Shattered With Hope (xxx)

Valentin havde godt hørt efter.. Men lige nu måtte de afsted.. Væk fra stranden, han kunne mærke at solen snart ville herske over himlen. Han kiggede lidt på Andrei inden at han besluttede sig for at sætte i løb, rask tempo mens at han havde knægten med på slæb, da han ikke havde givet slip på hans hånd.
Der var en grund til at han ikke havde svaret ham.. Og det håbede han på at Andrei forstod. Valentin løb efterhånden endnu hurtigere, så et menneske nok ikke kunne følge med, men han sørgede for at trække Andrei med. Uden at han holdt for stramt om hans hånd. Godt nok havde han forstået Andrei med i at han at bange, men det var blot en gammel følelse som snart ville forsvinde.

Han smilede lidt over det Andrei havde sagt, da han havde hørt det hele ,,Kan godt lide den måde du viser det på.. Med den had mod mig.." Sagde han stille, efter at de var nået hen til hotellet. Han lod sine øjne hvile på ham et sekund, inden at han trak Andrei med inden for. Valentin vidste at det skulle gå hurtigt med at få et værelse. Så han skyndte sig også henne ved reptionisten hvor han fik en nøgle. Uden at vide om Andrei kunne følge med takkede han blot efter at han havde betalt...og farede derefter op af trappen til værelset.

,,Det er naturligt som du føler lige nu med at være bange.. Men du skal bare bide i mig hvor du nu vil som i min finger, og hvornår du har lyst, da det vil berolige dig mest, end hvis du får fat i et menneske" sagde han så. Og slap hans hånd da de kom ind på værelset, efter at han havde åbnet døren med nøglen.
,,En skaber.. Kan altid holde til det, ellers ville jeg ikke forvandle dig.. Du bliver nød til i længden at fokusere på mit blod.." Han ville opdrage Andrei på den rigtige måde.. Så han aldrig ville få hævn lyst igen.

Andrei gav en let lyd fra sig, da Valentin satte i løb og han blev trukket med. Han kunne ikke gøre andet end at løbe efter ham, da han ellers bare ville falde. Han blev helt overrasket over hvor hurtigt han kunne løbe, også uden at blive træt i det. Der var et svagt smil bag hans ærme, da der var vel noget som var godt ved at være vampyr. Han kunne mærke vinden i sit hår, og hvordan han ligefrem fløj igennem luften efter Valentin.
Han gav bare et let lille suk fra sig, da han ikke engang viste hvad han skulle svare ham. Han var vel bare en forvirret unge, og nok ville altid være det.. et eller andet sted.
Han vende bare hurtigt sit blik ned, når de var kommet ind i varmen. Duften var så meget stærkere der, og hvis det ikke var fordi Valentin holde ham i hånden.. så havde han nok angrebet en efter en, og dette gjorde ham bare mere bange... Han havde jo ikke lyst til at være et eller andet monster, men det smagte jo bare så godt.
Han blev bare ved med at se ned på gulvet, mens han fulgte efter Valentin. Hans blik blev først rettet mod, når han hørte døren blev lukket i bag dem. Duften var også blevet svagere, og Andrei kunne ligefrem ånde lettet op.
"det var din egen skyld.. det med fingeren" sagde han og så kort ned på hans finger, før han vende sit blik op mod ham igen "går da heller ikke hen og stikker fingerene ind i folks munde" mumlede han lidt for sig selv, mens han satte sig ned på gulvet. Han tog bare roligt sine sko af, og var nok stadig en barn på det punkt. Han kunne bare ikke finde ud af at stå op og tage sine sko af og på, men det var heller ikke noget han skammede sig over.
"det smager også godt" mumlede han bare i det han rejste sig op, og kunne holdt lide hans blod..
Han gik bare hen og kastede sig ligefrem ned i sengen, og kunne ikke lade være med at give et smil fra sig. Han elskede at han kunne ligge i en normal seng, uden at være bange for at falde ud og brække noget. Han tog bare en pude og krammede den ind til sig, mens hans blik var rettet mod Valentin "sikke en fødselsdag" hviskede han.

Valentin lod sine øjne følge Andrei, mens at han stod stille et stykke væk fra døren. Mens at der stadigvæk var et smil på hans læber ,,Det ved jeg godt.. Jeg gjorde det med vilje.." Sagde han bare, med et glimt i øjet. Han kunne egentlig godt lide Andrei, den måde han var på.. Så ung i forhold til ham selv.

,,Jeg går lige i bad.." Sagde han kort tid efter, mens at han havde sit blik på Andrei der nu lå i sengen. Han trængte sådan til et bad efter alt det der var sket.. Det kunne måske friske ham lidt mere op. Da han følte sig lidt trættende.
,,Er tilbage om lidt"

Han gik ud på badeværelset og lukkede døren, uden at låse den efter sig. Da han ikke så nogen grund til at gøre det. Han gik derefter hen til spejlet og endt med at kigge på sig selv inden at han valgte at tage sine læder handsker af. Så hans bare hud dukkede frem som var bleg og is kold som marmor.

Han fortsatte ellers med at trække tøjet af som han lod falde ned på gulvet, så det til sidst lå i en bunke. Han stod til sidst helt nøgen og gik så hen til badet, og tændt for bruseren hvor han lod vandet løbe. Inden at han stillede sig helt ind så hans blonde hår blev helt vådt og faldt ned at ligge og klistre på hans hud. Valentin lukkede sine øjne imens at vandet ramte ham, han kunne ikke andet end at nyde det fuldt ud.

