We need to talk... - Skyler

Lawrence nikkede som svar på begge hendes spørgsmål: "Well der er en grund til jeg har folk på kontrakt" sagde han, han kunne sagsøge dem hvis han så dem med en anden, ikke fordi at det var det samme som med Skylar, for han elskede ikke hans submissive piger, men han havde stadig ejerfornemmelse og ønskede ikke at andre skulle røre ved dem, og slet ikke at nogen skulle røre ved Skylar.

Lawrence trak let på skuldrende: "Det ved jeg ikke Skylar" sagde han og løftede en hånd og lod den hvile på hendes kind for at tørre hendes tåre væk: "Men eftersom jeg fortryder det der skete, så betyder det vel ja" sagde han og var lidt forvirret over sine egne tanker: "SKylar, jeg er bar meget forvirret over mange ting" sagde han roligt og sukkede så.

"Du vil virkeligt gerne hjem og have bank hva" sagde Lawrence med et drillende grin, han savnede hende også selvom at det kun var halvandet døgn siden at alt havde været okay, men endnu engang følte han at han havde været tæt på at miste hende: "Book dig ind på hospitals hotellet, de regner med jeg er frisk til at komme hjem i morgen, så kan jeg lige så godt vente" sagde Lawrence og smilede let.

Udenfor sad Grace, og Lawrence's forældre Paul og Marylin var nu også kommet til, de ville gerne ind og se til Lawrence men Grace havde sagt at det måske ikke var så god en idé lige nu.

Hun så lidt chokeret på ham, da han sagde at svaret måtte være ja. Han havde jo mistet et barn, så måske var det noget der også havde taget hårdt på ham, at miste et til.. " Men vi står sammen om dette ". Hun tog blidt hans hånd og klemte den forsigtigt. " Desuden.. nu da jeg er din kæreste, så ejer du mig jo egentlig mere end hvad en dum kontrakt kan sige ". Hun grinte kort og smilede uskyldigt. Da han spurgte om hun gerne ville hjem og ha bank, smilede hun en smule sensuelt og rejste sig forsigtigt op, for at læne sig over ham og blidt kysse hans hals, i det hun hviskede " Altid. Så længe den der svinger pisken, er dig ". Hun kyssede ham blidt under øreflippen, før hun trak sig væk fra ham og satte sig ned igen og tog om hans ene hånd, mens hun lagde sit hoved på madrassen/ det af dynen, der hang ud over kanten.

Hun nikkede forsigtigt og sagde " Frisk, som i frisk til at komme hjem og lægge dig i sengen, du gamle ". Hun havde rejst sig op der. Hun rakte kort tunge til ham og smilede drilsk, i det hun pillede ved det lange bølgende hår, der sad i en fin lang fletning, ned af ryggen på hende, med pandehåret hænge ned af den ene side af ansigtet, den side han ikke havde strøget bag øret på hende. " Men så ses vi vel imorgen. Jeg tror din familie gerne vil se dig lidt, inden besøgs tiden løber ud ". Hun smilede forsigtigt og gik hen til ham og placerede et langt kys på hans dejlige læber. Hun ville ønske, at dette ikke var sket, men sket var sket. Forsigtigt slap hun kysset og strøg ham over kinden, i det hun vende ham ryggen og vinkede farvel, da hun åbnede døren. Hun trådte ud og så kort mod Grace, hvor der lige pludselig sad hans far og mor. Hun blev en smule bleg i ansigtet, men håbede inderst inde, at hun ikke fik trusler kastet mod sig. " Så er han jeres ". Hun smilede forsigtigt og trådte til siden, så de kunne komme til.

Lawrence kom med et lille grin: "Njaaa...."sagde han tøvende da hun sagde at det betød mere når man var kærester: "For kælighed handler om tillid, kontrakter er til fordi at tillid ikke er nok" sagde han blot og smilede, natuligvis stolede han på Skylar, ihvertfald så ville han gerne stole på hende, men billedet af hende og Dennis sad stadig friskt på næthinden.

