But my smile still stay on.. //Jesper//

Jesper snerrede af hende da hun skød stød efter ham, men det fik ham bare til at blive mere sur og han slog ud efter hende igen. og rakte hende på benet, han træk sin pote til sig igen og så koldt på hende. og viste at det var sidste advarsel inden han hoppede på hende

Anthon mærkede huden på sit ben bliver synderrevet og hun faldt ned på knæ med hænderne om det ivrigt blødende sår. Et smertestøn kom fra hende hvorefter hun så op på ham med sammenknæbne læber og desperate øjne. Havde hun tabt.
Den sidste smule elektrist energi forsvandt fra hendes krop idet hendes øjne indtog den normale isblå farve. Hun sukkede opgivende. Halvt forknaplet af smerte og halvt af hen frustration. Hun sagde ikke noget. Kun hendes åndedrag kunne høres idet hun bøjede nakken.

Jesper så på hende og smilte lykkeligt inde i, han rejste sig op og blev sig selv igen "har de så tænkt dem at høre efter ?" spurgte han om og tog fat i hendes hår og træk hende med sig, han så ikke tilbage på hende og slap hende bare midt på gulvet. han lod sig glide ned på knæ og så ned på hendes ben "mmh.. de dufter godt" sagde han og tog fat i hendes ben og lag den i sit skød

Anthon gjorde knap modstand denne gang da han tog fat i hendes hår. Ventede bare på at han slap hende, hvilket han gjorde imod det hårde gulv. Hun lå på siden og kiggede let ud i rummet, hvorefter han nævnte hendes duft igen. Hun mærkede ham tage fat i hendes ben og kneb derefter øjnene tæt sammen. Få det overstået!!
Helt instinktmessigt forsøgte hun at trække benet til sig, hvilket ikke var det allermest kraftfulde forsøg.

Jesper så kort over på hendes ansigt, han bøjede sig ned og begynde at slikke sårene på hendes ben "næste gang så vent med at flygte, til de ved at de kan gå" sagde han stille mod hendes ben og slikkede hende let videre på benet, for at få blodet til ikke at gå til spilde også få sin tørst overstået. selv om han bare spiste det fordi det smagte godt

Anthon klemte hænderne hårdt sammen idet han slikkede på det svidende sår. Pokkers.
Han havde jo for pokker ret i hvad han sagde? Hun kunne ikke gå på den måde, hvilket nok lå til hans fordømte fordel. En fysisk flygtplan var indtil videre afspærret af såret.
Hun sukkede opgivende og lod panden støde let imod gulvet. Hvad skulle hun kunne gøre nu?
Hun kiggede igen på ham af lutter foragt, men sagde ikke noget.

Jesper slikkede på det til blodet stoppede, derefter skubbede han hendes ben væk fra sig "næste gang kan det gå slemmer til" sagde han og rejste sig op og gik et par skridt væk fra hende, han lag sine arme om bag på ryggen og fjernede ikke sit blik fra hende "næste gange så gør jeg dig måske mere fortræd" sagde han og kunne ikke lade være med at smile stort og koldt

Anthon lod endelig sin tavshed brydes idet hun forsøgte at sætte sig halvt op og tog sig kort til såret. "De nyder virkelig det her, ikke?" sagde hun bittert og fik sig endelig sat helt op.
"Næste gang..." mumlede hun og lagde armene om sig selv som om hun frøs. Hun så op på ham med et underkastet blik. Opgivende.. faldet.
Så.. en næste gang var altså ikke en mulighed. Hun sukkede og bøjede underkastet sit hoved.

Jesper så ned på hende og nikkede bare "ja det gør jeg" sagde han og kunne ikke lade være med at grine, han blev bare stående helt stille og kunne godt lide at se ned på hende. og var sikker på at der måtte være smerte i det

Anthon bevægede igen blikket op på ham med endnu et fysisk såret blik. Tænk at hendes aften var endt på denne måde.. og hvordan de næste aftener ikke ville blive? Én lang fangelej for ham eller hvad? Hun så kort ned på sit sårede ben. Alt han tænkte på var vel blod og guld. Hvorfor skulle det dog også overraske hende, og hvorfor var hun dum nok til at lade sig lokke ind i hans slot? Hun så på ham igen.
Koldt had. "Fint." sagde hun så og kiggede igen ned.

Jesper blev bare stående og smilte til hende "er de sulten ?" spurgte han om og lag sit hoved på skrå og kunne ikke lade være med at grine, han gik hen og satte sig på en stol og så bare på hende uden at sige mere. han kunne ikke lade være med at grine af hende

Anthon kiggede undrende på ham. Sult talte han om sult nu? Hun tav kort og mærkede på sin mave. Egentlig havde hun overhovedet ikke spist i dag, men så igen. Der lå sikkert noget lummert under hans spørgsmål.
"Hvis jeg siger ja, er det så bare for at se mig sulte eller fordi du rent faktisk spørger alvorligt om det?" sagde hun lidt hæst og sænkede opgivende skuldrene. Han var virkelig skadefro, huh? Men ja.. sulten. For pokker ja.

Jesper så over på hende og så sig kort omkring, han hævede det ene øjebryn af hende "jeg spørger om de har lyst til nået mad ?" sagde han og rejste sig op og gik hen til hende, han rakte sin hånd ned til hende og smilte til hende.

