you must be crazy? - Niklaus XXX

Harry kunne ikke skjule et smil da Niklaus erkende at de måtte se på om Harry skulle følge hans regler. Han havde nu egentlig ikke tænkt sig at følge nogle regler. Den eneste regel som han var nød til at følge var at blive her.. han havde jo ikke andet valg.
Lussingen sveg mod hans kind, og Harry vende hovedet som resultat af slaget, han tog sig en smule til kinden, og sukkede lidt. Det blev godt nok hårdt at lære denne fyr noget som helst. "Faktisk... var det alvorligt ment... og du beviste det jo netop nu" Brummede han. Han så op på ham "Når ja... og når man behandler andre ordenligt... så venter man med at slå til man høre deres svar" Vrissede han lidt. Han rullede en gang med underkæben for at få følelsen af lussingen lidt væk.

Han så på Niklaus da han sagde han bare kunne hente sine bukser. "Så vidt jeg husker låste du døren efter dig" sagde han med et skævt smil. Harry var ikke dum, han lagde mærke til mange ting, selvom han ikke virkede sådan.
Han vende sig og gik mod trappen. "Jeg kan jo ikke rande rundt sådan her!... Det ville vidst være for meget af det gode" sagde han blot med en selvsikker stemme. Harry vidste godt at han så godt ud, det var der ingen der behøvede at fortælle ham, og der var ingen der kunne få ham til at tro andet.
Han lagde begge hænder i nakken, og strakte sig lidt.

Han så godt det smil Harry fik på læberne da Niklaus sagde, at de måtte se på det med reglerne. Han brød sig ikke om, at englen smilede sådan af det. Aller helst så han at englen fulgte alle hans regler, men måtte nok give op med det.
Han hørte godt det suk englen kom med, men Niklaus sagde ikke noget. Han lyttede halvt til det Harry sagde. "Hm du kan da bare være hurtigere til at svare mig" kom svaret.

Han så på Harry da han kommenterede, at Niklaus havde låst døren ned til kælderen, hvor Harrys bukser var ned. Et tungt suk undslap Niklaus, og han havde mest af alt lyst til, bare at sige surt show for, at englen ikke kunne få sine bukser. Da Harry sagde, at han ikke kunne rande rundt sådan, og at det var for meget af det gode, havde Niklaus svært ved ikke at slå ham endnu en gang. "Du kan sagtens rande sådan rundt." sagde han med et smil på læberne. Niklaus gik dog over til kælderdøren og låste den op, så Harry kunne få fat i sine bukser der nede. Niklaus havde lyst til, bare at lukke døren efter Harry og låse ham inde i kælderen, selvom han så vil kunne skade sig selv, med alle de ting Niklaus havde der nede.

Harry trak bare på smilebåndet over at Niklaus sagde at Harry jo bare kunne være hurtigere. Det kunne der selvsølgelig væte noget om. Men han gav nu ikke bare Niklaus rat.

Harry var gost klar over at vampyren snart var ved at være irratetet. Og at han bestemt ikke brød sig om denne situation. Harry hørte hvad Niklaus sagde om at han sagtens kunne rande rundt sådan. Han vende sig mod ham, og så på ham med et skævt smil. "ville det gøre dig glad?" Spurgte han, og stilte sig med armene over kors.
Harry kunne godt mærke at han havdr drævet Niklaus lidt langt ud. Egentlig ville han være ligeglad, og han ville ikke engang smile til denne fyr. Men når nu han cidste at han ikke kom ud... Så kunne de jo lige så gost finde ud af en måde hvor de begge havde det okay.
Så længe Niklaus behandlede Harry nogle lunde, kunne Harry vel også opføre sig noglelunde.

Han så godt Harrys smil. Betød det mon at han egentlig var enig med Niklaus i, at han bare kunne ha svaret hurtigere? Niklaus var ikke sikker på det, og ville ikke lige spørge om det, så lod den bare ligge der for nu.

