you must be crazy? - Niklaus XXX

Han nikkede. "Okay Harry." mumlede han for sig selv. Egentlig kunne hans navn jo havde været lige meget, men det er altid godt at kende det. "Jeg vil havde at du bliver min slave." sagde han, og var seriøs med det. "Mit eget personlige legetøj." hans øjne strålede ved tanken om Harry som sit personlige legetøj. "Mine regler er meget simple.
1: Altid adlyd mine ordre.
2: Du skal altid tiltale mig som Herre, og du skal altid sige Herre når du snakker til mig.
3: Du skal altid spørge om tilladelse til at snakke til mig hvis du vil sige noget.
4: intet undertøj er tilladt.
5: Du skal altid huske at takke mig for det jeg gør mod dig. Hvis jeg pisker dig, tak mig efter hvert slag, eller hvis du kommer, så skal du altid huske at takke mig for det.
6: Når du bliver pisket, skal du huske at tælle hvert slag du får, og sige tak derefter. Glemmer du dette, får du dobbelt så mange slag."
Sagde han og så lige på Harry.

denne fyr var virkelig noget for sig selv. Slave? okay hvad årstal var vi lige i? Hvorfor troede denne fyr at han bare kunne gøre Harry Til sin slave. Hvad var det i ham der fik ham til at tro at Harry villigt ville gå med til det her?

Han løftede et øjenbryn da han hørte reglerne. Herre?.... Takke ham?...spørge ham om tilladelse? Ville det ikke være nemmere bare at dræbe ham med det samme?
Harry sukkede lidt opgivende "Sikke nogle regler du har dig..." Han vende blikket mod Niklaus "Jeg er desværre nød til at skuffe dig... jeg har allerede en Herre... og han ville aldrig slå mig med en pisk" sagde han. Han hentydet klart til gud, selvom Harry ikke regnede med gud, så troede han stadig på ham.
Denne fyr?.... Han var blot en person der ikke havde fået nok kærlighed i sit liv.

Harry stod lidt "Slå bare lys hvis du lyster... det ændre ingen ting" brummede han for sig selv. Han havde ikke tænkt sig at leve under disse forhold. Ikke frivilligt i hverfald

Han var godt klar over, at Harry nok ikke vil gå med til det her frivilligt, men hvad så? Niklaus regnede med, at han nok godt kunne få noget ud af det alligevel. Han kunne godt se, at Harry ikke var med på de her regler han havde. "Du har allerede en herre? Hm, det gør skam intet, for du er min nu." svarede han med et bredt smil. Han høre godt det han sagde, at det ikke vil hjælpe noget at slå ham, men at han bare kunne slå løs. "Hvis du insistere på det" lød svaret, og Niklaus gav ham et hårdt slag på ryggen. "Gad vide om du vil kunne holde til 1000 slag?" mumlede han for sig selv, og hans øjne lyste af lyst. Han svang igen pisken, og gav Harry 1000 slag på ryggen, og så på ham imens. Det var begyndt at bløde efter de slag, men Niklaus var ikke sikker på det var godt nok endnu. Han havde lyst til at tage Harry med magt lige nu, og få stillet sine egne lyster på den måde da han var blevet temmelig liderlig over det her. Roligt lagde han pisken fra sig, og gik over til Harry og så ham lige ind i øjnene. Langsomt lod han sin hånd kærtegne Harrys kind. "Har virkelig lyst til bare at tage dig lige nu." mumlede han imens, og så ned at hans krop, inden han igen så ham ind i øjnene.

Harry så på ham da han sagde at det ikke betød noget at Harry havde en anden herre.  Denne fyr vidste vidst ikke hvem Harry talte om.
En øm lyd kom fra ham da Niklaus svag pusken igen. Han spærrede øjnene op da Niklaus nævnte de 1000 slag. Der kom et gisp fra ham for hvert slag. Og for vært slag blev dette gisp højere og mere ømt. Ved de sidste slag, var hans udbrud langt mere højlyte og man kunne bestemt høre smerten i hans stemme.
Han kunne mærke hvordan han næsten blev slap i benene, men han blev dog stående. Da de 1000 slag endelig var overstået, var Harry yderst forpustet. Han kunne lugte blodet fra hans ryg, men smerten overskyggede følelsen af at blodet løb ned af hans ryg. Han begynde hurtigt at heale, men det tog boget tid med de dybe sår, og fordi han ikke havde ret mange kræfter.

