Oh.. just shoot me will ya :: Aaron

Aaron rejste sig om gik ned til Ace. Han holdt sig på siden og sagde ’’ Jeg skal fucking ikke ligge stiller.. Hvor lidt kender du mig ’’. Aaron kiggede på hende og rystede på hovedet ’’ Jeg sloges med en blodsuger og vandt.. Er det så svært at forstå.. Jeg er mester i fire forskellige kampsporter.. ikke nok med det.. Så er det ikke den første Vampyr jeg har nakket.. Men en ting kan jeg dog fortælle dig.. Jeg er et fucking menneske ’’. Aaron følte ikke han løj. Han var jo halvt menneske og han følte sig som et menneske. Aaron gik over og løftede Ace op i sine arme. Han have en svag smerte støn fra sig. Han følte det som to knive der stak ind i ham. Men han var ligeglad. Han løftede Ace om i sengen og lagde hende ned. Han fnøs ’’ Hvis jeg vidste det mindste om magi eller noget af det pis.. tror du så ikke jeg havde brugt det på mit brækkede arm.. Tænk dig nu lige lidt om ’’. Aaron rystede på hovedet. Hun stolede ikke på ham som hun gjorde en gang. Han kunne godt forstå det. Men han kunne også se på hende at hun tvivlede om han var menneskelig. Han vidste ikke hvorfor men det var det vigtigste i verden for ham at Ace troede han var menneske. Aaron grinede lidt og uglede Ace i håret imens han holdt sin anden arm rundt om sin brystkasse ’’ Jeg er tough.. Sådan nogle spassere kan ikke klare mig.. Stol på det gode her i livet.. Stol på de helte der vil gøre alt for at beskytte andre.. Jeg er fucking ikke en helt.. Langt fra.. Men jeg beskytter dig ’’.

Ace så temmelig fornærmet ud og sagde"nej Aaron slip mig så jeg vil sove på sofaen! jeg vil jeg vil jeg vil!... slip slip ! ... slip mig nu bare!?" hun sukkede da hun mærkede sengen under sig og hev let Aaron ned i sengen ved siden af hende og sagde"så må du ikke gå vis jeg skal sove her oppe, så skal du os hvile dog... måske burde du tjekke din dør neden under først?" hun smilede forsigtigt og lukkede så øjnene fordi det var så hårdt for hendes krop at være oppe i så lang tid det var fysisk styrke der røg hver gang hun snakkede eller prøvede at stritte imod?.
Hendes finger strøg let over sengen i det hun betragtede Aaron da hun endelig åbnede øjnene og vendte sig mod ham vis han da var der. Hun sukkede stille og sagde"undskyld..." hun vidste ikke hvad hun mere skulle sige, hun var ikke forelsket i Aaron mere? ikke som den gang, og hun håbede snart at kunne komme hjem til sig selv hurtigst muligt så hun ikke skulle høre på hans banden. Hun lagde let puderne hen til sig , hun elskede at sove med mange puder så følte hun sig mere tryg og mere befolket af mennesker og sådan... det var hendes erstatning...

Da Aaron blev hevet ned i sengen hostede han lidt igen. Han kunne mærke at det ikke var det bedste for ham at udsætte sig for så meget på en gang. Han havde jo en menneskekrop. Da hun spurgte om han ikke skulle tjekke til hoveddøren sukkede han og rejste sig op igen ’’ Fint du får din vilje.. Men hvorfor rev du med ned i sengen når du vidste jeg alligevel skulle der ned og kigge til døren. Aaron gik ned for at kigge til døren. Hængselerne var revet løs. Han brugte sin evne til at sætte dem på plads og lukkede derefter døren. Aaron gik ud i køkkenet og hentede to flasker Whisky. Det var det han fandt bedst mod smerterne. Aaron gik og af trapperne og lagde sig i sengen et stykke fra Ace. Han åbnede den første flaske og tog en slurk. Han hostede lidt efter han havde taget den fordi det gjorde ondt i hans ribben. Aaron slikkede sig om læberne og kiggede rundt i soveværelset hvor alt andet end sengen var smadret. Han grinede for sig selv og tog en slurk mere af den stærke whisky. Ja Aaron havde ændret sig meget. Fra at være den glade dreng der gjorde alt i verden for at hjælpe andre. En der aldrig drak. En der altid var et lys for andre. Men det havde ændret sig da han blev atten. Han var blevet denne person. En der nedkæmpede de onde magter. Men ikke som en helt som den gang. Nu var han mere rough i kanterne og ikke rigtig en mange ville stole på. Dog var det stadigvæk til at se i hans øjne at den gamle Aaron gemte sig der inde et sted.

Ace betragtede undrende Aaron og satte sig let op i mens han var væk dog da hun hørte 2 flasker sukkede hun og lagde sig med ryggen mod hvor han var, hun ville ikke rigtig se på ham når hun vidste han drak, dette var skam for meget for hende at håndtere?. Hun vågnede næste dag og åbnede øjnene stille og traskede så hen af mod badeværelset og helt automatisk smed hun blidt hendes lagn, hendes krop var mere moden og mere kvindelig nu end nogen sinde før Aaron ville ha set dette. Hun gik langsomt hen til badeværelset og smed langsomt sin bh og gik så hen til bruseren og smed så sine trusser og gik så ind i bruseren og have halv lukket øjnene og nød vandet bruse ned over sig og stillede sig let op af væggen tæt på sig og havde en sang kørende inde i hovedet så hele verden var skam væk for hende. Hendes sorte hår havde små gyldne lokker oppe i toppen dog var de ikke så tydelige...

