rød som en postkasse. Han priste sig lykkelig over hans hudfarve og hans smil blev større og større, så Madelaine også kunne se hans let forstørrede hjørnetænder. Hun var nu skøn på en måde han ikke kunne beskrive som andet en naturlig skønhed, der kom så langt indefra, at han vidste at der ikke var andre end hende der kunne have det i hans øjne.
han lod hans hænder glide henover hendes mave og videre op mod hendes bryster, hvor han ikke noget andet end lige at lade hans fingerspidser gilde rundt i en cirkel om hendes nippel en enkelt gang, før hun lænede sig så meget frem at han ikke kunne gøre det.

Han smilede stort og lod hende presser ham tilbage i sengen, uden at gøre den mindste modstand, han lå der bare med hende over sig og nød den varme hun skød fra sig, han nød det jo bare hele tiden at være sammen med hende.
Hendes svar kom egentlig mere bag på ham end han lod forstå, han havde aldrig oplevet at være den der tog initiativet til sex, for sortelvere, hvor manden nærmest var en slave, var det totalt uhørt. I hans iver, havde Karl dog tænkt at Madelaine ikke var en sortelver og derfor godt kunne tillade sig at træde ud af rollen som den underdagnige.

Han skuttede sig lidt, det kildede når hun pillede ham på hans nipples, men han kunne godt lide følelsen og lod være med at gøre det på sådan en måde at hun troede det var ham ubehageligt, for det var så sandelig behageligt. Karl forstod dog at Madelaine havde taget kontollen, og som sortelver, lå det så dybt i ham, at det var kvinderne der bestemte, at han ikke gjorde noget for at sætte sig imod, på den anden side var det også rigtig frækt, at Madelaine viste ham sin mere dyriske side, en ting som Karl altid havde fundet meget tiltrækkende.

Madelaine kunne godt se at han havde en masse ar hen over brystkassen, han havde vel ikke noget imod at få nogle flere? Et lumsk smil dukkede frem på hendes læber mens at hun lænede sig op og hviskede i hans øre: "Prøv at gør en skade på mig.." og den sætning nævnte hun et par gange inden at hun bed rimelig hårdt i hans øre,
da hun ville have at han skulle blive sur på hende.
Madelaine havde et træk i ærmet og ville vise ham en ting som hun kunne finde ud af, som hun ellers ikke bare viste til nogen.
For en sikkerheds skyld lagde hun sin ene hånd op på hans hals, på den ene side hvor hun satte neglene ned og lavede en ridse som begyndte at bløde.

Det var ikke meningen at hun ville gøre det til noget stort, men hun ville bare vise ham denne evne inden at hun gik yderligere til værks.
Hun håbede på at han havde hørt efter, ellers vidste hun ikke hvad hun skulle gøre. Tanken strejfede hende også om hvem hun skulle forvandle sig til...
Hvis Karl var stærk nok til at gå hen og skade hende. Spørgsmålet var også hvordan han ville tage det. Men inderst inde mente hun at han nok ville komme til at lide det.. Ellers så skulle hun nok få ham til at blive så sur at han ville gøre skade på hende, end det hun allerede var i gang med at gøre. Det kunne måske godt tage lidt tid før at Karl ville forstå hvad hun mente. Måske skulle hun prøve at få den anden fyr frem i ham?..

Selvom det nok bare var dumt i sidste ende, da hun jo havde hørt at den fyr sådan set ville prøve at dræbe hende, men så kunne hun forsvare sig med sin evne, hvis det gik så galt også fik Karl det at se. Hun var en smule spændt på hvordan det ville ende. Hun kiggede på ham i lang tid, mens at hun ventede på hvad han ville gøre eller sige. I mellem tiden lod hun sin hånd der lå på hans hals glide længere ned mod hans mave hvor hun også satte sine negle ned i huden så langt ned at der nogle steder på ridsen begyndte det at bløde. Hun førte dernæst hånden op til munden og slikkede noget af hans blod af på en kækt måde, mens at hun havde et glimt i øjnene.

