Explaining... What More Is To Be Said? ((Adalwin))

Han sad bare og gravede så sit hoved ned ved hendes kulder da hun begravede sit hoved i tæppet. Han kunne mærke en følelse han kun havde mærket for en del tid siden men skubbede den bare væk fra sig, da det slet ikke var passende det, ikke med hende så svag.

Han holdt kysset i lidt tid, og smilede så bare til hende da hun snakkede om at det var nat uden for, men hun havde da også ret i det. Det var nat udenfor...

''Nå... jamen hvad vil du så her i nat?''

Hun mærkede, hvordan han stille strak sit hoved ned til hendes og hun kunne ikke lade vær med at rødme en smule og prøvede på at kvæle grinet, hvilket ikke gik heeelt nemt for sig. Hun var stadig svag, men hun var langsomt ved at komme sig og hendes mave prøvede nu ikke at afvise maden, hvilket var et stort fremskridt, da det så gik nemmere med, at hun langsomt begyndte at nærme sig de 54 kg, hvilket var langttid siden hun havde været oppe på. Det var dog stadig næsten ti kilo under den normal vægt hun havde haft en gang. Hun havde jo faktisk næsten energi til at løbe sig en halvkilometer, hvis det var det hun ville, uden velopmærket at besvime. Hun nød bare det blide kys og smilede, da han rettede spørgsmålet og hun svarede bare stille "Jeg har ingen ideer, det er langtid siden jeg ikke har skulle noget eller lavet andet end at betragte himmelen i min fritime" Hun havde virkelig ingen idéer, da hun var holdt op med at se andre, da han døde, eller næsten, hun havde jo været sammen med Tchort en gang et lille stykke tid, før han kom tilbage til livet...

Han sad bare og holdt stille om hende, og hvis det ikke havde været fordi hun var så svar havde han lyttet mere til sin krop. Det var dog nok ikke det smarteste med den tilstand hun var i... Han forbandede lidt den vampyr for at have besudlet hans renhed med det hun havde vist ham.

''Vi må da kunne finde på et eller andet at lave?''

Han kiggede lidt på hende, og sagde så bare et eller andet for at sætte gang i tankerne...

''Hvad ville to andre som os normalt gøre?''

Det ville nok ikke være det smarteste at begynde at blande lyster og følelser for meget ind i det hele endnu, da hendes lyster nok nærmest var ikke-eksisterende grundet hendes undervægt, da kroppen havde mere travlt med at holde sig i live end at formere sig, da hun jo nok ikke en gang ville kunne holde et barn uden at tabe det efter kort tid. Hendes undervægt var også grunden til, at hun ikke kunne huske, hvornår hun havde haft minsturation sidst. Hun lå bare med hoved ved hans kraveben og nød det, mens hun lyttede til ham og smilede. Hendes stemme var stille og blid, da hun svarede "Det må være muligt ja" Hun lå bare med lukkede øjne svøbt i tæppet og i hans arme, mens hun tænkte "Jeg ved det ikke, det eneste jeg kan komme på er at gå en tur" Hendes stemme var blød og stille, da hun svarede ham og det var nemt at høre, at hun nød bare at ligge sådan...

Han sad bare og holdt hende sådan, og hvis hun bare gerne ville blive siddende var det også helt i orden med ham. Han kunne ikke lade være med at smile lidt da hun begyndte at tænke over hvad de kunne lave...

''Altså vi kan også bare blive siddende hvis du gerene vil det?''

Han kyssede hende blidt på læberne og sukkede bare af velvære imod dem. Det var faktisk også rart bare at sidde sådan med hende, og det var fantastisk alt i alt bare at være sammen med hende igen.

''Jeg har virkelig savnet dig søde... Virkelig meget.''

Hun smilede bare stille og nød bare at ligge trygt i hans arme, mens hun sukkede af velvær. Hendes smil blev en smule skævt, da han forslog, at de bare kunne blive siddende på denne måde, hvis hun gerne ville det. Hun mærkede så han læber imod sine og besvarede bare stille kysset. Hendes tanker var helt tomme næsten og hun nød bare den nærhed det gav at sidde i hans arme på denne måde, at føle sig tryg, som om intet i verden kunne gøre hende ondt lige der. Hun svarede ham så bare stille "Vi kunne også sidde her et stykke tid og så gå en måneskinds tur?" Hun havde stadig ikke åbnet øjnene og det var nemt at høre den stille nydelse i hendes stemme over bare at ligge i hans arme på den måde. Hun smilede stille over hans næste ord og svarede ham stille "Og Jeg har savnet dig" Hun smilede en smule fåret og puttede sig bare en smule ind til ham...