Aaron vågnede den næste dag ved at Ace trådte ud af sengen. Han havde tømt en af flaskerne. Han kiggede over imod hende men han åbnede rigtigt sine øjne da han så hvor godt hun så ud *Damn.. Du har godt nok ændret dig Ace *. Aaron smilede en smule. Men så tog han sig til hovedet. Han havde tømmermænd. Men smerterne var væk. Han satte sig op da hun gik i bad. Aaron gabte og lå mærke til han var faldet i søvn i alt sit tøj. Aaron strakte sig men så vente de knivstærke smerter i hans side. Aaron tog sig til sine ribben og kom med et lavt ’’Fuck’’. Han rejste sig op og begyndte at gøre rent efter hans kamp mod Vampyren. Da han var færdig med det, begyndte han at skifte tøj. Han tog en T-shirt på hvor der stod ’ The World Sucks’. Han tog også sorte lange shorts på hvor der var skrevet alt muligt på. Der var også nitten og alt muligt på dem. Bunden af dem ved hver ben var, ødelagde. Aaron knækkede med sin nakke og kom med et suk. Han mumlede for sig selv ’’ Nu starter en dag mere.. Stadigvæk ingen spor efter den Morder ’’. Aaron hamrede sin raske hånd ind i skabsdøren. Han var sur. Han havde ikke fundet ud af en skid. Han havde helt glemt at Ace stadigvæk var i huset. Det var han jo ikke van til ’’ Hvorfor reddede du hende ikke Far.. Dit fucking svin.. Hvor kunne du lade hende dø ’’. Aaron knugede sin hånd sammen og bed sine tænder sammen før han fnøs og gik ned mod køkkenet.

Ace havde slet ikke tænkt på at Aaron lå ved siden af hende dog, han havde kun set hende ved ryggen sikkert jo så det var ikke det helt store døds dom??. Hun smilede for sig selv og stod blot og nynnede stille mens Aaron ? stadig gik rundt og ryddet op som hun gættede på han lavede ud fra alt skramlen. Ace strakte sig let og tog så et af håndklæderne i det hun bed feberen i sig og hun var glinsende over den gylden brune kulørte hud af hendes der glinsede som havde den et guld skær med dirmanter randende ned af den. Hendes læber var smukke og lettere lyse rosa røde i det, mens hendes fingernegle glimtede fra hendes neglak med glimmer i sig, og hun slikkede sig let om læberne og hendes lyse røde tunge kom skam frem og berørte de perle hvide tænder let, i det hun svang håndklædet om sig selv og lod det blidt samles foran mellem hendes barm og trådte så ud af badet og gik ned sådan her uden at ha tørt den våde krop andet end sit hår let fordi hun havde det så varmt... dog havde hun det bedre men feberen slog dog hendes ben væk under hende nogen gange. Hun gik stille ned af trapperne i det hun smilede til Aaron og sagde"Hey"

Aaron sad i stuen med fødderne oppe på stuebordet og så TV Da Ace kom ned. Aaron gabte lidt ’’ Nåh har man sovet godt.. Og har man det bedre.. Det virker da til du havde det bedre i morges ’’. Aaron grinede en smule og tog en slurk af det glas vand han havde foran sig. Aaron gabte en smule og kløede sig i nakken. Han så helt smadret ud. Hans kind havde et sort mærke. Han løftede op i sin T-shirt for at se til sine ribben. Man kunne se fire store sorte og blå mærker efter Vampyrens slag på Aarons veltrænede overkrop. Man kunne også se den tatovering han havde på hans højre overarm hvor der stod ’Be Free Fuckers ’. Aarons telefom ringende. Aaron tog den. Det var ikke til at høre hvad personen sagde men Aaron sagde ’’ Nice… Ja.. Så du har et spor.. Hvad fuck er det du siger til mig.. Dæmon rede.. Ingen der tør nærme sig.. Så du vil fucking have jeg skal kæmpe mig vej igennem en lille hær af Dæmoner ’’. Aaron smilte skævt ’’ Fuck det.. Jeg gør det.. mød mig det sædvanlige sted i morgen klokken 24.. bring lots of guns man ’’. Aaron grinede lidt og skiftede kanal. Han vidste han sikkert ikke ville overleve det med de skrammer han havde. Men han var efterhånden ligeglad.

Ace så temmelig chokeret ud og sagde"jeg har det lidt bedre... så jeg regner med at tage hjem af måske" hun så lidt væk fra ham og hørte dette med dæmon rede og sagde"du ikke menneske... du et eller andet overnaturligt og sådan vil jeg altid tro om dig!, jeg tror ikke mere du noget som helst godt og jeg vil ikke se dig dræbt, hvorfor bliver du ikke bare hjemme eller.. eller jeg vil hjæpe dig så, så lad mig hjælpe dig" hun så bønfaldende på Aaron og sagde"du blevet sådan en mærkelig ting siden den gang, du bander og har det endda på din arm hvor ulækkert og så!?.. jeg kender dig ikke mere!" hun vendte sig vredt om, han virkede så kold og anderledes. Hun tog sig let til læberne og råbte så i vrede i det hun tog sine shorts på efter hun havde iført sig undertøj og nu tog trøje på råbte hun"Gid det aldrig var dig der havde fået mit første kys, eller blot overhovedet havde kysset mig med de klamme sømands læber! af dine der ej kan snakke sofistikeret til tidere!" hun fnøs let og løb ned af trapperne og tog så døren ud af og gik i rask tempo væk fra hans hus.. hun ville ikke være nær ham når han var sådan, og den tattoo? hvorfor få noget så grimt til at stå på ens arm.. fuckers.. hun sukkede, det var vist hendes fine sofistikeret side der sprang lidt frem for tiden nu?...

Aaron kiggede underligt på hende da hun sagde hun ville hjælpe. Da hun sagde han ikke var noget godt kiggede han ned i jorden. Hvis hun ikke mente han var noget godt. Så var han det måske ikke. Måske havde hun ret. Måske skulle han give efter for det had han havde inden i sig. Den vrede, lysten til at torturere og dræbe den Dæmon der havde lemlæstet og dræbt hans mor. Da hun sagde det med kysset tog han sig til sine læber selv. Det havde også været hans første kys dengang. Han var som få folk. Aaron smilede lidt, men så tænkte han tilbage på hvad der ændrede ham. Gjorde ham som han var i dag. Verden. Hvordan alle var onde imod hinanden. Hvordan man intet fik ud af at være den søde og artige person. Hvordan selve livet gik ud på at være kold så den ved siden af ikke kunne udnytte en. Han tænkte tilbage på den ting der havde ændret ham. Ensomhed. Da ham og Ace var blevet uvenner havde han aldrig haft en nær ven før eller efter hende. Der var ingen han kunne forholde sig til. Han havde været alene. Han var blevet nød til at ændre sig. Blive tough. Ellers havde han faldet ned i ensomhedens mørke. Dette var den eneste grund til han ikke var endt som Malakel eller en af de andre onde. Han havde gemt sin smerte væk og nu var han blevet opslugt af den person. Ace mindede ham om hvordan en ren person var. En som han selv var en gang. Aaron fnøs og sagde med en stille stemme ’’ Ja skrid med dig ’’. Da han var sikker på hun var gået trillede en tårer ned af hans kind. Han fnøs og sagde til sig selv ’’ Tag dig sammen.. Kom op igen.. Du er ikke alene.. Fuck.. Jo du er.. Men kom så.. Der er brug for dig ’’. Aaron kæmpede sig op og stå. Han skulle gøre sig klar. En kamp ventede ham. Han havde ikke tid til at sidde og have ondt af sig selv. Folk regnede med ham. Folk regnede med en helt.