Niklaus havde snart lyst til, bare at lænke denne engel fast, og straffe ham for at kunne gøre det her mod Niklaus. Det var ikke en rar følelse ikke at være i kontrol, og denne engel gjorde det ikke nemt. Han så tydeligt det skæve smil Harry havde da han vendte sig mod Niklaus. "Måske, men har mere lyst til at straffe dig for at være på den måde du er lige nu." sagde han. Det lå nærmest til Niklaus's natur at straffe folk når de ikke opførte sig som Niklaus vil ha det. Han vil lige pludselig bare eksplodere hvis han ikke gjorde noget ved sine lyster med at piske eller bruge denne engel her. Han burde ikke give op på ham, ikke så hurtigt, men Harry var virkelig en pain in the but lige nu, sådan som han opførte sig.

Harry kunne sagtens se irritationen, den nærmest lyste ud af Niklaus. Og inderst inde morrede det faktisk Harry. Han var blevet slæbt med her hen, var blevet voldtaget og slået op. Og nu... Nu var det som om han nemt ville kunne løbe om hjørner med ham. Han virkede ikke til at være spor i kontrol, hverken overfor Harry eller overfor sig selv.

Han ryngede brynene da Niklaus sagde at han heller ville straffe Harry for den måde han var på lige nu. "Og hvad er det jeg gør forkert?.... Ud over at jeg ikke ligger mig på knæ og kysser dine fødder?..... Hvis du havde regnet med at få en 'englebasse' med hjem.... så er jeg ked af at sige at du har fået fat i den forkerte!" Harry lagde armene over kors.
"Jeg opføre mig på nøjagtig samme måde som du gør!." Harry var ikke en lille englebasse, og hvis Niklaus havde regnet med det, så skulle han snart finde ud af at Harry ikke var bange for hverken piske eller noget andet.
Harry gik hen mod ham. "Jeg kan nemt være behageligt selskab.... men jeg kan også blive din største bekymring, og være det der går dig aller mest på.... du bestemmer!.."

Han så på Harry med et hårdt blik. Han var en smule mere i kontrol nu end han havde været før. Af en eller anden grund, kunne denne engel her få en ny side frem i Niklaus som han ikke selv kendte til, og han kunne bestemt ikke lide den nye side af sig selv. Den var for blød, og han skulle ikke virke blød, for så var det der, at de bare tænkte fuck det, han gør jo alligevel intet, og så ikke adlyde ham. "Du er flabet, og det er forkert." sagde han koldt. Han fik også Niklaus til at være forvirret, og det var heller ikke en god ting, men det ville han ikke indrømme. "Jeg bliver nødt til at straffe dig af og til, da det er en del af min natur." sagde han, og smilede et halv ondt smil for sig selv. Noget dybt i ham var dog begyndt at røre på sig, og vil ikke skade denne engel her, snare det modsatte. Han prøvede dog at fortrænge det.
Han så på Harry da han kom over til ham. Ikke sikker på hvad han skulle gøre. Han vil selvfølelig gerne have at han var behageligt selskab, og ikke gik ham på, men han havde stadig sine lyster til at skade andre.

Harry lyttede til hvad Niklaus sagde. Så han var nød til at skade Harry? Men han havde endnu ikke straffet ham for andet end at ville fri fra kæderne tidligere. Fra det øjeblik de kom her op havde Niklaus ikke gjord andet end at give ham en lussing og Harry var sikker på at den var kommet mere i frustration end noget andet.