//man låser altid døren til badeværelset, når man emner med mig x'D og mest når jeg ser yaoi, ellers går det jo helt galt! //

Andrei lyttede bare efter på hvad han sagde, mens hans smil blev mere drillende i det. Han skulle lige til at svare ham igen, i det han gik ud på badeværelset og lukkede døren. Hvis det var noget han viste at han var, så var det at han altid skulle have det sidste ord. Han smed bare puden mod døren, før han tog sin taske og hættetrøje af. Han kunne ikke lade være med at smile til sin taske, ikke mere medicin! det var endelig skønt.
Han tog hurtigt sine strømper af, før han rejste sig op og tog sin mobil op af lommen. Han så kort på den og gav et lille suk fra sig, da tankerne om hans forældre kom ind i hans hoved. Hans mor havde ringet hele natten, og Andrei havde ikke engang haft lyst til at tage den. Nu havde han bare mest lyst til at sige undskyld, men det ville alligevel ikke hjælpe på hvordan de havde behandlet ham. Han smed den bare over i sengen til resten af sine ting, før han også tog sin t-shirt af. Han gik så lydløst hen over gulvet, og fik åbnet døren til badeværelset. Han bed sig let i læben, for at være mere stille i det. Selv om hans hjørnetænder, bare begravede sig ned i hans læbe. Han stod bare og så over på Valentin i et stykke tid, flot var han bestemt... men stadig irriterende i Andrei's øjne.
Han gik bare forsigtigt hen til ham og lag sine arme omkring ham bagfra "jeg burde dræbe dig... lige her og nu" hviskede han ind i hans øre "fordi jeg skal altid.. og jeg mener altid.. havde det sidste ord" hviskede han, og kunne ikke lade være med at tage dybe indåndinger af ham. Han duftede lige så godt som hans blod smagte, og det var derfor også ret så svært for Andrei.. at holde sine tænder væk fra ham.

Valentin havde ikke regnet med at knægten fulgte efter ham, måske skulle han have låst døren.. ak ja. Det gjorde ham nu heller ikke noget. Han havde bare troet at knægten var faldet i søvn. Typisk nok. Men det var dejligt nok at Andrei stadigvæk var vågen og ville i selskab med ham. Selvom Andrei nok stadigvæk hadet ham. En dyb falsk indånding kom fra ham mens at han langsomt åbnede øjnene efter at han mærkede nogle arme omkring sig ,,Så dræb mig.. hvis du tør.." sagde han bare med et lille smil der var dukket frem på hans læber, som ikke forsvandt.

Han fortsatte med at snakke, naturligvis med en rolig undertone i stemmen mens at stemmen stadigvæk lød dyb ,,I sidste ende, ville det jo være en skam.. for så kan du ikke tage en bid af mit blod mere.." kom det fra ham, mens at han lukkede sine øjne lidt igen for at nyde vandet der faldt ned fra bruseren. Så han bare så ned på Andrei ud af øjenkrogen. Valentin var ikke spor bange og det ville han aldrig blive.

Han vidste med sikkerhed at Andrei ikke kunne finde på sådan noget. Det lignede heller ikke Andrei at komme med de ord. Men det vidste sig bare at Andrei var ved at glemme den gammel dags følelse om at være bange. Hvilket var.. positivt? ,,Jeg ser at du er lusket her ud.. så må du alligevel ikke hade mig så meget.. som du giver udtryk for.. Har jeg ret?", spurgte han stille, og fugtede let sine læber, selvom det jo blot var dum vane. Hvorfor blev han egentlig ved med det, når det ikke gjorde nogen effekt? Han måtte se at stoppe med det..
Han vidste ikke helt hvad Andrei havde i tankerne, efter at han var kommet ud til ham. ,,Du kunne nu også godt trænge til et bad.. efter den forandring.." udbrød han med et grin, efter at han havde snuset til ham. Dog ville den rådne lugt aldrig forsvinde lige meget hvad. Den lugt ville de altid have med sig.

Andrei havde bestemt ikke lyst til at dræbe Valentin, så havde han ikke nogen at være vred på. Han holde jo af Valentin et eller andet sted, det var bestemt også svært at være vred på ham.. Han måtte bare holde det ud, han havde jo ikke engang fået en undskyldning fra ham. Ikke fordi en undskyldning ville hjælpe særlig meget, men han synes alligevel han fortjente et.
"det er forskel.. på om man tør.. eller om man ikke har lyst" mumlede han og trykkede bare sin pande ind mod hans ryg, han var jo overbevist om at han ville gøre det.. hvis det var fordi han havde lyst til det.
"mmh" mumlede han lidt irriteret i det, da Valentin nu kendte til en af de svagheden han havde fået "så må jeg bare gå rundt med dig i min taske" mumlede han lidt efter og vende langsomt sit blik op mod ham, og gav et lille let suk fra sig.
Han gav bare slip på ham og satte sig bare ned, med ryggen op af den ene væg. Han tog langsomt fat i hans hånd og træk lidt i den, for at få ham til at sætte sig ned "hvordan kan du holde det ud? at gå blandt andre, som dufter så godt?" spurgte han om, og var ikke engang sikker på om han ville vide hans svar.
Han havde jo ikke kunne holde sine tænder fra Andrei, og det havde bare endt med dette "hvordan... hvordan er det at tage en andens liv?" spurgte han mere stille om, og så bare ned på sine våde bukser.

Valentin lod sig falde ned at sidde på gulvet, over for Andrei. Mens at hans arme faldt ned at ligge mellem hans ben for at dække sit lem, hans krop føltes stadigvæk lidt svag. Han kiggede på Andrei og sukkede lydløst ,,Jeg tænker ikke på det..'' sagde han stille, og lod sin tungespids glide ud for at slikke ved sin underlæbe ,,Det eneste der er vigtigt er overlevelse... Vores kroppe bliver svage hvis vi ikke dræber.. Eller dræner blod fra andre.. Der er mange metoder at gøre det på.." Forklarede han og bed sig efterfølgende i underlæben ,,Du er ikke den eneste vampyr som har med følelse, og derfor er der mildere metoder... At skaffe blod på.. Der er også det som hedder blod poser" sagde han.

Men det ville han ikke foretrække. Bestemt ikke. Han kiggede lidt ned af sig selv inden han så på Andrei igen. ,,Du finder selv ud af hvilken metode du vil bruge.." Sagde han og smilede så ,,din master er også altid til rådighed hvis du slet ikke vil dræbe et menneske.." Kom det fra ham inden han fortsatte.. Al den snak.. ,,Du skal bare fokusere på at overleve.. Ikke tænke for meget om hvordan.. Du vil alligevel ikke føle medlidenhed i sidste ende..." Han håbede på at Andrei havde forstået det.
Ellers måtte han bare lære det på den hårde måde..
,,Vil du blive her inde i badet.. Og lade dine bukser blive våde?" Spurgte han med et hævet bryn.. Da han syntes det var synd at det tøj blev plask vådt efter hans mening.