Ace var så ked over at forlade Aaron på en måde, hun var bange for om der ville ske noget med ham så hun gemte sig så godt hun kunne bagved et træ ikke langt der fra og holdte øje med ham vis han tog et eller andet transport middle havde hun sat en lille sender på det, hun ville ikke miste ham af syne. Hun ville følge ham hen til det sted han sku og så følge ham længere til denne dæmoniske hule hvor hun ville holde øje med ham og sørger for at der intet ville ske med ham, så godt hun nu kunne af en pige af være jo?.
Hun fulgte lidt langt fra ham og betragtede ham i det hun lagde sig på afstand af ham og tænkte for sig selv i ren paniskhed mens hendes krop rystede let af skræk og adrenalin der var slået igennem nu eftersom der syntes at kunne høres stemmer og andet*hvad skal jeg gøre., jeg ikke ligeså skilled som Aaron, men han er ikke menneskelig... det er han ikke.. men hvorfor fortæller han mig aldrig noget.. den opblæste ting!* hun tog stille kontakt linserne ud af sine øjne, hendes øjne havde en lys brun farve der så guld agtig ud, og det sorte hår lå let ned af hendes ryg i det, det var sat op som en fransk flerning.. stram og piske agtig. Hun så stille rundt og rejste sig ovnlig op ´nu og så på sin mobil og løb så efter Aaron... *han er det varme her inde..* dog røg hendes signal lidt efter og hun bed tænderne let sammen og tænkte hurtigt*fuck*

Aaron gjorde sig klar. Han tog sin skudsikre vest på. Han fjernede gipsen fra sin arm. Han skar ansigt da han gjorde det. Han havde meget ondt i sin brækkede arm. Men han måtte overleve smerten. Aaron knyttede sin hånd og han kunne mærke smerten skyde gennem hans arm. Han stillede sig foran spejlet. Han tog sin læderjakke ud over vesten. Han kiggede sig selv direkte i øjnene gennem spejlet. Han knækkede sin nakke og rullede sine skuldre og sagde med en frygtløs stemme ’’ Alle Helte dør en dag.. Men jeg vil dø med fucking stil ’’. Aaron tog sin spring kniv og satte i sin baglomme. Han gik udenfor og dog sin sorte hjelm med visir så man ikke kunne se hans ansigt. Han hoppede op på sin Motorcykel og kørte af sted der tiden var klar til at skulle mødes med de andre. Han kørte ud til en gammel lager bygning. Han kiggede rundt omkring før han gik ind. Indenfor stod James og fem andre. To kvinder og tre mænd. James ville Ace genkende. James var en af Aarons klasse kammerater fra skolen. James havde set sin mor og far blive dræbt af en Dæmon Men Aaron havde reddet James fra Dæmonen for lang tid siden. Nu var James opsat på at nakke alle Dæmoner han kunne komme til. James var også Idræts vikar på Di Morga Collage. James smilte til Aaron og sagde ’’ Ghost.. Du kom til tiden… Det her er Bridge.. Sound.. Bull.. Bullet og Ravenger.. De er de folk jeg kunne samle til denne mission.. De er alle mennesker.. Jeg ved det ikke er mange.. Men de er beredt på at dø ligesom dig Ghost ’’. Alle fem nikkede til Aaron eller Ghost som de åbenbart kaldte ham. Aaron tog sin hjelm af og gik over til bordet de stod ved. Aaron nikkede til alle seks ’’ James.. Gør den liste af våben klar jeg sendte til dig.. I fem.. Jeg er Ghost.. Jeg har kæmpet for denne sag længere end i tror.. I skal vide før vi går i gang.. Igennem årenes løb har jeg haft omkring 60 team mates.. Chancen for i overlever er lille.. Chancen for i dræber en Dæmon er lille.. I det hele taget så er det her en selvmords mission.. Men lad os tage så mange af dem med os vi kan ’’. Alle fem kom med kamp råb og prøvede at gøre sig mentalt klar. Det ville nu også være mere klart for Ace at se hvorfor Aaron var blevet som han var. Hvis han havde set omkring 60 folk der havde samme overbevisning, alle helte som ham. Dø. Ville det jo få enhver til at ændre sig. De gik alle efter James nu for at gå våben og gear til denne mission.

Ace var en rigmands tøs, snobbet til tidere men hun havde altid været god med alle mulige dingenoter, hun elskede at samle og bygge ting, især ting til at forsvare sig fra onde mænd eller andre hun har stødt på tideligere i sit liv?. Hun kom endelig hen til stedet og så undrende på James i det hun stille mumlede hans navn og så hen mod Aaron igen og tænkte*Aaron... hvorfor gør du dette her* hun hørte det med folk og bed let tænderne sammen og sukkede i det hun tog sig stille til sin hals, tidligere inden hun var nået her hen havde hun skudt gennemvej mellem biblioteket så hun havde mødt en vampyr og han havde nærmest fået lov at bide hende, dog havde han bidt hende hele 3 gange!?... så de røde mærker var skam tydelige at se, men for et menneske at være bidt og suget af 3 gange var dette et tegn på overlevelse ved mindre man hørte hele historien om hvorfor hun blev bidt 3 gange. Hun så flovt på dem og havde selv små dingenoter i lommen men aldrig våben der kunne skade folk hårdt, blot forsvars mekanismer. Hun satte sit hår op i en hestehale så det lange hår strøg hende blidt ned af skuldrene mens det var kontrast sort og hendes blik var rettet stift på dem alle i det hun allerede havde gjordt et transport middle klar vis nu Aaron ville stikke af med dem... hun havde faktisk... punkteret hans motor cykels hjul.. begge..

