That Was Unexpected? (Ashley White)

Tid: 17:30
Sted: En café i Gågaden
Omgivelser: Gaden summer let af folk der er ved at få styr på det sidste af deres dag

Dagen var gået som den skulle, stille og roligt samt klienter der stadig så ham som deres fortrolige og derfor gik derfra med en bedre fornemmelse. Så der var styr på arbejdet og han havde sendt sekretæren tidligt hjem og selv lukket kontoret. Hun var ganske vist lidt en skør kattedame så det blev altid taget godt imod når hun kunne komme hjem til den armé af katte hun havde.
Så stod han og ville egentlig i første omgang bare hjem. Men aftenen var mild i vejret og han gad alligevel ikke lave mad så han ville finde sig en café og spise ude. Han var stadig meget velklædt fra arbejde så der var ingen grund til at smutte hjem omkring først.
Han var klædt i et sort jakkesæt med en mørk violet skjorte og pæne sorte sko. Imens han fløjtede en lille melodi, holdt han jakken hen over skulderen imens han kiggede efter et sted der skulle sørge for hans aftensmad. Det endte med at blive en lille hyggelig kinesisk restaurant hvor der var borde ude. Så han kiggede sig omkring og fandt et ledigt bord. Der hængte han jakken over stoleryggen og satte sig imens han ventede på en tjener. '

Kort efter kom der en spinkel og meget ærbødig mand der bukkede dybt og rakte ham et menukort hvorefter han spurgte: "Godaften og velkommen..... Må jeg tage deres bestilling hr?"
Morgan kiggede kort på menukortet og sukkede en gang hvorefter han smilede til tjeneren. "Sandt at sige så har jeg ikke så meget forstand på kinesisk mad..... Kan i lave et slags fad med lidt forskelligt på? Så med en kop sake og en kande kildevand.... Så kigger jeg på noget dessert når jeg har spist...."
Tjeneren bukkede, sagde: "Så gerne hr...." og gik igen.

Det var på ingen måde sandt at han ikke kendte til kinesisk da han også havde rejst og boet en del i Asien. Men samtidig kunne han godt lide at nyde hvad end de kunne byde på uden han selv skulle diktere hvad det skulle være. Imens han ventede på sin mad, studerede han lidt de mange forskellige mennesker der kom forbi

---

,,Bye Mrs. Petit!" Havde hun sagt, samtidigt med at hun havde vinket farvel til den ældre dame som havde stået bag disken, og så var Ashley derefter smuttet ud af butikken. ,, See you tomorrow.'' Hun havde tidligt fri fra sit arbejde, hvilket som sådan ikke gjorde noget, men alligevel lidt, for når hun arbejdede gik tiden langt hurtigere end når hun studerede eller bare sad der hjemme, hvilket betød at ugen også gik hurtigere og weekenden dermed også kom tættere på. Hun glædede ubeskriveligt meget, for der ville hun ikke bare se Zachary igen, men de ville flytte sammen og dette var et kapitel hun virkelig så frem til.
Ashley kunne ikke undgå at lade være med at gå og kikke ind af vinduerne, som hun passerede butik for butik. Ruten hun gik, havde hun gået utallige gange før, både i blandt et hav af mennesker, men også på tidspunkter hvor hun havde været helt selv, og ligeledes havde hun kikket ind af vinduerne og betragtet hvordan alle butikkerne reklamerede med diverse varer, hvor nogen havde klare budskaber og hvad de solgte og andre knap så klare.

Men som noget nyt fangede Ashleys øjne, stoppede hun op og lagde hovedet en smule på skrå. Haven't seen that before, tænkte hun for sig selv, og lod blikket glide over den kinesisk restaurant. Hun blev uden tvivl helt betaget af de mange dekorationer og lysten til at spise kinesisk dukkede også op. Nudler, sushi, forårsruller, ja mundvandet begyndte helt at løbe i vand ved alle lækkerierne og med et optimistisk smil, bevægede Ashley sig ind p deres grund. ,,Umh excuse m-" Forsøgte hun, men tjeneren der passerede hende, havde alt for travlt. ,, Excuse me…?" Spurgte hun igen, da en anden passerede hende og heldigvis var anden gang lykkens gang. ,,Is there a possibility for a table for one?" Spurgte hun med et lille smil og håbede, selvom hun syntes det virkede umuligt at finde en tomt bord. ''Sorry miss, but no. But you could come back in about 30 minutes and try again?" Svarede tjeneren lidt beklagende tilbage. ,,Sure…'' Måske en anden dag.

