Explaining... What More Is To Be Said? ((Adalwin))

''Jeg har fået et begær efter din krop, efter at have set dig uden tøj på... Lysten til at have sex med dig, og mærke vores kroppe helt op af hinanden uden noget der adskiller os fra hinanden... Vise dig min kærlighed igennem den tiltro jeg viser når jeg gør mig aller mest sårbar, når jeg blotter min krop, og udmatter mig selv for at vi begge kan opleve en nydelse...''

Han kunne lige så godt være ærlig omkring hvad det var han mente med det, men han vidste godt hun ikke var istand til at gøre det, at hun ikke havde kræfterne til det, men han regnede med at hun nok godt ville når hun havde kræfterne til det...

''Men jeg vil gerne vente til du har genvundet alle din kræfter igen... Det skal jo også være rigtigt rart for dig søde.''

Hans ord fik hende til at blive postkasse rød i hoved ved tanken om hans hænder, der afklædte hende. Hans hænder, der løb ned over hendes skind. Hans krop imod hendes. Efter hver tanke blev hun mere og mere rød i hoved og hun måtte genert lade blikket falde. Hun vidste ikke helt, hvordan hun skulle reagere på det. Hun havde selv prøvet noget lignende den gang, men i tagt med, at hun havde tabt sig, havde hun mistet de følelser langsomt og nu kunne hun knapt nok huske dem. Hun var langt fra stærk nok til at gennemføre et fuldbyrdet samlege med ham, men hun kun dog godt ligge og nusse med ham i et stykke tid, før hun blev udmattet af det. Hun var glad for, at han vil vente, dog skræmte tanken om sex med en anden -også selv om det var ham- hende lige så meget som den tiltalte hende. Hun var virkelig bare forvirret omkring alle følelser, der havde bolig i hendes sind...

''Hvor er du altså smuk når du rødmer søde...''

Han bukkede sig nedover hende og kyssede hende lidenskabeligt på læberne, og holdt det længe, mens han aede hende på ryggen så hun slappede mere af, og havde det lidt rarere i det hele taget...

Han kunne ikke lade være med at lade hans hænder glide ind under hendes tøj og aede hende videre på hendes bare ryg. Han nød at ligge sådan der med hedne selvom han nok stadig gerne ville have sex med hende, men han sagde ikke noget om det...

''Du er det dejligste menneske jeg nogensinde har mødt...''

Han havde nu fået sat sig et par mål, få hendes krop normalt, og bagefter få givet hende følelserne tilbage, og der mente han alle følelser, men først de gode og kærlige følelser...

Hans ord fik hende bare til at rødme endnu mere, før hun lukkede øjnene, da han lænte sig ind over hende og plaserede sine læber imod hendes i et af de nye kys. Hun mærkede så hans hånd, der gled op under hendes trøje på ryggen, før den blidt nussede hende der, som den før havde gjort uden på trøjen. Endnu en gang fik hans ord hende til at smile en smule smørret og rødme, før hun hviskende svarede, mens hun gemte hoved ved hans skuldre "Og du er den dejligste engel jeg nogensinde har mødt" Det var en smule underligt at komme med sådan en indrømmelse fra hendes side, da hun normalt havde benægtet lignende følelser over for sig selv og alle andre. Hun vidste, at hun var en synkende skude med hul i skrovet. De kunne blive ved med at skovle vandet over bord, hvor hun så ikke ville synke længere ned, men i sidste ingen ville ingen kunne skovle evigt... Og det vidste hun alt for god. Det var også forkert af hende at give ham forhåbninger om, at hun ville komme sig med tiden, men hun kunne ikke bære at se ham trist på den måde, så hellere spille med og når det så blev for meget så 'forsvinde' sporløst og blive fundet druknet i en flod eller lignende...

Han vidste godt at håbet var meget lille... Men det betød ikke at han ville give op for det. Han kiggede stille på hende og holdt bare kysset imens han bare blev ved med at nusse og ae hende. han havde ikke nogen grund til at gøre andet end det, og han smilede bare glad til hende. Han vidste ikke hvordan han skulle reagere ellers...