Han var forpustet, og prøvede at samle sig og gier nede. Han så de lysene øjne fra Niklaus foran sig. Han vende hovedet væk da Niklaus kærtegnede hans kind, han var ikke intraseret i at denne fyr rørte ved ham, og slet ikke på den måde! Han så på ham da han hørte hvad han sagde. Han rynkede sine bryn lidt. "havde du regnet med at jeg gav dig lov?" sagde han bare bestemt.
Hvad var det med denne fyr? Han gik fra at slå Harry helt koldblodigt, og derefter så og kærtegnede hans kind, som var de et eller andet kærestepar...
Harry havde ikke tænkt sig At gå med til det her frivilligt! 1000 slag gjorde ham ikke til en slave aådan uden videre

Selvfølelig anede Niklaus ikke hvem denne engel talte om, da han ikke troede på Gud eller kendte til ham på nogle måde. Han havde aldrig hørt om Gud før, da ingen havde lært ham om ham, da de mente det var bedre på den måde.
Et bredt smil bredte sig da Harry kom med en øm lyd da Niklaus slog ham med pisken. Det var en virkelig rar lyd. Han elskede lyden af folk som ømmede sig over et slag. Han var selv vokset op med at få pisk, og han havde lært at nyde smerten fra slagene, men kunne bedre lide selv at påføre andre den smerte han havde følt, da han ikke kendte til så meget andet end det.

Niklaus så på ham da han begyndte at heale sine sår. Han vidste at det vil tage noget tid for englen at heale helt. Han hørte det englen svarede og smilede stille. "Om jeg havde regnet med at du gav mig lov? Egentlig ikke, men ville gøre det alligevel om du selv er med på den ide eller ikke." sagde han og knappede uden videre Harrys bukser op. Han trak dem ned sammen med hans underbukser, så Harry nu intet havde på overhoved. "Well." sagde han, og gik om bag ham. Han knappede selv sine bukser op, og uden varsel hamrede han sin pik op i ham lige glad med om det vil gøre ondt. Faktisk var det bedst hvis det gjorde ondt, da Niklaus elskede den lyd folk kom med når det gjorde ondt. Han bed igen Harry i halsen. Ikke fordi han var ved at dø af sult lige nu, men han elskede smagen af engle blod.

Harry rynkede panden da Niklaus sagde at han var ligeglad med om Harry ville være med på ideen eller ej. Han vred sig lidt da Niklaus var ved at tage hans bukser af. Men han kunne jo ligesom ikke gøre så meget ved det. Han vred sig og brokkede sig, og trak i kæderne flere gange.
Da Niklaus gik om bag ham vidste han med det samme hvad der skulle til at ske.

Der kom da også en høj lyd fra Harry da Niklaus hamrede si op i ham. Han spæbde i hele kroppen og bed sig hårdt i underlæben.
Harry kunne mærke hvordan hans krop ligefrem rystede.
Der kom en blanding mellem et gisp og et suk da han mærkede Niklaus' tlbder i sin nakke.
Normalt ville han måske kunne lide følelsen af hård sex. Men dette var lige til den voldsomme side

Han smilede blot over hans brokken. Det vil ikke hjælpe ham her. Han kunne tydelig mærke, at Harry spændte i hele kroppen. "Slap dog af i stedet, og nyd det" sagde Niklaus stille mod hans hals. Han begyndte at bevæge sig inde i Harry i et hårdt og hurtigt tempo. Han drak en smule blod imens, og nød selv det her. Det var lige meget om han også nød det. Han fortsatte lige til han kom inde i ham, og trak sig så ud af ham og så på ham. Han tog sine egne bukser på igen, men ikke Harrys. Han gik over til en skuffe han havde, og fandt et halsbånd frem. Han gik tilbage, og gav ham det på, og låste det. Da det kun var Niklaus som havde en nøgle til det, var det kun ham der kunne tage det af ham igen.

Harry brummede bare da Niklaud sagde at han skulle slappe af. Det car nemmere sagt end gjordt! Han spænde stadig i kroppen da Niklaus begybde at bevæge sig. Han bed sig i læben for at holde sine lyde inde.