Karl smilede og nød Madelains berøringer, han var bare glad for at hun gad røre ved ham, der var så utroligt mange, der ikke brød sig om hvordan hans skamferede krop så ud. Dette syntes dog ikke at være tilfældet med Madelaine, hun elskede ham for den han var og det han gjorde, ikke for hvordan han så ud, eller det han havde gjort i fortiden.
I løbet af den dag de snart havde tilbragt sammen, følte Karl at han igen havde fået en smugle tiltro til den verden han nu befandt sig i, det var ikke alle der var overfladiske mennesker.
Karl smilede bare da Madelaine lænede sig ned mod ham, han forventede en lille fræk sætning, men i stedet blev han mødt med noget han ikke havde regnet med, "Hvorfor skulle jeg skade di... Av for satan!".

Karl tog sig til øret og så konfus ud. Hvorfor i alverden, havde hun bidt ham så hårdt? Der var en hårfin grænse mellem det der var frækt og det der bare gjorde ondt. "Hvad laver du? hvorfor bider du mig så hårdt?" Karl stemme var oprigtigt overrasket og det var tydeligt at smerte ikke var noget han forbandt med god sex, de to ting var ikke noget der hørte sammen i hans verden.
Karl var ved at blive rolig igen, men da han skulle til at læne sig frem for at kysse hende, valgte hun at stikke hånden ned på hans mave og rive lange mærker på ham, så hans sorte blod stille begyndte at vise sig. Karl kom med et vredt grynt og råbte, "Av for satan! Hvad har du gang i!?".

Skyggerne samlede sig om Karl og inden Madelaine kunne gøre noget, stod han fulgt påklædt, et godt stykke væk fra hende i den anden ende af rummet. Han var ikke så meget vred som han var ked af det, han troede at han havde understreget at smerte bestemt ikke var en ting han var god til, smerte var alt han havde følt så længe han næsten kunne huske, og sorte billeder af uendeligt mørke, blev ved med at danse i hans hoved.
Karl kiggede med et stift blik på Madelaine, "Den dans er jeg ikke med på, hvis du vil have smerte, er det en anden end mig du skal have til at påfører dig den... for jeg ville aldrig skade dig, ikke om det så gjaldt mit eget liv". Karl var mildt sagt skidesur og han smækkede med et brag døren efter sig da han gik ud på altanen og med rystende hånd fandt en cigaret frem, han havde egentlig ikke lyst til røg, men på den anden side var han nød til at få hans oplevelse lidt på afstand.
Hvorfor ville Madelaine der ellers var så sød gøre sådan noget mod ham? Han havde ikke vist hende andet end kærlighed... Måske var den verden han stadig drømte sig tilbage til alligevel bedere end denne.

Madelaine så lidt paf på ham efter at han havde flyttet sig.. Hun rystede i kroppen mens at hun lod sine øjne følge ham end til at hun ikke kunne se ham mere. Hun sukkede og rejste sig tøvende fra sengen. Hvor hun lagde sine arme rundt om sig selv, hun ville jo ikke andet end at vise hendes evne.. Men hun kunne se at Karl ikke var interesseret. Sådan stod hun i et stykke tid inden at hun besluttede sig for at tage tøj på igen *flot Madelaine* tænkte hun letter irriteret mens at hun bed sig rimelig hårdt i underlæben. Hun måtte bare indse at der ikke var nogen som gad hende eller lytte på hende?

Hun gik hen til døren og åbnede den inden at hun gik ud fra hotel værelset og gik direkte ned i baren for at tage en drink... Hun ville drikke sig fuld da hun tænkt at der nok ville gå tid før at hun så Karl igen. "En øl tak" sagde hun til en af tjenerne mens at hun stod lænet op af baren. Der gik ikke lang tid før at hun fik noget alkohol og begyndte at drikke. Hun var lidt ude af den selvom hun ikke ville vise det. "Hmm" Madelaine var en af dem som ikke skulle have så meget igen før at hun var påvirket, hun lod sig falde ned på gulvet at sidde sammen med flasken af øl som hun havde i den ene hånd.

