Explaining... What More Is To Be Said? ((Adalwin))

Han kunne fornemme at det hele bare var blevet for meget for hende. Han valgte derfor at det ikke var det smarteste at følge efter hende da hun sikkert havde mere brug for at slappe af og lave det hun ville... Bare tænke for sig selv måske, men han råbte dog efter hende...

''Undskyld... Jeg...''

Han stoppede da han ikke vidste hvad han mere skulle sige end undskyld. Han gik ikke engang ind i skuret igen han blev bare siddende uden for og sad op af døren og slappede af. Han sad der lige indtil hun kom tilbage... Eller han kunne mærke hun var i problemer...

Hun fortsatte bare i løb ind til hun nåede den selvvanelige bænk i parken, hvor hun satte sig. Hun trak stille benene op under sig og lagde armene omkring dem, før hun trak vejret tungt og -stadigt rød i hoved- vendte hun øjnene imod stjernerne, der prydede himmelen med deres glans. Hun sad der bare i et godt stykke tid, før hun var faldet så meget ned, at hun kunne sætte tilbage imod hytten i lettere gå-tempo, da hun var udmattet efter løbeturen, der havde taget på hendes kræfter. Hun kunne stille se hytten nu og hans skikkelse, der sad opad døren. Hendes blik faldt, skamfuldt til jorden og hun satte farten lidt ned. Hun fandt det pinligt, at hun bare var stukket af på den måde...

Han sad bare med ryggen op af døren og ventede på at hun kom tilbage. Han sad bare og kiggede ned i sine knæ indtil han kunne høre hende nærme sig og han løftede stille hovedet op og smilede til hende. Han sad bare med sit sædvanlige varme smil, inden han rejste sig op og gik med rolige skridt hen til hende...

''UNdskyld... Ville bare gerne vide om jeg var den eneste der havde tanker der...''

Han fik det bare sagt, fordi han jo altid var så pokkers til ærlig og ikke helt kunne finde ud af det der med hverken at lyve eller for den sags skyld at skjule noget for nogen...

Hun stoppede op et par meter fra ham, men kunne ikke få sig selv til at se ham i øjnene. Hun holdte bare blikket ved jorden og rodede lidt i den med den ene fod, mens hun alt i alt lignede en, der var meget forlegen. Hun trak bare vejret og forventede halvt om halvt, at han ville stille en sillion spørgsmål om, hvorfor hun var løbet sin vej. Da han nævnte indirekte, at han havde haft nogle ikke helt kyndige tanker, kom rødmen tilbage med det fluks og hun blev så rød, at en postkasse ville blegne ved siden af hende. Hun rodede bare stille i jorden med tæerne, da hun jo hverken havde nået at få sko eller jakke på, da hun løb. Jo, hun havde haft tanker, der ikke var kyndige, hvilket var utroligt forvirrende, da hun ikke var vant til det og derfor ikke vidste, hvordan hun skulle reagere på det...

Han lagde bare armene om hende og vuggede hende stille. Han vidste ikke hvad han helt skulle sige, men han lod endnu engang sine hænder glide op og ned af hendes krop... Han stoppede dog sig selv, da det var forkert og han krammede hende bare så...

Han kyssede hendes læber endnu engang og lod sin tunge glide over hendes læber ganske stille, men trak så tungen til sig igen. Han sukkede lidt mod hendes læber inden han slap kysset...

''Kommer du ikke med ind?''

Hun så bare ned i jorden og mærkede så hans arme omkring sig, før han stille vuggede hende og hun lagde armene blidt om ham. Hun gøs en smule, da han lod hænderne løbe ned over hendes krop, hvor han nok ville kunne mærke alle hendes knogler tydeligt, som om han holdte om et skelet og ikke en levende menneske pige. Hun vidste ikke helt, hvordan hun skulle reagere på det, så der kom ingen synlig reaktion. Alle de nye ting, fornemmelser og følelser han introducerede hende for var lidt for meget at holde styr på og hun havde kun fundet en reaktion til nogle få af dem. Hun mærkede så hans læber imod sine, dem vidste hun da, hvordan hun skulle reagere på. Hun besvarede det blidt, men da han lod sin tunge løbe over hendes læber stivnede hun lidt. Hun smilte bare lettere genert, da hans stemme nåede hendes øre og svarede bare ved stille at åbne døren og vende blikket med jorden igen, før hun trådte skritet indenfor...