Maden var kun lige blevet sat foran Morgan inden han overhørte en ung dame der virkede ivrig efter at få et bord. Dette virkede dog håbløst for hende så Morgan besluttede sig for at gøre noget. Først fik han fat i en tjener og sagde: "The food tastes wonderful.... But i would like to order for one more..... There is plenty of room around my table..... So when you have put down my order, would you mind telling the young lady over there that she can sit here if she wishes to do so?"

Tjeneren bukkede meget ærbødigt da han fik en seddel med et godt tal på og sagde: "Right away sir..... Be right there..."
Tjeneren smuttede hurtigt afsted ind for at bestille mere til Morgan hvorefter Morgan selv smagte på lidt af de forskellige lækkerier der var til. Selvom han havde sagt han ikke kendte til Asien var det tydeligt at det ikke var sandt.

Kort efter kom en tjener over til Ashley og sagde smilende:
"Miss? The gentleman overthere offered you a seat at his table... So if you wish, he waits"
Så bukkede tjeneren og smuttede igen. Morgan var igang med at prøve den lune Sake

Ashley havde stået tilbage, bare i nogle enkle minutter og håbet at se nogle rejse sig og forlade deres bord. Men ingen havde rejst sig, eller jo der havde været nogle stykker, men det havde ikke været fordi de var færdige, men nok nærmere fordi de skulle besøge det lille hus. Og som hun havde tænkt, at hun hellere måtte vende snuden hjem inden det blev mørkt, havde hun mærket en blid hånd på hendes skulder. Nysgerrigt havde hun vendt sig om og til hendes overraskelse stod nu en anden tjener foran hende, og en ganske imødekommende en af slagsen.  ,,Yes?" Havde hun spurgt og ellers sendt samme venlige smil tilbage. Lettere nysgerrigt slog hun blikket hen i retningen af den mand som tjeneren fortalte havde tilbudt en plads. Trods manden sad, så var det let fornemme hans atletiske bygning. Hans hud var bleg, og ligeledes var hans kort og lyst - og så havde han en eller anden unaturlighed over sig, der fortalte Ashley at vedkommet ikke var et almindeligt menneske. Men hvad var han? Og kendte hun ham? ,,Tha-", hun havde stoppet sig selv, da tjeneren var forsvundet fra hendes side.

Skulle hun takke ja til tilbuddet eller afvise? Hun var alt for opdraget til at afslå, eller det var i hvert fald hvad hun overbeviste sig selv om, som hun besluttede sig for at gå over imod bordet hvor han sad. Dog kunne hun ikke lade være med at tænke over, om hun kendte ham, det behøvede jo ikke være noget tæt, bare en langt ude bekendt - måske var han en ven til Nicholas? Han var trods alt ikke menneskelig, eller det var hun 100% sikker på, men ingen vampyrer kunne bevæge sig ude endnu, da solen trods alt stadigvæk herskede på himlen.
,,Excuse me?" Hun stoppede ved bordet og søgte mandens øjne, og som hendes grønne øjne fandt hans nøddebrune, fugtede hun sine læber en smule nervøst. ,,…The waiter told me that… That you offered a seat?" Hun ville ikke trænge sig på, og dette var allerede meget grænseskridende for hende. ,, Are you sure? I don't wish to ruin your dinner..''

Morgan satte forsigtigt koppen med Sake ned da han hørte hendes forsigtige røst og rejste sig roligt.
"Yes that is true.... If i may you seemed saddened when there was no space around here..... So i though why not be a kind soul?"