Andrei prøvede virkelig på at forstå ham, men han havde det bare svært med det. At dræbe nogen, måtte da være forfærdeligt? blev man virkelig bare kold? han havde bestemt ikke lyst til at blive en af dem, han ville kunne mærke følelser. Han havde heller ikke lyst til at blive hjælpeløs, som han næsten ligefrem havde været i sit menneskeliv. Han blev bare ved med at stirre ned på sine bukser, og havde mest lyst til bare at gemme sig i et hul. Lade som om intet af dette var sket, men det ville jo nok bare se dumt ud.
Han følte sig bare så forvirret omkring alt, det var virkelig hårdt at vågne op.. og skulle leve på en helt anden måde. Han gav bare et let suk fra sig, før han rejste sig op. Det var jo ikke fordi Valentin's ord, havde gjort ham mindre forvirret end han allerede var. Han gik bare hen og satte sig ned på hans hænder og skød, han lag forsigtigt sine hænder på hans brystkasse. Han så bare kort på ham, før han lag sit ansigt ind mod hans hals "det er bare bukser" mumlede han lidt irriteret i det.
Hans tænder prøvede ligefrem på at tvinge ham til at bide ham, ved at den kløende fornemmelse begyndte at komme frem "så let at sætte tænderne i dig.. fordi du ikke skriger, ikke giver nogle smerte lyde fra dig" hviskede han ind mod hans hals, og tog bare flere dybe indåndingen af ham. Han havde sådan en stor lyst til at bide ham, men gjorde alt for at holde sig tilbage i det.

,,Vil du have mig til at skrige da?" Spurgte han mens at han prøvede at få øjenkontakt med Andrei. ,,Hvis du vil give mig smerte.. Skal du gøre mere end at bide mig.. Og du har ikke engang sat tænderne i mig.." Sagde han roligt. Mens at små lyde undslap fra hans strube, da Andrei havde sat sig på både hans skød og hænder. Det var nu ikke fordi det gjorde så ondt eftersom Andrei ikke vejede noget.. Han drillede ham bare lidt. Selvom det måske var en dum idé når hadet stadigvæk var der.

Han lukkede sine øjne mens at bare tænkte på lyden af vand som faldt ned fra bruseren. ,,Du skal også til at lære, at du ikke længere behøver at holde dig tilbage... Vi tænker først på konsekvenser bagefter... Som regel.. Da det er den måde vi lære på og får erfaring" mumlede han.
Han måtte indrømme at det lidt var et minus ved Andrei at han tænkte over alt.
Nogle gange måtte man godt leve livet uden at bruge hjernen for meget.. Desuden behøvede mænd generelt ikke altid at tænke med den, da der var noget andet som fristede dem.

,,Jeg er ikke særlig vild med klistrede tøj..." Sagde han pludselig og lagde sig lidt tilbage selvom Andrei sad oven på ham ,,Det irritere min hud.." Han fremtvang et charmerende smil da Andrei skulle vide at det bare var for sjov det som han fyrede af. Men han var lidt spændt på hvordan Andrei ville reagere på det.

Andrei rystede hurtigt på hovedet af det han sagde, da han bestemt ikke havde lyst til at han begyndte at skrige. Han viste endelig ikke om han overhovedet kunne bide ham, hvis han først begyndte at skrige af det "helst ikke" mumlede han let for sig selv, og stirrede bare på hans hals med sine blå øjne. Han havde sådan lyst til at smage hans blod, han var vel bare bange for at han kom til at drikke for meget på et tidspunkt.
Valentin forvirrede ham ret så meget, skulle han hade ham? eller hvad skulle han endelig. Han viste virkelig ikke hvad han skulle gøre, men det kunne han bare finde ud af med tiden. Måske tilgav han ham på et tidspunkt, måske ville han aldrig tilgive ham? han havde bestemt ikke lyst til at tænke over det, da han jo aldrig havde været en af dem som var sure på folk.. særlig langtid af gangen. Han kunne vel bare ikke hade folk, kunne ikke klare at have den følelse inde i sin krop.
Andrei kunne ikke gøre for at han tænkte over tingene, måske fordi han ikke ville have i noget ballade. Han ville heller holde sig skjult, så folk ikke lag mærke til ham. Det var jo en af de ting som gjorde at han tænke over tingene, og nok altid ville gøre det. Selv om han bestemt havde brug for at slå sig løs en gang imellem, men det plejede folk at få ham til.
Han havde ikke lyst til at forlade badet, så heller blive det med sine våde bukser.
Han skulle lige til at bide ham, når han hørte hans ord og træk sit hoved væk "mmh... okay" mumlede han og rejste sig bare op, han så bare ned på ham i det han åbnede sine bukser og tog dem af. Han smed dem bare ud på gulvet, som gav et klaskende lyd fra sig og gjorde gulvet vådt. Han vende sit blik ned mod sig selv, før han vende sit blik mod Valentin "skal jeg være helt nøgen?" spurgte han stille om. Han havde jo ikke ligefrem været nøgen overfor særlig mange, men det var jo ikke fordi han ikke turde.

,,Det bestemmer du.." mumlede han, da han ikke vidste hvad han ellers skulle sige til det. Han kunne egentlig ikke få sig selv til at sige at Andrei skulle tage dem af.. hvad var det også for en ordrer? Han rystede kort på hovedet ved tanken. Mens at han kiggede op på Andrei. ,,Du behøver ikke.. jeg er efterhånden færdig med at være i bad.. da jeg også bare lige ville se om jeg kunne blive mere frisk af det..", sagde han stille. Mens at han lagde sit hoved en smule på skrå. Inden at han forsigtigt rejste sig op og slukkede derefter for vandet.

,,Jeg havde ikke tænkt mig at være her ude for resten af dagen.." sagde han med et mindre grin der undslap fra hans læber ,,Det er vidst også usundt for sin hud i længden og lade den være våd så længe.. hvis jeg husker rigtigt, fra menneske livet", kom det fra ham i en nærmest hviskende tone, da han ikke lige frem var så vild med at snakke om fortiden. Han var glad for at han alligevel ikke kunne huske så meget fra da han var et menneske. Sådan var det jo desværre. Man ændrede sig med tiden især hvis ens livstil var blevet ændret. Desuden havde han ikke længere sine forældre. Så han havde intet at tage tilbage til alligevel, hvis han fik chancen for at lave sin tragedie om..

