But my smile still stay on.. //Jesper//

"Rør mig ikke!" råbte hun da han endelid kom hende nærmere. Hun prøvede at vende sig væk fra hans tag i kæben, men det lod ikke til at lykkedes. Hun mærkede hans slikken hen over hendes hud og mærkede et kuldegys skyde sig igennem hendes rygrad og ud i kroppen, som vand der bredte sig. "Hold op!"
Der kom små rystelser fra hende hver gang han bed medførende hende lukke de glasklare øjne i en tid og derefter skule ondt på ham. Hun mærkede en upålidelig rødmen brede sig over hendes kinder. Om det var arrigskab eller hans pokkers vampyriske tiltrækning, var ikke til at sige på grund af de kolde øjne.

Jesper så på hende og kunne ikke lade være med at smile "syyyyh kære ven" sagde han stille og slikkede blodet væk fra hendes hals, mens han trykkede sig tæt op af hende for at hun ikke skulle rykke sig. han så hende ikke som en pige og tænkte ikke på nået seksuelt, nej.. han så hende som et legetøj, et dyr og ikke mere end det. men alligevel var der nogle der troet at han ville gøre nået mere, men sådan var han ikke. han tænkte kun på blodet som var inde i deres årer "mmh" sagde han da han elskede smagen, han elskede virkelig den søde smag af blod

Anthon forsøgte at sparke fra sig da han nærmede sig igen. Ikke særligt elegant dog. En lidt klodset bevægelse da lænkerne forhintrede hende i at lægge kraft i sparket. Da kunne hun ikke gøre mere. Utroligt hvad der sker når man ikke kan bruge sine hænder. Hun lukkede igen stramt øjnene i da han slikkede hende hen over sin lyse ranke hals. Hun var tavs i en tid. En masse indeklemte formaninger og forsøg på at få ham til at opgive legen bankede på hendes hovedskal, men hendes kæbe ville ikke åbne sig for ordene. Ikke det allermindste lille ord, som Bastard eller Monster.

Jesper slikkede videre på hendes hals "du smager godt" hviskede han ind i hendes øre, han kunne ikke lade være med at give et lille grin fra sig. han slikkede videre på hendes hals for at intet blod skulle gå til spilde, han træk sit hoved lidt tilbage efter et stykke tid og så på hende "mmh.. glad for at du ville se mit sted" sagde han og tog sin tommelfinger ind i munden, for at få blodet væk fra den. han træk den lidt efter ud og lag sit hoved lidt på skrå

//Srry tiden. Min computer er lidt underlig^^//

Anthon sagde ikke noget til hans bemærkning om hendes smag, men lod sig igen skule vredt til ham da han talte til hende endnu engang. "Det er du sikkert! Hvordan skulle du ellers få selskab!" sagde hun skeptisk med kolde øjne imod ham. Patetisk. At holde kvinder fanget mod deres vilje. Han havde sikkert ikke andet at give sig til overhovedet?
Hun gøs kort over hans forhænværende befamling af hendes hals. Et af hendes ømme punkter. Hun kunne ikke fordrage hvis folk hun ville tage afstand til, rørte hendes hals. Alt for imtimt efter hendes mening. "Færdig med at smage!?" sagde hun så med et arrigt udtryk.

Jesper så bare på hende og grinte lidt "nej jeg kan godt få selskab på andre måder, men gider jeg ? nej ikke rigtigt.. hader at havde nogen at snakke med" sagde han og gik hen og satte sig på sin stol, han så bare på hende og kunne godt lide at havde sin smagt. den dejlige magt over andre "ja for nu, men sener måske vil jeg havde mere" sagde han og kunne ikke lade være med at grine af det

Anthon skulede hen til ham. Senere? Hvor meget senere havde han tiltænkt hende? Havde han tænkt sig at beholde hende hernede indtil hun var fuldkommen tør for blod eller hvad? Anthon gøs og lod sig stille sætte sig halvt ned på knæene igen. Hun var igen stille i en tid. Opslugt af sin fysiske svaghed og hendes tanker om at komme væk. Hun bevægede derefter blikket hen på ham og kiggede på ham med en blanding af en udmattet og en neutral udtoning. Selve frygten havde aftaget sig en smule. Hun bøjede kort hovedet så det lange stadig glatte bløde hår faldt ned over skuldrene i et silkelignende fald. Hun sukkede opgivende og rettede sig op igen.

