Such a beautiful disaster. //Nathan (xxx)

Hazelin kunne egentlig meget godt li at hans lejlighed ikke virkede for meget. Den var stor jo, men den var ikke vildt over prangende. Det var egentlig meget rart, for hun følte sig på en eller anden måde godt tilpas her. Langsomt gik hun ud i køkkenet, og fandt efter en del søgen et glas, som hun fyldte med vand. Tog det med ind i stuen til ham igen.

Blidt satte hun sig ved hans side med glasset, og så lidt tænkende på ham. "Du har ikk mit tøj et eller andet sted var? eller en skjorte måske?" smilte hun forsigtigt. Hun gad bare ikke rende rundt med tæppet mere, for hendes skyld kunne hun godt rende rundt i undertøj, men hun ville ikke tvinge ham til det syn.

Let så hun ham i øjnene. "Det er ikke noget man forventer af en aspara.." sagde hun stille og så ned i glasset. Hun bed sig skamfuldt i læben. "Jeg har gjort mange ting.. Frygtelige ting som slet ikke ligger til en Aspara.. Til sidst blev det for meget.. Jeg dannede Phoenix for at hun kunne tage over, når jeg ikke ville gøre det.." sagde hun stille og smilte ved hans ord. "Jeg tænkte godt det var noget lignende det du var.. Men det gør mig ikke noget.. Bare fordi du er djævel behøver du ikk være ond"

Nathan kiggede roligt på hende, Nathan havde også gjort forfærdelige ting, ting som han fortrød utroligt meget og som han havde været tvunget til fordi han var djævel. Han havde aldrig talt med nogen om tingene, for faktisk havde han kun haft lyst til at snakke med Dean om det, og eftersom Dean ikke ville snakke med ham, så havde Nathan mere eller mindre bare opgivet det.

Nathan kiggede roligt på hende og nikkede så da hun talte. "Er det noget du vil snakke om?" spurgte Nathan roligt: "Tro mig, jeg har også gjort ikke så rare ting" sagde han blot og kom med et halvkvalt smil som forsøgte han at skjule noget, han var et forfærdeligt menneske og han ville forevigt fortryde de ting han havde gjort i mod andre.

Alligevel så var Nathan jo en god fyr, det var Dean der var den onde halvdel og det vidste Nathan godt, alligevel savnede han sin bror: "Jeg tror ikke jeg ser mig selv som ond ihvertfald" sagde Nathan blot og kom med et kort suk og et lille smil inden han kiggede i mod hende...

Hazelin strøg hånden gennem sit hår, hun tyggede sig lidt i læben. Normalt ville hun ikke sige det, men eftersom at han nu havde mødt den dårlige side, var hun lidt nødt til at give ham en form for forklaring. Ikke fordi han havde bedt om den, men det virkede nok lidt mærkeligt for ham. Hvordan noget så rent som en aspara, går hen og bliver sådan.

Hun virkede tænkende ved hans spørgsmål, inden hun så ham i øjnene. "Der er ikke så meget at sige.. min familie var et helvede at være sammen med.. Deres fejl var at tro at jeg uden videre ville gifte mig med den mest voldelige mand i byen.. Jeg stak af iført brudekjole" hun smilte ganske svagt. Hun havde stadig arrene på ryggen fra afstraffelsen ved at sige neij. Pisken havde svirpet gennem luften og efterladt et stort sår. Nu var det bare striber.

"Hvis du var ond.. Havde du ladet mig ligge derude" svarede hun stille og smilte til ham. Hun trak benene op til sig. Det var egentlig et dejligt sted han boede. Væsentligt bedre end hendes. Men okay.. et faldefærdigt skur samlignet med det her var jo nærmest 5 stjernet luksus.

Nathan kiggede roligt på hende og lagde så hovedet let på skrå, han lyttede til hendes ord. Selv kom Nathan var en meget sød familie, faktisk så elskede han sin familie og han elskede at være sammen med dem. Dog var tiden mindre og mindre og hans forældre var efterhånden meget gamle begge to, de var begge mennesker og Nathan vidste derfor at de måske ikke ville leve så mange år endnu, derfor besøgte han dem også så ofte han kunne.