Aaron og de andre gearede op. De gjorde sig klar. Da Aaron kom ud fra rummet igen var han ikke til at kende. Han havde en grå Squard dragt på og en grå maske med en gasmaske i. Der han pistoler og granater ned langs hans ben. På ryggen havde han to Katanaer og en M16 riffel. Det var som var han en anden person. Han lignede en klar til krig. Ace vidste hun det var ham på grund af at hun genkendte hans stemme da han sagde ’’ Team.. I aften stirrer vi døden ind i ansigtet.. Vi velkommer den.. Det gør vi fordi det vi kæmper for er vigtigere end vores liv.. Tonight we march for humankind ’’. Da de kom ud så Aaron at hans motorcykel var punkteret. Han kiggede sig omkring. Han fnøs let og sagde koldt ’’ Bull, Bridge.. Jeg kører med jer ’’. Tre bilen kørte op foran de fem. De steg alle ind i bilerne. Aaron kiggede sig ikke engang tilbage. Det var til at se dette ikke var første gang han var kommet på sådan en mission. Han måtte have set mange venner dø. Han havde dengang valget med at gå ned med sorgen og blive ødelagt. Eller være ligeglad og stærk, blive den person han var i dag. Den Aaron der var så venlig og rar. Han var død sammen med de folk han havde set dø. Dog var den gamle Aaron stadigvæk gemt der inde et sted. Men han vidste ikke hvordan han skulle komme ud igen. Da bilerne nåede frem var natten faldet på. Det var foran en gammel lager bygning med underjordiske tunneler. Aaron og de fem personer trådte ud af bilerne. De stod foran indgangen. Aaron sagde roligt ’’ Det er nu eller aldrig.. Vi går ind sammen.. Så deler vi os i to grubber.. Dræb alt i finder ’’. Aaron og de fem gik ind. Ace hvis hun havde fulgt efter ville kunne høre skud der lød. En kamp der startede. Der var mange råb og klages støn. Det hele var gået så hurtigt. Hvad skete der der inde. Hvad var bag disse porte. Var det mon klogt for Ace at følge efter.

Ace løb hurtigt hen til en af bilerne og placeret bagpå noget ligende en lang sender i det hun skyndte sig hen til hans motorcykel da de skred og satte en rund metalisk ligende ting på selveste hjulene hvor hun havde stukket en kniv ind i. Man så de metaliske runde ting suge luften om en ind i selveste dækkene og lukke for sig og blive siddende, så var der luft i dem igen!. Hun satte sig på motorcyklen og betragtede den og der var ingen nøgle i, dog stak hun hånden stille ind et sted, og fumlede lidt rundt med nogen ledninger og før man vidste af det så startede den og hun satte af og kørte så efter noget hun kunne se på et ur hun havde om venstre håndled. Hun så lidt på det og rodet så hurtigt i sin lomme med venstre hånd og tjekkede så igen uret og fortsatte i det hun holdte fokus og endte med at stoppe hårdt op i det hun betragtede... lager bygningen og hun hoppede af motorcyklen og tog de to runde metaliske stykker af der passede direkte i håndfladen og puttede dem i venstre lomme og tog så uret af i det hun fortsat ind i bygningen og efter dem uden at tænke yderligere over hvad der kunne ske. Hun fulgte dem ned dog forsvandt de og der kunne snart høres lidelses skrig og panik fra folk der langsomt døde eller var i kamp..*hvor er du Aaron!* hun havde faktisk altid set Aaron ikke som en mand men som sin storbror derfor... havde det endt galt med kysset, hun havde foragtet sig selv og set ned på sig selv. Hun bed tænderne sammen og løb så mod en af de mandelige stemmer, der lå en mand der lige havde skudt en dæmon men han var flænset de fleste steder som havde haj tænder flået ham op og skåret hans kød i stykker, det stank forfærdeligt og Ace holdte sig for mund og næse da hun var overfor ham i det han åndet ud efter at ha peget efter Aaron da Ace spurgte"Hvor er Aaron!" hun så bedrøvet ud da han åndede ud og holdte sig stadig foran munden med hånden dog så vejret kunne trækkes stadig. hun så stille rundt og greb hurtigt hans skydevåben, en Dan Wesson Valor håndpistol i masiv sort. Hun så undrende på den og sukkede i det hun stille gik mod den retning Aaron siges at være i. Hun så lettere skrækslagen rundt i det hun mærkede en arm om sig og en hånd foran hendes mund i det den dog virkede menneskelig men hvem kunne det være!?.. James.. Aaron måske. Hun skrig ihvertfald af chok i det hun skulle til at prøve at vende sig om og skrige eller blot skyde!? vis hun kunne slippe fri.

Aaron kunne høre over sit radio headset at Bull var faldet. Bull var ham Ace havde fundet. Han kunne også høre at Bridge og Sound var i store problemer. James guidede dem på afstand via hans computer som havde et layout af bygningen. James stemme kunne høres i radioen ’’ Ghost.. Du er næsten lige over dækslet ned.. Pas på når du kommer der ned.. De andre er stadigvæk i store problemer.. De joiner dig når de kan.. Ghost.. Pas nu på ’’. Aaron trådte ind i det næste rum. Han kunne se fire Dæmoner. Han stød løs og brugte sin Telepath evne til at sende dækslet ind i en af dem. Der han havde dræbt dem hoppede han ned i hullet. Ace kom frem til Ravenger og Bullet. De stod ryg mod ryg og skød løs. De prøvede at holde de mange Dæmoner og deres evner på afstand. Bullet blev ramt af en ildkugle og fløj ind i væggen og døde. Ravenger løb over til Ace og greb fat i hende og rev hende ind i et rum. Han lukkede døren og lavede en barrikade foran den. Ravender blødte fra sin venstre arm. Han var cirka 1.89 høj og havde en skudsikker vest på. Han holdt to Uzier. En i hver hånd og et Katana på ryggen. Han kiggede undrende på Ace og sagde med en underlig rolig stemme ’’ Hver er du og hvad laver du her.. Er du en af Dæmonernes fanger ’’. Ravenger lå mærke til den pistol Ace havde. Ravenger tog sig til sit headset. Han nikkede kort tid efter. Han kiggede mod Ace igen ’’ Lige meget hvem du er.. Jeg har brug for din hjælp.. Jeg skal over til to af mine venner.. Bridge og Sound.. De er i store problemer.. Jeg skal samle dem og følge efter Ghost.. Hold dig tæt til mig.. Disse Dæmoner er ikke til at spøge med.. De er stærke.. Sigt efter deres hoveder.. Jeg skal beskytte sig så godt jeg kan.. Navnet er Ravenger ’’. Ravenger tog en dyb indånding og gjorde sig klar.