//Flash back//

Set tilbage så skete det en nat hvor en fuldblods vampyr overfaldt hans forældre hjemme ved en kærlig familie der havde alt under kontrol. Som snart skulle ende i en katastrofe da hans forældre blev dræbt. Mens at vampyren lod drengen være tilbage for at lade ham gå i møde med en dødelig skæbne. Valentin nåede kort at se sine forældre falde om efter at vampyren havde gået til angreb, knækket halsen om på dem. Da han havde hørt et skrig fra sit værelse. Og automatisk reagerede han jo på det, for at se hvad det var og hvor det kom fra. Valentin blev forvirret over det hele. Da han ikke kendte til magiske væsner, dengang. Han skulle være blevet liggende i sengen og ladet som ingenting.. Alligevel ente hans liv med at tage en stor drejning. Han kom ind i transformationen, hvor han derefter blev forladt igen af sin master, som han ikke har haft set siden..

Valentin trak sig svagt på skulderen, mens at han lod sit blik hvile på Andrei ,,Undskyld for alt det besvær.. men jeg fandt det som den rigtige løsning at forvandle dig..", sagde han lige pludselig. Når det var blevet dag på virkede det ham på en måde, angående hans personlighed. Han kunne mere se ordentlig på de ting han havde lavet gennem det sidste stykke tid også videre...
Han blev endnu mere flink og hvilede mere i sig selv? Som om at hans udyr var blevet tam? - Men nu trangt han også bare til at sove. Eller tage den med ro. Så han var frisk til når det blev nat igen.

,,Kommer du ..?" spurgte han kort tid efter at han var gået ud af badet, samtidig forbi Andrei, han passede på med ikke at falde over alt det tøj der lå på gulvet. Han tog sin hvide skjorte på og lod det andet tøj ligge, da han syntes det ville blive for meget ellers at sove med. Der udover tog han også sine boxer shorts på. Inden at han gik ind til sengen.

Andrei ville vel et eller andet sted, gerne have at han ville have det. Han nikkede bare til det han sagde, og vende sit blik ned af sig selv. Var han ikke en køn vampyr? måske var han den eneste i verden, som ikke så gudesmuk ud som vampyr. Han gav et lille suk fra sig når vandet blev slukket, og han kunne høre hvordan vandet dryppede ned fra hans hår. Det var en ret så afslappende lyd, og passede perfekt til hjerterne der bankede omkring ham "hmmm" mumlede han bare for sig selv, og lag sig glide ned på hug op af væggen.
Andrei sad bare og stirrede ned i det sidste vand som løb ud, i det han hørte Valentin's ord. Han gav et let overrasket lyd fra sig, og vende hurtigt sit blik mod ham. Han havde ikke regnet med at få en undskyldning, måske fordi han havde prøvede på at overbevise sig selv om.. at Valentin var et koldt fjols. Han gav bare et lille svagt smil fra sig, men vende bare hurtigt sit blik væk fra ham.. så han ikke ville se smilet på hans læber.
Det lettede jo ligefrem i hans krop at høre det, som om noget af hadet forsvandt.
Han så bare hurtigt forvirret på ham, når han hørte hans spørgsmål og nikkede hurtigt "øøh... ja" mumlede han hurtigt og rejste sig lige så hurtigt op, før han gik ud og samlede sine bukser op. De var mere våde end han havde regnet med, også selv om han var ret så ligeglad. Han fik dem bare hængt op ved håndklæderne, og skynde sig bare ud til Valentin. Han samlede puden op på vejen, som han havde smidt hen til døren. Før han gik hen og skubbede Valentin ned i sengen, han kravlede derefter bare op på ham og begyndte at slå ham i hovedet med puden "dit store fjols! så længe havde jeg heller ikke at være rasende på dig, før jeg fik en undskyldning" sagde han og havde et stort smil på sine læber imens.

Valentin arvede sig over at han ikke havde forudset det, da han blev skubbet ned at ligge i sengen, med knægten over sig der begyndte at slå ham med en pude. Men på den anden side så gjorde det ikke så meget. Sådan som han blev slået, prøvede han at komme med nogle få ord ind imellem ,,Jamen så ville du have hadet, mig for altid...", sagde han med en sarkastisk undertone i stemmen. Hvis det stod til hans udyr ville han nok aldrig have sagt undskyld. Han var blot en gentleman af sig, og når det kom til stykket så ville han heller ikke have at Andrei skulle hade ham så meget, længere. Da han sådan set gerne ville have et venskab, som han kunne beholde for første gang. Valentin havde i lang tid ikke haft en van siden at han havde været igennem transformationen. Han rømmede sig mens at han prøvede at få øjenkontakt med ham inden at han selv fiskede ud efter puden med hænderne, så han kunne slå Andrei med den i stedet for, selvom det ikke just virkede.

Efterhånden som han tilbragt tid med Andrei dukkede en masse forskellige ting op i ham. Valentin kunne ikke forstå det. Men det var vel bare positivt, så han ikke hele tiden var negativ. Han var lykkelig... over at være i selskab med Andrei? ,,Stop... det... Andrei.." kom det fra ham med et mindre grin, mens at han begyndte at vride sig under ham. Måske var det sjovt, men Valentin kunne bare mærke at han blev mere og mere træt. Fordi solen nu herskede over himlen. - Han følte sig svag. Og ville bare egentlig gerne ligge og slappe af. End til det blev aften igen. Valentin greb ud efter puden med sine tænder, til at han havde fat og kiggede på Andrei med et blik der sagde at han nu havde vundet. Et drilsk blik mens at han havde et glimt i øjet.
Utroligt at knægten ikke følte sig svag over at solen var dukket frem, men det havde nok at gøre med at han var en nyfødt vampyr. Faktisk så glædet Valentin sig faktisk til at træne ham. - Så Andrei kunne blive en bedre af slagsen end han selv var.

