Explaining... What More Is To Be Said? ((Adalwin))

Hun smilede bare af hans ord og svarede glad "Det skal jeg nok inden længe" Hun bestemte sig så for at drille ham lidt og fortsætte "Men er du nu sikker på, at du ikke er blevet svagere som engel?" Hun prikkede lidt til ham med en drillende stemme. Hun valgte at skubbe sorgen væk, da hun ikke ville plage ham med den. Hun mærkede så stille hans læber imod sin kind og rødmede en smule, dog blev rødmen ikke mindre, da hun mærkede hans hænder ned over hendes side. Hun gik bare og kiggede alle andre steder end på ham, da hun ikke ville have, at han så hendes rødmen. Hun kunne svagt erindre den seksuelle lyst, men det havde været fra før han blev engel og hun havde ikke følt den siden da, grundet hendes krop prøvede at holde sig i live i stedet for at søge efter en mage og bruge sine instinkter. Hun mærkede en blid brise, der tog stille fat i hendes hår og hun trak vejret tungt...

''Altså jeg er jo blevet svagere i form af at mine knogler ikke holder til så meget... Men samtidigt har jeg fået et par store hvide vinger der kan bære mere end tre gange min vægt... Og du virker lidt mindre søde...''

Han lod blidt sine hænder glide op af hendes sider og fulgte hendes figur, og lod dem så glide på samme måde ned af hende. Man kunne godt fornemme hendes figur, men den var mest tydelig ved hofterne grundet knoglerne.

''Du rødmer jo helt søde... Hvad er der?''

Hun smilede bare en smule genert over hans ord og hans hænder, der løb op ad hendes sider, mærkende efter hendes figur. Hun havde haft en pænere og bedre figur før han blev engel, hvor hun havde haft en noget bedre. Hun var derfor også skamfuld over sin benede krop, der overhoved ikke lignede den hun havde haft i form og bygning. Kun ting som øjnfarve og hårfarve var blevet, mens knoglerne var meget tydelige over hendes krop. Hun rødmede bare en smule mere og kiggede forlegnt ned i jorden. Hun rødmede bare endnu mere, da han spurgte hende, hvorfor hun rødmede. Hun rystede bare på hoved og gemte ansigtet i hænderne, da hun fandt det pinligt...

Han så bare smilende på hende. Måske hun ikke havde så mange former som hun havde haft. Det var jo så også dengang han havde forsøgt sig og hvor hun var gået med, men sprang fra til sidst. Han smilede lidt ved tanken. Han kunne ikke lægge de følelser fra sig da de var menneskelige og var fulgt med til han blev engel.

''Du ved godt at selvom du er blevet tynd så er du stadig meget smuk?''

Han kyssede hende blidt på læberne og smilede så til hende. Han kiggede lidt ned før han talte stille.

''Har det stadig som den gang...''

Hun smilede bare genert kom til at tænke på, hvor mange gange, de enlig havde været tæt på at have sex i fortiden, men hvor hun var blevet for nervøs eller ligende og var kommet med en langt ude undskyldning, for at hun lige pludselig skulle hjem, hun havde dog på fornemmelse, at han havde gennemskuet hende, men lod hende gå alligevel. Hun gemte stille hoved i hænderne, før hans ord fik rødmen til at komme tilbage i hendes kinder og hun mærkede hans læber imod hendes, før hun besvarede det blidt. Hun så så stille op på ham og måtte kigge væk, ved hans sidste ord, da hun rødmede som en tomat. Lagde han virkelig mærke til hende benede krop? At den var pæn? ej, det kunne den ikke være, hun var jo næsten ikke mere end skind og ben! hendes blik faldt stille og ubevidst på stjernehimmelen...

''Val... Lad nu være med at se ned på dig selv... Du er en smuk pige... Jo du kunne godt trænge til at tage på, men det skal vi nok sørge for at du gør.''

Han holdt hende tæt ind til sig og krammede hende bare. Han ville lyve hvis han påstod at han ikke fandt hende smuk. Jo hun havde været smukkere dengang hun havde bedre former, men de skulle jo nok komme igen...

Han rødmede igen da han igen fik tanker som en engel slet ikke burde have haft. Han var simpelthen den værste engel der nogensinde havde gået på jorden.

''Er det rart at være ude?''