Han lagde godt mærke til at Niklaus ikke sagde noget til det Harry sagde med at han kunne være behageligt selskab. Han trak på skuldrene. "Men selvfølgelig... hvis du mener jeg har overtrådt reglerne og at jeg fortjæner at blive straffet så...." Harry gik helt hen til ham, og i en nem og hurtigt bevægelse, åbnede han Niklaus' bælte, han tog det af ham, og rakte det til ham. "Vi kan jo ikke have at jeg overtræder reglerne" Harry lød som om dette ikke engang generede ham. Som om han blot skulle have eftersidning for at tale grimt til lærren. Harry stillede sig hen til bordet med ryggen til, og lænede sig en smule ind over det, så hans ryg var helt fri. "Org... og mens jeg husker det, det var noget med at du ville have jeg skulle tælle slagene ikkesandt?" spurgte han uden at se på Niklaus. Harry kunne skam godt huske alle reglerne, Men han havde tænkt sig at se hvor han havde Niklaus

Han så at Harry trak på skulderne af, at Niklaus ikke havde svaret på det Harry sagde før. Han hørte godt det Harry sagde, og så på ham, da han kom over til ham. Han betragtede ham, da han ligefrem tog bæltet af ham, og gav ham det. En smule tøvende tog han imod det, og så på det. Mente han det? Vil han lade Niklaus straffe ham? Well okay da. Han så igen op på Harry da han gik over til bordet som han lænede sig ind over. Niklaus gik med der over, og smilede over det her. Han havde ikke lige regnet med det her, og heller ikke det Harry sagde, at han jo skulle tælle slagene. "Jo det skal du." sagde han, og så på ham med et lysten blik. Det her skulle nok blive sjovt var han sikker på. Han overvejede hvor mange slag han skulle give ham. 50 var det mon nok? 100? Ja han vil få 100. "Du vil få 100 så" sagde han, og slog et hårdt slag på Harrys ryg, ventede lidt på han vil tælle, inden han igen slog, næsten lige så hårdt. Han havde jo selv bedt om det her.
Da de var nået de 60, var slagene ikke lige så hårdere mere som de havde været i starten, da noget i ham ikke tillod det. Han bed sig i læben, og prøvede at få det væk, men det lykkedes ham ikke helt. De nåede dog de 100 slag, og Niklaus stoppede.

Harry stod med armene lidt spredte, han havde en hånd på hver side af bordet, og krummede bordkanten. Han bed sig i læben da Niklaus nævnte de 100 slag.. Da det første slag kom der en høj lyd fra ham. Han blev både overrasket, men også på grund af smerten, "1" Harry talte for hvert salg, nogle gange ende det med at han udbrød dem midt i sit smertes skrig.
Han kunne mærke hvordan hans krop rystede, og hvordan han næsten ikke kunne stå på sine ben på grund af udmattelse. Hans krop var slet ikke helet nok efter de 1000 slag. Og det var næsten også som om at slagene gjorde 10 gange så ondt når han talte. For han kunne ikke bare lukke af, og tænke på noget andet end smerten. Hans krummede sine hænder så meget om bordet, at han var i tvivl om han havde lavet mærker.
Han vidste ikke om det var fordi smerten udlignende hinanden, eller om Niklaus virkelig havde sænket kræften i slagene. Harry kunne mærke noget han ikke havde regnet med ville ske, han kunne mærke at han havde tårre i øjnene. Det var som om at hans krop var i et smerte helved der bare ikke ville stoppe.
Da de sidste slag gav et smæld mod hans ryg, sank han sammen på sine knæ, og slap bordet, han hev efter vejret "100..." kom det lavt og udmattet fra ham. Han kunne mærke at hans sår ikke healede så hurtigt som han havde håbet, de åbne sår healede så langsomt at man næsten ikke kunne se det. Han kunne mæske hvordan han faktisk blev vred. Han havde mest af alt lyst til at gøre det samme hvad Niklaus Men han havde jo selv bedt ham gøre det

Niklaus smilede bredt da det tydeligt gjorde ondt på Harry. hans skrig var som sød musik på en eller anden måde. Det var også tydeligt at se, at han havde svært ved at blive stående på sine ben. Niklaus fik det en smule bedre af det her, af at give en anden smerte. Han var dog ikke klar over, hvad der sådan begyndte at holde ham tilbage nu. Englen havde jo selv bedt om det her.

