But my smile still stay on.. //Jesper//

Anthons undring kvikkede op igen idet hun hævede et øjenbryn. Blev det ikke lidt for underligt nu? For få minutter siden var han parat til at slå hende ihjel, men nu sad de og talte som om intet var hændt overhovedet?
"Ehm.. jo. Hvorfor ikke?" sagde hun og betragtede ham stadig spørgende.. Ikke særligt meget siger han huh?
Anthon kløede sig kort på den lyse hals og betragtede igen bordets dug.

Jesper lyttede på hende og nikkede, han klappede let i sine hænder og med det samme kom Phil ind med en tallerken med en sød chokolade is med jordbær. han gik hen og tog hendes tallerken og satte derefter den anden tallerken ned "håber det smager godt" sagde han inden han forsvandt ud af døren igen, Jesper så bare på hende og smilte stort

Hun kiggede kort på desserten og skulle akkurat til at spørge Jesper om han ikke selv skulle spise, men så kom hun i tanke om det nok ikke var den fedeste ting at komme på banen med nu da han opførte sig forholdsvist roligt. Hun startede med en jordbær og klemte det stille ind igennem de bløde læber med et stille udtryk.
Igen mærkede hun den lille skyldfølelse..
"Tak." sagde hun så igen og lod kort blikket flakke usikkert op på ham.

Jesper så bare på hende mens hun spiste, i hans øjne var hun stadig var et dyr og intet andet. han kunne ikke se på hende på andre måder, hun var svag og som et stykke kød. selv om han ikke viste det på andre måder, og kunne jo ikke få hende til at komme tilbage. hvis han fortalte hende at han så sådan på hende "så lidt.. håber det smager?" sagde han og blev bare siddende på samme måde uden at røre på sig

Anthon havde akkurat smagt på isen med et undrende blik. Siden hun vågnede ved foden af cathedralen havde hun ikke smagt chokolade.. derfor genkendte hun ikke smagen. Hun så lidt overrasket på det og tog lidt mere. Hun så derefter på Jesper i en tid. "Det gør det." sagde hun så og lod endelig et lille smil komme frem, selvom hun egentlig ikke havde lyst eller humør til at smile. Det ville vel bare frem af en eller anden grund.

Jesper så over på hende og nikkede til det, og var endelig glad for at det smagte godt. selv om han selv hadet smagen "hvis de kan lide det så er det jo godt" sagde han og sad bare helt stille og fjernede ikke sit blik fra hende, da han ikke kunne få sig selv til at gøre det. og hvorfor skulle han også gøre det

Anthon spiste stille op derefter og undlod kort at kigge på ham. Så at sige var hun mere rolig ved situationen nu, men det betød vel ikke at hun var direkte tryg eller noget. Hun rettede sig op og kiggede på Jesper med en stille undring og lod stilheden herske omkring dem imens de kønne isblå øjne roligt vilede på ham. Det var nemmere at se på ham. Han virkede ikke som om han havde i sinde at angribe hvert sekund.

Jesper så på hende og ventede på at hun havde spist færdigt "har de lyst til at følge med ind og få en drink ?" spurgte han om og rejste sig stille op og rakte sin hånd ned til hende, han smilte venligt til hende selv om det stadig var koldt. han var ikke til at tæmme og ville aldrig blive blød og det viste han godt, at han aldrig ville blive en af dem der gik med en ved siden af sig og snakke om det god vejr. nej han var mere til at snakke om lækker blod, og hvordan man mishandlede nogen bedst

Anthon betragtede ham endnu lidt og kom i tanke om deres sidste 'drink' sammen, men kiggede sig kort om. Hun kunne jo ikke bare være strandet her? Hun tog stille hans hånd og nikkede usikkert hvorefter hun forsøgte at rejse sig idet benet sved som bare pokker. Et stik af realitet.. Hans klør imod hendes kød. Hun bed sig hårdt i læben.

Jesper så på hende da hun rejste sig op, han loftede hende hurtigt op i sine arme og gik hen i værelset med pejsen "de er da helt utrolig.. at ikke lytte på mine ord" sagde han og gik hen og satte hende på sofa'en, han satte sig ned ved siden af hende og klappede i hænderne og Phil kom med det samme "hvad vil de havde frøken Anthonia ?" spurgte Jesper om og ville ikke selv havde nået at drikke

Der gik et gip igennem Anthon da Jesper løftede hende op. Hun satte sig endnu engang forsigtigt i den fine sofa og kiggede på Phil. "Øhm.." hun kløede sig lidt på halsen. "Et glas til af det der.." mumlede hun tænkende. "Rødt vin?" prøvede hun sig frem og huskede at farven matchede navnet. Hun så derefter lidt usikkert på Jesper igen.
Hvad gik det her ud på?

Jesper så over på Phil og nikkede som hurtigt gik ud, han kom lidt efter tilbage med en flaske og to glas. han satte det ned på bordet og bukkede en enkel gang inden han forsvandt igen, Jesper tog flasken og hælde det op i de to glas "skål" sagde han og tog sin glas og kunne ikke lade være med at smile

Anthon tog roligt glasset ved stilken igen og betragtede kort Jesper inden hun roligt skålede med den ringende lyd. Ikke fordi hun fandt det ud af at skåle så meget, men man måtte vel holde på formerne.. Specielt for at undgå at gøre ham aggressiv. "Skål." sagde hun i et lidt lavere muntert toneleje.
Hun nippede kort igen til vinen og så stille på den røde farve.