"Livet er skønt.." mumlede hun og begyndte at nynne mens at hun førte øllen op til sine læber og drak det sidste. Til at flasken var tom. Der var sikkert ikke nogen som ville hente hende? Når Karl var så sur på hende.. Så kunne hun lige så godt sove der hvor var. "Mhmm" Madelaine prøvede nogle gange at rejse sig op så hun kunne få noget mere at drikke selvom det ikke lige frem var klogt. "jeg kunne også bare sige det.. Men" Elverkvinden snakkede efterhånden med sig selv mens at en lille tåre trillede ned fra hendes kind..

Karl kiggede ud i mørket, de tusinde lys var smukke, men på samme tid triste at se på, det havde været sjovere sammen med Madelaine. Han sukkede lavt for sig selv, han var stadig sur på hende over at hun troede han ville skade hende, om det så var for al rigdom i hele verden, ville han ikke gøre det. Karls vrede var som altid betingelsesløs, han var opdraget til at den ikke skulle forsvinde, men nære den kraft der levede i ham, og som sørgede for hans ekstraordinære stærke krafter. Dette kunne da også ses, hans hænder var omgivet af sort magi, som bevægede sig som tykke bånd omkring hans håndled, mest af alt lignede det små slanger der snogede sig udenpå hans hænder.
Karl sukkede endnu engang, han forsøgte for første gang han kunne huske at undertrygge vreden, men det hjalp intet, han var sur på Madelaine over hvad hun troede han var, og det som hun åbenbart prøvede at bringe frem i ham. Det var jo ikke for sjov når han sagde han ikke kunne styrer sig selv, og slog alt omkring sig ihjel når han blev vred nok, eller han lod bæstet i ham få frit løb.

Med en stærk hånd, greb Karl fat om altanens gelænder og sprang ud over det. Det susede så dejligt i hans ører, mens han susede mod det der virkede som den sikre døde, men han gjorde ikke andet end at smile og i sidste øjeblik, knipsede han med fingrende og forsvandt i en sort sky mod jorden.
Kort efter dukkede han op i baren. Han havde kunne fornemme hvor Madelaine var, og han ville snakke med hende om det han havde gjort, og hvorfor han var blevet så sur og stadig var det. Synet der mødte ham fik dog hans blod til at koge endnu mere.
Madelaine der sejlede rundt på jorden, fik et vredt fnys til at komme ud af næsen på ham. Med vrede skridt gik han over til hende og så ned på hende med det mest afskyelige blik han kunne finde frem, han var ikke bare skuffet over hendes opførsel, han var direkte skuffet og rasende over den. Disse væsner og mennesker, havde set dem sammen, og denne opførsel, ville med det samme blive kædet sammen med ham. Han ry ville blive tilsmudset, hans respekt ville forsvinde... Han kunne enda risikere at Zane ville slå hånden af ham på grund af dette.

Karl kiggede stadig ned på hende med afsky i blikket, "Jeg skammer mig over dig. Jeg skammer mig noget så grufuldt". Karl tog med magt flasken ud af hånden på Madelaine og kastede den skødesløst over skulderen, så en tjener fik den i hoved og gik i gulvet som et resultat, men Karl var ligeglad, han havde mest lyst til at brække halsen på Madelaine her og nu, og slippe for at skulle stå til ansvar for hendes handlinger, men det ville blot medfører at han også blev kvindemorder og helt sikker ville blive dræbt af hans egne, en skæbne der var værre end døden.
"Havde det ikke været fordi jeg nære så store følelser for dig, havde jeg efterladt dig her til din egen skæbne.", Karl kiggede stadig med nedværdigende og hårde øjne, "Du har bragt skam over mig! Du har bragt hån mod mig! Men jeg elsker dig, og vil ikke gøre dig skade, selvom guderne befaler det... Jeg håber du ved hvad dether betyder for mig, jeg gør blasfemi for din skyld!".
Han lagde en finger på hendes pande og de forsvandt i en sky af sort røg.