Så rakte han hende hånden og gav et roligt håndtryk såfremt hun ville have det.
"If you would ruin my dinner, then why would i invite you to my table? Come have a seat..... My name is Morgan Withers..... And yours?"
Samtidig med, trak han en stol ud for hende inden han satte sig overfor hende igen.
Først hældte han et glas kildevand op til hende imens han sagde:
"I was hoping you would accept my invitation so i took the liberty to order the same as me for you... There is a little of everything...."
Ganske kort efter kom tjeneren med maden til hende og bukkede ærbødigt inden han gik igen. Så tog Morgan sit glas med vand og skålede med hende.

"I hope you're hungry"

Ashley betragtede manden nysgerrigt, dog uden direkte at stirre da hun vidste hvor uhøfligt det ville være, men ærligtalt så var det svært, da han trods alt havde et eller andet over sig som næsten gjorde det umuligt. What are you? Og kunne han mærke at hun heller ikke var et helt almindeligt menneske? Ganske kort, strejfede tanken hende om hun burde være bange for ham, men den godtroende del af hende overbeviste hende hurtigt om, at han intet ville gøre - og specielt ikke midt ude i offentligheden.

,,You are very kind", kommenterede hun med et lille smil, og mente det oprindeligt. Ashley havde trods alt aldrig oplevet nogen gøre noget lignende; tilbyde en komplet fremmede en plads ved hans eller hendes bord.

Uden tøven, tog hun imod hans hånd og gav den også et lille klem. Den var ikke kold som en vampyrs, hvilket næsten var fjollet at tænke, for Ashley vidste jo udmærket godt at han ikke var en vampyr. Men hvad pokker var han? Hun fugtede læberne overvejende ved hans spørgsmål, men nåede dog ikke at besvare før han præsenterede sig selv. Morgan Withers tænkte hun for sig selv. ,,Hello Morgan Withers, I'm Ashley White.'' Som altid præsenterede hun sig med et sødt smil og et lille glimt i øjnene. De grønne øjne strålede og selvom hun havde sagt det flere gange til sig selv, så virkede det umuligt at tage øjnene fra ham. Alle hans handlinger, som at trække stolen ud og hælde vandet op til hende, så ud kun ud af øjenkrogen.

,,..You did?" Spurgte hun dæmpet, hvis ikke overrasket og mærkede samtidigt ret hurtigt hvordan maven slog knuder og varmen begyndte at flyde rundt til de forskellige dele af kroppen. Hun nåede ikke at sige mere, for pludselig stod der en tjener ved deres side og begyndte at placere diverse ting ned på bordet, foran hende. Det duftede himmelsk og Ashley fik også en smule mere mundvand bare ved tanken om det. ,,What are you..?" Spurgte hun så og lagde hovedet en smule på skrå.

Han smilede varmt og dragende til hende inden han tog endnu en tår af den varme Sake. "It is very nice to meet you Ms. White.... May i settle for just calling you Ashley? It makes the meal sound less formal if we use firstnames...."
Ganske kort pegede han på den kop Sake hun også havde fået og sagde:
"You might want to be a bit careful with that. It tasted wonderful but it is very strong especially if you are hungry"

Da hun så spurgte så direkte hvad han var, kunne han ikke undgå at virke lidt overrasket. Selv havde han godt regnet ud at hun var Aspara men det var sjældent han mødte nogen der lagde mærke til at han var noget andet. Og der var slet ikke nogen der spurgte så direkte. Men siden folk passede sig selv og hun alligevel havde spurgt så direkte så kunne hun lige så godt få et direkte svar tilbage.

"Is it not obvious? I am a Devil....."

,,Firstnames is fine… I would also prefer it that way anyways.."

Som han pegede på koppen med det der måtte være Sake, skiftede hun ganske kort opmærksomhed til det, og så tilbage på ham. Smilet forlod ikke hendes læber og selvom Ashley ikke var til alkohol, ville hun ikke være uhøflig og takke nej. ,,Thanks..", blev der dæmpet sagt og derefter lod hun den enkle hånd glide om koppen, for derefter at løfte den op og lade læberne ramme og det flydende indhold glide indenbors. Hun smagte ikke meget, og det var nok en blanding af det hele der fik hende til at skære en lille grimasse; stærk, alkohol, det hele. ,,.Sorry", grinte hun dæmpet af sig selv og rystede dernæst på hovedet, for så hurtigt at tage et en tår vandet.