Jesper så på hende og drak lidt af sit glas, inden han satte det hen på bordet igen. uden at fjerne sit blik et eneste øjeblik fra hende "er det ikke her man plejer at snakke ?" spurgte han om og viste endelig ikke hvad han skulle sige, da han ikke plejede at snakke med folk og havde sådan set også bedst sådan

"Måske.." sagde Anthon usikkert. "Jeg har ikke været i sådanne situationer mange gange." hun mente ikke hele arsenalet af forførelsen og hans kælder, men mere bare at sidde over et glas vin.
"Jeg ved ikke helt hvad der er normalt at tale om, for at være ærlig." sagde hun og kiggede lidt på ham i en tid.

Jesper nikkede til det hun sagde og smilte venligt "det ved jeg endelig heller ikke. jeg har aldrig lyttet på hvad folk har sagt til mig" sagde han og tog sit glas igen og drak lidt mere af det, mens han prøvede at finde på nået at snakke om "har du hygget dig ?" spurgte han om og viste godt at det var et dumt spørgsmål

Anthon kiggede et øjeblik på ham, som om han lige havde sagt en joke der ingen mening gav? Hun sænkede skuldrene og kiggede i et øjeblik panisk ned i glasset. Noget at sige. Noget at sige!
"Nogle ting kunne dog undværes." sagde hun og vendte de kønne øjne imod ham, hvis farve lå som rent slebet is. Hun kiggede kort på sit ar og alle de små blodspletter på hendes kjole over hans lille idtrækning. Hun bed sig i læben.
"Men udover alt det, så.. ja?" sagde hun og kiggede prøvende på ham igen.

//Må logge nu .. Svarer i morgen før eller efter arbejde :)//

Jesper kunne ikke lade være med at grine og nikkede "ja det er rigtigt nok" sagde han selv om han ikke selv synes der var nået som skulle undværes, men det var jo heller ikke ham det hele gik udover. men det var han også ligeglad med, og var glad for hele dagen og ville med glæde gøre det om og om igen. men han var dog sikker på at hun ikke havde lyst til at gøre det om igen

Anthon pillede stille ved glaskanten idet hun betragtede ham med undring. Hvad tænkte han mon på? Nok ikke noget direkte rart eller noget. Hun betragtede stille pejsestuen igen.. stilrent.. man skulle ikke tro at der hørte sådan en ejer til dette sted. Hun så igen på Jesper med en usikkerhed i blikket. Hvorfor kunne hun ikke placere ham?
Det burde da ikke være så svært, vel? Han havde været modbydelig imod hende og både frataget hende blod samt midlertidigt hendes evne til at gå selv, men nu.. Hun betragtede ham lidt?
Nu er han venlig?

Jesper sad bare helt stille og tænkte over hvad han skulle sige, det var svært at finde ord til at snakke om andet end blod. og uden at virke menneske, nej det var jo næsten umuligt "øh hmm" sagde han og tænkte lidt videre "hvor jeg dog hader dette.. altså at side også intet har at snakke om" sagde han og så over på hende med et koldt smil på læben, da han ikke kunne smile på andre måder

Anthon satte glasset på bordet i en tig og foldede de lyse kønne hænder og kiggede spørgende på ham. "Hvorfor ønsker De egentlig lige pludselig at tale med mig?" spurgte hun lidt usikkert.
"Ikke fordi jeg ikke ønsker at tale.. det virker bare lidt.. underligt." sagde hun og så derefter på ham igen og fremskød et usselt lille uforstående smil. Hun ville dog ikke sætte noget ubehageligt i gang i ham endnu engang. Hun betragtede ham stille med de isblå øjne og følte at det nu engang var nemmere at se på ham.

Jesper så over på hende og kunne ikke lade være med at smile, han hævede det ene øjebryn af hende "det er ikke fordi jeg vil snakke med dem" sagde han og tænkte på hvordan han skulle sige det, da nogle jo ikke kunne forstå ham da han jo ikke ligefrem kom fra denne tid. han vende sit blik mod hende igen "jeg er høflig.. det skal man være mod sine gæster" sagde han og viste ikke om det gav mening, dog håbede han på at det gjorde da han ikke gad forklare det på andre måder

Anthon havde lyst til at rynke på næsen og gengive hans svar meget sarkastisk, men lod vær.
"Javel, ja." sagde hun og nikkede. Der var vel heller ikke mere i det, selvom hun nu ikke ligefrem følte sig direkte som en gæst i den forstand, men selvfølgelig havde vampyrene andre måder at udtrykke sig på.. Det havde hun dog erfaret.
Hun begyndte stille at røre ved sit lange hår. Lod det falde om skuldrene og flette en lille tot med små hurtige bevægelser.

Jesper sad stille og nikkede langsomt "ja det er rigtigt" sagde han stille og så over på hende, han smilte svagt og viste ikke helt hvad han ellers skulle gøre. han var slet ikke god til sådan nået, at snakke med andre og ville endelig helst undgå det

Anthon nikkede kort. "Det er jeg egentlig taknemmelig over." sagde hun meget stille og rettede blikket på ham igen med et køligt overblik, trods hendes lettere ulmende humør.
Det kunne ha været så meget værre, så hun var egentlig glad nok for at han i det mindste behandlede hende okay rent verbalt.
Det var han jo sikkert ligeglad med, men alligevel.