Han så på ham, da han sank sammen på sine knæ efter det sidste slag. Han kunne se, at sårene ikke healede så hurtigt, og han overvejede at hjælpe englen med at heale, ved at give ham sit eget blod. Men vil han så virke som om han var blevet blød? Nej det vil han nok ikke. Han gik hen til Harry og så ned på ham. "vil du have noget af mit blod, så du hurtigere healer de sår, eller er det okay?" spurgte han, og så fortsat ned på Harry.

Harry kunne mærke hvordan blodet løb ud af alle sårene, og hvordan det piblede ned af hans ryg, og hans baller. Han kunne lugte den stærke jern artige duft som blodet sende ud i rummet. helle hans krop rystede af udmattelse, og smerte. Han måtte støtte med hænderne mod gulvet for ikke bar at falde helt samme. Han hev efter vejret, og koncentrerede sig virkelig for at heale, men det var som om sårene bare ikke ville. Han prøvede at spænde i alle musiklerne, da det ofte hjalp på det, men det gjorde det kun værre, det gjorde sindsygt ondt, og blodet begynde bare at løbe endnu mere.

Harry lagde mærke til at Niklaus kom over mod ham, han vende hovedet den modsatte vej. Han ville ikke have at Niklaus så hans øjne ligenu, da de var begyndt at lyse en smule blåt, det var noget der skete når en engels krop gik i et bestemt stadie. Men det han nok aller helst ville have at Niklaus så var de tåre der stadig sad og pressede sig på i hans øjenkrog. Han hørte hvad Niklaus spurgte om, og kunne ikke lade vær med at blive overrasket. Han rystede på hovedet. "hvis... hvis du bare vil vise mig hen til hvor jeg skal sove... om du så beslutter dig for at det bliver i et bur eller i en seng" Det var tydeligt på hans stemme at han havde smerter. Og at han var udmattet. Han vidste at han ikke kunne andet end at hvile nu. Han ville aldrig heale hvis han ikke kom til at hvile

Han havde lidt svært ved ikke at drikke mere af hans blod, da der nu var så meget blod. Han vil dog ikke give efter for det nu, da han ikke vil have, at Harry døde eller noget. Det vil jo ikke være sjovt. Han var svag nok i forvejen jo konstaterede Niklaus.

Han undrede sig en smule over, at han valgte at se den modsatte vej da han var kommet over til ham. Hm, hvorfor mon han ikke gad? Han anede det ikke, men lod være med at tvinge ham til at se på ham. Han hørte Harrys svar, og sukkede stille. "Okay fint nok." sagde han, og fik ham op at stå, og støttede ham. Han valgte at han måtte sove i en seng, og førte ham derfor ind på værelset med en seng, som han hjalp ham ned i. Han så kort på Harry inden han gik ud, og låste døren til værelset efter sig. Han kunne vel lige så godt selv sove nu så, besluttede han sig for, og gik ind på sit værelse, og lagde sig i sin seng.
Den nye følelse han havde følt i dag nagede ham en smule, da hun ikke anede hvad den betød. Han prøvede at få den til at forsvinde, men det var umuligt for ham at gøre det. Han sukkede tungt for sig selv, og faldt så endelig i søvn.

Harry fik heldigvis sine øjne til at blive normale inden Niklaus Hjalp ham op. Han kunne næsten ikke gå selv, så på en måde var han virkelig glad for at Niklaus var der. Ikke fordi han brød sig ret meget om ham. Men Han kunne ikke komme op i seng selv.
Det var en lettelse for Harry at se at han fik lov til at sove i en seng, og ikke i et bur. Han lå på maven i sengen, da alt andet ville gøre mere ondt. Og han havde ikke lægget der længe før han faldt i søvn. Han nåede ikke engang at høre at Niklaus Havde låst døren.

Harry var vågnet flere gange i gennem Natten, da hans sår var begyndt at heale, og underligt nok gjorde det ondt. Måske fordi kroppen brugte så mange kræfter på det. Så der kom en del klynken og ømme lyde fra ham, ikke noget han var stolt af men heller ikke noget han var herre over.