"Det lyder... Forfærdeligt" sagde Nathan med et kort smil: "Tvunget ægteskab?" spurgte Nathan og kiggede roligt på hende, ikke fordi han ville snage i hende sliv, men han var nysgerrig og han ville gerne vide mere om hende, han kunne godt lide hende og når Nathan kunne lide nogen så blev han også nysgerrig på deres liv, selvom det måske af og til kunne virke en smule anmasende.

Nathan smilede roligt: "Du kan bare blive her så længe du vil" sagde Nathan stille da hun trak benene op under sig, han ville ikke smide hende ud og han kunne godt lide at have hende i nærheden: "Oh you have no idea" sagde Nathan blot med et suk og det briske accent der slog igennem, han ville gerne fortælle hende om det, men han var sikker på det var klogest at lade være.

Hazelin bed sig blidt i læben, og fjernede håret på ryggen. Hun vendte ryggen til ham og lod ham se de lange ar. "Det var straffen for at nægte at gifte mig med ham i første omgang. De piskede mig.. midt i byen så alle kunne se det" sagde hun let, og så frem for sig. Hun ville ikke lyve om sin familie, og hun ville derfor sige hvad hun tænkte på. Det var hendes bror der havde pisket hende, efter ordre fra hendes far. Hendes mor havde bare set på.

"Jeg har min frihed nu.. " sagde hun mildt og smilte til ham, efter at have sat sig med front mod ham igen. Hun nikkede derefter til hans spørgsmål om tvunget ægteskab. Det var ikke fordi det generede hende at snakke med ham om det, faktisk var det meget rart at han spurgte. Det viste bare at han gerne ville høre mere om hende, og ikke bare var ligeglad med hvad hun sagde.

Let grinte hun og så kort ned mod sine fødder. "Naah.. Jeg skal nok smutte snart.. vil ikk forstyrre dig for meget" sagde hun mildt. Kunne ikke li at skulle være der, når han sikkert kun sagde det for at være venlig. Egentlig kunne hun godt li at være her, men det ville ikke være rart hvis han ikke mente det. Hans næste ord fik hende til at grine lidt, "Sandt.."

Nathan betragtede roligt hendes ryg og han blev et øjeblik helt stille, han kunne have været den person der havde pisket hende, ikke at han var det, men det var jo sådan det var at være djævel. Dengang det styrede hans liv hvor han gjorde så mange ting han senere kom til at fortryde mere end noget andet i verden. Det var forfærdeligt, men han ahvde været nødt til det og selvom det ikke var ham der havde gjort det så fik han alligevel dårlig samvittighed: "Det er jeg ked af" sagde han endeligt og stirrede på de lange ar inden han igen kiggede i mod hendes ansigt.

Nathan nikkede: "Det har jeg også... Lige nu ihvertfald" sagde Nathan og var ikke sikker på han havde lyst til at snakke om det, ofte ville han bare ønske han ikke var et væsen men blot et menneske, så han kunne dø når den tid kom istedet for at være tvunget til at være i denne skikkelse for al evighed.

Nathan kiggede over i mod hende da hun sagde hun overvejede at gå: "Bare tag din tid" sagde han og kom med et lille smil der fortalte han ønskede hun blev. Nathan havde det svært med venskaber, og det med at holde af folk. For på den ene side så ønskede han at smide folk ud af sit liv, for hvis folk ikke kom tæt på så kunne de heller ikke skuffe ham, men han vidste også at hvis han aldrig gav nogen en chance og hvis han aldrig viste interesse for nogen, så ville han aldrig finde ud af om han faktisk kunne have mere med folk end bare 'hej og goddag' forhold.

Hazelin Bed sig kort i læben. Hun viste ikke arrene til hvem som helst, men noget over ham fik hende bare til at slappe af, Han var nem at snakke med og utroligt sød overfor hende. Det havde ikke været det hun havde forventet af sin dag, men det var uden tvivl bedre end at være alene. Hans ord gjorde hende på en måde glad, let så hun om imod ham. "Det skal du ikke være.. Det var med til at give mig skubbet mod at stikke af" svarede hun mildt. Hun så længe på ham, han var rar at være sammen med, det måtte hun indrømme.