''Ved du hvad Val? Den ide synes jeg lyder helt fantastisk.''

Han gav hende lige et klem, men han stille bare blev ved med at holde om hende. han holdt hende bare ind imod hans tynde spinkle krop, dog med markederede muskler. Det var en underlig følelse han sad med der. Det var som om at resten af verden bare kunne skyde sig selv.

''Tak søde''

Han kyssede hende lidensakbeligt på læberne, og holdt kysset i lidt tid, nød bare følelsen af hendes læber imod hans, det var en befriende følelse... Han sukkede lidt, men blev bare stadig siddende med hende på den måde.

Hun smilede stille og rødmede en smule over, at han faktisk kunne lide ideen, men lige så meget over, at han kaldte hende Val, hvilket hun syntes lød så sødt, når det kom over hans læber. Hun sukkede af velvær og nød bare, at han holdte om hende på den måde. Hun havde enlig ikke tænkt over, at han var spinkel, da han var mere kraftig end hende på nuværende tidspunkt, grundet hendes undervægt. Hun rødmede en smule, da han kaldte hende søde, men hun fik ikke tid til at gemme hoved, da hans læber fandt hende i et af de nye kys, som hun blidt besvarede med lukkede øjne. Det var som om hans læber fjernede alle spor af hendes bekymringer. Hun kunne virkelig bare sidde der ind til verden gik under og længe efter. Hende i hans velkendte arme...

Han sad bare og holdt kysset længe. Hun havde ligesom den vampyr han havde mødt for noget tid siden givet ham nogle ting han aldrig havde troet han som engel skulle opleve, men det var altså sket for ham.

''Søde... Ved du hvor meget jeg faktisk holder af dig?''

Han knugede hende stille ind til sig, og blev bare siddende ellers. Han havde ikke travlt eller nogen grund til at bevæge sig nogen steder hen. Han kiggede lidt rundt i skuret, og havde ikke brug for at at have andre end hende hos ham.

''Du var savnet mens jeg var død...''

Hun havde ingen ide om, hvad han havde lavet, mens hun havde været væk, men lige nu kunne hun ikke være mere ligeglad med det, da hun bare nød at være hos ham igen. Hun havde dog lagt mærke til, at han opførede sig en smule anderledes end normalt, så et eller andet måtte være sket.Hans ord fik hende til at ryste en smule på hoved til svar. Følelser var ikke hende stærke side, så selv om hun havde en ide om det, så var hun aldrig helt sikker. Hun smilede bare blidt, da han endnu en gang knugede hende ind til sig, hvilekt fik hende til at føle sig lille og svag, det sidste var hun hvertfald, mere end hun selv anede. Hun havde bare lukket øjnene og puttede sig stille ind til ham ved hans ord og hun svarede ham mumlende "Du var savnet, selv om tanken om dig gjorde ondt" hun lagde stille hånden på sit bryst ved hjertet "Her inde" Hun vidste godt, at han ikke kunne se hånden, men regnede med, at han kunne regne ud, hvor hun havde lagt den...

Han kyssede hende bare blidt på læberne da hun rystede på hovedet, det var vel heller ikke underligt når han havde været væk så længe. Han skulle bare have fundet hende lige med det samme skulle han ikke? Han kiggede lidt på hende da han slap kysset.

''Det er jeg glad for at høre... Det gjorde ikke ondt på mig da jeg var sikker på at du var et sted og du sikkert havde det bedre end da du var sammen med mig....''

Han kiggede lidt ned i jorden, og kiggede så på hende. Han var blevet meget trist da de var mødtes og han fandt ud af hvor skidt hun faktisk havde det da han så det som hans skyld.

''Har det så skidt, da jeg ved at din elendighed skyldes mig...''

Hun mærkede så hans læber imod sine og besvarede det blidt uden rigtigt nogen tanker i hoved. Hun havde nok haft det bedre, hvis han havde fundet hende fra starten. Hun havde stille lukket øjnene og åbnede dem ikke, da hans læber brød kysset. Hans teori var stik modsat af, hvordan det havde været, da det nærmest kun var blevet værre dag for dag. Det var ikke hans skyld udelukkende, hendes mors død havde også bidraget til det samt hendes fars alkoholmisbrug. Hun rystede bare stille på hoved "Hvis det er nogens skyld så er det min og min fars..." Hendes stemme var stille og næppe hørlig, da de dårlige minder var begyndt at komme tilbage ved snakken om, hvis skyld det havde været...

Han kiggede bare på hende, og han kunne godt fornemme at hun havde det skidt med det, og derfor knugede han hende bare ind til sig igen, og hviskede så blidt til hende...

''Lad os bare sige det er ingen skyld ikke?''