Hun sank en klump. En djævel? Skulle hun være bange? Ashley var vitterligt på bar bund og det var ikke første gang. Ærligtalt så havde hun ikke læst ufatteligt meget om engle og djævle; Zachary var den første engel hun havde mødt og nu, nu havde hun også mødt det der måtte være englens fjende nummer et. Ligesom hun var blevet nysgerrig omkring Nicholas, den flotte vampyr som reddede hende, mærkede hun også en nysgerrighed boble omkring Morgan; var han god, var han slem - ja hvad var han? ,,Obvious?" Gentog hun og sendte ham et lille smil, nærmest som var hun flov. ,,You're the first one i've met", afslørede hun. ,,Or at least off what I know of." En mindre detalje, men Ashley havde helt klart lært at mærke bedre efter når hun stødte på magiske og ikke-magiske væsner.

,,Should I be scared of you?" Lød det så, lettere nysgerrigt fra den unge aspara. Om Morgan var en godsindet eller ondsindet djævel anede hun ikke. Havde han et større formål? Hvad lavede han overhovedet i sin hverdag? På nuværende tidspunkt var hun ikke ramt at frygt, ej mod, men nysgerrighed. Og som hun nysgerrigt ventede på hans svar, valgte hun at smage på noget af det der var blevet placeret på bordet foran hende.

Han grinede ganske kort inden han selv smagte på sin Sake og tørrede sig roligt om munden. "No need to say sorry... It is not for everybody. And if you ask the japanese, you did the correct thing by at least tasting it..... I have travelled alot so i think my palates must be used to alot of different flavors...."

Så smagte han på endnu et stykke sushi og kaldte ganske kort en tjener over og sagde noget på japansk. Så nikkede tjeneren og gik igen hvorefter Morgan kiggede tilbage på hende. "Sorry about that..... Well if i'm the first you have met, i hope it will be a pleasant experience....."
Så kiggede han kort meget intenst i hendes øjne inden han nappede et lille stykke af den syltede ingefær.
"Scared no..... Cautious yes..... It is always a good idea to be careful around new individuals..... But no i am not as many of my kind.... At least i dont think so... I know many of my kind have a reputation for being seductive, malicious and stealing or bargaining for souls... I cant see why i should bargain for souls... And if any of the other things fit, i will leave for you to decide.... To experience a Devil for yourself"

Morgan havde ret; i det mindste smagte hun, i stedet for bare at skubbe det til siden og sige nej som det første. Det gjorde vel heller ikke noget, at hun prøvesmagte noget nyt en gang imellem, for det kunne jo sagtens havde gået den anden vej. Forsat med smilet på læberne, betragtede hun ham. Hvor gammel mon han var? Han lignede ikke en der var en dag over 30, men sådan som han talte, så skulle man tro at han var over 40 - ikke at det var dårligt, men det kom alligevel lidt bag på hende.

Han undskyldte, og hvorfor forstod hun ikke helt. Men Ashley sagde intet til det, derimod håbede hun det samme som ham; at det ville blive en behagelig oplevelse.

Hun skulle ikke være bange, men forsigtig, og ikke blot fordi han var en djævel, men også fordi han var fremmede. Hun lyttede nøje til hans ord, og endte nok også med at blive en smule bidt af måden han fortalte det hele på. Det var ikke svært at vække hendes nysgerrighed, og hun havde jo åbenbart fået til vane at opsøge det farlige, eller i hvert fald ukendte, også selvom det ikke var hendes plan. Seductive, malicious and stealing or bargaining. Hun fugtede læberne en smule da disse ord blev gentaget og overvejede sine ord efter hans lidt længere tale. ,,..Fine… I'll tell you what I feel in the end." Hun fjernede ikke de grønne øjne fra hans nøddebrune, og det var ærligtalt fordi hun ikke havde lyst. Egentligt kunne han jo være ligeglad, hvilket han nok også var, men når han nu sagde at han ikke var som som så mange af sin egen slags, så kunne det vel blive interessant at høre hvordan hun havde oplevet ham.