Han kunne godt fornemme at hun virkelig var ret flov og trist over at hun nok også havde haft den slags ukyndige tanker. Han gik bare ind og greb fast i hende og lagde hende på sengen hvor han så bare begyndte at kilde hende alle de steder han kunne mindes hun var kilden.

''Kom nu smukke... Smil lidt, du er så meget kønnere sådan.''

Han blev bare ved med at kilde hende, men kyssede hendes læber også en gang i mellem og sukkede afslappet imod hende slæber kort, og dejligt da han bare nød det...

Hun kunne virkelig ikke det der med følelser, det var bare forvirrende og som at gå i en tyk tåge. Hun så ned, mens hun lukkede døren efter ham, til hendes overraskelse mærkede hun hans arme om sig og jorden forsvandt under hendes fødder, før han lagde hende på madrassen og knap havde han sluppet hende, før hans hænder var over alt på hende, og gud hvor det kildede! Hun kunne ikke lade vær med at grine og fnise tøset, mens hendes mundvig blev tvunget op i et smil. Hun prøvede at vende og dreje sig så han ikke kunne kilde hende men lige meget hjalp det. Hun prøvede med små slappe og drillende skub at få ham til at holde op, men hun var for svag. Hans ord nåede hendes øre og hun smilede bare, mens latteren og den halvkvalte fnisen kom over hendes læber. Hun prøvede at bede ham om at stoppe, men latteren gjorde det umuligt. Hun mærkede så han læber imod sine og nød det kort, før han igen kildede hende...

''Se det var da meget bedre søde.''

Han lagde sig stille ned ved siden af hende, og stoppede med at kilde hende da han ikke fandt det korrekt mere. Han havde det helt fint med bare at ligge og kigge på hende, og bare være glad for at han vaar sammen med hende og at de ikke længere var skilte ad, som de havde været i al den tid...

''Jeg er virkelig glad for at jeg endelig har fundet dig...''

Han tog stille fast om hendes hånd, og krammede bare hendes hånd og arm ind til sig, og han havde det bare rart.

Hun smilede bare og fniste ind til han stoppede med at kilde hende og lagde sig ned ved hendes side. Smilet forsvandt dog ikke fra hendes læber og hans ord nåede hendes øre. Hun mærkede en kildrende fornemmelse, da han kaldte hende: søde, og bed sig lidt i læben. Hun havde savnet ham, han var så nem at være sammen med og tros deres minder, der ikke passede helt sammen, så havde hun det som om han aldrig havde været efter hende i starten. Hun rødmede en smule over hans ord og hendes blik faldt, før hun lettere usikkert tog hans anden hånd og placerede den lidt over sit bryst, så han stadig kunne mærke den blide banken af hendes hjerte, der sørgede for at holde hende i live. Hun vidste ikke helt, hvorfor hun gjorde det, men det var bare en handling, der var kommet hende naturligt...

Han lagde bare og holdt hendes hånd, og han lod hende bare ligge den over hendes hjerte, og han smilede bare til hende. Han elskede at ligge på den måde, ret uskyldigt selvom de begge ikke havde helt kyndige tanker, så var deres handlinger ikke i den type, de var helt uskyldige og sådan som de burde være...

''Hvad skal vi lave?''

Han hadede dog stilheden ofte. Den var så kvælende og dræbende, som om den ikke var ude på andet end at tage livet af dem. Det var derfor han virkelig hadede hvordan det hele var, og hvorfor kunne det ikke bare være lidt nemmere sammen med folk som hende.

Hun smilede bare lettere genert og kiggede ned, mens tankerne for rundt som møl i hendes hoved og gjorde hende pænt forvirret. Hun elskede at ligge sådan, lade stilheden og handlingerne tale for sig, da det sagde meget mere end ord nogen sinde ville kunne. Hun lukkede bare stille øjnene og trak vejret tungt, mens hun nød bare at ligge på den måde. Deres handlinger var måske ikke uskyldige, men hendes tanker var renere end de havde været det sidste stykke tid lige der. Hans ord nåede hendes øre og hun svarede bare stille "Nu har vi lavet noget jeg gerne ville, så det må være din tur, til at komme med idéerne" Hun smilede fredfyldt, lå bare og slappede helt af i kroppen. Hun havde ikke krav på, at der skulle ske noget, men hvís han havde en idé, ville det være dejligt...

