Fuldmånen (Ting-chan)

En lille suk hørtes "Men, vil bare se ham engang, holde om ham... Bare tale til ham igen. Jeg leder og leder forgæves, derfor har ensomheden taget bo i mig. Jeg har mistet kærligheden" det var tæt på at hendes stemme knækkede over. "Jeg savner ham så meget" hvisked ehun trist, men ingen tåre kom frem. Hun holde det inde. Hun rejste sig op og havde hoved nu ved hans bryst og holde ham ind til sig.

//skal spise, sees sener//

Al lyttede til hvad hun sagde. Meget af det hun sagde, kunne han selv genkende ensomheden bode også i ham. "jeg forstår hvordan du har det men du må ikke lade en person ødelægge hele dit liv du har en fremtid foran sig tænk ikke på fortiden med på fremtiden en dag vil han måske åbne sine øjne for dig" sagde Al og lag sine hænder trøstende om hende

Hun var stille et øjeblik og skubbede ham blidt væk og så på ham med tomme øjne, hendes gyldne brune øjne så matte ud "Vil det sige du også har været alene og ensom..." spurgte hun lidt og så på ham, hun kunne ikke forstå det, han virkede da meget social.

"mh (ja) men jeg ser på de lyse sider som er og bliver ved med at smile det ville mine forældre ha ønsket " Forklarede Al "mine forælre er døde de døde i en brand, som jeg forusagede da jeg lærte mine krafter at, kende. Jeg kunne ike kontrolere dem, og ja.. efter det snakkede min storebror ikke til mig. Han vil ikke engang se på mig, jeg er luft i hans verden og min onkel han.. er ikke den flikeste i verden" sagde Al hans stemme blev trist da han fortalte det, men da han nævte hans onkel blev hans stemme, bange og tynd han virkede.. bange for onklen "men det er en anden historie" han var enligikke social normalt det var bare når han så nogle han fandt intrasant snakkede han med dem.

Hun rejste sig op og uldrede blidt i hans hår og så forpint ud "det gøre mig ond, din bror minder meget om min far...." hun så på ham og så ned. Hun kunne ikke se ind i andres folk, uden at se ned. "Men er du ikek alene nu...?" spurgte hun

"alene og alene er jeg vel ikke jeg føler mig bare ensom siden de ikke snakker til mig jeg har også en lillesøster hun er den eneste der snakker til mig men hun er sjældent hjemme" sagde Al og sukkede dybt "vis du vil kan du komme med hjem det er ikke langt herfra alsår kun vis du vil de er ikke onde imod gæster eller noget"

Hun smilede og ulrede hans hår mere "det var da godt... Godt du at sådan en søster" smilede hun og stoppede med at uldre hans hår og så mærkeligt ud. Så tæt på, hendes hoved mod hans. Hun sprang to skridt tilbage og så ned. Hun mærkede hun fik varmen i kinderne *Hvad var det..?* tænkte hun og holde den ene hånd på sin kind og sagde "ja, jeg vil godt se hvor du bor" mumlede hun

"hendes navn er Aya" sagde Al med et smil. Han havde ikke noget imod hun uglede hans hår det så alligevel uglet ud i forvejen xD. Det gik op for ham hvor tæt op hun enlig var han blev rød i hovedet og vende sig hurtig om med ryggen imod hende "d-det er den her vej " stammede han og begyndte at gå

Hun gik med, men så ned ad.. Hun gik i raske skridt, men gik for hurtigt og stød blidt ind i ham. Hun havde lyst til at gøre noget ved ham, men det var jo ikke hans skyld hun stød ind i ham. Det var hendes egen skyld. Hun gik hurtigt ved siden af ham og gik med hans tempo *Roligt, han er ok flink. Lad være med at være kloset* tænkte hun og mærkede sin kind igen. Hvad var det..?

Al var ved at falde forover da hun gik ind i han men han nåede lige at holde balancen. Hans hjerte hamrede ikke over at han var ved at snuple men han havde en mærkelig følse inden i sig. Den var varm og behalig hvilke efter hans mening var en god følse han smilte lidt til sig selv og gik stadig efter lidt tid kom de til en stor villa dog var det lidt gammeldags og lignede lidt et slot eller noget lingende fra et eventyr

Hun spærrede øjnene op, som en nusgerrig ræve unge, hendes gyldne brune øjne kunne ses "wooow flot" sagde hun og kunne ikke lave være med at smile over villaen. Men var han alene hjemme, et smil blev kækt "er du alene hjemme..?" spurgte hun lidt og så væk.