Harry vidste ikke hvad det var, om det vat sexen da det under andre omstændigheder måske ville have været noget han havde nydt, ud over at han aldrig havde været modtageren. Og måske vaar det også det der gjorde det, og bidet? Det hele damlet gjorde det faktsik svært for Harry ikke at stønne. Nok var de fyldt med smerte men han stønnede...
Hans krop dirrede og hele hans krop virkede som om den skulle til at eksplorede. Et højt støn undslap hans læber da Niklaus kom op i ham. Da han endelig trak sig ud, faldt Harry nærmest sammen. Heldigvis holde kæderne ham oppe. Han hev efter veejert og rystede.
Han vende blikket lidt mod Niklaus da han gik over til et skab. Han så blot på ham da han gav ham halsbånedet på. Et lidt opgivende suk kom fra ham da han havde givet ham det på. Han orkede ikke at skulle sige Niklaus imod lige nu.

Da Harry stønnede, smilede Niklaus af det. Det var en dejlig lyd, selvom det måske var af smerte, men måske også nydelse? Han vidste det ikke, og kunne jo ikke svare på englens vegne. Han kunne også tydelig mærke, at hans krop dirrede. Var det mon et tegn på nydelse eller fordi det var udmattende? Han smilede mere af det høje støn som undslap hans læber. Han kunne se på Harry at han var udmattet efter det her, og især da han ikke klagede over at få et halsbånd på. "Hm er du sulten?" ville han vide, for hvis han var, måtte han gerne få noget mad at spise nu.

Harry hang forpustet og mærkede hvordan hans sår healede. Det var ikke den værate smerte Harry havde haft, men han var i forvejen udmattet fra hvad der ellers var sket.
Han så på Niklaus da han spurgte om Harry var sulten. Det var han faktisk, men han var ikke sikker på at han havde lyst til at spise noget. Han vende blot blikket mod Niklaus "hvis du vil være rar at fjerne kederne, så kunne det godt tæbkes" brummede han og vred halsen lidt da han ikke kunne vænne sig til halsbåndet.

Roligt betragtede han Harry som hang der temmelig udmattet efter hånden. Han ventede på et svar, om han var sulten eller ikke. Han hørte det Harry sagde, og trak på skulderne. "Fint nok, du får lov til at komme ned." Han tik over til ham, og tog kæderne af ham. Han lod dog manchetten være på hans håndled så de stadig var låst sammen. Han var dog mere eller mindre fri nu, hvis man altså ikke talte hans hænder med. "Bedre?" sagde han, og så på Harry som ikke så ud til, at kunne vænne sig til sit halsbånd. Han betragtede stadig Harry. "Når vil du have mad eller ej?" vil han gerne vide.

Harry kunne mærke at han hænder var begyndt at stikke fordi de havde hængt på den måde så han ikke havde fået blod til hænderne. Men da han fik armene ned, var det en stor lettelse, sog skulle hans så koncentrere sig list mere for at stå på benene.
Han skulle stadig vænne sig til halsbånden. Han så på Niklaus "bedre..." konstaterede han bare. Han rettede sig lidt op, og kunne mærke at han var meget øm både i kroppen, men også bagi efter Niklaus. Han nikkede lidt til det med maden. Han måtte erkende at han var sulten. Han havde ikke spust rigtigt i 3 dage, så i virkeligheden var han meget sulten.

Han tog sig til nakken, og brummede lidt over at hans hænder sad sammen.

Niklaus betragtede ham stille efter han var kommet ned. Han kunne tydelig se, at englen havde en smule besvær ved at stå op, men han tog sig ikke synderligt af det. Da Harry sagde at det var bedre nu, nikkede Niklaus kort. "Godt." Han ventede stadig på et svar, og så nikket. "Følg med." sagde han, og begyndte at gå over mod trappen som førte op ovenpå. Han var ligeglad med, om Harry virkelig fulgte med eller ikke. Gjorde han var det kun godt, og gjorde han ikke, og nåede ikke ud sammen med Niklaus, vil han blive låst inde nede i kælderen.
Niklaus gik ud i køkkenet, og fandt noget mad frem. Han lagde det på en tallerken, som han satte foran Harry. "Spis, men uden hænder." sagde han, og så på Harry mens han spiste maden.