Ace så temmelig paf ud og holdte pistolen mod ham men sank den dog hurtigt da hun så dette var en af dem hun havde set tidligere snakke med de andre"jeg så en dø lige før!? det.. dette er ikke normalt" hun så spydigt væk og tog sig til hovedet, alt summede og hendes hoved trykkede meget som havde hun evig migræne nu? mærkeligt nok siden dette ikke var så galt, dog betragtede hun denne Ravenger og følgede dette han sagde og nikkede så godt hun nu kunne med et hoved der gjorde ondt som havde hun fået en ovnlig en på hovedet af en mursten eller noget i den dyre??.
Hun rystede stille i det hun aldrig havde dræbt en før jo. Nerverne nærmest gik amok inde i hendes krop og hun fulgte Ravenger da han endelig banede vej den vej de sku, fulgte hun trop og da den første dæmon kom mod hende tænkte hun kun på en ting, at en af disse kunne måske ha dræbt Aaron allerede... og der så hun rødt i det hun løb direkte mod Dæmonen der skulle til at lade en flamme gå amok på hende der hoppede hun mod den og skød den direkte igennem panden så den nærmest faldte bagover mens hjerne masse plattet ud på den an den side med kuglen der roterede videre og ramte en anden direkte i siden. Hun landet oven på dæmonen og så mod Ravenger i det hun bed tænderne temmelig meget sammen og ændret så fokus på en der var 30 % til højre for hende og hun skød en kugle mod den dog hang hun ikke for at se om den ramte men fulgte så hurtigt Ravenger mens de løb væk fra dem og fortsatte mod Bridge og Sound"Mit navn er Angel" hun så lidt mod Ravenger og så temmelig alvorlig ud i det hun sagde"og jeg er her kun af en grund... at sørger for at Ghost overlever" hun så stadig død alvorlig ud mens de løb og før man vidste af det kunne man høre dæmoner og skrig da de stoppede op langt fra bridge og Sound der stod og kæmpede på livet løs"giv mig din Katana... du såret på den ene arm og jeg ved hvordan man bruger et sværd.. stol på mig, jeg hurtigere end dig, du får dem væk i mens jeg afleder de andre" hun så hurtigt rundt og opdagede noget ligende en olie lampe i loftet, længende og var på ca? 1 meter. Hun tog Katanaen fra Ravenger og fumlede så i sin lomme i det hun fandt 2 små runde blå kugler og løb så ud til en af sigerne i det hun kastet den første kugle gav den et stort skrig fra sig og blåt røg fyldte hjørnet i det små dæmoniske væsner følte sig draget til denne røg?. Hun så hurtigt mod Revenger da hun pludselig skød den anden kugle af og forsvandt i røgen i det man hørte skrig fra dæmonerne. Ace tog hendes kontakt linser af. iIdet hun kom ud fra røgen havde hun blåt hår der havde haft effekt på hendes tøj, hud og hår ?. Hun så blå ud dog menneskelig med sort blod her og der lidt rødt os. Hun så mod de andre og tog så pistolen i sin baglomme op i det hun skød direkte mod olie lampen i det nogen dæmoner var på vej mod hende. Hun følte feberen svække hende drastisk og hun mærkede 3 lange rifter fra siden af og ned til låret. Hun så rundt og prøvede at fokusere så godt hun kunne.
*hvor er de?* De fleste dæmoner havde skam gået ind i den blå røg og det havde skam os hjulpet meget, der var dog ikke så mange her inde som forventet. Hun var glad for alle sine små opfindelser men de fleste var os til forsvar, aldrig til dræbning..

Ravenger nikkede og holdt hende dækket. Han stod efter de Dæmoner der ville sende ild kugler ind i røgen. Han prøvede at give hende coverfire så lang tid han kunne. Bridge og sound løb over imod ham. Ravenger dodgede en ildkugle ved at smide sig på gulvet. Sound udgik den også men Bridge blev ramt i ryggen. Bridge faldt død om. Sound tog fat i Ravenger og skreg ’’ Vi skal efter Ghost nu.. Der er alt for mange her.. Vores eneste chance er at komme hen til Ghost så vi kan samle os igen.. Kom nu ’’. Ravenger rejste sig og stød løs mod Dæmonerne igen. Han rystede på hovedet og sagde roligt ’’ Nej.. Der er en Kvinde ved navn Angel i den blå røg.. Jeg går ikke før hun er kommet ud igen ’’. Sound så skrækslagen på Ravenger og sagde med en usikker stemme ’’ Der er ikke tid.. Vi bliver fanget.. De dræber os.. Vi har ikke en chance i den her gang ’’. Ravenger havde en fast mine på hans ansigt da en Dæmon angreb ham og flænsede hans ben. Ravenger stød den i hovedet og faldt ned på et knæ. Han sagde med sin evige rolige stemme ’’ Det er lige meget.. Jeg vil have alle med eller dø i forsøget på at få det.. Jeg vil ikke efterlade noget.. Jeg ved Ghost ville gøre det samme for os ’’. Sound stillede sig ved siden af Ghost og skød med sin bue. Hun sagde med en nu mere sikker stemme ’’ Som Ghost ville have sagt.. Fuck det.. Giv dem helvede ’’. Sound og Ravenger kæmpede alt hvad de kunne. De holdt stand til Ace ville vende tilbage fra røgen. Ravenger sad på et knæ. Han sagde ikke så meget som en lyd. Imens stod Sound og råbte sine kampråb. Dette var virkelig helte. Det var til at forstå hvorfor Aaron var blevet så hård efter at have set så mange af disse folk dø.