Lawrence kyssede hende som hun sagde farvel til ham: "Ja kom i morgen tidlig" sagde han roligt, egentligt ville han gerne snart hjem og han kunne da også heale hurtigere end et normalt menneske, men Lawrence kunne ikke bruge sin healings evne på sig selv, kun på andre dæmoner og i situationer som denne var det ret så upraktisk, en genetisk fejl kunne man vel kalde det.

Da Skylar kom ud fra rummet rejste hans familie sig alle op: "Du må være Skylar" sagde hans mor og gav hende hånden, hun var en gråhåret kvinde med et venligt udtyk, ligesom Paul der også rakte hånden hen i mod hende, de to kendte jo godt hinandeN: "Hvordan gik det?" spurgte Grace hurtigt og trak Skylar en smule væk fra forældrene, de behøvede trods alt ikke vide alt.

Hun så kort mod Lawrence´s mor, der gav hende hånden. Hun gav hånd efter hånd, indtil hun havde givet dem alle hånden. Da Grace tog hende til siden, for at spørge hvordan det gik, kunne Skylar ikke undgå at smile en lille smule. " Det gik bedre end forventet.. ". Hun vidste ikke om hun skulle sige det, eller måske lade være, men hun sagde det dog " Vi kommer officielt sammen nu. Som kærester ". Hun grinte forsigtigt men stoppede dog hurtigt sit grin, dog fortalte hun også, om at de tog til italien, når han blev rask. " Dog der en ting jeg godt kunne tænke mig, du fik ham til Grace.. ". Forsigtigt tog hun Grace´s hænder og så på hende med et bekymret og lettere alvorligt udtryk. " Jeg snakkede med ham om alting og... det lød til at.. at han gerne ville ha beholdt barnet alligevel. ".

Hun anede ikke helt hvordan hun skulle formulere dette, men det måtte gøres. " Kan du få ham til at, gå til psykolog... jeg tror han har opbygget alt for meget i den tid han.. han har kendt mig. Alt for meget stress og tanker, som jeg muligvis aldrig nogensinde vil kunne hjælpe ham med... samt jeg ved ikke hvordan det er at miste et barn, man... man forventede, man.. man gerne ville ha, sådan inderligt ventede på at få ". Hun så flovt ned og sagde " men det gør du Grace.. så please, ide mindste snak med ham om.. om det er en mulighed til at få det bedre, ved at snakke med en professionel.. ". Hun så kort op mod Grace igen og håbede ikke at hun syntes hun var latterlig på nogen måde. " Jeg vil smutte hen og tjekke ind på hospitalet´s hotel.. så, jeg må nok hellere smutte nu ".

Grace's ellers ret så lige læber gled op i et smil da Skylar sagde at de havde besluttet sig for at komme sammen: "Jamen det var dog en dejlig nyhed" sagde Grace med et smil, hun syntes naturligvis det var en god ting for Skylar, men endnu mere var hun glad på Lawrence's vegne fordi at Grace håbede han så måske hurtigere ville komme videre efter Madison, det fortjente han.

"Men.. Har du ikke hørt om Lawrence's coach Frank?" spurgte hun roligt og kiggede på hende: "Egentligt er han Lawrence's psykolog som han har haft siden... Ja Lawrence havde nogen problemer som teenager" sagde hun roligt: "Men Lawrence omtaler ham aldrig som værende en psykolog" sagde hun roligt og med et lille smil, men nikkede så: "Men jeg skal nok sørge for at han får snakket noget mere med ham" sagde hun roligt.

"Måske du burde overveje at tage med" sagde hun roligt og kiggede i mod Skylar uden helt at vide om forslaget var godt eller ej:" Du ved jeg tænker bare, mange ting vedrøre jo jer begge to nu" sagde Grace roligt, mest af alt fordi at det jo også var Skylar der skull have haft et barn. Grace nikkede da Skylar slukkede samtalen af: "Okay jamen vi ses jo nok" sagde hun med et lille roligt smil.