Jesper så bare på hende og elskede at se folk sådan, han kunne ikke lade være med at smile og lag sit hoved lidt på skrå "hvis du skulle dø... hvordan ville du så gerne dø ?" spurgte han om og kørte sine fingerespidse igennem sit hår, han lag sine arme derefter på sine knæ og kunne ikke lade være med at give et lille grin fra sig

Hun skulede endnu engang til ham. Han nød virkelig hendes elendighed?
"Naturligt." sagde hun så og nærmest spyttede det ud. "Af alderdom og mens jeg sover." sagde hun tilføjende og vendte stædigt blikket hen i den anden ende af det blodstinkende torturrum. Hun så sig lidt omkring derinde og følte sig alligevel på sin vis heldig over der ikke var brugt andre af de modbydelige redskaber. Hun rystede kort på hovedet.
Kunne hun overhovedet dø af alderdom?

Jesper så på hende og grinte "ligesom alle andre ønsker, men hvorfor ikke dø når man kan ? dø ingen mad er kørt ned ?" sagde han og blev bare siddende og så på hende, tankerne om at dræbe nogen kørte rundt i hans hoved og det kunne han virkelig godt lide at tænke på

"Fordi jeg ikke springer over hvor gærret er lavest." sagde hun så og ventede lidt med at se på ham igen. "Jeg har ting jeg skal gøre inden min død. Noget som i udøde nok ikke sætter højt." sagde hun og rettede de blå øjne imod hende. "Måske ser du og dit ego ikke at jeg er andet end blot et byttedyr, og meget vel ender jeg sådan..." sagde hun med et koldt blik. "..men du er ikke forudbestemt til at være den der bliver mit endelige." sagde hun sandfærdigt og målfast.

Jesper så over på hende og lyttede på hvad hun sagde, han kunne ikke lade være med at smile. og fjernede ikke sit blik fra hende "som om" sagde han og rejste sig op og gad endelig ikke høre på det mere "lad os lege lidt" sagde han og grinte og gik hen til sit bord

Anthon betragtede bordet i en tid.. "Ellers mange tak!" sagde hun skarpt og vendte blikket den anden vej. Hun så stille ud i rummet, selvom det ikke rigtig behagede hende.. lod som om hun kiggede på noget som var mere interessant end ham.
Hun sukkede kort og lod blikket falde i en tid. Hun afprøvede endnu engang styrken i lænkerne ved at prøvetage et skridt forud. Intet gav sig. Pokker ta middelalderlig byggestil!

Jesper grinte af hende "men nu har jeg ikke sagt at de må bestemme om vi skal eller ikke" sagde han og så kort over på hende, inden han prøvede at bestemme hvad han ville bruge på hende. han tog et stik og satte det i en stikkontakt, inden han gik hen til hende med den. man kunne se at strømmen røg ud af den, Jesper fik dog ikke stød da han holde i gummi'et. han så på hende og trykke den mod hendes mave

Anthon kiggede først undrende på stødet deri. Hendes chance! Strømmen rørte hende og lod med det samme til at antænde en hel flora af elektrisitet om hende. Energi. Hjertebanken. Hun kiggede vredt imod ham. "Det var ikke det klogeste at gøre." sagde hun. Energien voksede ud af ingentign fra hendes ny metalliske sølvfarvede øjne. Lyn og farverige ladninger bevægede sig rundt i hele rummet. Nogle få brændbare ting derinde blev antændt af højspændingen. *Perfekt.. energi nok til lænkerne!* tænkte hun og lod blikket flakke op imod håndjernene. De lod til at smelte og smyg sig om hendes smukke hænder og bevæge sig ned af armen. Frihed! Mere eller mindre. Men hvad med ham? Hun bakkede et par hurtige skridt væk.

Jesper snerrede af hende da hun, han tog hurtigt fat i halsen på hende og skubbede hende op af væggen "de spiller ikke så let fra mig, hvis jeg så skal jagte dem hele livet" sagde han og grinte lidt og slikkede hende op af kinden

Anthon tog fat om hans arme med et vredt blik. Lod ham få en del af det heftige stød. Måske var det ikke fatalt for en vampyr, men det var dog i stand til at slå et menneske ihjel, så en effekt måtte det da have. Samtidig bevægede metallet på hendes arm op og lod sig sætte fast om hans håndled. Metal plus strøm er lig med højspænding og måske var det akkurat nok til at få ham til at slippe sit tag. Hun skulle ihvertfald handle hurtigt inden energien igen forsvandt.