Hun bed sig stille i læben ved hans ord og havde utroligt svært ved at tro, at han fandt hende smuk, jovist havde han sagt det samme i fortiden, men nu var der også gået nogle år og hun var slet ikke den samme som den gang. Hun mærkede så hans arme omkring sig og lagde bare stille hoved på hans bryst. Han lignede sig selv ud over, at hans hår var blevet lyst, hvilket hun stadig fandt en smule sjovt, der var ingen synlige forandringer med mindre man talte vingerne med. De store bløde og krithvide vinger. Hun lagde ikke mærke til hans rødmen, men stod bare med lukkede øjne i hans arme og smilede lidt. Hans spørgsmål besvarede hun ved at nikke stille og smilet blev en smule større, da hun puttede sig ind i hans arme...

Han smilede bare stille som da han stod der med hende i hans arm. Det var virkelig rart at stå med hende sådan, og bare have hende så tæt på sig. Han aede hende stille og roligt over ryggen, mens han bare slappede af med at være sammen med hende.

''Det her har jeg virkelig savnet søde...''

Han kyssede hende lidenskabligt igen og holdt bare kysset længe imens han aede hende over ryggen, og da han endelig følte sig fri lod han sine vinger folde ud, selvom det flåede hans overtøjs ryg i stykker... Han lod dem bare hænge mens han stadig holdt kysset.

Hun syntes enlig også hans favn var blevet en smule større efter han var blevet engel, men det kunne jo nok bare være grundet, at hun var blevet mere skrøbelig. Hun smilede bare lidt og fredligt, mens hun fik en smule kuldegysninger af hans blide berøringer ned over hendes ryg. Rødmen sneg sig ind over hendes kindben igen, da hans ord nåede hendes øre og hun svarede ham bare med en stille og blid stemme "Jeg har savnet dig" Hun mærkede så hans læber imod sine og smilede bare, mens hun besvarede det med samme passion og lidenskab. Hun hørte godt lyden af tøj, der bliver revet i tu, men hun tog sig ikke synderligt af det, da hendes tanker bare så på ham. Hun nød kysset og hans blide berøringer...

Han holdt bare kysset og han foldede stille sine vinger rundt om dem, og lukkede dem stille ud for resten af verden. stod bare med hende læber mod læber og nød det hele. De stod i ret kraftig mørke da hans vinger lukkede den smule lys der var ude.

''Du er virkelig dejlig søde.''

Han slap kysset og stod så bare og kiggede lidt på hende. Han holdt hende stadig indtil sig. Han vidste ikke hvad han ellers skulle sige eller gøre ved det hele.

''Er du okay?''

Han troede hun var okay, men han skulle lige være sikker.

Hun holdte bare kysset og smilede ganske stille imod hans læber, mens hun ikke bemærkede, at hans vinger lukkede den sidste smule lys ude. Hun nød det bare og hans ord fik rødmen til at komme tilbage. Hun lagde bare hoved ved hans bryst igen, da han slap kysset og havde stille lukket øjnene. Hun mumlede bare stille til svar "Det er du" hans næste ord nåede så hendes øre og hun svarede smillende og stille "Hvorfor skulle jeg ikke være okay?" Hun kunne godt mærke, at hendes ben brokkede sig lidt, men da hun stod næsten lænet op ad ham, så gjorde det ikke så meget. Hun lagde så først nu mærke til hans finger, der lukkede hele verden ude og dem inde. Hun smilede bare stille og puttede sig lidt mere ind til ham. Han var dejlig...

''Ikke af nogen særlig grund, men du er gået hen og er blevet ret svag... Så hvis jeg skal være ærlig vil jeg faktisk godt have dig med hjem igen så vi kan få lidt at spise.''

Han kyssede hende på panden, og smilede stille til hende. Han havde lidt en fornemmelse om at hun ikke ville være glad for hans ide med at han ville have hun skulle spise mere den dag, men hun havde virkelig brug for det, og helst noget meget fedtrigt...

''Og jeg er ked af at fortælle det... Men din kost fremover bliver meget rig på fedt...''

Hun smilede stille, men da han nævnte endnu mere mad blev hun opmærksom på, hvor mæt hun stadig var og tanken om endnu mere mad var ikke just tiltalende. Hun sukkede stille og svarede en smule klagende med en knivsspids drillerri "Men jeg er stadig stop mæt, jeg ender med at ligne en gravid kvinde, hvis jeg spiser mere i dag" Hun mærkede så hans læber imod sin pande og smilet blev en smule større. Hun rynkede en smule på næsen, da han fortalgte, at hendes mad ville blive meget fedtrig fremover. Tanken var ikke tiltalende og hun kunne lige se sig selv med en ske og en bakke smør, føj! Hun rystede lidt på hoved ad sig selv og sagde så "fedtrig" i et lettere afskyet tonefald. Iv...