,,What do you do for a living?"

Hans intense øjne mødte hendes da han nikkede til hendes forslag og tog en lille tår vand.
"That sounds like a wonderful idea..... But instead of saying 'in the end',
let's say 'For now'..... No need to talk about an end if this turns out otherwise.... But i will look forward to hearing what you think.... And just for fun, i will do the same with you...."

Det faktum at hun så ham i øjnene, fandt han kun tiltalende. Der var jo ingen grund til at en smuk ung kvinde ikke skulle have lov til at se på ham. Han kiggede jo ligeledes på hende. Morgan havde den slags blik der føltes som om man lukkede ham ind i sit indre og se ens sjæl.
Efter at have sat sig til rette en gang, svarede han på hendes spørgsmål med en nærmest dragende ro.

"For a living? I am a psychologist.... I have my own clinic just down the street.... I know a Devil as a psychologist must sound a bit off..... And what about you?.... I am guessing... Something about sweets or something like that?"

For now sagde han. Det kunne betyde så meget, men også så lidt. Ashley elskede at være social, at have bekendtskaber og venskaber, så selvfølgelig blev hun glad for hvordan han rettede hende. Bare de ikke misforstod hinanden, så var det hele jo fint. ,,Really? Well I'm gonna be honest and say I'll look forward for that." Og det mente hun skam.

Hun havde nær gentaget det, men idet som hun havde skilt de fyldige læber fra hinanden, sagde han selv højt hvad hun tænkt. ,,Interesting..'', sagde hun med et smil, der nok også afslørede at hun gerne ville vide hvordan det var sket - og om der var andre formål med netop dette valg at karrierer.
Havde hun en chokoladerest på kinden? Eller afslørede den søde chokoladeduft som sad tilbage i hendes tøj fra hendes arbejdsplads hende bare? Ashley havde hævet et bryn, da Morgan gættede, eller rettere sagt nærmest allerede vidste hvad hun arbejdede med. ,,Wauw, thats.." Hun kikkede overrasket på ham, nok en smule målløs til at starte med. ,,I work at Socolate, so you're not wrong", forklarede hun. ,,..But, I also study medicine, so you're not completely right neither", hun sendte ham et mindre drillende smil og puttede derefter et stykke velsmagende sushi i munden.

Han grinede lidt inden han snuppede en bid mere og lyttede til hendes ord. Det var altid noget hun blev overrasket men ikke på en negativ måde, det ville ingen af dem få noget ud af.
"Well it is a part of me to spot the subtle details in every situation.... Body language, sensory impressions, choice of words.... All those very revealing elements.... I have no idea about i could have guessed the medicine part or not.... But then again.... We are enjoying a lovely meal so it would be wrong of me to sit here and analyze you..."

Kort efter kom en tjener og stillede et lille fad med to tallerkener med tærte. Morgan gav lidt drikkepenge og så derefter på hende.
"I hope you dont mind a little dessert when we complete the other course... I have a softspot for cherrypie...."
Ganske kort rettede han på håret da en enkelt tot hang ned langs hans øje.

Fascinerende. Det var udelukkende fascinerende at man kunne gennemskue et menneske igennem nogle af de ting han nævnte. Hun blinkede et par gange, da han sagde at det ville havde været forkert af ham, hvis han havde siddet og analyseret hende. ,,What? No, it's.. It's incredible." Forsikrede hun ham med et lille smil. ,,I mean, how did you even…?" Det virkede for Ashley umuligt at finde ud af, hvordan han havde fået tanken om det med noget sødt. Stank hun virkelig så langt væk af chokolade? Hun havde, bare for en sikkerhedsskyld, kikket ned af sig selv, men blikket var gledet lige så hurtigt op til Morgans øjne igen; ingen spildte chokoladerester, og det var heller ikke fordi hun havde glemt at tage det mørkelilla forklæde af, nej det hang i hendes skab i butikken. ,,I don't have some chocolate in my hair or something, do I?" Spurgte hun i en drillende, men spørgende tone, samtidigt med at hun lod en hånd glide igennem det brune hår, bare lige for at være sikker.