Harry fulgte med. Han nåede med Niklaus ud. Og gik med ham op af trappen, der gjorde ondt for hvert skridt, men viste det ikke. Han ville ikke vise Niklaus det. Han satte sig hvor Niklaus satre mafen forhan ham. Men han rynkede bare brynene da han fik besked på at spise uden sine hænder. Han lænede sig tilvage i stolen. "jeg er ingen hund!...." sagde han bestemt og rejste sig igen fra stolen.
"du får intet ud af at behandle mig på den måde!.. Ikke andet end at jeg stritter imod!" Han vende sig mod Niklaus "ville det ikke være meget nemmere hvis du behandler mig ordenligt, og jeg til gengæld opføre mig ordenligt?" sagde han blot.
Han havde det i forvejen stramt med at rande rundt her uden en travl på kroppen.

Niklaus så på ham, da han ikke ville spise maden. "Hm så du vel ikke sulten nok?" sagde han og trak på skulderne da Harry rejste sig op. Han lyttede til det Harry sagde. Han så undrende på Harry da han sagde, om det ikke vil være nemmere hvis han behandlede Harry ordentlig, og Harry så opførte sig ordentlig. "Behandle dig ordentlig?" Han var oprindelig forvirret, og rynkede uforstående panden. Han anede ikke hvordan man behandlede folk 'ordentlig' da han mente, at den måde her, det var at behandle folk ordentlig. "Jeg behandler dig da ordentlig?" sagde han, og så på Harry. Han var selv blevet behandlet på denne måde, hvis ikke endnu være, så det her var ordentlig i følge ham.

Harry Brummede bare da Niklaus sagde at Harry nok ikke var sulten nok. Harry var sulten, meget sulten, og det gjorde det kun værre at der stod mad på bordet.
Harry vende øjne da Niklaus blot gentog hvad Harry havde sagt. Men han måtte vende sig og se måbende på ham da han sagde at han behandlede ham ordenlig, og han lød faktisk som om han mente det.
"Du tager gas på mig ikke?" spurgte han helt uforstående for at Niklaus kunne tro at han behandlede Harry ordenligt.
Han tog sig lidt til hovedet. FUCK det blev en lang aften. "Du på det nærmeste bortføre mig, du drikker fra mig od min vilje!... du spærre mig inde mod min vilje!... Du spænder mig fast,... slå mig med en pisk!... du voldtager mig og derefter giver du mig et halsbånd på og behandler mig som en hund!...... NEJ...DU BEHANDLER MIG IKKE ORDENLIGT!" Harry var meget chorkeret over at Niklaus på noget tidpunkt kunne tro at han behandlede Harry ordenligt

Han så på ham kort. "Well, fine du må spise det med hænderne. Tilfreds?" spurgte han og så på Harry. Det var mere end han selv havde fået lov til den gang han selv havde været en slave. Der måtte han aldrig spise med hænderne, og der skulle han også spise på gulvet, så i følge Niklaus selv, så var han god mod ham lige nu.

Han så på Harry da han vendte sig måbende om. Han rynkede brynene og så undrende ud. "Behandler jeg dig ikke ordentlig?" Han kendte ikke til andre måder at behandle folk på end denne. Han lyttede til det Harry sagde, men kunne ikke se det forkerte i noget af det. "Hvilket af det, er ikke at behandle dig ordentlig? Du har da fået mad? Hvad mere vil du have?" vil han vide. Han forstod ikke det englen prøvede at lære ham. Han var for vant til at behandle folk på denne måde, og havde lært, at det var sådan man skulle gøre det. "Spørger du min far og min skaber, vil de begge sige, at jeg er for blød mod dig lige nu." sagde han og så på ham.

Harry kunne egentlig ikke lade vær med at undre sig over denne fyr. Nu måtte han pludselig godt spise med fingerne? Han blev mere og mere forvirret. Han var svær at finde ud af.
Han kunne ikke lade vær med at blive helt rundtosset da Niklaus igen spurgte om det ikke var at behandle ham ordenligt. Han så bare måbende på ham. Hvad var der galt med den fyr. Han var jo ikke rigtig oven i hovedet.
Han sukkede da han spurgte hvilket af det der ikke var ordenligt. "uhmmm... DET HELE!.... Der er intet af det jeg lige sagde der er at behandle folk ordenligt!" Han så på ham med et undrende blik. Han kunne ikke finde ud af hvad det var med denne fyr. Men Harry blev faktisk nysgerrig. hvad var der med denne fyr? Hvordan kunne han overhoved tænke at dette var at behandle folk ordenligt?
Han undrede sig over hvad han sagde. Han sukkede "hør.. jeg er med på at du kan lide det på den hårde måde, og at du kan lide at dominere.. men de ting jeg nævnte for dig er ikke at behandle folk ordenligt!..." Harry satte sig over på stolen igen. "Giv mig bare en god grund til at jeg skulle opføre mig ordeligt når du ikke gør det?"