Han virkede meget tøvende. "Det okay hvis du ikke vil snakke om det.. Jeg vil ikke tvinge dig" sagde hun mildt og lod kort hånden hvile mod hans arm, inden hun tog den til sig igen. Det kunne være svært at snakke om, og det kunne også kræve at der var mere tillid, det vidste hun godt.

Da han sagde hun bare kunne tage sin tid, fik hun det indtryk at det ikke gjorde noget at hun var der. "Hm.. Hvis du ser sådan på det, kunne jeg nok godt overveje at blive her lidt længere.." sagde hun smilende, og strøg en hånd gennem det blonde hår. Det var dejligt at sidde og snakke med ham. "Skal du så på arbejde snart?" spurgte hun tænkende. Det ville være ondt at sige hun håbede at han ikke skulle på job, så derfor sagde hun ikke noget om det. Hun trak dynen lidt mere om sig, og sad for en stund lidt overvejende.. "Her er lidt koldt.." mumlede hun så efter en stund, og så hen mod ham.

Nathan nikkede, ja intet var vel så dårligt at det ikke var godt for noget... Var det ikke sådan hans mor plejede at sige? dog vidste Nathan ikke ligefrem om man kunne sige at han var glad for at være blevet djævel, at han nogensinde gav sin sjæl væk havde været en fejl, måske han skulle have været blevet engel ligesom sin bror, eller måske han bare skulle lade sig blive vampyr. Nathan havde haft mange kriser i sit liv omkring netop dét at være et væsen og han vidste aldrig helt hvad han skulle mene eller hvad ben han helt skulle stå på.

Nathan kom med et lille smil: "Well det korte af det lange er at min sjæl er ejet af djævlen... Lige nu er jeg i en mellemperiode, men jeg afventer blot at jeg bliver sendt ud til... noget" sagde han tøvende, når man blev sendt ud var det aldrig til noget godt desværre og sidste gang at Nathan havde nægtet var han blevet spærret inde i helved i ganske mange år. Nathan var bange og gjorde alt for ikke at tænke på det i det daglige.

Nathan rystede kort på hovedet da hun spurgte om han snart skulle på arbejde: "Ikke for de næste par dage" sagde han og kom med et lille smil, han arbejdede ikke særligt meget, ikke efter den.. Ja man kunne vel kalde det episode der havde været på arbejdet: "Du kan bare gå ind og tage noget af mit tøj" sagde Nathan og kom med et lille smil og kiggede så over i mod hende, inden han lænede sig tilbagei sofaen.

Hazelin smilte stille til ham, og strøg sig kort over armen. Virkede lidt tavs. Hun kunne godt li at snakke med ham, og der var noget spændende ved at han var djævel. Ikke fordi hun ikke ville ku li ham hvis han var andet, men fordi hun ikke kendte specielt meget til djævle racen. Måske han ville fortælle hende lidt mere, når de havde kendt hinanden lidt længere. Hvis han da ville lære hende at kende lidt bedre, det var jo ikke sikkert. Måske han ikke brød sig om at kende personer for godt, det virkede det mest til.

"Sig til hvis jeg spørger for meget.. men jeg har sandt at sige aldrig mødt en djævel der ikke prøvede at myrde mig så jeg er lidt nysgerrig.. Hvad sker der hvis du ikk vil gøre det?" spurgte hun stille og lod hovedet glide en anelse på skrå. Det var op til ham om han ville svare på det. Kunne egentlig sagtens forstå det ikke var rart, bare at gå og vente og vente.

Hans svar fik hende til at nikke og hun smilte til ham. "Det er vel meget rart med lidt fri? ikke at jeg ved hvordan det er, men kunne forestille mig det" sagde hun mildt, og så kort ned på sine hænder. Hun var ikke specielt god til at give hentydninger. Forsigtigt strøg hun sig over armen igen for at indikere hun frøs. "Jaah.. Men jeg tror ikke du har noget der passer mig" smilte hun let.

