But my smile still stay on.. //Jesper//

Jesper så på hende og nikkede og tog sin hat af og kastede den efter Phil, den landede lide på hans hoved. Phil løb hurtigt hen og hang tøjet på plads inden han løb hen for at hente vinen, Jesper så på hende og lag let sin ene hånd på hendes ryg "jeg håber at de kan lide stedet" sagde han og kunne bestemt selv godt lide det, den anden hånd viste han hen til pejsen og til sofa'erne "vil de sidde ned ?" spurgte han om, og vende sit blik mod hendes hals *mmmh.. snart er det snart* tænkte han og hans øjne blev hurtigt brune igen, mens han selv gik over til sofa'erne og blev stående. Da det jo altid var pigerne først, og derfor var det jo hende der skulle sætte sig ned først

Anthon nikkede med et smil. "Ja her er meget.. oprigtigt." sagde hun efter at have tænkt sig over sit sprogvalg. Hun smilede kort og gik stille hen til sofaen og satte sig med en lidt forsigtig bevægelse, som om hun var bange for at ødelægge noget. Det ville hun så nødig. Hun havde erfaret at dyre ting altid var de mest skrøbelige... sikke et spild. Hun vendte de blå øjne hen imod Jesper med et stille smil. "Her er meget smukt. Det må være et hårdt arbejde at vedligeholde alt det." sagde hun og lod blikket falde på en af tjenerne der bevægede sig rundt. Hun lagde hovedet lidt på skrå. Mon de blev behandlet godt?
Anthon kiggede lidt ind i pejsen med et tænkende blik derefter. Ild havde det med at få folk til at få stirrepletter og Anthon var ikke en undtagelse. Hun blev nemt indfanget af de små ting.

Jesper satte sig ned og med det sammen kom Phil, med vinen og to glas "undskyld tiden" sagde han og satte glassene foran dem og hælde lidt op, inden han satte flasken ned og gik ud igen. Jesper tog glassene og rakte hende det ene "skål" sagde han og slog let på glasset med sit, han sad ikke ligefrem langt væk fra hende og heller ikke alt for tæt. Men han sad så der var 30-40 centimer mellem deres hoveder og deres lår rørte hinanden

Anthon kiggede kort på glasset og tog det op i hånden og lod dem ringe imod hinanden i skålen. "Skål." sagde hun ligeså og smilte lidt inden hun forsigtigt nippede til vinen og smagte derpå. Den bitre smag af alkohol og den liflige blanding fra de røde druer. Hun smilte kort. Første gang, for nu, hun smagte det og indtil videre var hun ikke skuffet. Det smagte rent faktisk godt. Hun vendte sine øjne hen imod ham inden hun nippede endnu engang.
"Det smager bedre end jeg havde forestillet mig." sagde hun så med et kønt smil.

Jesper så på hende når hun smagte på det og nikkede, han drak derefter selv lidt. Og skulle være sikker på at det var den rigtige vin, han nikkede så og betragtede farven i sit glas "det er også en god vin" sagde han og kende nogle vine som slet ikke smagte godt, han lag stille en hånd på hendes lår og så dybt ind i hendes øjne. i håb op af hun ikke ville afvise ham, han havde dog heller aldrig prøvet det da det jo næsten var umuligt at afvise en vampyr "man skal bare kende den rigtige vin også smager det fantastisk" sagde han stille og fjernede ikke blikket fra hende

Anthon skulle akkurat til at svare ham, da han rørte hende derefter og kiggede på hende. Hun rødmede kort og rettede sig kort op da det måske lige blev den smule for tæt på. Dog mødte hun stille hans blik. Af en eller anden grund var det lidt svært at kigge væk. Hun smilede lidt usikkert. "Jamen så er det vel en god ting at De er vinkender." sagde hun så. "Selvom jeg ikke har smagt noget at sætte det op imod." sagde hun og prøvede så småt og vride sit blik væk fra hans. Dog uden held. Hun holdt dog formerne selvom hun var lidt usikker på hans nuværende fremtoning. Hvad skulle man mon gøre? Hun ville ikke være uhøflig og nippede endnu engang til vinen for at forblive naturligtudseende.