Han kunne se, at Harry vist var en smule rundtosset over det her. Han var heler ikke selv helt med mere, hvorfor han lige havde ombestemt sig. Det lignede ham ikke at gøre det. Han var stadig ikke med, da Harry sagde, at det hele ikke var at behandle ham ordentlig. "Hvordan skal man så gøre?"Han vil gerne prøve at lære det, men var ikke sikker på, om han kunne. Han kunne stadig huske sin barndom, og var en smule bange for, at hans far eller hans skaber vil behandle ham sådan igen hvis han blev for blød. Alle folk vvar kun til, for hans personlige nydelse, det var hvad han havde lært.

Han lyttede til det Harry sagde, og så på ham da han igen satte sig i stolen. Han anede ikke hvad han skulle svare på det Harry lige havde sagt. "Øm.." han tøvede, kunne intet komme på.

Harry kunne faktisk ikke lade vær med at bliver overrasket da Niklaus spurgte hvad han så kunne gøre. Denne fyr havde lige vendt sig 180 grader på ingen tid. Han så undrende og tænksomt på ham. Hvad var der med ham?? nu var han pludselig en helt anden person. Og var pludselig klar til at høre hvad Harry havde at sige.
Han kunne ikke lade vær med at komme med et lidt flabet smil da Niklaus ikke kunne komme på nogle grunde til hvorfor Harry skulle opføre sig ordenligt.

Harry lænede sig tilbage i stolen. "Vi kunne jo starte med at kigge på dine regler!" Han vende blikket mod Niklaus "Jeg er godt klar over at lige meget hvad og hvor meget jeg siger til mig, lader du mig ikke gå.....Har jeg ret?" Han rakte sine hænder frem mod Niklaus, som stadig var fastgjorde til hinneden "men du kunne jo starte med at løsne dem er op, så de i det mindste ikke sidder sammen" sagde han roligt.
Han kunne ikke lade vær med at betrakte Niklaus, Der var mærkeligt at de en fyr der ellers havde været så bestemt og hård, stå her og være helt forvirret

Han anede ikke hvad der gik a ham, hvorfor han pludselig var sådan her. Var han ved at blive blød siden han nu lyttede til det Harry sagde? Det var ikke det han var opdraget til at være. Han var opdraget til at være kold og fast. Han blev nødt til at være sit gamle jeg igen, få Harry til at adlyde og stadig have sine regler so de hele tiden har været. Han måtte ikke blive menneskelig nu. Han forbandede det at han følte tvivl over sig selv lige nu.
Han så tydeligt det flabede smil da Niklaus ikke kunne komme på en grund, og han fik med et lyst til at slå ham. Han valgte dog at holde det tilbage for nu.

Da Harry sagde, at de kunne begynde med hans regler, så han bare lige på ham. "Og hvad er der så galt med mine regler?" vil han gerne vide. De var da okay, og ikke specielt strenge. Ikke som dem han selv havde opvokset under. Niklaus nikkede til det Harry spurgte om. "Du har helt ret, du vil hele tiden være min" sagde han, og så på Harry. Niklaus så på Harrys hænder, som blev rakt frem mod ham. "Så du vil gerne ud af dem?" Han sukkede, og låste dem så op. "Tilfreds nu?" vil han gerne vide, og så på Harry.

Det var sart, for det var næsten som om Harry kunne se den indre kamp der måtte foregå inden i Niklaus lige nu. Harry vidste at han havde temmelig gode overtalelses evner, men han havde ærligtalt ikke regnet med at de virkede på Niklaus, i hvertfald ikke i det omfang som de gjorde.
Han kunne også se den lille vrede og irritation der kom frem hos Niklaus da Harry smilede flabet. Men at der ikke skete noget blev han faktisk lidt overrasket over.