Da han endelig vågnede næste morgen omkring kl. 11 rettede han sig op i sengen, han var helt healet, og hans sår var væk. Tilgængæl var sengen smurt ind i blod. Harry rejste sig, og så ned af sig selv, han havde også blod alle steder, han besluttede sig for at han heller måtte gå i bad. Han gik over til døren, og tog i den. Den var låst?
Harry rev i den et par gange og ende med at stå og så på de med begge næver "LUK MIG SÅ UD!....Niklaus!...Åben den dør!" had havde den idiot tænkt sig? At Harry skulle være der inde hele dagen?

Niklaus vågnede da Harry råbte. Et suk kom fra ham, og han så på sit ur. Den var kun 11 om morgenen, alt for tidligt, og han gned sig let i øjnene inden han rejste sig op, og slentrede hen til det værelse Harry var inde på. Han havde ikke andet på end boxershorts lige nu. Han åbnede døren og så træt på Harry. "Det er for tidligt at være vågen nu. Hvad vil du?" spurgte han en smule søvnigt, og så lige på ham, ventede på et svar. Han vil hellere gå i seng igen og sove mere, lige til det igen var nat. Eller bare aften så solen var gået ned. Han kvalte et gab og så lige på Harry.

Harry havde et surt udtryk da døren blev åbnet, Han lignede en der var ved at eksplodere, og det var han faktisk også. Men det var lidt som om luften gik af ballonen da han så Niklaus stå der helt træt, og i intet andet end Boxershorts. Han lud lidt ubevidst blikket glide ned af Niklaus. Harry havde faktisk ikke langt mærke til hvoran Niklaus virkelig så ud tidligere. Men.... han var jo ikke værst. NEJ!. Den slags tanker skulle han slet ikke have lige nu! Og slet ikke om ham.
Han ryngede sine bryn "Sig mig havde du regnet med at jeg bare skulle sidde her inde og røv kede mig hele dagen bare fordi du sover hele dagen?" småbrokkede han sig.
"Det er ikke at behandle folk ordenligt at låse dem inde Niklaus"
Harry puffede ham lidt væk så han kom ud fra værelset "Hvis jeg abselut skal være her, så kan du i det mindste lade mig gå rundt i huset mens du snorker der ud af!" Han begynde at gå lidt ned af gangen. "Desuden er der ikke noget at lave der inde.. jeg er jo helt alene!" Han opfattede ikke rigtig hvad det var han sagde. For han ville jo heller ikke have Niklaus der ind. Men han gad heller ikke være der alene

Han så godt hvordan Harry så ud, men han tog sig ikke rigtig af det, og det så ud som om han blev mindre vred eller noget, da han så Niklaus. Niklaus smilede stille over det, men var stadig træt da det jo kun var morgen. Han bemærkede Harry betragtede ham, men valgte ikke at kommentere det på nogle måde.

Om han havde regnet med at Harry bare skulle røv kede sig der inde hele dagen? "Du kunne da også bare sove hele dagen i stedet." svarede han uforstående. Det var da ikke så svært, eller det mente han ikke det var. Han så på Harry med et ligegyldigt blik, da Harry sagde, at det ikke var at behandle folk ordentlig. "Hm" var det eneste svar da han endnu ikke var helt vågen endnu. Han så på ham da han puffede sig forbi, og hørte det han sagde. Han hævede et øjenbryn da Harry sagde, at han jo var helt alene der inde. Ville han havde ham der ind eller hvad regnede han med? "Så du vil have en inde hos dig?" spurgte han, og så lige på ham.