Han kyssede hende igen på læberne mere blidt end tidligere, men han kunne ikke lade være med at lade det blive lidenskabeligt, og han lod også sin tunge skille hendes læber blidt ad.

Hun havde bare pakket sig godt ind i tæppet og lukket øjnene, mens hun puttede sig ind til ham. Hendes hoved var bukket ned ad, som om hun så på gulvet og hun mærkede så, hvordan han knugede hende ind til sig, hvilket var behagligt på en sjov og tryg måde. Hun nikkede stille som svar til hans spørgsmål halvt svar. Hun mærkede så hans læber imod sine og nød den måde, som hans læber virkede til at viske hele verden ud for hendes indre blik og kun efterlod ham og hende i det uendeligt store univers. Hun besvarede det med samme følelser og lidenskab som han lagde i det, men stivnede dog halvt, da han skildte hendes læber ad med sin tunge. Hvordan i alverden skulle hun reagere på det?!...

Han kunne godt mærke at hun var uforberedt på hans kys, og han slap derfor bare hendes læber igen, og rødmede en smule. Han havde det meget underligt lige der, men han holdt hende stadig ind til sig. Han elskede den pige og han ville gøre nærmest alt for hende.

''Skal vi tage den gåtur?''

Han kyssede hende blidt på panden, og kiggede stille på hende. Han ville kun afsted ud og gå hvis hun også gerne ville, ellers var det ret så meget spild af tid.

''Men hvis du vil... Så husk lidt tøj...''

Han sagde det drillende.

Hun havde virkelig aldrig prøvet at kysse på den måde, så det overraskede hende en del. Hun rødmede bare lidt, da han slap kysset og hun gemte hoved halvt i tæppet, da hun fandt det en smule akhavet. Det med følelser havde aldrig været hendes stærke side, så hun kunne kun skildne mellem ven og fjende, alt andet var som at gå i en stor gang grå tåge for hende. Hun smilede bare stille og nikkede til hans spørgsmål. Hun ville gerne gå en tur og få stragt sine ben. Hun lukkede stille øjnene, da han kyssede hende på panden og nød det. Da han kom med den drillende kommentar rødmede hun en smule og skubbede lidt til ham med en trossig lille pige mine, før hun stille rejste sig og gik hen til sin taske, hvor hun fandt noget rent tøj. Hun sagde så "Ikke noget med at kigge" Hendes stemme var drillende og hun regnede ikke med, at han havde kunnet finde på det før, da han jo var engel, men på samme tid havde han jo fóranderet sig, mens hun havde været væk. Hun lod det komme an på en prøve og lod bare tæppet falde til jorden så hendes bleje og udsultede skikkelse blev helt blottet. Hun trak så stille sine trusser på, hvorefter hun knappede bhen. Hun trak så stille jeansene på, stadig med ryggen til ham...

Han kiggede på hende stille, da hun sagde at han ikke måtte kigge, og han vendte dog også ryggen til hende. Han kunne dog ikke lade være med en gang i mellem lige at vende hovedet om mod hende og betragte hendes krop. Selvom hun var virkelig tynd og blej så fandt han hende stadig både smuk og tiltrækkende.

Han stod endda og kiggede halvt over på hende da hun blev færidg, og han rødmede en smule over at han havde svært ved at lade være. Han stod derfor og kiggede kort på hende og kiggede så væk, og kiggede så på hende og kiggede væk igen...

Han stod sådan længe...

*Forbandede Vampyr!*

Hun smilede bare og trak så en stram armyfarvet t-shirt på, før hun trak sin jakke over sig og hoppede i nogle slidte sko, der passede til det hele. Hun vendte sig så rundt og så på ham, før hun spurgte drillende "Nu kiggede du ikke, vel?" Hun gik så stille hen til døren og lænte sig op ad dørkarmen, før hun spurgte ham smilende "skulle vi se at komme afsted, mens månen stadig er oppe?" Hun trak stille i håndtaget, før hun bakkede bagud med blikket på ham, så hun kom et par skridt ud af hytten. Hun havde en ide om, at han havde kigget på hende, mens hun trak tøj på, hvilket fik hende til at rødme en smule og kigge ud på månen, mens hun ventede. Havde han virkelig kigget? og hvis han havde...Hun rødmede en smule mere... Havde han så kunnet li' synet? Hun var nu blussende rød i ansigtet og håbede, at han ikke lagde mærke til det...

Han vidste ikke hvad han skulle svare da hun spurgte om, om han havde kigget på hende. Han stod bare lidt med åben mund og han rødmede meget stille over det. Det var dog irriterende...

''Øhhh...''