Harry brummede en smule da Niklaus gav ham ret i at han ikke ville blive sat fri.
Han løftede et øjenbryn da Niklaus spurgte hvad der var galt med hans regler. "For det første.. Altid tiltale dig Herre?... jeg ser ingen grund til det når jeg blot kan sige dit navn... for det andet... Hvis jeg skal spørge om tilladelse før jeg taler til dig... så kan jeg jo aldrig tale til dig? Ellers overskrider jeg jo den regl?... jeg må ikke have undertøj på.. men bukser er fint?.... Og til sidst......Hvorfor skulle dog takke dig for at piske mig? det er jo ikke noget jeg har bedt dig om?" Harry så på ham med et oprigtig spørgende blik.
Der kom et roligt smil fra ham da Niklaus låste hans hånder op. han så op på ham "Det er da i hver fald bedre end før" sagde han roligt. Da hans hænder var fri vende han sig mod tallerken og begynde at spise maden stille og roligt mens han så på Niklaus "Hvor har du tænkt dig jeg skal sove?" Han spiste lidt mere, mens han stadig så på Niklaus med et indgående blik "Og jeg er nød til at spørge.... hvorfor mig? hvad er det ved mig du absolut MÅ ege? " Hans blik var lidt mere ingående nu

Han havde lyst til at hvæse af sig selv lige nu, og få sin 'dårlige' side under ro igen, så han igen havde fuld kontrol over sig selv, og var som han altid havde været det. Han tog en dyb indånding, og det hjalp på det. Han blev en smule mere sig selv nu. Han fortrød at han ikke havde givet ham en lussing for hans flabede smil før, men den gik denne gang.

Han lyttede til alt det han ikke brød sig om ved hans regler. "De kunne da ha været meget slemmere end det de er nu" sagde han blot, og så på Harry. "Og du måtte gerne spørge om lov til at snakke" sagde han. For ham var de her regler indlysende, men måske ikke for alle andre.
Han så godt Herrys smil da han blev låst op. "Tro ikke jeg er blevet blød, bare fordi du får lov at få ænderne fri" sagde han hårdt. Han betragtede ham spise. "Jeg har da mere end et værelse, så er du heldig, kan du sove i en seng, selvom du også kan få et bur at sove i." han smilede ved tanken om at proppe ham ind i et bur. Da Harry spurgte hvorfor Niklaus havde valgt ham, trak han kort på skulderne. "Du er en engel." sagde han blot, som om det forklarede det hele.

Harry så på ham da han sagde at de kunne have været værre, han løftede et øjenbryn. "Men du har stadig ikke sagde om jeg stadig skal følge dem?"
Harry vende blot blikket kort mod ham da han sagde at hvis Harry var hældig, kunne han sove i en seng, han så det smil der brædte sig på hans læbe, gad vide hvilke syge tanker der løb gennem hans hoved.
Denne mand var ikke til at finde ud af.
Harry smilede blot over hans kommentar om at han ikke var blevet blød "Det kunne jeg da aldrig mistænke dig for" sagde han blot med et lidt skævt smil. Det var svært at se om det var drillerrig, eller måske endda flirten..
Han rynkede brynene lidt da han hørte grunden for at det var ham der var blevet valgt. "Og når nu du ved jeg er engel... så ved du vel også at jeg mestre lys magi ikke?... den slags magi som din slags ikke kan tåle?"
De fleste engle kunne bruge lys magi, men det krævede en hel del kræfter. Da Harry vær færdig med sin mad, skubbede han tallerken lidt væk, og rejste sig. Han så på Niklaus Og lagde så armene over kors. "Vil du eller skal jeg gå ned og hente mine bukser?"
Harry havde ingen intentioner om at rande rundt og lege hund, og hvis denne fyr ville have Harry her så måtte han snart indse at Harry var alt andet end underdanig og ydmyg

Han tænkte kort. Egentlig vil han gerne have Harry til at følge de regler, men det kunne nok ikke lade sig gøre, eller kunne det? Han var ikke sikker, for lige nu, virkede det ikke sådan. Men hvis englen ikke havde regler at følge, vil det jo ikke være sjovt, for så var der ingen grund til at straffe ham, for så var der jo ingen regler han kunne overtræde. "Det må vi finde ud af" svarede han blot.

Han så på Harry efter hans kommentar, ikke sikker på, hvad han skulle stille op med det. "gør du nar af mig?" spurgte han, og gav ham en lussing. Han var stadig ikke god til at være ordentlig som Harry kaldte det, da det var virkelig svært nogle gange.

Han tøvede til det Harry sagde. "Jo ved jeg godt." svarede han og så på ham mens han spiste op, for at skubbe tallerkenen ind på bordet. "Vis du virkelig gerne vil have dine bukser igen, så gå endelig ned og hent dem." kom svaret.