De blev afbrudt, eller; som tjeneren kom blev de begge i hvert fald stille og både Morgan og Ashleys fokus røg for en kort stund over på de nyankomne tærter. Det så lækkert ud, uden tvivl og hun glædede sig også til at smage - hun havde trods alt en sød tand, og ikke kun til chokolade. ,,Not at all", svarede hun med et lille smil og glimt i øjet. ,,So… A devil who have a soft heart for cherrypie? You keep surprising me."

Han grinede lidt af hendes kommentar om hans søde tand specielt overfor kirsebærtærte og efter en tår vand mere, svarede han også på hvordan han havde læst det på hende.
"First of all there is a faint scent about you, almost like fresh cocoabeans.... The scent is not overwhelming like it could be with people that just ate alot of chocolate.... That combined with your very kind and curious nature would suggest that you work with chocolate.... Working with something as delicate as chocolate requires a special care which your demeanor shows....."

Kort efter tillod han sig selv at smage på kirsebærtærten og kunne ikke lade være med at rulle med øjnene på en måde der viste hvor godt den smagte. Så tørrede han sig kort om munden og sagde nærmest drilsk:
"Forgive me.... It is my guilty pleasure...... So how am i doing so far?"

I knew it! Hun kunne ikke skjule smilet over sine egne tanker; hun stank ikke langt væk af kakaobønnerne, meen duften var der! Men det man måske ville kalde for et triumferende smil, blev hurtigt erstattet af et mere genert smil; Morgan forsatte trods alt og selvom det ikke havde været komplimenter, så havde han alligevel kaldt hende venlig og andre ting. Det var næsten irriterende, måtte hun indrømme overfor sig selv, at der ikke skulle mere til for at give hende varme i kinderne. Han lagde jo heller ikke an på hende, så det var jo nærmest bare dumt.

Sekunder efter, tog Morgan en bid af kirsebærtærten og det fik Ashley til at fnise en smule over ham. Det var sødt, uden tvivl, hvor mærkeligt det så end lød oppe i hendes hoved. ,,Oh I would have done the same", afslørede hun med mindre drillende, men ærligt smil - havde det var noget med chokolade, havde hun i hvert fald været lyn hurtig, som en falk der dykkede fra himlen og ned imod jorden for at fange sit elskede bytte. Hun tog en lille tår vand og overvejede så hans spørgsmål. ,,Well.. " sagde hun, og samlede fingrene om glasset. De grønne øjne hvilede på ham imens og det var svært ikke at undgå at tænke tanken, at han faktisk var en meget pæn mand. ,,I like you, and I'd like to know more about you Morgan. I just don't know where to start.."

Han grinede let og tillod sig endnu en bid himmelsk tærte og efter at have tørret sig om munden, sagde han:
"You like me? Well i am very flattered. Wonderful words from one such as yourself.... Yes there is quite a bit to tell.... I am just about 1980 years old.... But i would gladly tell you if you promise to share a bit about yourself as well.. It would be wrong of me just jabbering on...."

Så tog han en tår af den lune Sake inden han så kneb øjnene kort sammen som om han havde fået en ide.
"Tell you what... Choose a subject and i will tell you a bit about that.. "

Var det så mærkeligt? Han havde været høflig, nej han var høflig, og havde reddet hendes dag, eller hendes dag havde på ingen måder været elendig, så nok nærmere aften. Hun smilede, men måtte alligevel lige blinke et par gange, da han afslørede hvor gammel han nok sådan cirka var. Selv var hun en ung aspara, men 1980? Hun havde nært spurgt om han ville gentage det, men hun var alligevel sikker på, at hun havde hørt korrekt. ,,..I promise", svarede hun nogle sekunder efter, med et smil på læberne, selvom hun nok ikke ville have noget imod at han fortalte den ene ting efter den anden. Ashley var næsten sikker på, at Morgan var det mere spændende at høre om.