Andrei havde altid været som et lille barn, og det var en af de ting som han aldrig ville give slip på. Han elskede at have det sjovt, og nu når han var vampyr.. så kunne han have det sjovt, uden at komme til skade. Han ville ikke ligefrem indrømme, at der var nogle fordele for ham at være vampyr. Det var jo ikke ligefrem fordi han var superglad for at være vampyr, men han skulle vel bare først lære at leve dette liv.
Han så bare overrasket ned på ham, når han fik fat i puden med sine tænder. Hans øjne var så store som overhovedet muligt, og man kunne svagt se de skarpe hjørnetænder i den svagt åbne mund "Valentin giv slip" sagde han med en pivende stemme, og prøvede bare at trække puden til sig "min pude" sagde han med en samme pive stemme.
Han blev bare ved med at hive i den, også selv om den begynde at give nogle rive lyde fra sig. Der kom en endnu højere lyd fra Andrei, i det puden blev revet op. Der kom en lyd fra noget der faldt på gulvet, og Andrei havde ligefrem forsvundet hen på gulvet. Hans øjne var store mens han lå der nede, men gik ikke længe før han begyndte at grine. Han var blevet stærkere end han havde regnet med, men det gjorde ham heller ikke særlig meget.
"Valentin du skylder hotellet en ny pude" grinte han ligefrem, og kastede den hen på ham. Han satte sig bare langsomt op, og vende sit blik hen mod ham.

Det hele gav sig selv. Valentin gav ikke slip med det samme på puden. Da tanken havde strejfet ham at han faktisk ville vinde. Men det så ud til at det ikke ville blive så let, eftersom han også mærkede at Andrei tog puden til sig. De lagde begge to alt kraft i at holde på den. Og det resulterede i at den gik i stykker efter få sekunder og Andrei endte med at ligge på gulvet. Mens Valentin bare kom lidt ud af balance, men fandt den hurtigt, så han blot sad på sengen. Selvom at knægten kom med den pivende lød der gav genlyd i hans ører. Der måske skulle have påvirket ham, lod ikke til at lykkes for Andrei.
Små brumme lyde undslap så fra hans mund da han blev ramt af den nu ødelagte pude som han fik skylden for af sin lærling. Da han fik en masse puder fjer i ansigtet som han efterfølgende pustede væk ,,Vi er allerede væk når hotellet mest venter det.. og tjekker værelset, dermed kan de ikke nå at opdage hvem det var der ødelagde den, selvom det er sket i dette værelse", sagde han og grinte.
Mens at han kiggede hen på Andrei.

Han trak sig svagt på skulderen, mens at han lod sig tænke på noget.. som måske kunne ses på hans ansigtsudtryk. Han veg dog ikke sit blik fra Andrei mens at knægten sad på gulvet. Hans blik ændrede sig bare hurtigt med et faktisk kæmpe smil der virkede ægte nok ,,Andrei.. Nu skal vi sove, inden det er for sent. Det dur ikke at vi er oppe mens solen dækker himlen. Det kan have betydning for vores energi om natten.. Men nu til din daglige træning.. Hjælp mig lige med skjorten.. vil ikke sove med på den", han ville drille knægten lidt. Også alligevel ikke. Det var en del af hvad knægten skulle opleve, så hans udyr ikke fik kontrol over ham. Andrei skulle blive til en halvt butler af en gentleman, som Valentin selv var. Han havde jo selv lagt ord på at han nok skulle tage sig af ham.

,,Og pas på med.. ikke at få skjorten til at krølle når du har taget den af mig..., den skal lægges pænt sammen på gulvet.. inden at du ligger dig ved siden af mig", han ville godt have at Andrei lå ved ham. ,,Ellers.. er der være en straf.. hvis du ikke gør det", sagde han. Et blødt smil viste sig fortsat på hans læber, da Andrei ikke skulle ende med at ændre sit humør. - ,,Hvis du gør som jeg siger.. vil du blive belønnet.." tilføjede han med et glimt i øjet.

Andrei så bare rundt på alle de fjer som fløj rundt omkring, han kunne jo se dem meget bedre end som menneske. De så ligefrem magiske ud i hans øjne, men han var jo også en dreng med en livlig fantasi. Han kunne næsten ligefrem blive siddende der på gulvet, og kigge på dem flyve rundt i en evighed. Han tog bare nogle af de fjer som havde landet på sengen, og kastede dem let op i luften igen "flyv" grinte han, før han vende sit blik mod Valentin igen og lag sit hoved lidt på skrå "så du er en af de der slemme fyre" sagde han mens han rystede på hovedet, og havde alligevel et stort smil på sine læber.
Hans smil forsvandt bare da han hørte hvad han sagde, og han hævede sine øjenbryn en lille smugle "hvornår er jeg blevet din tjener?" mumlede han og havde ikke regnet med at han skulle være en eller anden slave, han havde jo heller aldrig hjulpen nogen med noget. Han kunne derfor ikke se, hvorfor han ikke kunne klare det selv.
Hvad var det også med en træning at gøre? som om han ikke kunne finde ud af at åbne knapper, det kunne de fleste vel finde ud af?
Han kravlede bare til sidst op i sengen og satte sig i hans skød, tog fat i den første knap og trykkede sit ansigt ind mod hans hals.
Straf? belønning? havde han blevet til et eller andet kæledyr "hvis du er heldig.. kan du få en på hovedet" mumlede han ind mod hans hals, mest bare for sig selv. Han havde ikke lyst til at være sur, men det var ikke fordi Valentin gjorde det særlig meget bedre.
Duften af ham, hjalp alligevel lidt på hans humør. Så kunne han jo være tæt på hans hals og blodet i hans åre, så var det heller ikke så slemt at åbne hans skjorte.
Han åbnede en knap af gangen og så langsomt som overhovedet muligt, mens hans ansigt automatisk trykkede sig tætter ind mod hans hals. Duften af ham! gjorde ham ligefrem skør i det, som om han havde det svært med at styre sin egen krop. Hans vejrtrækninger var så dybe som overhovedet muligt, som om han ikke ville have at duften af ham skulle forsvinde ud i luften. Hans tænder kløet så kraftigt, også selv om han ikke var så sulten. Hans hud var så blød og ligefrem perfekt, mod Andrei's læber og næse. Sådan en hud som alle virkelig ønskede sig, men kun få mennesker i deres livstid ville opleve.
Han havde lyst til at bore sine alt for skarpe hjørnetænder, i den perfekt hud og ødelægge den for et kort stund. Han havde aldrig oplevet sådan en stor lyst før, og den var næsten ligefrem umulig at modstå. Hans øjne var svagt åbne, og stirrede bare på den perfekte hud. Han havde det ligefrem svært med at tro på, at han overhovedet skulle se så perfekt ud. Han havde ikke engang haft lyst til at se sig selv i spejlet, bange for hvad han skulle finde i spejlbilledet.
Det gik ikke længe før han havde fået åbnet den sidste knap, og duften var blevet så kraftig og det var ingen tvivl om at den ville fylde værelset på kort tid. Hans fingere begyndte bare at bevæge sig op af hans brystkasse, rørte hver en centimeter af hans overkrop. Hans øjne var gledet i imens, mens hans indåndinger var blevet hurtigere i det. Hans læber skilte sig langsomt fra hinanden, da hans tænder bare ville mærke den bløde hud. Lysten til at bore sine tænder ned i halsen på ham, blev erstattet af et par våde kys. Hans øjne fløj ligefrem op, og han skubbede sig selv væk fra ham. Han stirrede bare kort på ham, før han vende sit blik væk "du kan klare resten selv" mumlede han.
Før han med en hurtig bevægelse lag sig ned i sengen, og lag dynen hen over sit ansigt. Duften af ny vasket sengetøj mødte ham, og fik hans krop til at slappe helt af i det.