Nathan kiggede i mod hend,e hun forvirrede ham en del, mest fordi at Nathan var vant til enten at knalde piger han var i nærheden af eller afvise dem blankt, og lige nu var det en god mellemting som han ikke helt kunne finde ud af. Betød det at han var forelsket i hende? bare nysgerrig? at hun var en ven? Han anede det ikke, for sådanne følelser plejede slet ikke at eksitere i hans krop, hvis Nathan havde venner, så var det drenge. Punktum...

Nathan kiggede roligt på hende og han sukkede så tungt: "Well jeg blev engang sendt til Norge til en stor skandale hvor vi skulle samle sjæle ind" sagde Nathan, han ønskede for folk at de kom til himlen, men det var jo desværre ikke hans job: "Og da jeg nægtede endte jeg 10 år i helved... Tro mig, not funny" sagde Nathan stille og rystede så roligt på hovedet, uden helt at vide hvad han skulle sige, det var bare forfærdeligt: "Så jeg håber de har glemt mig for en tid" sagde Nathan og tarv.

Nathan kiggede hen i mod hende og prøvede at aflæse om hun prøvede på noget eller om hun bare var ærlig, men han kunne ikke læse hende, ikke som han plejede at kunne: "Tæppe?" spurgte han og løftede tæppet han selv sad med i sofaen som en hentydning til at han gerne ville dele det med hende, hvis hun altså turde sidde ved ham.

Hazelin smilte for sig selv, han var ganske sød. Men hun var lidt bekymret for om han bare ville udnytte hende. Han havde jo selv sagt at, han som regel var sådan. Og hun forstod ham da godt. Hun var bare ikke typen der hoppede i seng med folk så snart de prøvede. Han virkede ikke helt til at kunne finde ud af hvorfor han stadig snakkede med hende, hvilket frembragte et undertrykt grin i hende. Hun Kunne godt li det lidt overvejende blik han havde når han så på hende.

Mens han fortalte om det, sad hun tavst og lyttede. Hun kunne godt tænke sig til at det ikke var vildt fedt at være fanget i helvede i 10 år. "Du virker ikke ond.." sagde hun lidt efter. Mest som en konstatering. Hun fandt ham ikke ond, og heller ikke skræmmende. "Det kan jeg godt forstå du håber" sagde hun forsigtigt, og så længe på ham. Det måtte virkelig ikke være rart. Slet ikke hvis han var som han virkede overfor hende.

Da han løftede lidt i det tæppe han sad med, rykkede hun hen og sad ved ham. Hun smilte lidt forsigtigt. Det var ikke som sådan fordi hun var ude på sex, nok mere for at finde ud af hvor hun egentlig havde ham henne.

Nathan smilede blot roligt til hende, han var ikke selv sikker på hvilken type fyr han var, han prøvede ikke at sætte sig selv i bås, men en ting der var sikkert var at han normalt ikke bandt sig til folk, lige så snart folk kom for tæt så havde han lyst til at stikke halen imellem benene og stikke af, og han prøvede virkeligt ikke at gøre det, han ville jo ikke jage kærligheden væk for altid, men af og til var det bare svært.

Nathan nikkede, han troede vel som sådan heller ikke han var ond, han var nok bare det forkerte væsen: "Tak" svarede han blot og lod et lille smil komme frem på hans læber, at hun ikke mente han var ond var da e start, også selvom hun jo ikke ligefrem kendte ham særligt godt endnu.

Da hun satte sig ved siden af ham lagde Nathan en arm omkring hende med det samme, og tøvede så let i et forsøg på at trække den til sig igen: "Ehm sorry" sagde han stille, det var måske et dumt move, og han kunne ikke engang kalde det en vane, for Nathan havde ikke ret meget kontakt til de piger han var sammen med: "Sååh, har du været i Terre mange år?" spurgte han i et forsøg på at flygte fra sine tanker.