''Jeg har desværre ingen ideer...''

Han smilede stille til hende, og kyssede hende på panden. Han blev bare liggende og holdt hende stadig i hånden, og kiggede hende bare i øjnene. Han smilede glad og tilfreds med alt hvad der skete omkring dem, selvom han var ligeglad med hvad der skete omkring dem...

''Jeg er så dårlig til at komme på ideer til hvad man kan lave...''

Han holdt bare hendes hånd, og var virkelig usikker på sig selv, og så dukkede der igen ukyndige tanker op i hans hoved...

Hun smilede fredfyldt og hans ord nåede hendes øre, før hun svarede med en stille stemme "Syndt" Hun mærkede så hans læber imod sin pande og kunne stadig mærke dem der, da han trak hoved lidt tilbage igen og kysset blev brudt. Hun lagde kun mærke til der hvor deres skind mødtes, da hun havde lukket øjnene stille i, og de andre sanser derfor blev skarbere. Smilet trak en smule mere op i hendes mundvig ved hans ord og hun fniste bare en smule, før hun svarede "Det har da ikke været et problem, før nu" Hun flettede stille sine fingre ind i hans med begge sine hænder i hans. Hun var selv meget usikker, så for hende var det rart, at han virkede til at være rolig, fattet og vidste, hvad han lavede, det fik hende til at føle sig tryk...

Han lod hende bare flette deres fingre sammen da det egentligt var meget rart at mærke. Han forstod dog ikke helt hvad hun mente med at han ikke lod til at have haft problemer med at finde på noget tidligere...

''Hvad mener du?''

Han så en smule undrende på hende. Han sad bare og med hans tommel aede han stille hendes hånd, for at bare mærke hende mere tydeligt...

Hun smilede stille og lå bare på madrassen med lukkede øjne og sine fingre flettede ind i hans. Hendes vejrtrækning var regelmæssig og hendes hjerte bankede stille afsted under hans hånd. Hans ord nåede hendes øre og hendes blide smil nåede nu de lukkede øjne, da hun svarede ham "Jeg erindre bare ikke, at du nogen sinde har været idéløs, hvertfald mens jeg har været i nærheden" Hendes stemme var blid og hun havde godt hørt på ham, at han ikke helt havde forstået hende. Hun nød den måde hans tommelfinger blidt strøj hen over hendes håndryg og et billede dukkede op i hendes hoved, der fik hende til at smile en smule genert...

Han blev ved med at ae hendes hånd, og kunne ikke lade være med at føle at det hun sagde var en hentydning til de gange hvor han lidt havde forsøgt at få mere med hende end blot en simpel hyggelig aften...

''Mener du de gange jeg... Du ved?''

Han rødmede en smule og kiggede væk fra hende, og ville egentligt gerne have taget sin hånd til sig hvis ikke det var fordi det var så rart...

Hun smilede med et kært og blidt blik i øjnene, da hun åbnede dem og gav sig til at betragte ham. Hun nød, at han aede hendes hånd med sin tommelfinger og kunne enlig ligge der i en evighed uden at der behøvedes at ske mere. Hans ord nåede hendes øre og den røde farve sneg sig op i hendes kinder, før hendes blik faldt, da hun prøvede at skjule rødmen. Hun havde slet ikke tænkt på, at det kunne hentyde til de gange, hvor han forsøgte sig med at gøre det til mere end bare et kys og en blid berøring, de gange, hvor hun havde måtte finde på en undskyldning for at skulle hjem, da følelserne og tankerne havde overfaldt hende. Hun havde måtte trække sig tilbage i forsøget på at samle sig selv sammen igen og finde ud af, hvad det enlig betød. Hun holdte bare stille hans hånd og kunne ikke se hans rødmen "J-jeg" Hun rødmede endnu mere og gik i stå "D-det havde jeg ikke tænkt på" hendes stemme var lille og hun var en smule pinligt berørt, over at hun havde sagt noget, der kunne misforståes så meget...

Han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere overfor hendes reaktion, så han gjorde ikke rigtigt noget overhovedet. Han lagde bare stille med hende og holdt hendes hånd og nød følelsen af at holde hendes hånd, da han følte sig tættere forbundet til hende...