,,Oh that's a hard choice…", lo hun svagt, men endte så til sidst med at bide sig selv en smule overvejende i læben. Hvor skulle hun starte? ,,How about… angels?" Det var et meget åbent spørgsmål, men havde nok også været hendes meningen. Hvordan var hans syn på engle? Eller bare generelt djævlens syn på engle? Hun var trods alt blevet kærester med en, og på nuværende tidspunkt vidste Ashley ikke om det var dumt at hun sad og snakkede med en djævel, for tænk hvis Morgan kunne lugte Zachary eller noget i den stil?

Ganske rigtigt så var det jo et meget åbent spørgsmål og han havde heller ikke lyst til at fortælle hende hvad han egentlig var blevet skabt til. Det ville nok ikke være det smarteste da han havde en idé om hun havde noget med engle at gøre, ellers ville hun jo ikke have spurgt.
Så han satte sig godt til rette og tænkte imens en tår vand røg ned.

"A very good and very big question..... Afterall Lucifer himself was an Angel once.... Well i dont really mind angels... Some of them have more open minds to talking to one such as myself.... But sadly most of the Angels i have met, cant get past the fact of what i am... Some are very judgemental while others are carefree.... In my perspective Angels, Demons and Devils are equally diverse.... What about you and Devils?"

Ashley lyttede opmærksomt. Han havde intet imod engle, nej faktisk så lød det mere til at engle havde noget imod djævle - måske hun skulle spørge Zachary næste gang de sås? Og hvad hans relation var til djævle? Hun blev i hvert fald nysgerrig, eller i mere nysgerrig end hvad hun i forvejen var.

Morgan stillede hende derefter et spørgsmål og spørgsmålet fik hende til at blinke et par gange, og så måtte Ashley ellers tænke over sit svar. Hvad tænkte hun om djævle? Det var noget hun egentligt rigtigt havde tænkt på, så det var langt sværere end forventet. ,,Well… I'm not religious, so to be honest I haven't really thought any thoughts about Devils --- nor Angels. I read alot, and in books they always describe devils as evil creatures and Gods opponent." Hun flyttede ikke blikket fra ham. ,,... You don't seem like an evil person, at least not to me." Hun smilede svagt og lod så blikket glide en anelse ned i bordet som hun tænkte hvad hun ville sige. ,,Some would probably say I'm stupid or simple just naive, but I don't judge people because of what they are, who they are or what they have done."

Han nikkede af hendes ord imens endnu en bid tærte røg ned dog uden han fjernede blikket fra hende. Det var selvfølgelig et stort spørgsmål specielt hvis man ikke var religiøs på nogen måde.
Så han tænkte over en god måde at svare på hvorefter han smilede stille en gang.
"What you have read is to some extent true.. We are Gods opponent... But not always by choice.... It is mostly religious people that do it but Devils are deemed to be evil, especially by Christians....
Religion can make peoples mind..... Narrow.... Although some Devils are evil... Not all are... I would hate for you to deem me evil..."

Efter endnu en tår vand, ventede han til han igen kunne fange hendes blik hvorefter han så meget intenst på hende og spurgte:
"I dont see you as stupid.... I see you as far more wise than the majority of people.... You hold your mind open to make your own thoughts.... Not based on what God or any have dictated for you...."

Hun sank en klump, bare en lille en af slagsen. Muligvis lærte man meget af at læse, men man lærte endnu mere ved at sidde og snakke med en person om emnet. Om Morgan sad og løj hende direkte op i ansigtet, anede Ashley ikke, men hun kunne ikke se hvorfor han skulle lyve om det, for hvad ville han få ud af det? Så selvfølgelig troede hun på hver enkelt ord der kom ud af hans mund. Hans sidste sætning fik hende da også til at trække en smule mere op i mundvigen og så tænkte hun også for sig selv, at det nok aldrig ville komme til at ske.