''Ikke lige så dejlig som dig... Du er alt i alt fantastisk søde...''

Han kyssede hende mere intenst og lidenskabeligt, og flyttede hænderne om på hendes side lidt...

Hun havde blidt lukket de forårsgrønne øjne, da han kyssede hende og holdte det stadig på den måde. Det gøs i hende, hver gang han flyttede bare det mindste på sine hænder, der lå imod hendes magre skikkelse. Hun nødt kysset og kunne ikke se hans smil. Hans ord fik hende til at rødme endnu mere og hun svarede bare stille "Men nu er det ikke mig, der er en engel" Hun var nok nærmere det modsatte, da hun vidste, at gud ikke brød sig om, at man prøvede at tage sit eget liv, hvilket hun havde gjort ind til flere gange. Hun mærkede så hans læber igen, dog mere intenst og lidenskabligt denne gang. Hun gøs en smule, da hans hænder langsomt bevægese sig om på hendes side...

''Jeg vil tro at ligesom gud gav mig en ekstra chance ville du også få en hvis du døde... Chancen til at indse at dit liv er godt... Du har en der elsker dig... En der vil beskytte dig med sit liv på linjen... Du har et godt liv...''

Han vendte så tilbage til kysset og nød det bare, dette var en rar måde de kunne føre deres samtale på, da det ikke virkede som om de faktisk snakkede om at hun havde det skidt, men alligevel gjorde de det jo...

Han slap hende, og trak hendes ryg op imod hans bryst, og nussede hende blidt på maven og kyssede hende blidt op af halsen op af hendes kind og tilsidst fangede han hendes læber igen...

''Du er mit liv...''

At gud ville kunne give hende en ekstra chance, det lød for godt til at være sandt. Jo, han havde fået en chance mere, men han havde altid været den søde og venlige dreng, ikke en der løb ud for at brænde huse ned, hvertfald ikke af, hvad hun vidste af. Hun havde et bedre -mere forvirrende men dog bedre- liv end før, det havde han ret i. Om hun derimod fortjente det, det kunne tages op til diskussion. Hun mærkede så hans læber imod sine igen og forholdte bare øjnene lukkede. Hun mærkede, hvordan hans arm lagde sig ind under hende og trak hendes ryg op, så dered kroppe blev presset blidt imod hinanden, mens han nussede hendes mave. Hun mærkede så hans læber imod sin blottede hals og kunne ikke lade vær med at strække den en smule, hvilket fik hende til at skyde ryg og deres torsoer til at blive presset let sammen, før hans læber endu en gang fangede hendes...

Hans hænder gled bare rundt på hendes krop, og da han så mærkede hvordan hun skød ryg ind mod ham, gled hans hænder bare hele vejen op af hendes mave og blidt masserede han hendes bryster... De var ikke store nej, men det var stadig hendes... Han kærtegnede dem med blidt bevægelser imens han holdte kysset...

''Søde, du siger bare hvis jeg er for meget ikke?''

Han vidste ikke om hun selv kunne finde på at tage nogle af skridtene, men han vidste en ting og det var at hvis de nærmede sig samleje ville han stoppe hende, da det helst ikke måtte ske endnu da hendes krop ikke var klar til det...

''Husk det...''

Hun mærkede, hvordan hans hænder langsomt gled op over hendes torso til de nåede hendes bryst, hvilket endnu en gang fik hende til at rødme voldsomt, da han begyndte at tage på hende. Hun smilede bare let ved hans ord og nikkede, da hun ikke helt stolede på sin stemme. Det med at tage skridtene havde hun aldrig været god til, da hendes indre bremseklodser altid slog i med det samme det nærmede sig, hvilket oftest førte til, at hun stivnede. Hans ord nåede så hendes øre endnu en gang. Jo hun ville prøve, for hans skyld. Hun trak vejret tungt, før hendes læber endnu en gang fandt hans i et kærligt og blidt kys. Hun havde stadig ikke åbnet øjnene...