Kort efter dukkede de op i et mørkt værelse der var oplyst af fakler på væggende. Det var tydeligt de ikke var på hotellet mere, men snarre en eller anden krypte under jorden. Karl sagde ikke noget, men stillede sig bare med ryggen til Madelaine og kiggede ned i nogen papirer, han havde ikke mere at sige, hvis hun ville ham mere, måtte hun selv sige noget.

Madelaine lukkede sine øjne langsomt mens at hun prøvede at undgå hvad der egentlig foregik end til at hun tvang sine øjne op på ham der havde taget hende et andet sted hen.. Et sted som hun ikke kendte til. Nok var hun påvirket men hun havde hørt hans tale. "Ja.. Du var ikke mand nok til at bære mig.." kom det fra hende.
Hvad fanden skulle hun gøre? Hun vidste ikke engang hvad hun skulle sige "Der var lige som en grund til det..at jeg..." hvorfor skulle hun sige det når han alligevel vendte hende ryggen?

Hun tøvede og knyttede sin ene hånd i skjul, "Du ville ikke tro dine egne øjne... Derfor prøvede jeg at vise det.. Jeg kan skifte form når nogen har skadet mig så meget at jeg er tæt på døden... Den gave ville jeg... vise dig" sagde hun så og kiggede ned i jorden mens at hun havde forventet at få en lussing eller lignende men faktisk så var det mest hårdt da han ignorerede hende, hvorfor ville han så stadigvæk se hende?
Hun trak vejret tungt og åbnede så sine øjne og kiggede op i loftet i stedet. Hun følte sig en smule fanget og fortvivlet. Hun var usikker hvilket kunne ses på hende mens at hun stadigvæk rystede en smule i kroppen da hun ikke kunne slappe af. "Hvor er vi??" spurgte hun så stille uden at forvente er svar.

Nu havde hun snakket til ham, mere kunne ikke gøre.. Hun turde ikke rigtigt at bevæge sig så hun blev blot siddende som hun sad før i baren, hvor hun bare ikke var længere "Jeg kommer nok til at skamme dig en masse gange så" hviskede hun lavt og flere tårer begyndte at trille ned af hendes kinder. Hun følte sig så håbløs som hun kunne.. At det gjorde ondt på hende. Hun lagde sine arme rundt om sig selv igen hvor hun bare havde beklædning på denne gang.

Karl bladrede hastigt og vredt igennem en stak papire, tårene i hans øjenkrog, skulle Madelaine ikke se, ikke om det så gjaldt han liv, den svaghed ville han bare ikke vise, selv om det kun var foran hende.
Han elskede hende så meget, han vidste virkelig ikke hvad han skulle gøre, han havde lyst til bare at skrige og gå amok, men på den anden side, havde han lyst til at falde til ro og fortælle Madelaine der vare iorden og at hun intet havde at bevise overfor ham, men tiden til det var ligesom forbi, han kunne have gjort det da de stadig var i det andet værelse, men nu var det nærmest for sent for ham at komme med den indrømmelse, hun måtte bevise for ham at han kunne elske hende, uden at hun behøvede at gøre andet end at elske ham tilbage. Evner var bare ting de var født med, ikke en del af deres personlighed, og det var det han så gerne ville have hun skulle vise.
En tåre klemte sig ud af hans øjenkrog og landede med et højlydt dryp på hans papirer, som han bare slap, så de flød ud i uorden på hans skrivebord. Han vendte sig om og kiggede på Madelaine med røde øjne, han kæmpede for ikke at tude. Han løftede armene i en opgivende gestus, "Hvorfor skulle jeg ikke tro på dig, hvad giver dig anledning til at tro jeg ikke stoler på det du siger? jeg har set meget i mit liv, jeg kan for pokker lave ild ud af ingenting og flytte skygger og ting med min hjerne!", han stod der lidt, inden tårene stille begyndte at trille ned over hans kind.
Han var bare en skald af sig selv, mens han satte sig ned ved siden af Madelaine og kiggede i hende øjne, med tårene væltende ud af hans egne, "har jeg ikke vistjeg stoler på dig? Har jeg ikke vist jeg elsker dig? Du kunne fortælle mig alt og jeg ville tro dig, men jeg ville aldrig skade dig, ligemeget hvad de gjaldt".