Hazelin smilte til ham, og så ham blidt i øjnene. Han virkede meget usikker på hele situationen omkring hende, og hun kunne helt finde ud af hvorfor. Om det virkelig var fordi han ikke brød sig om hende, eller fordi han ikke var vant til sådan noget. Det frustrerede hende, for hun plejede at læse folk som en åben bog, og gjorde hun det ikke, kunne Phoenix. Men ikke med ham.

Det virkede heller ikke som om han mente han var ond, men det kunne jo godt ændre sig. Når alt kom til alt, kendte hun ham jo ikke specielt godt. Han kunne sagtens være den ondeste bag facaden, men det havde hun bare utroligt svært ved at tro. "Selv tark.." svarede hun mildt.

Han lagde armen om hende, og hun smilte lidt. Lod sig trække lidt ind mod ham, og så så på ham da han var ved at trække armen til sig igen. "Det okay.." sagde hun forsigtigt. Det virkede ikke som om han prøvede på noget, og når nu han var sød ved hende, havde hun ikke noget imod han holdt om hende. Det var jo faktisk det hun havde prøvet på. "Neij ikk som sådan.. ca 6 år" svarede hun mildt. "Og du?"

Nathan smilede roligt til hende og lod sin arm liggende imens han roligt kiggede på hende, de sad pludseligt meget tæt i meget lidt tøj, godt nok havde han tøj på men det havde hun jo ikke ligefrem og det fik ham til at få en smule røde kinder, han vidste ikke hvorfor det påvirkede ham, men det gjorde det bare på en eller anden måde.

"Det lyder underligt..." sagde han og kiggede på hende imens han prøvede at formulere en sætning i sit hoved der var så lidt akavet som overhovedet muligt: "Men du er nok den længste samtale jeg har haft med en pige" sagde han og kunne godt høre at sætningen lød en smule mærkelig, men han mente det faktisk og han så det bestemt som en god ting, for han kunne faktisk rigtigt godt lide hende. HUn virkede sø og afbalaneret på en anden måde.

"Har boet her siden jeg kom fri... Omkring fem år tror jeg... Har dog boet nogen måneder i Spanien efter problemerne med min bror" sagde Nathan og trak kort på skuldrende, han kiggede blot på hende med et lille smil: "Jeg kan godt lide at rejse" indrømmede han med et kærlig smil.

Hazelin smilte lidt og så kort frem for sig. Vidste godt de ikke ligefrem havde meget tøj på, men alene det at han ikke sad og stirrede ned af hende hele tiden, fik hende til at blive mere glad for at være sammen med ham. Hun så godt han fik røde kinder, og smilte for sig selv.

"Hvad gør?" spurgte hun mildt og så undrende på ham. Han lignede en der tænkte grundigt over noget, og hun var lidt bekymre for om der var et eller andet galt. Hans ord fik hende så et genert blik frem i hendes øjne. "Det tager jeg som en god ting?" spurgte hun forsigtigt, og strøg hånden gennem sit hår. Kunne meget godt li varmen fra ham, det var egentlig rigtigt behageligt. Forhåbentlig havde han det også på samme måde.

"I Spanien? er der dejligt der? jeg gad godt at rejse lidt mere" smilte hun tænkende og så nysgerrigt på ham. Hans ord fik hende til at grine blidt og nikke en smule til ham. "Det er sikkert også dejligt.. Men kommer du ikke også ud og rejse med dit job?" spurgte hun.

Nathan nikkede roligt og kom så med et llille smil imens han kiggede over på hende: "Det skal du nok også" sagde han til hende med et smil, det var vel et kompliment, men han kunne bare godt lide at snakke med hende selvom det måske virkede en smule underligt især nu hvor de jo knap tnok kendte hinanden, men hun var en sød pige og de piger som Nathan var i nærheden af var ofte ikke søde, mere bare billige og snoppede.

Af og til tvivlede NAthan sågar på hvem der udnyttede hvem, om han udnyttede at han var model, eller om de udnyttede ham for at have en god sladder historie til veninderne. Nathan nikkede kort, ja Spanien var et godt sted og han kunne godt lide at bo der, derudover var de rogså lækre latino piger, men det var jo en detalje.