Han kunne godt lide hvordan hun bare sad med lukkede øjne og egentligt virkede til bare at nyde det... Og det var endda selvom det han gjorde ikke kun var for hendes skyld, men mere fordi han havde brug for denne intime nærvær med hende... Og det var kun hende han havde brug for at have den med, og han kunne virkelig godt lide følelsen af at sidde der med dem så tæt på hinanden, og mærke hendes blød hud under hans fingre...

Han begyndte langsomt og forsigtigt at tage hendes trøje af hende, og derefter fjernede han også hendes Bh, og lagde begge dele ved siden af dem, og bare lod hænderne kærtegne hende stadig som før, og han slap hende med den ene hånd og tog istedet hendes hånd, og lagde den imod hans mave...

--Et par timer senere--

Hun lå bare stille på madrassen, mens søvnen havde overmandet hende. Hendes nøgne hud afslørede de fremtrædende knogler i hendes krop, selv om dynen lå over hende, så det ikke kunne ses. Hun var blevet ret hurtigt træt efter nattens 'hyggerrier' og selv om hun ikke havde tænkt så meget over det, så havde hun godt kunne fornemme på ham, at han havde været meget glad for det også selv om hun ikke kunne gå hele vejen grundet hendes tilstand. Nu sov hun bare stille og roligt, mens hun puttede sig ind i dynen og havde lagt sig på siden...

Han havde virkeligt nydt at mærke hende mod sig selv, og det var grunden til at han gladeligt lagde sig ned ved siden af hende og trak hende ind til sig selv. Han smilede bare venligt frem for sig og kyssede hende i nakken... Han håbede hun også havde nydt det og at det ikke kun var ham der havde kunnet lide det... Han hviskede blidt til hende...
''Val... Var det også rart for dig?''
Han kyssede hendes øre, og smielde stille imens han nussede hendes mave stille og roligt, mens der bag ham simrede noget suppe i en gryde...

Hun sov bare stille og havde ikke tænkt på at vågne overhoved. Hun mumlede bare lidt utydeligt og et lille smil trak op i hendes mundvig som svar til hans omfavnelse. Hun blev langsomt trukket tilbage til bevidsteheden af hans stemme, men fik ikke helt betydningen af ordene. Hun glippede et par gange med øjnene og gned dem så, før hun var nogenlunde vågen. Hun mærkede så hans maskuline skikkelse imod sin ryg og hans læber imod sit øre. Hun mærkede også, hvordan hans hånd sneg sig ind under dynen og nussede hendes mave. Det gav hende kuldegysninger, hver gang hans hånd stødte på et stykke, hvor der var fremtrædende knogler. Hun mumlede et stille "Hm?" som en kendegivelse i, at hun ikke havde hørt hans ord før...

Han smilte bare stille og da hun gjorde tegn til at hun var vågen og kunne høre på ham blev han bare ved med at kærtegne hendes mave og han kyssede hende op af halsen til hendes øre, hvor han blidt hviskede til hende...

''Jeg spurgte om du nød det tidligere?''

Han håbede det, da han ellers ville få det en smule skidt med sig selv hvis han faktisk havde nærmest udnyttet hende til at give sig selv en smule nydelse og en rar følelse... han havde ikke lyst til at det skulle være på den måde... Og han håbede at det havde givet hende smag for mere...

Hun lå bare stille og blev mere og mere vågen for hvert minut der gik. En let rød farve sneg sig ind over hendes kinder. Hun stragte blidt halsen ved hans kys og lukkede øjnene for bedre at kunne fokusere. Det havde ikke været hendes plan at gøre det, men han havde virket trist og havde ikke kunne afvise ham, da det bare ville have gjort ham mere ked. Hendes hånde lagde hun blidt over hans, der havde taget plads på hendes mave. Hun tænkte stille over hans spørgmål, havde hun nydt det? hun svarede så stille "Langt tid siden vi gjorde det sidst" et lille smil indtog hendes læber ved tanken om, hvor meget han nu havde savnet det. Sidst de havde været sammen på en lignende måde havde han jo været menneske...

