Fuldmånen (Ting-chan)

" En villa? hvor hyggeligt den må jeg besøge på et tidpunkt" sagde han og grinte. Han havde travlt med at kigge på et billed af hans lille søster. Eller der var mange billeder men det han kiggede på imens hun snakkede var det af hans lillesøster. "Hvornår kan jeg besøge villaen?" spurte Al og vente sig om med et smil.

Hun betragte billede og hun så ned "ej, du må ikke grine men... Jeg bor, eller rettere sagt sover i en Domkirke..." sagde hun og så ned.. Pinligt, selvfølgelig kunne hun da ikke lyve foran ham. Han skal for sandheden af vide. Hun så lidt på ham hvad han ville gøre..

//Undskyld jeg ikke har været på Al, men jeg skulle på klasse tur i fire dage.. Jeg er tilbage ^^//

// har haft lidt travlt men er på nu igen xD//

"domkirken?? hvorfor i alverden det? har du ikke et hjem?" spurrte han og grinte ikke. Han så alvorlig ud, han var jo også bekymret. Alle havde ret til at ha et hjem "desuden er du en dæmon er det ikke lidt mærkeligt at sove i en kirke?" spurte han og smilte. Han mente ikke noget ond med det. Det var bare sjovt at tænke på

Hun fik små røde strege "Om, jeg jeg er jo ikke som de andre demoner" stammede hun genert og satte sig på gulvet "Jeg ved ikke hvorfor. Men kirken, den giver mig ro... Forstår du. Hver midnat, præcis.! spiller jeg enten på oglet eller klaveret" sagde hun og lukkede øjnene "Demoner med en le, syntes at jeg er en mærkelig demon. Tros alt at min far er 'Manden med leen' eller rettere sagt selvest 'Døden' Forstår du, jeg er ikke som dem, heller ikke som min mor" hun åbnede øjnene og så på ham.

"Der er ikke noget galt i det alle er som de er selvom jeg er en ilddæmon dræber jeg heller ikke folk eller er ond og modbydlig " sagde han og lag hånden på hendes hovede og begyndte at ugle hendes hår "så tænk ikke så meget på det, kirken gir ro og alle er som de er " sagde han med et smil

Hun så op på ham. Et lille smil kom frem "du du har ret"
sagde hun stille og rejste sig op og vendte sig mod ham
"Dine ord rammer mig dybt. Tak" sagde hun glad og bukkede for ham..

"ramte dig dybt? det er da godt at høre men enlig siger jeg bare min mening" sagde Al og smilte. Han var udmattet inden i , udmattet af livet lange spørgsmål som 'hvorfor kan folk ikke accepter hinanden' men det han tænkte mest over var 'hvorfor kan han ikke lide mig, jeg gjorder noget forkert men hvorfor vil du ikke tilgive mig' det spørsmål var rigtig til hans elskede bror som ikke engang ville tale til ham. Problemer, problemer , alle har dem men Al vile bare være fra for det hele han ville bare leve et fredeligt liv.

Hun så lidt på ham. Hendes gyldne brune øjne mindede lidt om en nusgerrig ræve øjne "Al..?" spurgte hun og satte sig med et bump på gulvet "Er du ok.. Det er ikke godt at tænke for meget, at du ved det" sagde hun bekymret. Hun så hurtigt mod klaveret, hvor hendes sorte le havde listede sit derhen. Den lænede sig på klaveret og et smil kom frem på Ting læber. Hun lænede sig på Allen's seng "Uhm vil du ikke uhm spille lidt for mig, på din klaver" spurgte hun barnligt og smilede kært. Hun elskede klaver, i hvert fald dens toner.

"undskyld, det er en vane jeg tænker mere end jeg snakker" sagde han og slog sig blidt i hovedet imens han grinte. Han kunne ikke lide når andre bekymrede sig om ham, det behøvede de jo ikke. "spille? umm jeg tror jeg er bedet til at spille violin men jeg kan da prøve " sagde Al og satte sig på en stol foran klaveret. Han kunne dog stadig huske en melodig han lærte da han var lille.


// https://www.youtube.com/watch?v=9ztO0oKGDOI&feature=related //

Hun nikkede det han sagde og hørte han skulle til at spille. Da de første toner lød, faldt hendes hoved bagover, så hendes kind ramte fladt på sengens overflade, hun lyttede, men det lignede mest at hun sov. Hun lyttede meget og prøvede at finde ud af hvordan melodien var. Den var søgeligt men smuk. Hun nyd tonerne, den blide tryk og lyd. Det berolige hende.

Al stoppede da sangen var færdig "hvad med dig vil du ikke også spille et lille stykke?" spurte Al og kiggede på Ting chan som lå ned. Først var han lidt i tvivl om hun sov men lidt efter gik det op for han hun stadig var vågen. Døren gik op neden uden og fodtrin gik op af trappen. Døren til Al's værelse åbnede sig , en høj ung mand kom ind af døren han havde samme mørke hår som Al og tågede grå øjne. Han gik hen til Al og rakte ham en sedl og kiggede hurtigt på det nye ansigt (ting chan) han sagde dog ikke noget han gik bare bagefter. Al's øjne fulgte ham tilbage til døren og først da han var gået kiggede han på sedlen og læste den.

Ting chan hørte godt nok nogen kom ind. Men fik sådan en lille drilsk fornemmelse og forblev hvor hun var, uden at åbne øjne. Da hun hørte at personen gik åbnede hun langsom øjnene og så på Al "Hmm, hvem var det og hvad er det for et bred" spurgte hun stille, hun mærkede en lille gab kom frem, men også en bekymring, hvad det var for et brev. Hun prøvede se et tegn på Allen, men entet tegn kunne ses fra hans ansigt. Bare der ikke stod noget dårligt.