Et mindre grin undslap fra hans læber, da han hørte hvad Andrei sagde. ,,Så ville du have slået mig forlængst" kom det fra ham, mere eller mindre som en hvisken, det var tydeligt at han ikke så ham som en trussel, mens at han lod Andrei åbne skjorten da knægten sad på hans skød. Men en irritation dukkede så småt op i ham hvilket kunne ses på hans ansigtsudtryk efter at knægten ikke ville udføre sit arbejde af en ordre som han havde givet ham. Selvom Andrei var i færd med at røre ved hans brystkasse, gjorde det ikke nogen tilfredsstillelse.

,,Vi snakker om din straf i morgen" mumlede han og lagde sig efterfølgende ned på sengen selvom han ikke havde fået skjorten af. Han lukkede sine øjne langsomt og lod en hånd glide hen mod Andrei for at skubbe ham ned på gulvet. Det var det eneste han kunne finde på at gøre lige nu. Da han selv var smadret af træthed. Hvordan ville Anderi have at han skulle reagere på det?
,,Du viser ikke den mindste respekt for mig", vrissede han lavt, inden at han lod som om at han sov til rette i sengen efter at han havde vendt sig på den anden side at ligge så han ville ligge med ryggen mod Andrei når han engang tog sig sammen.

Nu var han selv blevet sur.. Sur direkte på Andrei,
noget som han ikke havde regnet med at han ville blive,
det var måske fordi Andrei havde skuffet ham en smule.
En følelse som han kendte meget til var vrede, det var ikke nyt for ham overhovedet ikke. Den følelse fyldte mest inde i ham, på grund af hans væsen og fortid. Efterhånden syntes Valentin at han havde været alt for flink over for Andrei... Han sukkede lydløst mens at han prøvede at finde ro i kroppen.

Det var jo ikke fordi han ikke havde lyst til at forsætte med at tage hans skjorte af, han havde bare ikke lyst til at overskride nogens grænser. Få nogle lyster frem i sin krop, som han ville fortryde i sidste ende. Han havde bare mest lyst til at drømme lidt væk, og bare glemme det liv han havde fået.. bare i et lille stykke tid. Han havde bestemt ikke lyst til at høre om en eller anden straf, det var nok den sidste ting han havde lyst til at høre om. Han skulle lige til at svare ham, da han blev skubbet ud over kanten af sengen. Han baskede med arme og ben, i ren refleks over at falde ned på gulvet.
Hans ord skar inde i ham, og han lukkede kort sine øjne i. Valentin forstod ham virkelig ikke, og det gjorde ligefrem ondt inde i ham at vide det "så skulle du bare have lade mig være menneske" hviskede han og havde mest lyst til bare at gå sin vej, han havde bare ikke nogle steder at gå hen. Han havde jo ikke ligefrem bedt om at blive vampyr, og ville bare helst hjem og ligge i sin egen seng.
"jeg er ikke din slave.. så du kan tage dit eget tøj af og på" hviskede han, mens han satte sig til rette på gulvet og med ryggen mod sengen.
Han havde ikke engang lyst til at forsvare sig selv, fortælle hvorfor han ikke kunne forsætte. Han var ikke engang sikker på om han ville lytte, hvis han overhovedet prøvede på at forklare ham det. Han havde mest lyst til at kravle op i sengen igen, være så tæt på vampyren som overhovedet muligt. Undskylde så mange gange han kunne, og bare håbe på at han kunne blive tilgivet.
Han blev bare siddende på gulvet, og slog bare hurtigt sin tanke ud af hovedet! han havde jo ikke gjort noget forkert, han viste bare hvornår han skulle stoppe.. før hans krop havde lyst til mere.
Han var helt udmatte af denne nat, og havde bare mest lyst til at lukke sine øjne i. Han lag bare sine arme rundt om sine ben, og derefter sin kind mod sit ene knæ. Hans øjne gled bare i med det samme, de var for trætte til at holde sig oppe.

Valentin kunne mærke at han blev mindre irriteret. Det kunne ses på ham, mens at han svagt rynkede på næsen. Typisk også, eftersom han nemlig godt kunne høre Andrei, selvom det blot lød som en hvisken. Da vampyrer havde en god hørelse i forhold til mennesker. - Det var nok til at han satte sig op, uden tøven. Mens at han var ligeglad med om Andrei sov eller stadigvæk lod sig være vågen på denne tid. - En tanke strejfede ham, skulle han til at forlade knægten? Når forholdet var sådan? Han førte sine hænder gennem sit hår og ruskede i det, mens at han så forvirret rundt i værelset.
Hvad skulle han gøre? Eller sige for den sags skyld? Han kunne ikke finde nogle ord og samtidig så syntes han ikke at der var noget at sige. - Han havde ligefrem svært med det. Men på den anden side var han jo også et udyr til monster. Som folk kun hakkede ned på.
,,Gå din vej hvis det er det du har i sinde, ellers forlader jeg stedet", sagde han lige ud, da han ikke kunne se en anden måde at gøre det på. Andrei havde kun været en negativ pestilens for ham siden de egentlig mødtes, hvis man tænkte over det. Og nu var det ham det gik ud over, selvom han havde prøvet at gøre det nemmere for Andrei, som hylkede over sit liv som menneske.