Jesper så på hende og kunne ikke lade være med at smile "vin er jo altid godt" sagde han og satte sit glas over på bordet, uden at fjerne sit blik fra hende en eneste sekund. han vende på at hun havde drukket lidt og lag sin hånd på hendes kind "de er en smuk pige" sagde han i en charmerende og forførende stemme, han lukkede sine øjne i og lod dem let føre sig hen til hendes. han begynde at kysse hendes læber forsigtigt, det var som om at han var bange for at de skulle gå i stykke. men et var jo slet ikke det

Anthon havde knapt nået at vige mere væk da han allerede var i færd med at kysse hende.. En smule modvilligt kom hun i et øjeblik til at lukke øjnene. *Nej for pokker. Det her skulle jo ikke ske...* tænkte hun lidt panisk inden hun fik en ide. Hun lukkede kort øjnene igen og som et lille gip gik der igennem hendes puls et lille stød op i hendes læber. Hun havde bevæget sig en smule væk uden egentlig at kunne slippe kysset, så nu støttede hun hånden bag så for ikke at vælte fuldkommen. Hun ville gerne slippe men igen. Det føltes som om hendes krop ikke ville bevæge sig.

Jesper mærkede det knap nok, han tog fat i hendes lår og træk hende op på sig "jeg ved jo godt at du vil" hviskede han mod hendes læber, og begynde at kysse dem igen og tog fat i hendes kæbe med sin ene hånd. for at hun ikke skulle få lov til at flytte sit hoved. han nussede hende blidt på låret med den anden hånd og viste at det snart måtte være der hvor hun ikke kunne holde sig tilbage mere

Da blev det for meget. Hun prøvede at fremkvække et: Slip mig!, men var kun i stand til at mumle noget uhørligt da han både holdt fast i hendes kæber og kyssede hende. Hendes øjne begyndte at bevæge sig rundt i rummet. Der måtte være et eller andet af metal herinde. Bare et eller andet!! Trods hendes ellers uskyldige skikkelse havde hun dog en viljestyrke der sagde spar to. Hun var ikke så nem at få lokket ind i vampyrens dødsrus, som mange dog ville gå rundt og tro. Hun bevægede hurtigt sine hænder op og prøvede for gæves at skubbe ham væk fra sig.

Jesper kunne godt mærke at hun prøvede at skubbe ham væk, han grinte lidt af hende og åbnede sine øjne "mærkelig tøs" sagde han i en kærlig tone, han fjernede hende fra sig og tog hendes håndled "kom jeg skal vise dem nået.. de vil komme til at lide det" sagde han og rejste sig op og begynde at gå mod døren og træk hende med sig, han så tilbage på hende og smilte stort. Da han var sikker på at hun ikke ville kunne lide det

Anthon væltede halvvejs for den pludselige frihed. Og så alligevel ikke. Han havde fat i hendes håndled. "Slip mig!" sagde hun vredt og prøvede at frigøre sit håndled. Pokker tage det! Intet uvejr og ingen elektrisitet eller metal. Hvad pokker skulle hun så gøre. Hun forsøgte at stå imod og var egentlig ret stærk for en pige af hendes bygning. Dog var det nu ikke noget i sammenligning for vampyrisk styrke. Det resulterede dog bare i at hun halvt snublede over tæpper og diverse.

Jesper lod som om at han ikke hørte hende, han så ned da hun var ved at falde og lag en hånd rundt livet på hende "pas på hvad de gør" sagde han og kyssede hendes læber i et forsøg på at få hende til at slappe af, han gik ned af trapperne mens tjenerne bare så efter dem "nu sker det igen" sagde den ene til den anden, Jesper var ligeglad og smilte bare "jeg har en overraskelse til dig" sagde han og åbnede en dør, der kom en kraftig duften af blod ud og han træk hende bare med sig ind. Der sad en pige i et bur og stoppede med at græde når hun fik øje på Jesper, som bare var ligeglad med hende. Nu havde han fundet sig et nyt legetøj, han gik hen til væggen og skubbede Anthonia op af den med ryggen først. over hende sad der et par håndjern som ikke var til at rive ud, han satte hendes hænder fast og gik derefter hen og lukkede døren "kan du lide det ?" spurgte han om og gik hen og satte sig på en seng som der var blod pletter på, der var ellers et langt bord med alt hvad man kunne bruge til at skære i. han kørte en hånd igennem sit hår og grinte lidt, mens pigen i buret betragtede ham med et forelsket blik