Anthon kiggede tøvende på ham og ned på hans hånd.. Efter alt det tog han sig overhovedet af at hun var sulten. Hun sukkede og nikkede derefter. "Ja det har jeg." sagde hun opgivende inden hun forsigtigt tog hans hånd. Dog havde hun ikke tænkt sig at falde for den venlige attitude han nu havde smurgt sig på.
Hun ville dog være på vagt, men ligenu, fandt hun mad vigtigst..

Jesper nikkede og hjalp hende op og stå, han lag en arm om hende for at være sikker på at hun ikke ville falde. mens han gik op ud af den og videre op af trapperne "jamen så skal de jo havde nået mad" sagde han og gik videre hen til en dør og åbnede den til en flot spisestue, han gik hen til en stol og gav spil på hende "sådan" sagde han og holde stolen for hende

Anthon mærkede kort hans stærke arm omkring hende og følte sig pludselig umindelig lille i forhold til ham. Hun sagde ikke noget på vejen op ad trappen og heller ikke da han åbnede til stuen, trods hun måbede lidt over overdådigheden. Hun formåede at holde sig oprejst da han slap hende og satte sig stille på stolen. I starten uden en lyd. Hun tav. Trods havde hun nok aldrig mødt nogen som ham.. og hun mente ikke positivt, men.. alligevel ville det vel være på sin plads at give ham et usselt lille...
"Tak.."

Jesper skubbede stolen lidt ind, han gik derefter hende og satte sig for enden på sin helt egen plads. han satte sine albuer ned i bordet og flettede sine fingere, han lag derefter sin hage ned mod sine hænder "håber de er sulten" sagde han og svarede ikke, lidt efter kom Phil ind med en tallerken med mad. han satte den end foran hende og bukkede en enkel gang "hvad ønsker de at drikke ?" spurgte han om og ventede på hendes svar inden han vende sig mod Jesper, "nej" sagde han da han ikke selv var tørstig

"Det er ligemeget." sagde Anthon og forsøgte sig med et smil til Phil, selvom det dog kom til udtryk ret sørgmodigt. Hun kiggede derefter undersøgende på maden inden hun så hen på Jesper igen. "Du.. øhm.. De er virkelig ikke til at blive klog på." sagde hun så og lod sin gaffel prikke ned i et stykke grøntsag for derefter at tage det i munden.
Hun ville ikke virke for ihærdig, da det ville virke som om hun blot spiste af hånden så at sige.

Jesper så over på hende og kunne ikke lade være med at smile mens Phil gik ud igen, han træk lidt på skulderne og kunne ikke lade være med at grine "jeg er mig selv.." sagde han og ville endelig bare havde hende til at stole på sig, så hun kom igen og derfor han kunne lege mere med hende. ellers var han sikker på at der ikke ville være nået sjovt ved at havde hende i verden

Anthon sukkede og tog endnu et stykke fra gaflen og bed imod det. Hun kiggede nærmest konstant ned i bordet, eller det vil sige at hun ind imellem kiggede op når de talte sammen. Hun fandt det hele både håbløst og akavet på samme tid. Hvordan kunne han være så modsat sig selv på så kort tid? Hun så op på ham efter at have tygget af.
"Det er de vel." sagde hun lidt nedtrykt.

Jesper smilte stort og nikkede "ja det er jo lige det jeg er" sagde han bare og køre sine fingere kort igennem sit hår, mens han bare så på hende mens hun spiste "smager det godt ?" spurgte han høfligt op og kunne mærke at han faktisk ville havde mere af hende blod, men det ville han ikke havde nu. det ville han vente med, til sener eller en anden gang

Hun så på ham igen og nikkede stille, stadig tænkende om dette blot var en facade af hans.. "Ja det smager godt." sagde hun stille bekræftende og tog endnu en rolig bid. Trods hun var sulten føltes det ikke naturligt at spise foran ham imens han muligvis lagde skumle planer med hende. hun sukkede kort og opgav yderligere at finde grund til hans pludselige strygen med hårene.

Jesper blev bare ved med at se på hende og nikkede "det lyder godt.. ellers måtte jeg lige snakke med mine kokke" sagde han og så på hende med sine flotte brune øjne, som viste at han var i godt humør. han lod sin tungespidst kort fugte sine læber, mens tanken om hvad han skulle stille op med hende kørte rundt inde i hans hoved

Anthon tog en sidste bid og kiggede igen på Jesper. Mødte hans brune øjne med sine egne klasklare blå. Trods hendes humør at være, var hendes blik dog ligeså klart og lysende som altid. Det var det eneste der forhindrede hende i at virke mørk. Det og hendes smil, men smilet havde fløjet sig en tur, så nu virkede hun mere som sin egen virkelige modsætning.
"Hvor mange har du gjort det her ved?" spurgte hun så med blikket ned i bordet..
eller rettere.. Hvor mange havde han knækket?

Jesper så på hende og træk lidt på skulderne "ikke særlig meget" sagde han og vende kort sit blik væk fra hende, inden han vende det hurtigt tilbage igen "vil de gerne havde nået dessert ??" spurgte han høfligt om og blev bare siddende på samme måde, og ville blive lidt overrasket hvis hun ikke kom tilbage til ham. selv om han så bare ville jagte hende hvis hun ikke kom tilbage