Karl rejste sig langsomt og tørrede nogen tårer væk, "Vi er i mit rum på Abbadon, og med hensyn til at skamme sig, er det nok mig der gør det mest... Det er jo mig der er skyld i alt dether".

Madelaine kunne ikke fatte at han græd? Det var jo hende der havde gjort noget dumt. "Jeg ville.. Vise dig det som du viser mig hvad du kan..!" sagde hun stille og rystede kort på hovedet inden at hun trådte forsigtigt tættere på Karl og hun stoppede op lige bag hans ryg hvor hun lagde sine arme rundt om ham så de mødtes foran hans mave "Jeg elsker dig og tror på dig.. Undskyld.." sagde hun lavmælt mens at hun havde lagt sit hoved mod hans nakke så hun faktisk åndede ham i nakken.

Hun blev ret overrasket over at han havde taget hende med til hans sted. "..Hvordan kan jeg gøre det godt igen?" hun vidste ikke om han ville tage den mulighed til sig eller om de ville forblive sådan. Hun vidste bare selv at hun ikke ville have at det blev ved med at ende sådan. Hun håbede inderst inde på at han kunne tilgive hende... "Eller vil du blive ved med at straffe os begge?" spurgte hun efterfølgende.

Det kunne høres på hende at hun ville have det afklaret. Hun ville ikke være uvenner med Karl på nogen måder og aldrig nogen sinde. Der elskede hun, ham alt for meget. "Jeg er ikke værdig nok til at være her efter dette vel?.. Og alligevel.. så er jeg her?" Madelaine måtte indrømme at hun var træt til tider vrøvlede hun bare en del... Karl måtte lukke munden på hende hvis det var. Hun fugtede let sine læber mens at hun lod stilheden drage hen over dem, hun ventede et svar fra Karl eller bare det næste træk så hun vidste hvor hun stod..
Hun trak Karl længere ind til sig så han kunne mærke hendes bryster tydeligt nok mod ryggen.

Karl stod der bare og kiggede ned på hans rystende hænder, han var så meget i indre konflikt, at han ikke var sikker på hvad han skulle gøre, og det skete aldrig for ham, hav var velovervejet og genial, han tog ikke dårlige beslutninger, kun dem der var til fordel for hamselv, men nu stod han her sammen med den pige han elskede, men som for bare et øjeblik siden havde bragt ham i en situation, hvor hans ære bad at han slog hende ihjel på så voldsom en måde som muligt.
Men nu stod de her, i hans allerhelligste, stedet hvor han kunne være i fred. Det var bevidst at han ikke havde ladet nogen dør føre derinde, det gjorde at kun han og meget få andre kunne komme ind uden at skulle vælte en væg først.

Karl stod der bare og mærkede Madelaine's arme om ham, han kunne lugte hende og den alkohol hun havde indtaget, det var en smuk lugt blandet med alkoholdens ondskab. Karls stemme var svag og næsten uhørlig, men ordene bar en enorm vægt for ham, "Du var tilgivet i sekundet efter du havde gjort det, jeg kunne aldrig straffe dig, jeg straffer kun migselv... Men du har intet at bevise overfor mig, jeg elsker dig for den du er og ikke det du kan gøre". Han rørte lidt uroligt på sig da han kunne mærke hendes ånde mod hans nakke, ikke fordi det var ubehageligt, men fordi han godt kunne lide det.

Karl vendte sig om, en tårer hang stadig i hans øjenkrog, men han smilede og så glad ud, men Madelaine ville kunne se lige igennem det og se at han stadig var ked af det, "Jeg drister mig næsten til at sige du kunne gøre noget, men jeg lader være... det ville være upassende af mig at kræve sådan noget fra dig". Han svarede ikke på om hun havde lov til at være der eller ej, der var ingen der havde lov til at være der udover ham, men han gjorde en undtagelse med hende, det måtte vise hende hvordan det hang sammen.