Nathan smilede kort: "Well vi kunne rejse engang" sagde han og ville da helt klart gerne tage hende med, dog tarv han hurtigt en smule: "Altså når vi kender hinanden bedre, naturligvis" sagde han som følte han igen at han gik for langt for hurtigt og hun skulle helst ikke løbe ud af døren, han overvejede et øjeblik at bede hende gå ind at tage tøj på, for jo længere hun sad jo mere distraheret blev han, og jo mere tydeligt blev det... "Hvaaad.. Lande kan du lide?" forsøgte han sig i et mega dårligt forsøg på at distrahere sig selv.

"Du virker så usikker.. Slap du bare af" sagde hun mildt og smilte forsigtigt til ham. Hun ville ikke gøre ham så usikker, det var virkelig ikke med vilje. Det var næsten lidt synd for ham, for han var sikkert ikke specielt glad for det heller. Ikke at hun bebrejdede ham for det. Mange af de piger han mødte, var nok bare ude efter en god historie til vennerne, eller også ville de bare prale for alle med at de havde været sammen med ham.

Det kunne på ingen måde være særligt rart, ikke at kunne stole på nogen. Men det var sikkert også derfor at han havde så svært ved at snakke med hende. Ikke at hun kunne finde på noget i den stil, for hun brød sig ikke om at folk udnyttede andre på den måde. Ikke når det var for at gøre den anden ondt i sidste ende.

Det virkede næsten som en form for konstatering fra ham af, og hun mærkede sine kinder blusse op. "Mener du det?.. Det ville jeg meget gerne.. Men jeg har ikk specielt mange penge, så det må hellere vente et stykke tid." hun smilte lidt forsigtigt til ham. Hun ville ikke virke som om hun forventede at han betalte alt, faktisk ville hun nok have det lidt dårligt med det. "Jeg har kun været her.. Så min kendskab til andre lande er ret begrænset.." hun grinte undskyldende.

Nathan smilede let: "Det er jeg nok også" indrømmede Nathan og smilede så roligt itl hende, mest fordi han var bange for at sige eller gøre noget forkert, men sådan var det nok når man godt kunne lide nogen: "Well jeg snakker ikke så tit med piger" sagde Nathan med et smil og vidste godt at det måske nød mærkeligt, altså naturligvis snakkede han med dem, men bar ikke sådan rigtigt..

Nathan smilede let til hende: "Du skal ikke tænke på penge" sagde Nathan og rystede på hovedet, lige så broke som hans bror var, lige så mange penge tjente Nathan og han havde det faktisk rgitigt godt med det, han kunne godt lide at tale med hende, at sidde så tæt med hende og jo mere de sad sådan jo mindre akavet blev det, udover det faktum at hun havde alt for lidt tøj på til at Nathan helt kunne fokusere.

"Arh, så er der jo meget at se" sagde Nathan med et lille smil imens han kort kiggede i hendes alt for smukke øjne og smilede så roligt til hende. "Såh, hvad lavede du egentligt? Alene?" spurgte han og hentydede til deres møde, måske der var en forhistorie han ikke kendte, og han mærkede pludseligt hvordan hans mavestemning blev mere intim og sådan afdæmpet, hvilket gjorde ham både mere interesseret og mere akavet.

Hazelin Smilte lidt til ham, og bed sig kort i læben. Det måtte også være lidt mærkeligt, hvis han ikke var specielt vant til at snakke med piger, at han så pludselig sad og snakkede med hende. "Det altid rart at lære nye ting" smilte hun og grinte lidt for sig selv. Det lød ikke som sådan mærkeligt i hendes øre, bare som om at han passede på sig selv.

En svag blussen sneg sig ind over hendes kinder, hvilket fik hende til at se væk. "Det må du ikke sige.. Vil ikke have at du føler dig udnyttet, fordi det alsa ikke derfor jeg snakker med dig.." mumlede hun mildt og smilte lidt til ham. Han måtte ikke tro hun bare ville have hans penge, for det var virkelig ikke sådan hun havde det. Hun kunne jo godt klare sig uden.