''Jeg ved du nok ikke er glad for det... Men jo før din krop tilvendes det jo bedre... Og ja fedtrig... Ikke noget direkte klamt, men kød bliver med så meget fedt så muligt... Mælkeprodukter det samme... og så videre...''

Han bukkede sig ned og løftede hende op i armene. Han kyssede hende stille inden han sprang op i luften. Der var ikke langt til skuret, men han ville alligevel lade hende få muligheden for at flyve derhen...

''Det her får du så lov til nu, fordi jeg er nød til at vinge dig til de andre ting...''

Hun rynkede på næsen endnu en gang ved tanken, føj. Hun kunne nærmest smage alt fedtet på tungen, hvilket ikke just gjorde det mere tiltalende. Hun fugtede stille sine læber og rynkede endnu en gang på næsen. Fedt... hun mærkede så, hvordan jorden forsvandt under hendes fødder og med et lå hun i hans arme. Hun mærkede så hans læber imod sine og smilede stille, mens hun lagde armene om hans hals og hoved ind til hans bryst. Hans ord fik hende til at smile lidt mere. I det mindste fik hun da noget ud af at skulle spise ... fedt. Hun mærkede et sus i maven og turde næsten ikke kigge ned, da de var kommet op i luften. Hun lukkede stille øjnene og nød det bare i fuldedrag...

Han fløj op så de hang lidt over selv de højeste træer. Han smilede bare stille til hende, mens han stille fløj i retning af skuret. Han gled langsomt gennem luften og den eneste lyd var af hans vinger der stille baskede omkring dem.

''Nyder du det?''

Han spurgte hende stille imens de dalede ned mod skuret, og da de var landet gik han ind med hende og lagde hende ned på madrassen og han begyndte så stille at lave mad til dem... Han kogte lidt pasta og lavede en kødsovs, hvor alt væsken kun bestod af fløde og tomatpure...

''Håber det går an... Og jeg er ked af det, men det er nødvendigt...''

Hun smilede bare og klyngede sig en smule til ham, da de trosalt var lidt højt oppe. Hendes øjne var lukkede og hun lå bare og lyttede til lyden af hans vingeslag. En engel. Hans ord trak hende ud af sine egne tanker og hun nikkede stille, mens hun åbnede øjnene og kiggede op på ham med et smil. Hun kunne mærke, hvordan det kildede i maven, da de langsomt tabte højde. Hun blev bare liggende i hans arme, da han var landet og lukkede stille øjnene, mens han bar hende over dørtærsklen og ind i skuret. Hun mærkede så madrassen under sig og betragtede ham bare stille, mens han lavede maden, som hun ikke kunne se hvad var, der fra hvor hun lå. Hun sukkede stille ved hans ord. Mad. . . Fedtrig mad. . . Iv...

Han blev færdig med sin pasta og kødsovs og han øsede det op på to tallerkner og satte sig over til hende med dem og bestik. Han smilede stille til hende og spiste selv lidt. Han havde intet imod at det var blevet en smule fed, men han havde en fornemmelse af at hun ikke ville være alt for vild med det, men hun havde også kun fået en meget lille portion.

''Jeg ved godt du ikke er vild med det, men vil du ikke bare prøve at spise lidt søde?''

Han kyssede hende på kinden og spiste selv lidt mere. Han grinede lidt inden han talte igen. Hvis hun bare spiste ville han gøre alt for hende hun gerne ville have ham til at gøre.

''Hvis du gør så vil jeg gøre alt du beder mig om.''

Hun smilede stille og betragtede ham, mens han kom hen imod hende. Hun kunne ikke lade vær med at være en smule nysgerrig over, hvad han havde fundet på at tilberede. Hun tog stille imod tallerkenen og til hendes held havde han ikke læsset for meget op på den. Hun lyttede til ham, mens hun så vuderende på maden. Det så da okay ud af fedtrig mad at være. Hun rødmede en smule, da han kyssede hende på kinden. Hun rodede lidt i maden med gaflen. Hun skævede lidt til ham, mens han spiste det og tog så selv en smule på gaflen, før hun smagte på det. Lidt meget fedt, men han var god til at lave mad, det måtte hun give ham. Hun rødmede så som en tomat ved hans sidste ord, da hendes tanker gik hen, hvor de ikke skulle være og hun misforstod det...