Madelaine kiggede nøje på ham med et hævet øjenbryn mens at hun lyttede efter hvad han sagde, men smilede også lidt da han havde vendt sig om så hun kunne se hans ansigt. "Du kan godt forlange det af mig.. Så smadderet er jeg eller heller ikke.." sagde hun roligt. Lige nu havde hun bare lyst til at kysse ham, mærke hans nærvær, hans læber mod hendes. "Eller bare sig det.. og jeg vil overveje det" kom det fra hende, og et lille gab undslap fra hendes læber.

Hun besluttede sig for at læne sig lidt mod ham så deres ansigter var tæt på hinanden, med en del mod i sig plantede hun et kys med passion på hans læber, selvom alkoholen nok kunne smages så kunne hun ikke holde sig væk fra ham. "Du kan regne med mig", hendes læber berørte stadigvæk hans da hun snakkede, hvor efter at hun kyssede ham forsigtigt igen og træk sig så tilbage. Da hun ikke ville ødelægge noget.

"Jeg går ingen steder" tilføjede hun med et glimt i øjet "medmindre at du tager mig et sted med hen" sluttede hun af med at sige, da hun efterhånden blev mundlam og hun kiggede lidt væk fordi hun mærkede varmen i kinderne. Hun rømmede sig inden at hun stillede atter et spørgsmål "vil du vise mig rundt på værelset?" hun hentydet mest til at hun gerne ville ned at ligge da hun skævede lidt mens at hun stod op på grund af alkoholen.

Karl mærkede hendes læber og kunne mærke hvordan det var som om nogen havde sat ild til ham. For varmen bredte sig i hele hans krop, til den med en snigende kravlen nåede hans nakke og videre henover hans hoved, til den nåede han læber igen. Han kunne ikke holde et lille frækt smil tilbage, Madelaine havde jo næsten selv bedt om det nu... Men han ovevejede stadig om han skulle sige det til hende, hun skulle nødig tage det ilde op, men på den anden side... hun havde slev tilbudt ham at gøre hvad han spurgte om.
Karl lænede sig lidt frem, så han kunne hviske Madelaine i øret, "Når du nu selv spørge sådan... du kan give mig et blowjob".

Karl smilede en smugle forlegent, hun havde jo selv spurgt, så han havde givet hende et ærligt svar, han håbede barre ikke hun ville se ham som et sex monster.
Det passionsfyldte kys fik ham dog igen på andre tanker, han kunne mærke hvordan han blev ør i hoved, og fik svært ved at tænke ordenligt. Hvis der var nogen i denne verden der kunne kysse, så var det Madelaine.

//Sorry længden, ´begynder at være ret træt :s//

//Det er i orden, mine indlæg begyndte også at blive kort, fordi det var over Iphone :P//


En kuldegysning steg igennem hende da han hviskede i hendes øre, samtidig fortrak hun sin ene mundvige i et kækt smil efter at han havde sagt hvad han ville have hende til at gøre. "Du kan give mig en hver ordrer." lød det fra hende, mens at hun kiggede intenst på ham. Inden at hun lod sine øjne glide rundt en omgang før at hendes øjne hvilede på ham igen. Hun overvejede de muligheder hun havde, med hvad der var bedst, også selvom at hun havde en idé i tankerne, som hun så besluttede sig for at udføre.

Hun tog fat i hans buksekant med begge hænder, og satte sig ned på hug idet at hun bed sig fast om lynlåsen og lynede ned mens at hun fumlede med at åbne hans knapper.
Hun trak derefter hans bukser ned da hun havde fået dem åbnet og tog så fat i hans boxer shorts og trak dem lige så langt ned som hans bukser.
Hun vidste ikke hvordan han ville tage det ved at hun ville gøre det mens at han stod op med hende siddende på hug. Hun kiggede lidt op på ham og lod sin tungespids glide ud for at slikke sin underlæbe inden at hun satte sig mere ned for at hun kunne placere et kys på hans lem.

Hun førte så sin mund om hans lem og begyndte legen til et blowjob. Madelaine gjorde for det meste hvad der blev sagt til hende, hvis det blev sagt på en pæn måde i stedet for en direkte hård ført måde.
Hun brugte tungen af og til og slikkede på hans lem,
mens at hun lagde sin ene hånd op på hans inderlår og kælede for ham med sine fingerspidser, med bløde bevægelser for at tilfredsstille ham.
Elverkvinden lukkede sine øjne mens at hun gjorde det mere til et intenst blowjob,
uden rigtigt at kigge op på Karl,
da hun bare kunne mærke på ham om han kunne lide det i første om gang.

