home sweet home^^ (Ailince=privat)

Ailince smilede blidt "Jeg ved ikke om du vil vide det" sagde hun og så til siden , men hun tog Zann hånd og lagde den mod hendes maven , som svar på hans spørgsmål "undersøg selv" sagde hun drillende og så mod ham , hun var så tryg omkring og havde behøv for det lige nu
.... "Zann, hvorfor begyndte du enligt at kalde mig , som en søster få dig" spurgte hun blidt og roligt

Zann lukkede øjnene og smilede "tillykke" hviskede han roligt før han åbnede dem igen og så kom et spørgsmål som han frygtede ville komme før han blidt fjernede sin hånd og så trist på hende "fordi du minder mig om Zeie" han lukkede øjnene "min mor elskede bare Z navne fordi de var så unikke" han smilede lidt dog blev han trist "Zeie var min søster dengang vi var mennesker da dæmonen angreb vores by kom Zero først til live igen som dæmon han gik hen og redde mig men da vi kom til Zeie var det for sent" han rystede meget pludselig og en tåre gled ned af hans kind selvom han havde lukkede øjne "hun lå død lige for vores føder og vi kunne intet gøre" han åbnede svagt øjnene og flere tåre kom i hans øjne og ned af hans kinder "du ligner hende meget og du er ligesom hende når du ikke opføre dig ondt"

Ailince tørt hans tår væk og krammende ham, hun tog ham indtil sig og smilede , hun sagde shshshsh , som små trøste lyde , hun smilede til ham og sagde "Det er jeg er ond er en maske, ikke mig, vel få at beskytte mig få Zane og så jeg passer ind i hans folk, men når jeg bliver vred eller meget sur , så det sådan jeg er " hun kløede sig på kind "Kommer vel kun til at ske , vis du , Zero eller Zaku døder" hun tænkt lidt og kom til at grinede "Sorry i starter alle med Z, det tre mænd jeg elsker , starter alle med Z" hun grint lidt over det og så til siden
"Da i forsvandt, bliv jeg helt tom, jeg følt lidt i havde forladt mig " hun små grinede "Kastede mig , væk som om jeg ikke virkede mere" hun smilede til ham "jeg følelser os i er mine brødre , måske havde jeg været hende i mit tidligere liv, hvem ved" sagde hun og kyssede hans kind , søster artigt

Zann smilede glad og blev trist over at hun troede det "nej jeg havde lovet Zero det fordi vi skulle finde en måde at komme af med hans forbandelse" et smil kom frem på hans læber "og det lykkedes" han kyssede hendes pande broderligt mens han smilede og så fortsat på hende "nu er han forelsket og vil gifte sig med en det eneste problem i det er faktisk at han ikke kan slippe sin player stil helt"

Ailince grinede "Zero , er og forbliver Zero " sagde hun og så til siden "Men vis han ikke kan smide det væk , så elsker han hende ikke nok eller så mister han hende på en måde han ikke ønsker" sagde hun og små grinede "Men kan se hvad du mener, det vel noget han skal gør op med sig selv ik"
Ailince så mod Zann og aede hans kind roligt "Jeg ved det ikke var derfor , men betyder ikke jeg følt det og i sagde ikke engang farvel, næh nej i smutter bare ud i det blå" hun spillede sur nu og havde krydset armende

"vi er meget kede af det Ai begge to" sagde han trist mens han nussede hende videre før han kyssede hendes kind "men det vigtigste er at vi er hjemme nu" han smilede roligt mens han fortsat så hende i øjnene med et stort broderligt smil

"ja i er hjemme" sagde hun og krammende ham , hun så mod væggen og smilede
"og det glæder mig virkelig , men mange ting har forandre sig og i må vende jer til ikke at se mig så meget mere" sagde hun og aede hans kind "jeres søster er vokset op", hun så faktisk to år ældre ud end hun gjorder sidste gang

Zann smilede roligt mens han så på hende "lige meget hvad er du den smukke og fantastiske lille søster som jeg mistede i mine øjne og en fantastisk ven" han smilede og nussede blidt hendes kind lidt med et smil "det gør intet bare vi ses engang imellem"

"selvfølgelig ses vi" sagde hun og smilede blidt , hun så mod ham mens hun smilede
"Jeg vil altid være her , et eller andet sted " sagde hun og lagde hånd på sin maven "Tænk mod alle odds , er jeg alligevel blevet gravid, mod alle smerter har jeg fundet den ene som jeg elsker , respekter og vil dele mit liv med , plus han forstå mig" sagde hun og grinede

Zann smilede roligt mens han så på hende lidt før han lagde en hånd på hendes mave "når alt det her er ovre tror du så Zankuji frier til dig" spurgte han roligt mens han nussede hendes mave lidt og så på hende fortsat med et roligt smil