''Undskyld mig... Hvad sidder du sådan og rødmer over?''

Han smilede stille til hende, og hans stemme var drillende men også nysgerrig nok til at hun burde vide at han ikke bare lod hende slippe nemt udenom denne gang. Han vidste ikke hvad han mere skulle gøre eller sige så han spiste bare lidt mere af hans eget mad.

''Hvad så... Smager maden dig?''

Han kyssede hende på kinden igen, og spiste så ret hurtigt det sidste af sin egen mad plus en portion mere, og stillede så tallerkenen fra sig.

Hun rødmede bare endnu mere, da han spurgte ind til, hvorfor hun rødmede og hun blev lige pludselig meget optaget af maden, mens hun mumlende svarede ham "Jeg rødmer da ikke" det var nemt at høre, at hun godt vidste, at hun rødmede. Hun tog bare en smule mere af maden i munden for at have en undskyldning for ikke at svare, hvis han spurgte mere ind til det. Hun tykkede af munden og svarede så på hans spørgsmål om maden "Den er god, af fedtrig mad at være" hun smilede stille til ham og tog den sidste smule mad i munden, før hun satte talerkenen ved siden af madrassen sammen med bestikket. Hun betragtede ham bare stille spise færdig...

''Jo du gør... Hvad var det du kom til at tænke på?''

Han kunne regne ud det var fordi hun havde tænkt noget at hun rødmede. At hun havde tænkt noget hun måske ikke burde have tænkt på... Han talte stadig drillende og igen viste hans stemme at han ikke havde tænkt sig at lade det være...

Da hun var færdig så han smilende på hende...

''Nå hvad var det så du rødmede over?''

Han stillede sin tallerken og smilede bare stille til hende istedet.

Hun rødmede bare og bed sig let i læben, da han spurgte igen i den drillende tone og hun trak bare stille benene op under sig og lagde armene om dem, før hun lagde panden på sine knæ, så han ikke kunne se rødmen, mens hun mumlede "Ikke noget" Hun fandt tankerne utroligt pinlige og havde ikke lyst til at fortælle ham om dem, da de overhoved ikke passede til hende, i følge hende i hvert fald. Hun var glad for, at han spiste færdigt, så han ikke kunne stille flere spørgsmål. Hun smilede bare stille og rødmede igen, da han endnu en gang spurgte. Hun bed sig en smule mere i læben og smilede bare genert...

Han ville virkelig gerne vide hvad det var for nogle tanker hun havde haft, og hvis hun ikke ville fortælle det, var han jo nød til at spørge hende lidt mere direkte om det. Han kyssede hende dog lige på kinden igen.

''Er du begyndte at få beskidte tanker?''

Hans stemme var igen drillende og stædig på samme måde som før. Han lod stille en fingere glide fjerlet op af hendes side og op over hendes hals og kyssede hende så stille op af halsen...

''Du forestillede dig måske, hvordan det havde været hvis du ikke havde sagt nej dengang?''

Han hviskede det drillende i hendes øre...

Hun havde virkelig bare ikke lyst til at indrømme de tanker, der var gået igennem hendes hoved, så hun gemte bare hoved væk i forsøget på ligsom at tage afstand til det. Hun mærkede hans læber på sin kind og så kom spørgsmålet lidt mere specifikt denne gang, men i den form, at det fik hende til at blive kraftigt lyserød i kinderne. Hun gøs ved hans berøring og nød at mærke hans læber imod sin hals, tilgengæld var spørgsmålet bag efter en smule for meget. Hun rejste sig hurtigt op og knadrød i hoved styrtede hun ud af skuret løbende, tros at hendes krop brokkede sig og det fik det til at gynge for øjnene af hende. Jo hun kunne godt li' ham, men det var simpelhen blevet for pinligt og hun ville inderst inde ikke indrømme, at hun faktisk godt kunne lide at have ham siddende så tæt på sig. De havde prøvet det før, holdt om hinanden, men denne gang var følelserne blevet for meget og for mange, hvilket forvirrede -og skræmte- hende mere end en høne i en rævehule...