På samme måde som for Madelaine, fløj en kuldegysning ned igennem kroppen på Karl, det havde jo bare været for sjov han havde sagt det, men nu da det blev til noget, skulle han da bestemt ikke klage.
Han fulgte hende med øjnene og kunne ikke holde et stort og frækt smil tilbage, da Madelaine knappede hans bukser op og ordnede lynlåsen med tænderne. Hun var intet mindre end den frækkeste person han nogensinde havde mødt, og det virkede bare som om at alt det klikkede når de var sammen, det var bare som om alt var perfekt på den fedeste måde han overhoved kunne forestille sig.
Derudover var det et skønt afbræk fra hans ellers meget alvorlige hverdag, hvor hans konstante magtkamp med Zane ofte førte til at han endte med at gå i vrede, eller måtte bukke sig, da hans autoritet på ingen måde kunne måle sig med Valsharens.

Karl kom med et lille støn og kiggede ned, han slikkede de lidt spidse tænder og lukkede igen øjnene. Han lænede sig op af det bord som stod bag ham og lod det ene lille støn efter det andet forplante sig ud gennem hans lukkede mund.
Karl lod en hånd glide ned igennem Madelains hår, til han til sidst tog fat og med et lidt voldsomt skub, tvang hans lem længere ned i halsen på hende, end hun formentlig havde regnet med.
Han smilede blot, det var en leg for ham på samme måde som det forhåbentlig var for hende.
Han kunne mærke hvordan trykket byggede op, hvis hun ikke var parat til det ville hun snart få sig en overraskelse, en som det ikke var sikkert hun ville bryde sig meget om.

Madelaine havde ikke noget imod skubbet, mens at Karl havde taget fat i hendes hår, måske fik hun lidt bræk fornemmelser inderst inde da hun ikke havde set det komme. Hun var bare glad for at Karl godt kunne lide det. Hun kunne mærke at det var et tegn på at hun ikke skulle stoppe.. Men det ville hun heller ikke.
Det var en fornøjelse at høre Karl stønne.
Endnu et tegn på at han nød det.
Med lukket øjne fortsatte hun blowjobbet, og ville først stoppe når Karl var rigtig tændt, lige nu kunne Madelaine gøre alt for at Karl kom i bedre humør.
Hun var glad for at deres lille skænderi.. eller drama, var overstået, et afsluttet kapitel? Det var det i al fald fra hendes side.
Hun ville aldrig nogen sinde gøre sådan at Karl ville skamme sig over hende..
eller hen af den retning..

Det ville hun ikke kunne tilgive sig selv for hvis det skete igen,
fordi så var spørgsmålet om Karl kunne tilgive hende.
Hun var så forelsket i ham at hun ikke selv kunne beskrive det med ord,
til tider var det vel også nemmere at vise det, i stedet for at snakke om det?
Selvom det var godt at bruge ord som et værktøj engang imellem da det som regel kunne hjælpe hvis modparten ville lytte.

Karl kunne godt regne med at have Madelaine ved sin side så længe som han nu ønskede det. Madelaine ville nok bare have det svært til den tid når deres forhold ville få en ende. Hvis det skulle ske på et tidspunkt.
Elverkvinden måtte nok bare acceptere det.
Hun havde selv ikke regnet med at falde for en, da hun så det som en mærkværdig ting, når hun ikke havde oplevet det før. For hver gang at hun kom til at tænke på deres møde kunne hun ikke lade være med at fnise over det.
*Jeg elsker dig.. Karl* tænkte hun.