"Jaa.. jeg kan se hele verdenen jo" smilte hun og så ham i øjnene igen. Måden han så på hende på, gjorde hende helt varm indeni. "Hm.. Det er lidt som om at Phoenix har det med at dræbe folk jeg holder af.. og så har jeg vel bare ikke mødt en der ikke kun ville have mig for mit ydre" svarede hun mildt og så tænkende på ham. "Hvad med dig?"

Nathan smilede roligt til hende, hun var en utrolig køn pige, det kunne han jo på ingen mulig måde benægte, men det var også bare som om der var mere end skønhed, som om at hun havde mere end bare det, som var hun også en eller anden personlighed som han ikke normalt så at piger havde, han vidste ikke hvorfor han havde sådan et dårligt billed af pger, men det havde han bare ofte.

Nathan kunne ikke så godt lide da hun sagde navnet på sit alter ego, især fordi han pludseligt igen blev en smule nervøs for at hun kunne finde på at komme tilbage, han ville helst ikke skade hende igen, heller ikke selvom det måske ikke var den samme person.

"Well hvor vil du gerne rejse hen?" spurgte Nathan og trak hende en smule tættere på sig, uden helt at bemærke at han gjorde det, han følte som sådan ikke han lagde an på hende, for gjorde han det så havde det være på en helt anden og langt mere sikker score teknik, men han prøvede ikke som sådan at score hende, han kunne bare godt lide at sidde med hende: "Well jeg er bare dårlig til at være andet end folks knald" sagde Nathan og sukkede så, det var måske lidt pinligt at indrømme, men dog ganske sandt.

Hazelin smilte stille til ham, han var pæn.. Det kunne alle jo se, og hun forstod godt at han havde arbejde i mobelbranchen. Af og til når han kiggede på hende, blev hun så genert at det var svært at koncentrere sig. Det var sikkert heller ikke specielt svært for ham at få piger med i seng, og alligevel prøvede han ikke med hende. Det virkede ikke sådan.

Han virkede lidt utryg ved at hun sagde navnet på den dårlige side, hvilket fik hende til kort at stryge ham over armen. "Bare rolig.. jeg tror faktisk du fik skræmt hende ret godt.." mumlede hun mildt, og lod hovedet glide kort på skrå. Hun havde det skønt sammen med ham.

"Hm.. Jeg ville gerne til Kina en dag.." sagde hun eftertænksomt og grinte lidt for sig selv. Lod ham trække sig lidt tættere ind mod ham, hvilket gjorde at de nu sad helt op af hinanden. Hun kunne mærke varmen fra hans krop, imod sin hud. Hans kommentar fik hende til at trække svagt på skuldrene. "Men du kan være så meget mere Nathan? Du er fantastisk sød.. Og jeg er virkelig glad for at jeg mødte dig" sagde hun mildt og hvilede de blå øjne på ham.

Nathan smilede kort til hende, da hun sagde Kina så han næsten en smule chokeret ud: "Der har jeg aldrig været" indrømmede han og smilede så, Nathan havde rejst meget og han havde været i både Japan og Thailand, men ikke Kina. Han smilede blot kort til hene, og tænkte sig kort om, imens han forestillede sig tanken om Kina.

"Jamen så vil jeg gerne invitere dig med til Kina" sagde Nathan og smilede til hende: "HVis du tør" sagde han og grinede kort, ikek fordi hun skulle være bange for ham osm sådan, men hun var jo trods alt helt ny og kendte ham ikke, han var desuden djævel og han kunne jo være hvad som helst uden at hun ville vide det, dog vidste Nathan godt at han var en sød fyr, han havde aldrig voldtaget nogen eller drabt nogen, ikke andet end under tvang ihvertfald.

Nathan smilede roligt til hende da hun talte: "Det er sødt af dig at sige" sagde han som troede han det ikke helt, da hun kiggede på ham kiggede han ligeledes på hende, og i et millisekund lænede han sig næsten frem som ville han kysse hende, men han stoppede sig selv: "Måske... Vi burde sove" sagde Nathan blot da han havde stoppet sin bevægelse, me bevægede sig ikke ud af flækken.