Hans nøddebrune øjne landede atter på hende og det intense blik fik maven til at slå en lille knude. Ved hans første ord, skævede hun en anelse væk og smilet virkede umuligt at fjerne. Endnu en gang blev kinderne varme og en tanke hun havde haft før, en tanke om hvor irriterende det var at der ikke skulle mere til, ramte hende igen. Sekunder efter gled blikket tilbage på ham. Hun fugtede læberne samtidigt med at hun satte sig lidt anderledes, da hun ikke længere sad godt, og så snart hun endelig sad behageligt igen, fandt hendes grønne øjne hans. ,,What are your purpose?" Hun vidste at Zachary var blevet sendt til jorden for at vejlede en bestemt person, at være en skytsengel, så et eller andet sted måtte djævlene vel også blive sendt til jorden af en eller anden årsag.

Et eller andet sted passede det ham helt fint at han havde den effekt på hende for det betød jo bare at han påvirkede verden omkring sig hvis han gjorde lidt ved det. Og at han så påvirkede hende til et smil var jo kun en god ting
Han spærrede ganske kort øjnene lidt op som om noget gik op for ham.
"My purpose? Well Devils doesnt work that way. Not entirely... I myself... I dont consider myself of having a a purpose per se.... But i love talking to people and hopefully expanding their mind. I dont mind religion, worship or God for that matter.... But i love the idea of people forming their own oppinions about religion or the world in general... So if i should put words to my own purpose... It would be helping people to think more freely....."

Under hele hans forklaring slap han heller ikke hendes blik et sekund. En del af det var jo også at hun skulle se at han mente hvert ord. Og med en mand som Morgan var det heller ikke svært at se.
"My... Abilities are quite different than other from my kind.... They are more..... People friendly i guess....."

Som Morgan forklarede, lænede Ashley per automatik sig længere og længere ind over bordet. Hun sad godt, med armene hvilene på bordkanten, og så hvilede overkroppen ellers godt på armene. Hun lyttede opmærksomt, hvilket var tydeligt at se, og det var nok også derfor hun endte med at sidde som hun gjorde, godt lænet ind over bordet, tættere på Morgan end før, men selvfølgelig stadigvæk med en god afstand imellem dem, for bordet var trods alt ikke så lille igen. Det var interessant at høre, uden tvivl, men selvfølgelig dukkede der også nye spørgsmål op. Og som hun overvejede at åbne munden og spørge, forsatte han.

Havde han læst hendes tanker? En smule overrasket, både over hvad Morgan sagde, men også over at opdage at hun sad så langt lænet ind over bordet, lænede Ashley sig tilbage i stolen, og lod så ryggen hvile imod ryglænet denne gang. Hun kikkede på ham og forsøgte vel et eller andet sted at gætte de evner han snakkede om, også selvom hun vidste at sandsynligheden for at hun ramte plet var lig 0. ,,You are making me very curios about your abilities", afslørede hun med et smil og lavede samtidigt en lille grimasse, hvor hun rynkede på næsen og kortvarigt lukkede øjne i. Hun foventede dog ikke at han afslørede det, men en lille del håbede det jo nok, nu hvor hun sagde det højt. ,,People friendly…" Gentog hun så, måske en smule overvejende.

Selvfølgelig havde han lagt mærke til hvordan hun lænede sig længere ind på bordet, dog gjorde han absolut intet for at stoppe hende i det. Det var jo kun et vidne om at han var interessant og hun lod sig rive lidt med i hvem han var. Og det var jo lækkert så det ville være dumt at stoppe hende i det.
Han pointerede det dog ikke da hun satte sig tilbage i stolen, det virkede langt bedre hvis det skete helt af sig selv. "Well it can get very interesting... "

Da hun lavede den nuttede og meget tiltalende grimasse, var det ham der lænede sig ind på bordet imens han fastholdt et dragende smil og sagde:
"I will give you a little hint.... Then i will leave it up to you if you want to know more... I can.... Lets just say i have a very special way of guessing peoples deepest desires"