"hmm det ved jeg ikke har ingen idè det kunne være der var nogle hjemme det for vi jo at se når vi kommer der ind" sagde han og smilte. Han gik igennem den gamle knirkende port og ind i forhaven der var mange blomster det var nok inrettet af en kvinde som elskede blomster og eventyr "min tante designede stedet her " sagde han

Hun gik hen til blomsterne og bukkede sig, hun mindede meget om en lille ræveunge og bare så de blomster med inponerret intryk. "Woowo hun må være så kreativt" sagd ehun og håbede der ikke var nogen i huset. Et kækt smil plantede i hendes smil.

"du ligner en ræv" sagde Al og grinte. En pige kom løbende ud af huset hun så ud til at ha travlt hun havde en fin hvid kjole på og kulsort hår som Al og mørkeblå øjne (skrev en fejl tidliger Al har grønne øjne ikke mørkeblå) "Aya?" spurte Al spørgene og hun stoppede foran ham "undskyld Rokujo skal skynde mig" sagde hun og løb videre, da hun løb videre rettede hun blikket imod Chan med et undrende blik, men løb videre. Rokujo er Al's mellemnavn ingen i hans familie kalde Al ved hans fornavn ikke efter ulykken.

Hun så på pigen og smilede til hende "Du må være Aya, niaho med dig" sagd ehun venligt og så på Al *øvs, vi er ikke alene, skidt pyt* tænkte hun og så på blomsterne med store intreserre.

Aya nåede ikke at hilse "min onkel er i england og min storebror er nok over hos hans venner og på arbejde så det ser ud til vi er alene hjemme" sagde Al og kiggede på det store hus "Aya er en pianist vores familie er for det meste berømte for vores musik ikke fordi vi er berømte som sådan men vi bliver oplært i at spiller instrumenter jeg spiller violin , Aya piano og Yoite, min storebror spiller cello, men vi er ikke overdrevet musik gale vi kan bare godt lide at være god til noget andre ikke er" sagde han "skal vi gå inden for??" spurte Al og smilte

Hun smilede "så har din søster og jeg noget tilfælles, jeg spiller på klaver, violin og fløjte" sagde hun og grinede, tænk en gang. Hun spillede næsten det sammen som dem og hun rejste sig op "Jeg kommer" sagd ehun kækt og gik. Hun vidste ikke hvad hun havde gang i, men noget inde i hende ville have noget..?`

//skal logge, ses i morgen ^^//

Al smilte kækt og gik inden for da han åbnede døren og genlyden kom i det tomme hus der vvar mange protrættet og billeder hængende Al gik videre og op af en masse trapper. Al gabte kort og nåede til hans værelse det var meget hvidt

Hun fylgte efter ham, imens hun så tilbge mod hans søster. Hvor skulle hun hen... Hun gik op ad trapperne og så på Al's værelse, hun havde store øjne. "Hold da op, hvor hvidt" hviskede hun og betragte hans værelse... Hun gik hen til vinduet og så haven, det her var jo luksus. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Hun var sikket mundlam nu.

"I Know for hvidt det gør lidt ondt i mine øjne men min onkel er en meget fornem person så det skal alt sammen være hvide ting i hans hus " sagde Al og sukkede lidt han havde ikke noget imod farven hvid men vægende var hvide, sengetøjet, gadinerne, møblerne og derfor lidt skrap for al's natte syn men lidt efter man vende sig hurtigt til det Al smilte og gik hen til vinduet og kiggede ud på haven

Hun så på hans værelse over skuldrene og smilede "jeg syntes dit værelse er bedårene, men hmmm hvis jeg sov her inde, ville dette værelse være beskidt igen... Hvidt kommer jeg til at gøre beskidt" grinede hun og hun opdaget han også stod ved vinduet. Hun smilede forsig og så ud mod haven "men flot udsigt du har. Ud til haven.. Smukt" mumlede hun

"der er et gæste værelse så du kan jo sove der inde " sagde Al og smilte "ja det er rigtig nok, men om vinteren er det nu ikke så hyggeligt" forklarede han og tænkte på de visne rosenbuske og træer. det var nu mere uhyggeligt og lignede noget fra en gyser film. "hvor bor du da???" apurte han

*Hvor bor du da* Sætningen genlød i hendes hoved... Skulle hun lyve eller sige sandheden. På hendes perle kunne man se sveddråberne "Uhm jeg bor i en...." *Nej jeg jeg kan ikke* tænkte hun "Stort hus... Ja en villa bare mindre end din" sagde hun med et smil..... *Neeeeeej...!! Hvorfor lige en Villa, åh nej* tænkte hun og så væk... Skulle hun virkelig sige hvor hun boet henne...

//Hahaha hvor jeg dog skriver... I stedet for perle så pande... På hendes pande kunne man se sveddråber.//