Ace var opfyldt af had til disse dæmoner, hun havde set en dø blot ved at få ild på sig hvilket var forståelig? men blot en ild kugle, var disse væsner virkelig så kraftige, var dette... det man kaldte dæmoner, var det dem her som Aaron havde mumlet om, hvorfor havde Aaron overhovedet gået tilbage til sådan et svin at være der kun tænkte på død og ødelæggelse, og hvorfor var dette så fristende at dræbe disse tingester... der var kun et svar til dette spørgsmål.

"Hævn"

Inderst inde havde Ace allerede forstillet sig Aaron dø på de mest makabre mest gruefulde måder der kunne ske i kamp overfor disse klamme bæster, og hun var fyldt med indre had dog, handlede hun ikke vildt i vrede, men i sorg over vis han var død. De andre samt Aaron måtte ikke vide hun hed Ace eller hvem hun var, men hvem var ikke os bedre end falske Ace til at gemme hvem hun var, en kvinde ved navn Angel klædt i blåt, blåt hår, Guld brune øjne, store sorte pupiller, menneske eller? måske ikke. De kendte hende jo ikke dog var hendes blod rødt som deres og feberen gjorde hun var bleg som et lig, næsten som en vampyr og hendes hals var smuk dækket af 3 bide mærker fra en ægte vampyr, man kunne kun forstille sig vampyr eller andet overnaturligt ved hende sådan som hun så ud.
Da hun skød selveste den store olie lampe i tunnelens loft smilede hun i det hun løb direkte mod Revenger og Sound i det hun gjorde tegn til de skulle få lettet røven og løb så hurtigt hun nu havde lært på sin idræts skole. "Afsted!" hun skyndte sig med dem ind et nyt sted og fik barrikaderet døren og så på Revenger og sagde"er du okay" hendes stemme var hård og neutral. Hun kunne ikke glemme Aaron, hun vidste han var stærkest men hun ville give sit yderste nu for at se om han var overlevet....

Ravenger satte sig ned og holdt sig til armen. Han blødte ud fra benet og fra sin arm. Han forbandt begge dele og kiggede på de to piger. Sound sad over i hjørnet. Hun rystede imens hun prøvede at tælle sine pile. Hun var fyldt med blod. Ravenger kiggede på Sound og sagde med sin rolige stemme ’’ Jeg kan se du har 18 pile.. og 2 eksplosive pile… Brug dem nu rigtigt og hold hovedet koldt ’’. Hans blik faldt over på Ace. Han nikkede til hende ’’ Angel… Selv om Ghost er den stærkeste af os.. Så kan han ikke klare sig der nede alene alt for længe.. I.. Må komme ned til ham.. Jeg er for såret.. Jeg sænker jer bare.. Jeg bliver her og køber jer så meget tid jeg kan.. Jeg tager så mange af dem med mig jeg kan.. Men jeg får brug for mit Katana ’’. Ravenger rakte sin hånd frem. Sound rejste sig op ’’ Hell no.. Du kan godt glemme det din idiot.. Du kan sku ikke bare sidde der og spille så cool.. Du kommer med os.. Du har gjort så meget.. Vi kommer aldrig ned til Ghost uden dig.. Du er langt den bedste af os alle ’’. Ravenger kiggede på Sound. Han fortrak ikke en mine ’’ Jeg vil bare sænke jer.. Ikke nok med det.. Hvis i skal gå og vente på mig kan det være for sent for Ghost.. Og vi kan blive indhentet af de andre Dæmoner.. Dette er taktisk det klogeste ’’. Sound hamrede sin hånd ind i væggen og fik tårer i sine øjne ’’ Glem det.. Du kommer med.. Jeg efterlader dig ikke her.. Husk dine egne ord.. jeg vil hellere dø en at efterlade en Team Mate ’’. Ravenger kiggede direkte på Sound ’’ Ja… Det var mine ord.. Ikke dine.. Vær den du er.. Prøv ikke at være mig ’’. Sound kiggede på Ace for med bedene øjne. Som i overtal ham. Sound gik over og stillede sig ved siden af Ace. Hun satte sin bue over skulderen og sagde ’’ Jeg er sikker på Angel har det på samme måde ’’. Ravenger kiggede på Ace. Han satte sit hoved på skrå som i han ikke troede at Sound havde ret. Han sagde roligt ’’ Husk hvad du selv sagde til mig hvorfor du var her.. Angel ’’.

Ace så alvorlig ud og død nærmest i de guld brune øjne i det hun rakte den blodige katana frem til Ravenger og sagde"det ha været mig en ære at kæmpe ved deres side og låne deres elskede våben" hun smilede let i det hun så varsomt på hende Sound, hun rystede som Ace ville ha gjordt vis det ikke var fordi at Aaron gjorde hendes tanker uklare og hendes krop mere adrenalin dreven samt mere hærdet..
Angel så på de to og sagde"her " hun gav Ravenger 2 metaliske flade skiver og sagde"Vis de kommer ind så tryk dem sammen, dette skaber en tryk bølge men kun mod dem, hold dig for vejret, fordi den suger luften bagfra dig og sender den mod dem, i et højt tryk og vil skubbe dem nogen lunde væk og her" hun gav ham en lille blå kugle"Kvas den mod jorden vis du er omringet, den vil lokke dem til at være mest inde i røgen men kun få sekunder..." hun så på Sound og sagde"bliv ved din ven vis du vil, men jeg syntes bedre om at han holder de andre væk mens jeg får større chance for at redde Ghost, andet er ej tilladt i mine tanker" Ace havde været lidt skuespiller i sine tidligere dage på skolen dog kun, og vis der var noget hun var god til så var det at gå ind i rollen og være den!. Hun var ikke Ace lige nu, nu var hun Angel, en pige der levede af at dræbe klamme væsner, levede kun for sin allerbedste ven, samt var mystisk og vampyrisk elskende hvad angik smerte, samt hun havde blåt hår som himlen og øjne om guld... Aces rigtige øjenfarve, lyse brun der så guld ud når det lyste på dem self?. Hun smilede let i det hun ville få brug for meget af sin privat undervisning , sin viden i skuespil overfor Aaron vis han leve og hendes gymnastiske færdigheder, skønt... hun var en klods major så tænkte hun skam hurtigt nok til at kunne udvikle en vis... form for viden om dette.
Hun skyndte sig hurtigt afsted i det hun løb hurtigt mod den ved Aaron skulle være i det en tåre faldt ned af hendes blå kind og gjorde så hendes blege syge hud var blottet i en lang stribe, ikke kulørt nej... blot bleg hvid.. fordi hun havde det så skidt.
Hun skyndte sig at løbe ned af mod Aaron og vis hun nået der ned ville hun være klar til at smide den sidste blå kugle af sin og springe ud af den blå røg og angribe disse... bæster med så meget krudt hun havde tilbage... mens Sound skulle dække hende så hun kunne nå hen til Aaron og få hevet ham ud.