Harry skød hurtigt tankerne om Niklaus udsende væk. Det Havde han ikke tid til at tænke på lige nu, han hævede et øjenbryn da Niklaus sagde at han bare kunne sove hele dagen også. Han kom med et opgivende suk. "Jeg er ikke vampyr... selv hvis jeg kunne sove hele dagen, så ligger det bare ikke i mine natur.. desuden er min seng indsmurt i blod takket være dig" Det sidste lød mere som en brummen.
Han så sig lidt om i huset, noget han ikke havde haft mulighed for før.. Det var godt nok noget andet end det pakhus hvor han og drengene holde til.
Han vende hurtigt blikket da Niklaus spurgte om han gerne ville hane en der inde. "uhm.... nej... jeg mener.... jeg bor normalt sammen med 4 andre fyre... jeg er ikke vandt til at være alene.. derfor keder jeg mig... med mindre jeg finder andet at lave" Han tog igen sig selv i at kigge lidt for længe på Niklaus' overkrop, men flyttede hurtigt blikket igen.

Han hørte sukket, en forstod ikke hvorfor englen sukkede. Han fandt dog ud af det, da han svarede. "Hm" Han vidste ikke lige hvad han skulle sige til det. Han fulgte blot Harry med blikket. "Noget bestemt du som sådan leder efter?" Vil han gerne vide, og så fortsat på ham.

Han hørte det Harry sagde med han boede sammen med 4 andre. "Hm, hvad vil gøre så du ikke kede dig?" spurgte han tøvende. Han anede jo ikke hvad engle som sådan lavede når de kede sig. Han vidst han selv fandt ofre når han kede sig, men det vil Harry nok ikke lige gøre. Et bredt smil bredte sig på Niklaus's læber, da han lagde mærke til, at Harry så lige lovlig længe på hans bare overkrop. "Kan du li synet?" spurgte han med en let flabet og drillende tone, og smilede bredt.

Harry måtte indrømme at han ikke havde regnet med at Niklaus tog sig det mindste af at Harry kedet sig. Han havde regnet med at få af vide at han bare skulle holde mund og gå i seng igen.
han stod lidt, underligt nok kunne han ikke komme på noget der ville gøre at han ikke kedet sig. Han så prøvende på Niklaus "Du kunne jo lade mig komme ud?" sagde han. velvidende om at det sikkert var udelukket.

Harry så overrasket på ham da han spurgte om Harry nød synet. Han kunne næsten mærke hvordan han fik varme i kinderne. Men i stedet for bare at indrømme det, rankede han bare brynene, og tarmbede hen mod døren til værelset, så heller være der inde. På vej forbi Niklaus Brummede han bare "Du har du vidst for høje tanker om dig selv" det var slemt nok at Harry stadig intet tøj havde på, men at Niklaus Havde set ham betragte hans krop, fik hans hoved til at koge. Han syntes jo ikke engang at denne fyr var lækker eller noget. Han havde bare kigget intet andet. Det var i hvertfald hvad han prøvede at bilde sig selv ind

Niklaus ventede tålmodigt på det Harry vil sige, og hævede et øjenbryn af det. "Komme ud? Du kommer ikke ud, og slet ikke mens det er dag. Du kan måske komme ud om natten, men så er det sammen med mig." konstaterede han blot. Han anede ikke, hvad Niklaus vil sige til det, men det vil nok ikke blive anderledes.

Han smilede da Harry valgte at gå ind på værelset igen, i stedet for at svare på, om han nød synet. Det svar han dog kom med, at Niklaus havde for høje tanker om sig selv, fik ham til at le kort. Han havde på fornemmelsen, at Harry kunne lide synet af ham i bar overkrop. "Well du må selv finde på noget at lave. Går i seng igen." mumlede han og var stadig træt. Han gik ind på sit eget værelse, og lagde sig i sin seng igen, for at sove. Harry kunne ikke brokke sig over, at være låst inde på værelset mere, da han jo ikke var det. Niklaus faldt hurtig i søvn igen.