,,Det er tydeligt at du ikke vil ligge fortiden til side, og bare nyde livet. Jeg havde troet at du var stærkere.. stærkere end mig.. Men jeg tager vidst fejl. - Du vil ikke tage imod min læring. Og dermed har jeg svært med at være en master.....
overfor dig", kom det fra ham mens at han lod sit blik glide hen på ham, som han sad der nede på gulvet.. Andrei havde ikke rejst sig. Hvilket han havde regnet med. Men nej. Andrei tog alt tungt af hvad Valentin gjorde. - Også selvom det var i sjov. Han havde fået nok? Langsomt gled hans tungespids glide ud for at slikke underlæben. Der endnu og stadigvæk blot var en dum vane, som han ikke havde vundet sig af med. Valentin var godt vred... og meget forvirret. Han havde hævet det ene bryn, mens at han overvejede hvad han endnu skulle komme med af ord. Så Andrei ville kunne forstå det, at Valentin faktisk bare ville ham det bedste.

Han havde regnet med stilhed, og håbede vel på at han ikke behøvede at høre på ham.. ikke før om aftenen. Hans øjne gled bare langsomt op, da hans ord bare skar i hans krop. Han havde virkelig bare lyst til at gå sin vej, uden at skulle se sig tilbage på ham. Han havde bare brug for ham! han havde jo slet ikke lyst til at gå sin vej, han ville blive venner med ham igen. Det hele gjorde det bare svært, og han viste ikke hvad han skulle sige.
Han havde mest lyst til at lukke sine øjne i igen, havde bare lyst til at forsvinde ind i drømme verden. Han kunne bare ikke få sig til det, han kunne ikke gøre andet end at lytte på hvad han sagde. Han fik med lidt besvær, rejst sig op på sine trætte ømme ben. Han vende sig langsomt om mod ham, også selv om han endelig ikke havde lyst "min fortid er en del af mig.. og undskyld at jeg ikke kan give slip på den, og slet ikke med det samme.. jeg ønskede ikke dette liv, men jeg prøver på at tage det til mig" sagde han og havde et trist blik i sine øjne, han kæmpede for at fortælle alt han havde inde i sit hoved.. det var bare svært når man var træt. "men dette handler ikke om det" sagde han og kravlede bare over sengen, og satte sig på hans skød igen. Han lag sit hoved lidt på skrå "det handler ikke om at jeg prøver på at være respektløs" hviskede han og lag sine hænder på hans brystkasse "jeg kunne ikke forsætte.. fordi..." sagde han og bøjede sig hen mod ham, så deres ansigter kun var få centimeter fra hinanden "du dufter så godt.. jeg fik lyst til at bide, kysse og røre ved dig" hviskede han og vende sit blik ned mod sit skød "undskyld.. undskyld, fordi jeg er sådan" hviskede han og viste ikke hvad han ellers skulle sige, han ville bare ikke blive efterladt.

,,For mine ører, lød det som om at du ønskede at få sådan et liv.." mumlede han så lavt, han kunne, så det kun var ham selv der kunne høre disse ord. ,,Når du er blevet til et udyr, skulle alt det forsømte med følelser nemt forsvinde, dog ikke med det samme. Men monsteret hænger ikke fast i menneskelighed, da ens hjerte for længst er stoppet med at slå", sagde han roligt, mens at han blot lyttede efter hvad det var knægten sagde. Han rømmede sig enkelt gang inden at han fortsatte med at snakke. ,,Mærkværdigt at du holder dig tilbage.. du burde ikke tænke på dine handlinger, som et udyr gør man hvad der passer en.. alt efter hvordan omgivelserne og hvad stemningen er.. der vil altid være nogle ting der spiller ind, men i sidste ende så har vi som artsfælle lov til at tænke og gå i aktion som vi har lyst til", kom det fra ham. Som han kunne blive ved med at snakke.

,,Vi behøver ikke at tænke på vores handlinger...", Valentin vidste ikke hvordan han ellers skulle forklare det til Andrei. - Nu kunne han ikke finde på flere ord. - Et lydløst suk undslap fra hans læber, mens at han prøvede at få øjenkontakt med knægten. Han førte langsomt sin ene hånd hen mod ham og tag fat under om hans hage med to fingre, og rettede på ham til at kigge op. ,,Aner ikke hvordan du ellers kan komme til at forstå det, men det er faktisk rent luksus at leve sådan her, du er ikke længere et svagt led i fødekæden, og ..
fordi jeg virker som om at jeg tager dig til som min slave, er en del af træningen, så du en dag kan kontrollere dit udyr... inde i dig, ved at vide hvordan man opføre sig som en form af butler til en gentleman... men husk at gå efter dine lyster.. dem kan man ikke altid ligge skjul på, så vil du forblive et barn i folks øjne".

Valentin kunne ikke forklare det anderledes. Andrei var hans første lærling han havde taget til sig,
og han måtte indrømme at han syntes det var hårdere end han havde regnet med. Han havde troet at det blot var nemt som en leg. Men det var det just ikke. Langt fra.. Han lagde sit hoved en smule på skrå, mens at han ventede på at Andrei ville rette sit blik. ,,Men det er din beslutning til hvordan du vil blive angående som vampyr, der er jo forskellige vampyrer, ligesom med mennesker.. jeg havde bare regnet med at du ville blive lidt lige som mig. Få styr lidt på dit indre monster og sådan..." mumlede han.