Han rødmede bare og var fuldstændig knaldrød i hovedet da han stille gik med hende ud og han hadede at han ikke kunne holde sin mund eller lyve, derfor fik han fortalt det alligevel...

''Altså... Jeg kan sige at du er smuk...''

Han gik stille med hende...

Hun smilede bare stille og fandt det en smule sødt, at han ikke vidste, hvad han skulle sige til det. I lyset fra skuret kunne hun se, hvordan han rødmede som en tomat og bare gik udenfor. Hun lukkede bare stille døren efter dem og da han så indrømmede inddirekte, at han havde kigget rødmede hun lige så meget som ham og prøvede at skjule det ved at kigge allemulige andre steder han end på ham. Hun gik bare stille og lod blikket falde op på månen og de millioner af stjerner, der hang på himmelen. Hun vidste ikke om hendes krop ville kunne holde til at gå en lang tur, men de kunne vel sætte sig på en bænk, hvis det blev problemet...

''Jeg vil gerne vide hvordan du har det med at jeg så på dig? Altså udover at du åbenbart finder det pinligt?''

Det sidste sagde han drillende, fordi han bare fandt det sødt. Han kunne heller ikke lade være med at tænke på om hun egentligt var Jomfru eller ej? Han vidste det jo ikke... Han smilede stille for sig mens de gik, og lagde stille en arm om hende...

''Du siger til hvis jeg skal bære dig ikke?''

Hun havde enlig ikke tænkt over, hvordan hun havde det med det ud over, at hun fandt det pinligt, at han havde set hendes undhungrede krop. Hun havde stille stukket hænderne i lommen, mens hun betragtede himmelvelvinget. Hun kunne dog ikke lade vær med at smile over hans drillende stemme til sidst, før hun svarede ham "Jeg har ikke tænkt videre over der... Men jeg var vidst ikke den eneste, der blev lidt rød i kinderne" Gav hun med det sidste igen i en drillende tone. Hun var stadig jomfru og det nærmeste hun havde været forspil havde været med ham for så mange år siden, jo hun havde kysset Tchort farvel, men det talte ikke i hendes tanker. Hun kunne dog sagtens tænke sig til, at han havde været sammen med andre piger, da de ikke havde set hinanden i alle de år og han havde opført sig mærkeligt siden hun kom tilbage fra turen med Tchort. Hun gik i sine andre tanker og mærkede så hans arm om sin skuldre og smilede bare af hans ord "Du ville slet ikke være i tvivl, hvis jeg skal bæres" sagde hun lettere leende...

''Nej... Det er vel en smule forkert at en engel overhovedet tænker på den måde? Det er også...''

Han valgte ikke at færdiggøre sætningen da det vel ikke ville være sjovt for hende at høre at han havde været sammen med nogen? Det var nok ikke ligefrem det hun skulle hørenej.

''Ok... DU siger også bare hvis du gerne vil flyve...??''

Han smilede stille til hende. Han vidste ikke hvorfor han foreslå det ganske stille. Han kunne bare godt lide tanken lidt om at flyve med nogen i hans arme...

Hun smilede bare af hans svar. Hun havde på fornemmelse, at han havde været sammen med andre og nok også så andre, når hun ikke var tilstede, hvilket jo kun var naturligt fortalgte hun sig selv. Når hun ikke kunne give ham, hvad han gerne ville have, så søgte han til andre for at få det, det var naturligt. Hun blev ved med at fortælle sig selv det, bare for at kunne holde tanken ud. Hans ufærdigt gjorte sætning bekraftede bare hendes teori, han havde været sammen med en, mens hun havde været på turen med Tchort. Havde han fortalgt hende det ville hun nok havde været en smule såret, men også glad på hans vegne efter som sorgen indtraf, han fortjente jo bedre end et udhungret skelet, der kun rodede sig ud i problemer som hende. Hun smilede bare af hans ord og svarede "Nu du siger det, det ville jeg gerne prøve en dag!" Hendes stemme var leende og hun lod ikke tristheden genspejle sig i hendes væremåde, rektioner eller udseende...

Han hadede at han skjulte det for hende... Specielt da han virkelig holdt af hende og nogle dage ville han nok endda påstå at han faktisk elskede hende. Han havde det så skidt med at han havde ladet sig forføre af den vampyr, men hun havde bare været så dygtig til at gøre det, og det gik ham meget på...

''Du siger bare til... Jeg kan sagtens bære dig.''

Han smilede stille til hende, og kyssede hende blidt på kinden. Han aede hende forsigtigt over siden, og da kunne han igen mærke den der seksuelle lyst... Det var så sært... Kendte hun den mon også? Kunne han spørge hende? Nej...

Han kiggede bare væk og rødmede over de tanker...