Han fik desværre flere ukyndige tanker omkring om han skulle forsøge sig med hende igen, men så alligevel ville han ikke, og da slet ikke så længe hendes krop var så svag som den stadig var... Når hun havde fået det bedre kunne han måske finde på det...

''Det er okay...''

Hun havde det som om at kontakten mellem dem igennem deres hænder bandt dem sammen på en måde, der fik hende til at ønske, at hun ikke kunne slippe igen. Det var en dejlig tryk følelse, som hun omfavnede glædeligt. Hun rødmede bare stadig let, mens hendes blik var faldet og til hendes egen forskrækkelse opdagede hun, at hun havde stirret på ham lige under bæltestedet de sidste minutter, hvilket fik hendes kinder til at blive ildrøde og hun fjernede hurtigt blikket. Hvad var det for nogle tanker hun havde?! Hans ord tiltrak så hendes opmærksomhed og hun spurgte mumlende -og nu med blikket på hans bryst- "sikker?" Hun var pænt på dybt vand og fandt tankerne i hendes hoved mere end pinlige...

''Det er alt sammen okay... Selv det at du virker til at have lyst til mig fysisk det er okay... DU står jo ikke ene om det... Men dey går nok bare ikke så længe din krop stadig er svag...''

Han smilede stille til hende, og kyssede hende blidt op af halsen og lod så deres læber mødes i et lidenskabeligt kys som dem de havde haft tidligere... Han valgte at undgå noget med tunge, da den havde hyret hende ud af det sidst...

Han sad bare og holdt kysset. Han slap det ihvertfald ikke da han bare nød følelsen af det, og den hånd der ikke blev holdt af hende lod han holde hednes hoved ind til hans...

Hans ord fik hende til at rødme mere end nogen sinde, hvordan var de enlig lige kommet ind på det her emne? Det kunne hun ikke en gang huske mere. Hun vidste ikke, hvad hun skulle svare til de ord, der kom over hans læber og slap også for at svare, da han begyndte at kysse hende hende op ad halsen. Hun stragte den en smule og kunne stadig mærke varmen fra hans læber imod sin hals, da han brød kys efter kys, bare for at lægge et nyt lidt længere oppe. Hun lukkede stille øjnene og besvarede blidt kysset, da hans læber endelig nåede hendes. Hun mærkede så hans anden hånd, der blidt trak hendes hoved tættere på hans. Hun nød det meget og efter en intens indre kamp lykkedes det hende at beordre læberne til at skilde sig, før hendes tunge forsigtigt skildte hans...

Han mærked hendes læber skille hans ad, og han lod bare sin tunge sno sig rundt om hendes og holdt bare kysset uden at slippe det bare for et sekund. Han kunne ikke lade være med at slappe af og læne siglidt bagud, så han hev hende med sig ned, så hun lagde oven på ham istedet...

Han gjorde noget som ingen af dem nok havde forventet... Han lod dem hånd hun holdte, uden at slippe hendes hånd, glide ned mellem hendes ben og lod en enkelt finger glide kærtegnene henover hendes underliv... Han tænkte ikke engang selv over det...

Hun nød bare kysset og var ret så usikker på, hvad hun lavede, men lod ham bare føre an, så da han stille lænte sig bagover fulgte hun langsomt efter, bare for ikke at slippe kysset. Hun vidste ikke helt, hvad hun følte om det, da det stadig var forvirrende, men hun ville enlig bare have mere. Hun kom til at ligge halvt på alle fire hen over ham, stadig med lukkede øjne. Hun havde overhoved ikke set den komme, da hans hånd gled ind mellem hendes ben og hun stivnede, da hans finger kørte hen over hendes underliv. Hvad i alverden... Følelserne og tankerne for endnu en gang rundt i hoved på hende. Hun var på dybt vand... Og hun havde jo knapt nok lært at svømme...

Han holdt bare kysset og holdt hendes hoved mod hans, mens hans tunge bare dansede med hende. Han nød virkelig at ligge der med hende, og han vidste intet om hvad der foregik i hendes hoved, og af en eller anden grund lagde han heller ikke mærke til at hun stivnede...

Hans fingere blev bare ved med at glide kærtegnene hen over hendes underliv, og nusse hende... Han vidste slet ikke hvad det var der fik hans krop til at reagere sådan eller at hans krop overhovedet reagerede sådan...