Hendes svar fik ham til at føle at hun faktisk ikke havde nydt det så han slog blikket ned i jorden, og kiggede bare optaget ned i jorden. Han havde aldrig villet være den type... han var slet ikke typen der normalt gjorde den slags, det passede ham slet ikke at være den type... Han forstod ikke hvorfor det skete nu... Det var også den vampyrs skyld... Dumme vampyr men gud hun havde været god... Men nej sådan måtte han ikke tænke...
''Jeg gik for hurtigt frem gjorde jeg ikke? DU kunne bare ikke sige nej... Jeg brugte dig til min egen skyld?''
En tåre gled ned over hans kinder, mens han bare pejede over på den gryde der stod med suppe i...
''Der er suppe der... Lidt at spise skal du have, selv hvis du vælger at forlade mig fordi jeg er så selvisk...''

Hun tænkte stille og lå bare med hans arme omkring sig. Man kunne ikke sige, at hun havde nydt det på den samme måde som sidst, ikke fordi hun ikke havde kunnet li det, men siden sidst havde hun mistet de følelser, som havde med kærlighed og nydelse at gøre. Hun havde kunnet li' det, jo, men hun havde ikke på den måde fundet nydelse ved det. Hun fandt enlig ikke nydelse ved specielt meget mere. Hun vidste godt selv, at han holdte sindssygen fra døren, men hvis hun skulle forlade ham ville stemmerne og tvangstankerne tage over igen. Hans ord nåede hendes øre og gjorde hende helt paf. Jo, han havde været ivrig, men det var forståeligt, han var jo en mand. Bruge? Hun havde enlig aldrig rigtigt tænkt over det. Hun var vant til at blive brugt og undnyttet af andre, så hvorfor skulle han ikke også må det? Hun overvejede det stille, at forlade ham. Hun havde jo ikke bragt ham mere end tåre og sorg. Ja, hvorfor ikke bare forsvinde? Han vil alligevel nemt kunne finde en at dele livet med. En som ikke havde fysiske begrensninger. En der delte hans fantasier. En der holdte om ham og gav ham smil på læben. Hun kunne mærke kuldegysningerne ved tanken. Han behøvede hende ikke. Hun var ubehøvet. Uønsket. Hun kunne mærke, hvordan kulden fik hendes hjerte til at gøre ondt. Hendes hånd lagde sig ved hendes hjerte i forsøget på at varme sig selv, men det hjalp ikke. Han fortjente bedre end hende...

Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv... Han var begyndt siden hun var kommet tilbage i hans liv at få en mere og mere forskruet hjerne. Han var begyndt selv ikke længere at kunne kende ordentligt forskel på godt og bedre eller skidt og værre... Hans verden var blevet meget som hendes, dog bare med hans eget lille præg på det, som det at han var begyndt at se meget efter smukke kvinder og han kunne ikke lade være med at tænke på sex oftere og oftere... Og andre dage var det så helt anderledes...

''Mener du at jeg er for lidt for dig? At du fortjener bedre end mig?''

han kiggede stille på hende...

Man kunne ikke sige, at hendes liv var blevet lettere siden han var kommet tilbage, men det var blevet værd at leve. Det, at hun overvejede at forlade ham, var et stort offer fra hendes side, da hun nok højest sandsynligt vil falme hen til skind og knogler, før gud endelig vil tage hende til sig og sende hende til helvede. Hun overvejede at give sit liv for hans lykke. Hvis hun gjorde det klart og ikke lyttede vil det blive et rent brud og han vil kunne heale igen hurtigere. Hun kunne gætte sig til, at han nok søgte andres selvskab, når hun nu ikke kunne give ham, det han vil have, hvilket jo bare var naturligt. Det blev hun ved med at fortælle sig selv og bilde sig ind, selv om det stadigt sårede hende. Hun rystede stille på hoved ved hans ord og svarede stille "Jeg kan jo ikke give dig, hvad du vil have" Hun havde stille lukket øjnene og lagt armene om sig selv. Det gjorde ondt, men det gjorde sandheden næsten altid...