Anthon måbede chokeret da hun så pigen. Hun var tavs og stirrede vandtro derpå. Hvordan kunne han?! Hun kiggede først på ham igen da hun blev spændt fast. "Du er jo syg!" råbte hun vredt. Hun gippede kort ved lugten af blod. Alt for meget blod. Hun lukkede stramt øjnene i idet hun mærkede det svimlede en smule og åbnede dem igen da hun fik bedre mental styr på det. Hun så på bordet med et foragteligt blik. Kunne hun lide det? "Hvordan skulle nogen dog kunne lide det?!" sagde hun vredt og kiggede derefter hen på den forelskede pige. Hvad pokker? Hvordan kunne hun dog blive tiltrukket af ham i denne scene? "Hvad har du gjort ved hende...?" sagde hun med dirren i stemmen. Hun græd ikke. Det var hvad der var underligt. Men hun rystede tydeligt.

Jesper sad bare på sengen og så sig lidt omkring "nej jeg er ikke syg.. jeg har det faktisk udmærket.. skal jeg hente deres vin ?" spurgte han om og grinte lidt han rejste sig op og tog sine hænder ud til siderne og så sig omkring, han vende dog sit blik mod hende igen "dette er jo et paradis" sagde han og så derefter på pigen og træk på skulderne "hun er et menneske" sagde han og gik hen til buret, han satte sig ned på hug og tog sin hånd til og tog fat i hendes kæbe "hun var min madpakke her over til, og nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre med hende. på et tidspunkt finder jeg ud af det" sagde han og slap hendes kæbe og rejste sig op, han satte sig på buret og betragtede hende "deres forældre skulle lære at opdrage der til at holde jer indenfor" sagde han og lod lidt af hende

"Det skulle dine forældre også!" sagde hun nærmest panisk og kiggede på pigen. Hun prøvede at hive i lænkerne, men ligemeget hjalp det. Hun så derefter hen på ham med et blik, som blandedes mellem vrede og panik. Derefter kiggede hun ned i gulvet under sig. Hun fik det dårligt af atmosfæren og hans modbydelige omtalelse af den pige. Logisk tænkning var nærmest ude af hendes system lige i øjeblikket.
Hun tav kort og kiggede op på håndjernene.. hun prøvede diskret at manipulere det, men det var ikke rent metal og hun var selv mentalt nedkørt lige i øjeblikket. Paraderne nede.

Jesper grinte af hende "de skulle havde læst historien om dette sted, mine forældre eller min far viste mig dette sted og fortalt mig hvad man gør med piger og kvinder. jeg så det selv..." sagde han og slog ud med hænder inden han slog pigen over fingere da hun prøvede at røre ved ham, han rejste sig op og så ned på pigen "du skal ikke røre mig ellers får du ikke nået mad" snerrede han inden han vende sit blik mod Anthonia, han gik hen til hende og klappe hende lidt på kinden "hvad skal vi så gøre med mig" sagde han tænkene og gik hen til bordet og viste ikke helt hvad han skulle bruge

Anthonia ville udnytte øjeblikket og prøvede kort at bide ham da han rørte hende. "Fjern dine blodplettede hænder, vampyr!" sagde hun så med et arrigt blik. Hun så sig kort om og med et mærkede hun noget trykke bag nethinden. Et minde eller noget i den stil. Om et rum ligesom dette.. Hun bed tænderne sammen og så hen på pigen. Hvordan kunne hun dog være så forgabt i ham? Hvad værre er.. ville Anthon selv ende med at miste forstanden på den måde?!
Hun kiggede på hængslerne på pigens bur og begyndte koncentreret at prøve på at få metallet til at knække for åbningen.