Han viste at det ville blive svært, at ikke skulle tænke over de ting han lavede. Han havde jo ikke lyst til at have i de forkerte problemer, og det var nok det som fik ham til at tænke over alt.
Han tog hurtigt en indånding af ham, når han mærkede hans fingere mod sin hage. Han vende bare langsomt og lidt modvilligt sit blik mod ham, han var vel lidt bange for hvilket blik der ville møde ham "jeg har det bare med at tænke" sagde han forsigtigt og var faktisk lidt glad over det han sagde, da han endelig var træt af at være den svage.
Han viste ikke om han ønskede dette liv, men han måtte lære at leve med det. Han havde bare brug for at Valentin var der, han viste jo at han aldrig ville klare det selv.
Han havde ikke lyst til at blive skubbet rundt, også selv om han nød at blive overset til tider "jeg har brug for tid.. men jeg har også brug for dig" sagde han også selv om han ikke havde lyst til at være nogen's slave, men han måtte vel bare lære at tage tingene til sig "det er svært" sagde han bare og viste ikke hvad han ellers skulle sige, han kunne bare ikke lade være med at tænke over tingene "jeg har ikke lyst til at være sur.." sagde han og havde bestemt ikke lyst til at have denne følelse inde i sin krop, han plejede jo bare at være den glade dreng.
"vi.. vi må vel bare lære hinanden bedre at kende" hviskede han og lag sin ene hånd på hans kind, han strøg den bare med sin tommelfinger. Han prøvede på at huske hans ord, også selv om det var lettere sagt end gjort. Han havde det bestemt svært med at gøre hvad han ville, uden at tænke på hvad der kunne ske efter "undskyld.. fordi jeg ikke er en let skabning" hviskede han, før han trykkede sine læber mod hans. Hans øjne gled helt automatisk i, også selv om han var tæt på at falde i søvn.

Valentin kiggede dybt ind i knægtens øjne, med sit sorte blik, uden at sige noget med et samme. Faktisk tiede han bare stille mens knægten snakkede på livets lyst. End til at han mærkede tørt hud mod sit eget. Han lukkede øjnene ,,Gør hvad du vil.. Hvis jeg var en kvinde ville eet være nemt at sige tag på mig med det samme.. Men glem ikke at jeg er noget ældre end dig.." Sagde han lavt inden at han gengældte kysset blidt. Han blev nærmest blød i knæene. En mærkelig følelse han pludselig mærkede i kroppen mens han havde Andrei så tæt på sig.

Han slog sine arme omkring knægten og lagde sig stille tilbage ned i sengen med ham over sig. ,,Men jeg håber ikke at du fortryder at jeg er en mand.. Ellers må vi få en trekant.." Sagde han og kunne ikke lade være med at smile mens at der gemte et mindre grin fra ham. Valentin plantede et kys på hans pande mens at han ventede på hans reaktion. Han var glad for det Andrei havde gjort. Men han havde ikke regnet med at blive kysset, også igen hvorfor ikke? Andrei var en lækker dreng..

Andrei var bestemt glad over at de ikke skændes længere, da han ikke ligefrem nød at være uvenner med ham. De måtte jo bare arbejde sig igennem problemerne, også måtte Andrei lære at se dette liv med et smil på sine læber. Det kom jo bare så pludseligt at hans liv forandrede sig, og han viste bare ikke hvordan han skulle tage det til sig. Det hjalp jo bare på det, hvis han ikke havde nogen at være uvenner med.
Et svagt genert smil kom frem på hans læber, da han mærkede at han blev kysset tilbage og ikke skubbet væk. Han åbnede langsomt og lidt modvilligt sine øjne, når han mærkede at de blev lagt ned. Hans ord gav ligefrem ekko inde i hans hoved, også selv om han havde det fint med bare at høre dem en gang "je.. jeg har ikke rigtigt nogle erfaring med piger" hviskede han stille også selv om det ikke helt passede, da han overhovedet ikke havde nogen erfaring med dem! lysten var det heller ikke. Kysset på panden fik ham til at slappe af i det, og fik ham ligefrem til at kunne snakke videre "mmh... jeg er slet ikke til piger" hviskede han stille og så bare ned på hans brystkasse imens, viste ikke engang om han havde lyst til at se hvordan han reagerede på det "ingen erfaring med piger.. og ikke den store erfaring med mænd" mumlede han mest for sig selv og lag bare sit ansigt ned mod hans brystkasse, mens han blev ved med at stirre på den "så jeg kan ikke fortryde" hviskede han og kyssede ham en enkel gang på brystkassen, før han vende sit blik op mod ham.

Valentin kiggede på ham mens at han ellers lagde sig godt til rette i sengen. ,,Ved ikke selv hvad jeg er til.. alt det der.. er splittede inde i mig, efter min transformationen.. Så jeg svinger lidt i det.." sagde han stille og roligt, med en blid tone i stemmen. Han håbede på at Andrei ville forstå det og ikke blev sur over det for Valentin var til begge køn.
,,Ikke fordi jeg ikke nyder sådan noget her, men .. min hjerne er bare skruet forvirret sammen?", undslap han hurtigt efter. Da han ikke ville have at der skulle komme misforståelser. Han kunne godt lide knægtens selskab, selvom han var træt og samtidig lidt svag i kroppen. Faktisk så ville han gerne nyde dette sekund, inden at han faldt i søvn.

,,Nok tumler jeg rundt i den sag.. men jeg ved da at jeg har lyst til dig", sagde han så med et skævt smil der var plantet på hans læber, hvad skulle han ellers sige for ikke at komme med en dum sætning? Han rettede kort sit blik op på loftet inden at han kiggede på Andrei igen. Selvfølgelig kom Valentin lige ind på et andet emne der drejede sig om noget andet end stemningen var til ,,Jeg skal nok prøve at undgå det med at være hård også .. bruge andre metoder, til at dygtig gøre dig inden for denne verden du er havnet i.. men jeg vil heller ikke love for at det bliver nemt.. når du har lidt svært med at ligge tankerne til siden.. du skal bare love og fortælle mig hvad jeg skal gøre.. for at du føler dig tryg.." sagde han og rømmede sig mens at han tænkte over det hele.
,,Kan vi ikke sige det sådan? At du advare mig.. når du syntes det går for hurtigt.. også fortæller du mig.. hvad jeg skal gøre ved det for at du føler dig tilpas?", han vidste ikke om det var de rette ord han kom med. Men det måtte tiden vise. Han ventede spændt på hvordan Andrei ville reagere.

Ellers vidste han ikke hvad han ellers skulle gøre hvis at han gjorde noget der fik Andrei til at gå helt i baglås. Desuden var det heller ikke sundt at tænke så meget tilbage på ens fortid selvom han af og til selv gjorde det. Men normalt rystede han det også af sig ved at gøre noget som han vidste der ville tilfredsstille ham. Så svært var det ikke. - ,,Skal vi lade det blive en aftale?", spurgte han kort tid efter.. måske lød han utålmodig, men det var ikke fordi han ikke kunne vente på et svar. Valentin ville bare se hvor hurtigt Andrei kunne tænke sig frem eller om knægten blot ville sidde fast i fortiden.