Man kunne høre Ravenger skude på livets løs i det de to kvinder fortsatte. Sound stoppede og vendte sig om ’’ Jeg dækker dig.. Jeg vil se om jeg kan nå tilbage til Ravenger.. Det svin får ikke lov at redde os og så bare dø.. Han skal ikke have lov at være helten her.. Hell no ’’. Sound trak to knive og begav sig langsomt tilbage mod Ravenger. Hun sagde dog før hun gik ’’ Grib.. James snakker stadigvæk med Ghost.. han er hoppet ned det hul der ’’. Sound kastede et headset over til Ace før hun forsvandt ned i de mørke gange. Da Ace kom ned ville hun kunne se lig af Dæmoner der lå. Nogle af dæmonerne var blevet skud andre var på mystisk vis splattet op mod væggen. Ace kunne høre James i headsettet ’’ Ghost.. Ghost.. Kom ind Ghost.. Er der nogen tilbage på linjen.. Ghost begav sig ned mod lederen og jeg har mistet kontakten med ham.. Han har brug for assistance ’’. Ace ville kunne se Dæmon lig og en del af dem. Det var som havde Aaron kæmpet sig vej gennem en femten stykker. Dog ved den sidste kunne hun se et blod spor der førte videre og Aarons headset der lå på jorden. Da hun kom længere ind kunne hun se en Dæmon der slog på Aaron. Dæmonen var omkring 2.20 meter høj. Et stykke væk bag en slags skudsikker barriere sad en kvindelig Dæmon. Det måtte være hende der var lederen. Aaron kom flyvende gennem rummet. Han ramte væggen på den anden side. Hans gasmaske faldt af. Han rejste sig. Han havde ikke set Ace. Han vaklede på sine ben. Han knækkede sin nakke og sagde ’’ Det er fucking en ting at gøre en engel sur.. Men når man gør en Ærkeengel sur.. Så kommer der sku konsekvenser. Aarons himmelblå øjne lyste op og den store Dæmon fløj op i luften. Det gav et kæmpe knæk da dens nakke brækkede. Den faldt livløst til jorden. Den kvindelig dæmon så sin chance og sende en ild kugle efter Aaron som blev ramt og slynget ind mod væggen igen. Denne gang var han bevidstløs. Kvinden rejste sig og kiggede på Ace. Hun ville kunne høre Dæmonens stemme i hendes hoved der sagte ’’ Jeg vil fortære din sjæl ’’.

Ace stoppede brat op og betragtede Sound i det hun greb en af disse headset og tog den så på og lukkede øjnene et sekundt og tænkte*Så jeg vel alene igen* Ace skyndte sig den vej hun skam skulle og kunne høre James sige noget og sagde så"Det her er Angel.. Ravenger og Sound kæmper sammen for at holde de fleste dæmoner på anden plan væk, jeg skal nok assistere Ghost!" hun skyndte sig ned og pludselig så hun dæmonerne og løb så efter blodet i det hun så på headsettet og betragtede så omgivelserne og løb så videre i det hun pludselig så Aaron og hun mærkede en vrede stige i sig. Hun så panisk rundt, efter som hun kun havde 3 skud tilbage!?. Ace så på Aaron og mumlede"ærkeengle.... så det er det han er.. " hun så temmelig chokeret ud i det Aaron pludselig klarede det store bæst men før hun vidste af det så hun Aaron blive ramt af en af disse ildkugler og de andre var jo død af blot et slags så Ace troede... at Aaron skam os var død af det..
Hun hørte kvindens ord i hovedet i det Ace vendte sig mod hende og løb direkte mod hende og sagde"I dont give a fuck! JUST TAKE IT!" hun løb direkte mod kvinden men inden randte hun direkte mod bæstet og tog fat i dens lange klør ligende negle og skød en af... 2 skud tilbage. Hun vendte blikket mod kvinden og løb så direkte imod hende, vis hun prøvede på noget ville Ace undvige og så fyre et skud af mod den smuldede jord og så ville Ace pludselig komme frem. Sådan at skudet ville ramme jorden så det støvede op og gjorde kvinden blind i få sekunder og ud af denne røg ville Ace komme med hendes luft dingenoter, dem der sugede 5 meter bagud af luft og ville sende dette luft direkte mod personen der havde fået denne klæbende ting på sig, som en trykbølge ville man rammes.
Ace vis hun kom tæt nok på ville hun skyde kvinden direkte mod Panden men først vis pistolen ville komme til at rør hende direkte... mod hendes pande...