Hazelin bed sig blidt i læben, og smilte lidt forsigtigt. "Jeg har altid gernet ville dertil.. det lyder nok lidt mærkeligt, det ved jeg godt" Smilte hun blidt, og så ham længe i øjnene. Han havde sikkert rejst mange forskellige steder, og hun ville gerne vide mere om det.

"Nathan.. jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige.." mumlede hun genert og så kort væk fra ham. "Det tør jeg godt.." sagde hun mildt og så ham i øjnene for at vise ham at hun mente det. Hun var ikke bange for ham, for havde han villet hende noget ondt, havde han allerede gjort det mens hun ikke var ved bevidsthed. Og han virkede jo sød, så hvorfor skulle han gøre hende ondt? så længe Phoenix ikke blandede sig gik det nok. Det virkede heller ikke som om hun rigtigt var der mere.. mærkeligt nok..

Hun smilte blidt til ham, og så ham længe i øjnene. "Jeg mener det.. " mumlede hun let, hun mærkede sit hjerte springe adskillige slag over da han mødte hendes blik. Hun så ham læne sig svagt frem, og forventede næsten at han kyssede hende, men istedet stoppede han op. "Måske.. " svarede hun lavt, og så ham stadig i øjnene. Efter at have overvejet mulighederne for en stund, lænede hun sig helt hen til ham, og kyssede ham længe og ømt, inden hun trak sig tilbage. Hun vidste ikke helt om hun skulle forvente, at han ikke gad se hende mere.

Nathan grinede kort: "Det lyder ikke underligt.. Er bare vant til at piger siger Spanien eller USA eller sådan nogen steder" sagde Nathan og smilede, men han havde jo efterhånden fundet ud af at Hazel på ingen mulig måde var som så mange andre piger han havde mødt, og selvom han lige nu mente det var en god ting og virkeligt fandt hende tiltrækkende, så var han bange for at det måske kunne give bagslag i sidste ende.

Nathan grinede kort: "Well jeg skal lige undersøge hvornår jeg kan tage fri" sagde Nathan med et roligt smil, han vlle så gerne bare væk lige nu og faktisk så havde han længe gået og overvejet at tage afsted, men han havde ikke lige haft den gode timing til det, men det følte han bestemt han havde nu, hun var en god undskyldning for at holde en smule ferie.

Da hun pludseligt og dog knapt så overraskende kyssede ham, kyssede han hende roligt igen, og da hun slap kysset lænede han sig frem for at kysse hende igen imens han lænede sig tæt frem i mod hende og lod sin arm blive til en hånd i nakken på hende, han stoppede ikke, ikke nu... Han havde ikke lyst til at stoppe.

"Jeg er heller ikke som andre jo.. " drillede hun smilende, og grinte lidt for sig selv. Hun havde ikke noget imod at blive sammen med ham lidt endnu, i hvert fald indtil han smed hende ud. Forhåbentlig ville der gå længe endnu, Hun havde godt nok forventet at han allerede havde smidt hende ud, men det havde han ikke gjort heldigvis. Hun var ikke klar til at gå endnu. Mon han virkelig bare var ude på at udnytte hende? det virkede det ikke til.. så hun valgte at tro det bedste om ham, og slappe lidt af.

Blidt nikkede hun, og så kort ned mod hans arm, hun smilte lidt forsigtigt, inden hun så op i hans øjne. Kunne slet ikke forstå at han gerne ville rejse sammen med hende, hun var ellers sikker på at han med garanti kunne reje med meget kønnere piger hvis det var det han ville. Men det var det åbenbart ikke, og det gjorde hende faktisk utroligt glad.

Efter at have startet kysset, kunne hun mærke at han kyssede igen. Heldigvis. Hun trak sig svagt væk, men nåede ikke så langt, før han trak hende ind mod sig igen, og kyssede hende. Forsigtigt lod hun hånden hvile mod hans skulder og gengælde kysset ømt igen. Det føltes.. virkelig rart.. Hun havde ikke haft den følelse før, så det var nyt for hende at prøve.