Jesper mærkede strømmen igennem sin krop, og kæmpede for at holde fast i hende. han kastede hende hurtigt mod en væg for at få hende til at slippe taget, han så efter hende og rystede lidt svagt i kroppen

Anthon mærkede væggen imod sit baghoved og faldt kort sammen på gulvet inden hun forsøgte at rette sig op. En lille stribe rød blod kom til syne fra hendes hårkant. Hun tog sig kort til hovedet og støttede sig imod væggen for at genvinde fodfæste.
Hun fik dog rejst sig og kiggede hen imod ham med et koldt blik. Hendes øjne flakkede kort til døren. Måske hvis hun nåede ud i slottet, men.. hun kendte ikke vejen ud. Hun tog chancen mens hans krop stadig var påvirkeligt af stødet og samtidig manipulerede hun metallet om hans håndled til at smede sig sammen for at købe tid. Hun styrtede imod døren, flåede den op og løb op ad trapperne. Hun mærkede hjertet sidde helt oppe i halsen.

Jesper så ned på sit håndled og rev hurtigt metallet af, han så efter hende og snerrede stort "de slipper aldrig fra mig" snerrede han og og løb hurtigt efter hende, han løb op af trapperne og stoppede ved døren og så tilbage på hende "jeg slipper dem fri når jeg vil.. og jeg er virkelig sur nu" snerrede han og lod sine øjne blive helt hvide, han grinte og lod sig forvandle. bare nogle få sekunder efter stod der en sort puma foran hende, han træk sine klør ud og begynde at gå mod hende mens han blottede sine tænder

Anthon stoppede brat op da hun så hans katteskikkelse foran sig. Hun stod knap 2 meter fra ham og mærkede sin hals brænde efter den tørre energiudladning. Hendes klare blå øjne var panisk forstørrede imens hun forsøgt ubalanceret at træde et skridt tilbage ned ad trappen, for at holde af stand med ham. Hun røstede endnu engang. Det havde hun hele tiden gjort, men nu var det dog mere merkant. Hendes brilliante flugtforsøg var blevet afbrudt katastrofalt. For pokker! Våben? Hvad med hendes våben? Anthon mærkede sig kort på siden efter hun indså at revolveren var på indersiden af hendes jakke, som endnu var i tjenernes besiddelse.

Jesper så på hende med et blik der viste at hun skulle gå tilbage, han blev bare stående og lod sine klør rive lidt i trapperne og havde bestemt ikke tænkt sig at lade hende gå. han gik et skridt tætter på hende, og fjernede ikke sit blik fra hende

Anthon tog endnu et spontant skridt tilbage. Ikke for at overgive sig, nej, men nærmere for ikke at komme i kambolage med det bæsts drabelige kløer. Hun bed sig hårdt i læben imens hun prøvede at gennemtænke situationen. Kamp? Nej. Kam ville ikke gå. Hendes fysiske styrke var intet i forhold til en vampyrs. Slet overhovedet ikke, men hvad kunne man så gøre. Hun fjernede ikke de opspærrede blå øjne fra ham et eneste sekund.

Jesper blottede sine tænder, som var store og han havde slet ikke nået imod at bide hende. de var skarpere end almindelige puma's tænder, de var lige så skarpe som vampyrer's. han slog ud efter hende med den ene pote, og gik nogle flere skridt tætter på hende

Anthon veg endnu et par skridt, men lod sig kort føres ud i offensiv. Hun skød et kort metalfarvet lyn skyde imod ham. Dog var det ikke fatalt, da hendes energi langsomt slippedes op igen. Pokkers til evne. Uduelig!
"Hold dig væk!" fik hun endelig sagt imod ham bare for at prøve at fremstå at hun ikke var bange og ikke havde opgivet endnu. Dog var det kun en facade. Havde hun ikke været så målfast havde hun for længst sat sig på knæ og bedt ham grædende om at lade hende gå, men sådan var det ikke.