Karl borede sine negle ned i bordet, mens han kom med endnu et højt støn. Han kunne mærke trykket danne sig, og han kæmpede for at holde det nede, så han kunne nyde Madeliane, bare et øjeblik længere.
Han rørte uroligt på sig, det var underligt dether, han havde ikke oplevet berøringen af en kvinde så længe, at han knapt havde kunne huske den, det havde ikke taget meget plads i hans hoved, at han ikke fik noget, hans forplantningslyst, måtte have visnet en del, i den tid han havde været et mørk væsen. Men nu var han tilbage, og han kunne ikke få nok af Madelaine, faktisk ville han ønske at det aldrig skulle ændre sig, men bagerst i hans hoved, vidste han godt at det ikke var en mulighed. For han ville ikke blive ældre, han ville beholde den samme alder nu som om tusinde år ud i fremtiden, men Madelaine havde intet i hende der gjorde at hun ville kunne leve så længe, eller det regnede Karl da med.
Den eneste grund til at Karl havde hans enorme alder, var fordi der var noget andet der boede i ham, og som ikke kunne give slip på denne verden, en ting der var uden alder og derfor ikke ville forsvinde med tiden, men nok snarre blive stærkere.

Karl sank en stor klump og kiggede ned på Madelaine, han holdt et stort smil på læberne. Han gjorde sit greb i Madelains hår endnu strammere og han kom med et dybt støn.
Det var op til Madelaine, hvordan hun ville tage det hele, det ville han ikke bestemme, men en ting var sikkert, Madelaine skulle lave et valg ligenu.

*Tro ikke jeg ikke kan hører dig min kærer* Karl smilede ned til Madelaine og ventede på at hun ville reagere på at han svarede hende telepatisk.

Var det rigtigt at hun kunne høre hans stemme,
som svarede hende på det hun lige havde tænkt? Madelaine mente da ikke at hun havde sagt det så højt at han kunne høre det.. Eller havde hun? Det kunne ses på hende at hun var blevet en smule forvirret. Ikke fordi hun ikke kunne sige at hun elskede Karl da det efterhånden var nemt for hende som hun pladask var faldet for ham, men det var ikke helt nemt at snakke med det hun var hun var i gang med, men hun blev forbløffet.
Der gik noget tid før at det gik op for hende, og langsomt åbnede hun sine øjne og kiggede kort op på ham med et glimt i øjnene.

Inden at hun fortsatte med legen, hun havde truffet valget for længst og hun ville ikke stoppe mens at hun blev siddende, der var ingen grund til at stoppe, nu når hun havde startet med at give ham et blowjob, hun ville vise at hun elskede ham og ville tilfredsstille ham til det yderste, selvom hun lige var blevet en del overrasket,
hvor nu nok i sidste ende så ville have stoppet det hele, men intet kunne stoppe hende i at give ham lidt nydelse i al fald ikke lige nu..
Hun havde ikke regnet med at Karl havde en telepatisk evne, hvad skulle hun sige til det? Der var ikke så meget at sige andet end at en svag rødmen endnu engang dukkede frem på hendes kinder. Heldigvis havde Karl det nok lidt svært med at se hvordan hun reagerede på det. Madelaine kendte jo heller ikke Karl hundred procent endnu, hverken ud eller ind, selvom hun havde så stærke følelser for ham.
Det gjorde bare deres forhold mere spændende når de lærte noget nyt om hinanden.. syntes hun selv.. uden at vide hvad Karl mente om det.

*Vidste ikke at en så hæderlig sort.. elver, kunne bære sådan en evne, men nu må du ikke rode alt for meget i mit hoved*, det ville hun mest nævne for sjov, hvilket også bare var ren drilleri som hun kom med denne tanke. Madelaine krydsede fingre for at Karl ikke blev sur eller tvær over at hun tænkte det.
Hun lukkede sine øjne igen mens at hun prøvede at ignorere den røde farve der var svagt fremme på kinderne som hun tydeligt kunne mærke, mens at hun samtidig lod sin tungespids glide for at slikke på hans hud enkelt gang. Madelaine havde et spørgsmål som hun ville stille ham, men hun ville vente på det rette tidspunkt, hvilket ikke var nu. Det var ikke et alvorligt spørgsmål som sådan, hun ville bare gerne vide om det næste skridt var i hvad de skulle på Abbadon.