Aaron vågnede da det sidste skud lød. Han rejste sig langsomt op. Blodet løb ned fra hans pande. Han stod foroverbøjet og hev efter vejret. Han var træt, såret og gennembanket. Han kiggede over imod Dæmonen der faldt til jorden. Først troede han det var Ravenger. Men han kunne høre nogen komme ind i rummet. Det var Sound der hjalp Ravenger med at stå op. De var begge to i live. Ravenger der så lige så mørbanket ud som Aaron kiggede på Aaron og sagde roligt ’’ Ghost.. Det ser ud til du fik lidt hjælp fra Angel.. Hun kender dig åbenbart ’’. Aaron kiggede over imod Ace. Ordet Angel frembragte et had i ham. Var det en Asma havde sendt. Aaron sagde vredt ’’ Du kan sige til Asma hun ikke skal sende sine folk for at hjælpe mig.. Jeg kan fucking godt klare mig selv ’’ Aaron hostede lidt blod op og han så ud til at vakle på sine ben. Blodet dryppede ned af ham. Han kiggede over imod Ravenger og Sound ’’ Hvor er Bull, Bullet og Bridge ’’. Sound kom med et suk og sagde med en sorg modig stemme ’’ De.. De klarede den ikke Ghost ’’. Aaron hamrede sin hånd ind i væggen. Han stod med sammenbidte tænder og så vred ud. Han sagde et stille ’’Fuck ’’. Ravenger humpede over til ham og kiggede på ham ’’ Vi kan træne flere.. Ikke giv op.. Hvor der er en vilje er der en vej.. Vi er fire der overlevede.. Vi regnede alle med at dø på denne mission ’’. Sound grinede lidt og sagde ’’ Hell Yeah.. Vi mangler bare et navn nu.. Nu mister ikke os som du har mistet alle de andre Ghost ’’. Aaron kiggede koldt på Sound og sagde oprevet ’’ Luk røven.. Fatter du ikke en skid.. I er mennesker.. I overlever ikke de næste par missioner.. I dør ligesom de andre.. Hver gang jeg fucking kommer til at se nogen fra mit team som venner skal jeg se dem dø foran mig.. Den ene efter den anden.. Det er en endeløs kamp hvor Englene ikke hjælper os en fucking skid.. Jeg er fucking den eneste der hjælper.. Hvad kan jeg gøre.. Jeg kan ikke beskytte jer alle ’’. Ravenger afbrød Aaron og sagde med hans evige rolige stemme ’’ Vi har dig, Ghost.. Det er nok.. Vi klare os så lang tid vi kan.. VI kæmper gerne til vi dør.. Gør os den ære at være vores ven til den dag kommer.. Vi er dem der beskytter menneskeheden når andre ikke gør.. Vi er Protectors ’’. Sound grinede en smule ’’ Hell Yeah.. vores navn er Protectors.. Vi træner nye kandidater og fortsætter.. Dig Ghost, Ravenger, Angel og mig ’’. Aaron nikkede en smule og fnøs ’’fint’’.

Ace lignede ikke sig selv overhovedet, hendes ansigt var dækket halvt af den kvindelig Dæmons blod. Vis ikke Ace havde været så forbandet god til taktik og levet sig ind i Angels rolle havde hun aldrig kunnet overvinde denne dæmon især... ikke vis det ikke havde set ud som om Aaron var død. Ace slikkede let sine blå læber der kom frem igen og var rosa røde som altid i det hun lod armen falde blidt mod siden, den arm pistolen hvilede i, hun så på den dæmoniske kvinde og smilede så af fryd over hun var død, det føltes så godt oven i... hendes feber og den måde hendes krop var begyndt at ryste. Hun stoppede dog næsten med at trække vejret i det hun hørte Aarons ord og hun vendte sig vredt om, svøbt ind i dette blå støv der var halvt væk, iført sorte jeans og en stram sort trøje, mens man kunne se tydeligt de 6 mærker af de 3 vampyr bid på hendes venstre side, og så kunne man skam os se hendes blege hud hvor tåren stadig havde lavet denne lange gliden ned. Hun gik direkte mod Ghost og Ravenger og Sound i det hendes guld brune øjne blev dækket af Isblå kontakt linser... for vis nu ? Aaron huskede hendes øjenfarve fra de var børn. Øjnene så ægte ud i farven og unaturlige dog sagde hun med en hård og kold neutral stemme"Jeg ikke sendt af nogen, jeg ikke en forbandet engle om jeg må be" hun smed pistolen direkte foran Aaron og så temmelig irritabelt på ham i det hun fnøs let og gik forbi dem og sagde"og jeg går kun solo, i kan sende bud efter mig vis i vil via jeres små tekno dimser" hun så let på dem og sagde"Ravenger jeg regner stærkt med der fri bane foroven" hun kunne intet lære nogen, vis hun blev for længe ville Aaron så indse det var hende eller... ville de overtale hende til at være træner for andre fordi så måtte hun blive stærkere i sit skuespil... og forklædning som når det blå kom af hende...

Ravenger gav hende et lille nik. Han satte dog en arm ind foran hende da hun skulle til at gå. Han fortrak ikke en mine som altid ’’ Ghost.. Hvor kender du hende fra.. Du må meget undskylde Angel.. Men jeg kan ikke lade dig gå før du fortæller hvem du er og hvor du kender Ghost fra ’’. Sound råbte op ’’ Ravenger din spasser.. Hun har lige hjulpet os.. Tror du selv hun arbejder for fjenden.. Hell no ’’. Ravenger sagde kort ’’Halsen’’. Han nikkede over til Aaron. Aaron rette sig mere op. Så godt han nu kunne. Aaron lagde mærke til hendes mærker ’’ Så du kender mig og du arbejder ikke for Asma.. Hvem er du.. Angel.. Du må hellere komme med en god forklaring.. Hvis du arbejder for de blodsugere kan jeg ikke lade dig slippe væk med den viden du har ’’. Aarons øjne lyste op og han aktiverede sin Telepath evne på Aces arme og ben så der kom så stort et pres hun ikke kunne bevæge dem. Det var nu hun blev nød til at komme op med en god løgn. Det kunne være farligt ellers. Ravenger slap Ace og vendte sig om ’’ Du kommer bare når du er klar Ghost.. James holder i en bil ude foran.. Jeg skal have tilset mine sår.. Kom så Sound ’’. Sound hjalp Ravenger af sted. Aaron stod og kiggede på Ace. Hans øjne lyste blåt. Han var altså ikke et menneske men en slags skytsengel der altid havde vovet over hende. Men nu stod han med hende i hans magt. Klar til at dræbe hende. Han vidste jo ikke det var Ace han stod overfor. Han var for såret til at se hendes øjenfarve. Aaron stod indsmurt i blod og hans eget blod dryppede ned fra ham. Han lignede mest af alt en engel af død og ødelæggelse. Han rev efter vejret. Han sagde roligt ’’ Fortæl mig hvad du vil med mig Angel.. Eller mød din skaber ’’.