Jesper svarede hende ikke og så kort over på hende "har de ikke lært at vi to ikke er dus ?" spurgte han om og tog en kniv i sin hånd og viste den frem til hende "skal vi bruge den eller min evne ?" spurgte han om og kunne ikke lade være med at smile stort, selv om han helst ville bruge sin evne. da han virkelig elskede det og elskede også at høre på folk der skrig af smerten

Anthon kiggede vredt på ham. "Jeg vil blæse på manerer!" Hun tav da hun så kniven og prøvede igen at ruske i lænkerne. Havde hun været tættere på ham havde hun spyttet ham i ansigtet, men det var ikke rigtigt til nu. "Overrask mig!" sagde hun bittert. Lige nu var der bare lutter foragt i hendes øjne. Ikke nogen frygt var til at se igennem de kolde, nærmest stikkende blå øjne. Hun var dog bange. Og så i den grad. Hendes ben rystede under hende og var det ikke for lænkerne var hun forlængst faldet og mistet bevidstheden af alene mental udmattelse.


//Må logge. svarer i morgen//

Jesper så på hende og rystede på hovedet "det er derfor sådan nogle tøsser som i skal havde tæsk" sagde han og vende sit blik mod kniven og lag den ned "det er du selv om" sagde han og tog sin hånd op i luften "skal nok prøve på at ikke tage det hele" sagde han og holde sin hånd mod hende som om han havde en bold i den, han så skift på hende og blodet begynde at komme ud af huden af hende og samlede sig i en kugle i luften. han tog så meget at boblen var på størrelse med en tennisbold

Anthon kiggede hadefuldt på ham. Hvad havde han tænkt sig? I selv samme øjeblik mærkede hun den smertefulde stikken af hendes blod der banede sig vej igennem hendes hud. Hun gispede smertefuldt og klemte øjnene tæt sammen. Hun skreg ikke. Hun ville ikke skrige. Han ville bare kunne lide det, men indeni skreg hun og hendes hjerte slog et slag over sig. Anthon mistede fodfæstet og kunne akkurat sidde halvt på sine knæ på grund af lænkernes længde. Smertetårer løb ned over hendes kinder af lutter smertespænding og mental modstand. Da det fortog sig den smule åbnede hun øjnene igen og kiggede ned i gulvet. Hun prøvede kort at få sine ben til at støde imod gulvet og rejse sig, men hun var lige nu ikke i stand til at bevæge sig yderligere..

Jesper så hen på sin boble og fik den komme hen til ham, han tænkte slet ikke på at hun nu var der. nej han var besat af blodet, han dyppede et finger ned i boblen og træk den efter ud og der var fuld med blod. han grinte lidt og slikkede sit finger rent "mmh" sagde han og elskede denne smag så meget, han gik hen og satte sig på en stol mens boblen fulgte efter ham "så smukt.. min egen skat" sagde han og så på boblen, han så bare på den og hans øjne blev hvide i det og det lignede at han var blind. blodet begynde at blive helt mørkt i det og næsten sort, han vende sit blik mod hende og vende sin håndflade mod hende og fik blodet til at flyve i højkraft mod hendes mave

Anthon vred sig kort da blodet blev sendt voldsomt tilbage. Hun gippede kort, som om et lyn skød igennem hende inden hun trak vejret tungt og løftede blikket hen og så på ham..
Hun fik endelig løftet knæet og stødt imod gulvet for så at rejse sig med en vaklen. Det gjorde for ondt i håndleddene at hænge sådan og det ville bare stoppe den nu svage blodtilførsel. "Du er modbydelig!" sagde hun hæst derefter med et koldt foragtende blik imod ham, dog svagt som hendes krop formodede at påvirke. Hun plantrede ham egentlig ikke for at drikke sit blod. Han skulle vel leve, men det var en modbydelig måde han førte det ud i livet på.

Jesper høre hvad hun sagde og blottede sine tænder i et smil, ja han elskede virkelig at få det at vide "taaak frøken" sagde han og rejste sig op, han gik med elegante skridt over til hende. han tog fat i hendes kæbe og så på hendes ansigt "men du skal ikke komme og sige at du ikke fortjener det" hviskede han og viste at ingen kunne være det perfekte engle barn, nej man måtte havde lavet et eller andet i livet. han træk hendes hoved over til den ene side og så ned på hendes hals "Blodet kommer til at flyde ud på gulvet" hviskede han og slikkede hende over halsen for at finde det rigtige sted, hun skulle dog ikke slikke så let så han satte sine tænder ned hende et par gange og aldrig det samme sted. han betragtede blodet der løb ned af hans tommelfinger