Harry kunne mærke skuffelsen, selvom han godt vidste hvad svaret ville blive, men han havde måske haft et lille bitte håb.
Han sukkede blot for sig selv.
Han så på Niklaus da han bad ham gå i seng igen, han var ikke meget for det, men gjorde nu alligevel hvad der blev sagt.
Han fald i søvn igen, og sov nogle timer, til klokken var omkring 16. Han vågnede og valgte at stå op. Han gik rundt i huset, og ledte efter et badeværelse. Da han endelig fandt det, gik han i bad, han var stadig smurt ind i blod. Han havde fundet et håndklæde i et af skabene, og tog det af lavet da han var færdig.
Han gik rundt i huset, og kom til stuen. Han kiggede lidt på tingene, og kom til et anlæg. Hmm... han havde ikke trænet endnu. Harry søgte på noget musik og satte det på. man kunne tydeligt høre musikken, men han håbede lidt på at Niklaus ikke hørte det og sov fra det.
https://www.youtube.com/watch?v=Z7YM9gAVeMs&index=8&list=WL
her efter begynde han så at lave armbøjninger, mavebøjninger og andre ting, der ville gøre hans musikler større.
samtidig med at han også øvede noget kampsport. Og kamptekniker

Niklaus sov godt, men blev igen vækket kl 16 af musikken fra anlægget. Han sukkede af det, og prøvede at sove fra det, men det var ikke så nemt. Han kunne vel lige så godt stå op så tænkte han, og rejste sig med et tungt suk. Han gik ind i stuen, og så Harry som trannede til musikken. Niklaus besluttede sig bare for, at stå og se på imens uden at forstyrre ham. Han var stadig en smule søvnig, men vil ikke kunne sove mere, da der var musik. Han så også, at Harry ikke længere var smurt ind i blod. Han havde nok fundet badeværelset, og taget et bad der. Han smilede stille for sig selv, da han tænkte på det man kunne gøre mod fol i badet.

Harry var mest i sin egen verden når han trænede, det var nok også derefter han egentlig ikke bemærkede at musikken var lidt høj. Det plejede han at have den når han trænede, eller have det i ørene. Han elskede at træne, for det kunne gøre at han ikke tænkte på noget andet.
På et tidspunkt lavede han et cirkelspark i luften, og da han så vende mod Niklaus fik han øje på ham. Han stoppede hvad han havde gang i, og lagde mærke til hvor højt musikken egentlig var. Han gik over og skruede en del ned. "det var ikke meningen at vække dig... jeg skal nok holde det nede hvis du gerne vil op og sove igen" sagde han og pillede lidt ved anlægget. Han tænkte at han hellere måtte være lidt ordenlig overfor Niklaus han havde jo trods alt ladet Harry komme ud fra værelset.

Niklaus stod bare og så på uden at sige noget. Betragtede bare Harry. Han smilede stille til ham da han opdagede ham, og lod ham skrue ned. "Nej kan ikke sove mere." svarede han, og gik tættere over mod Harry, ikke helt sikker på hvad han ville. "Så, hvor læge har du trænet?" spurgte han, ikke sikker på hvad han selv helt lavede. Han valgte at sætte sig på en stol, og så på ham. "Men jeg skal da ikke forstyrre, så fortsæt endelig" sagde han roligt.

Harry trådte et enkelt skidt tilbage da Niklaus gik hen med ham. Havde han gjord noget forkert? Og hvorfor smilede han på den der måde? Eller... det gjorde han jo altid ud over nå han så sur ud.
Harry fulgte ham med blikket. "uhm... sådan.. det meste af min tid på jorden.." Han så på ham da han sagde at Harry bare kunne fortsætte, han så lidt væk fra ham. "Det er okay... jeg var faktisk færdig" sagde han og gik hen for at slukke for musikken, han vende kort blikket mod Niklaus, og fik lidt af en ide. Han vende sig mod ham igen "Med mindre du har lyst til at være med?" sagde han med et skævt smil, og stillede sig i en kampposition, og vinkede Niklaus Hen mod sig.
Han ville vide hvor stærk denne Vampyr faktisk var.