Ailince kom til at smilede og så mod ham , hun løftet en hånd og vidste ham den , en forlovelse ring ,"han friede få snart flere uger side, inden han vidste jeg var gravid" sagde hun forklarende , hun så på hans hånd og lod ham nussede hende "Nogle navn til ham, altså mit barn" spurgte hun og smilede , hun vidste det var en drenge allerede

Zann smilede og så på hende lidt "jeg ved nu ikke Ailince det er et svært spørgsmål" sagde han roligt mens han fortsat så på hende "men det skal være et specielt navn ligesom jeres navn" han smilede mens han fortsatte med at nusse hendes mave

"Hmmm ... det var derfor jeg tænkt du skulle finde ud af hvad, du så god til det" sagde hun og smilede over han nussede hendes maven "Skal du så være onkel , måske ikke gen , men jeg ser dig stadig som min bror" hun aede nu hans kind kort "SÅ , synes du skal tænke lidt på navnet og se om du kommer på noget ik" da hun sagde ik, vendt hun hovedet til siden og smilede

Zann smilede og så på hende "vis hun kommer til at ligne dig Ailince så synes jeg hun skulle hedde Zeie" sagde han smilende og ventede på hendes svar om hun kunne li det eller ej han ville ikke fortælle hvorfor han tænkte på det navn det ville nok presse hende til at sige ja men hun måtte helt selv bestemme

Ailince små grinede "det er en dreng" sagde hun og aede hans hår og stod ved siden af ham og små grinede, hun smilede "men kan godt li det navn, det har os en grund i sig selv" sagde hun og tænkt sig om efter et navn...
Ailince smilede sødt og sætte sig på en stol og nyd at være i nærheden af Zann , han var anderledse end de andre fyr hun kendt, mere rolige og ned på jorden ikke så over selviske , selv Zaku kunne være det , men det var på en god mod , det var det ved dem alle, men Zann betyde noget særligt , selvfølgelig gjorder Zero os, det var de to forskelle brødre , så de var forskelle ting hun snakke med dem om

Zann smilede roligt "ja undskyld vis jeg ikke er selvisk nok Ailince men siden jeg stoppede med at være player har jeg bekymret mig mere om andre omkring mig end mig selv personligt" sagde han roligt mens han så på hende med et roligt smil

Ailince kom til ar grinede og krammende ham og man kunne mærke hendes bryst var blevet større, hun så mod ham "Søde Zann, jeg elsker dig lige som du er " hun små grinede, han havde misforstå hendes ord... hun smilede til ham "Min store bror" sagde hun og rakte tunge, selvom der var tider hvor hun virkede ældste

Zann smilede "fuck hvor er dine meloner blevet større" sagde han på en liderlig teenager fræk måde mens han så på hende med et roligt smil "lillesøster" han kyssede hendes kind broderligt mens han fortsat så på hende ventende på at hun gav slip

hun slap ham og så mod ham "hvad er du så liderlig" sagde hun drillende og som grinede "at du tænkes af din så kladt søster " sagde hun og små grinede, efterhånden , sagde hun at de var hendes brødre selvom de ikke var... hun smilede sødt og små grinede over hans kommetar

Zero smilede "de så store man har lyst til at tage på dem" sagde han roligt og gik helt ind til hende så de blev presset mod hans brystkasse mens han fortsat så på hende roligt og ventede på at se hvad hun gjorder med et roligt og blidt smil

"Zann " sagde hun og gik baglæns , hun rystede på hovedet "du ved Zaku lider meget af jaloux" sagde hun og små grinede, hun var ikke sur på ham overhovedet ikke... hun tænkt ham som sin bror og hun smilede til ham "Så" sagde hun og krammende ham , så han kunne mærkede dem på en anden måde "Tilfreds" hun slap ham igen og gik lidt baglæns igen

Han krammede hende osse "jeg laver sjov Ailince jeg ville heller ikke finde mig i at du var Zankuji utro" sagde han smilende lidt før han slap hende igen "jeg mener så ville jeg ikke være en særlig god bror" han smilede roligt stadig

hun kyssede hans kind , som en søster vil gøre som et tak , hun smilede til ham "det godt, jeg vil nemlig ikke være ham og hvem vil dog tag et barn som ikke er deres eget i vores aldre " sagde hun forklarende og så op "men hvorfor skal alting altid være så forvirret " sagde hun og sukkede godt

"øh mig" sagde han og kløede sig i nakken "jeg har jo en steddatter" sagde han smilende mens han så på hende "skatter livet er forvirrende der kommer modvind og medvind men du skal altid huske hold fast i det du elsker og hold det andet ud"