Næste dag kom hun som lovet. Hun gik ned af gangen, dog ikke med en buket, men en avis. Den avis som han altid læste i hver eneste morgen. Hun havde tjekket den igennem, at der intet stod om hende og Dennis, samt hendes ting var taget tilbage til Lawrence´s sted. IGEN. Hun følte snart, at hun måtte ha et eller andet sæt tøj, kun til brug ved Lawrence og et sæt tøj to go, vis der skulle ske noget. Hun bankede forsigtigt på døren og trådte indenfor, i det hun betragtede ham. Hun smilede en lille smule da hun så ham. Dejlig som altid. Forsigtigt gik hun hen til ham og lagde blidt avisen fra sig, så han kunne nå den vis det var. " jeg aner ikke om det vil berolige dig mere, men.. jeg har købt den avis du altid sidder og kigger så intenst på, hver uge.. ". Hun så kort ned mod avisen og derefter mod Lawrence, før hun satte sig ned.

Hun havde det skam godt med at være nær ham, dog kunne det vel også skabe problemer i ny og næ. " Nogle paparazzi´s.. har skrevet.. om os ". Hun så flovt ned. " De står også klar uden for hospitalet... de har hørt rygter fra folkene rundt omkring her, at du bliver udskrevet idag ". hun sukkede tungt og bed sig en smule i underlæben. " Jeg sagde intet til dem, skønt de ville snakke. Så bare rolig ". Det værste der stod, var jo egentlig blot, at de troede at Sky og Law kom sammen.. og at de håbede at se dem ude mere sammen. Hun betragtede Lawrence en lille smule, før hun forsigtigt sagde" Går det bedre??, du gamle ". Hun smilede drilskt til ham og tog fat i raporten om ham på sengen, hvor hun så begyndte at læse. " brækket ribben.. Auc. Det ser ud til, at du kommer til at lægge i tørke, i lang tid flotte ". Hun smilede drilsk og lagde raporten tilbage. " Har du ellers sovet godt? ".

Lawrence lå og halvblundede efter han havde spist et halvt rundstykke til morgenmad, mest af alt var han bare træt, men han havde ikke så ondt i hovedet og plastret over hans øjnbryn var også taget af så man nu kunne se de tre sting der sad og holde det øverste af hans øjnbryn og det nederste af hans pande sammen. Da hun kom ind af døren åbnede han øjnene og han smilede let: "Hey" sagde han blot og trak hende ned i mod sig for at give hende et kys.

Han tog glad i mod avisen: "Tak" sagde han blot og lagde dn for nu på bordet ved siden af sig: "Ja jg har det også meget bedre, er bare øm" sagde han og lagde en hån under sit bryst i højre side, det var hans ribben der stadig drillede en smule: "Du elsker bare at provokere var" sagde han i et smil da hun endnu engang valgte at kalde ham gammel, og han rystede så kort på hovedet.

Lawrence havde godt regnet med presse men det fik ham dog blot til at sukke tungt, han orkede næsten ikke at tænke på han skulle ud og forklare alle mulige ting: "Jeg må snart have byens værste rygte" sagde han en smule opgivende, der havde kørt så meget i medierne for tiden, han kunne snart ikke overskue det: "Forresten" sagde han: "Jeg skal have bestilt en ny audi hjem... Hvad farve?" spurgte han med et lille smil.

Hun smilede en lille smule, da han sagde det med audi. " Er du sikker på?, at du nogensinde må køre bil igen. For mig ". Hun grinte kort og tænkte lidt, over hvilken farve der kunne være lækker at ha. " En hvid ". Hun så kort mod ham og smilede uskyldigt, før hun sagde " Så ved jeg altid hvor du er ". hun havde nemlig ikke set nogen hvide modeller i byen, ikke endnu i hvert fald. Hun elskede også farven hvis bare genereldt. " Angående pressen.. du skal ikke bekymre dig om dem. Det har jo været ret så koldt, så tror de fleste blot tager det som et uheld... end som hvad det egentlig er ". Hun smilede forsigtigt og satte sig ved siden af ham, oppe i den lettere store/lange luxus hospitals seng. " Oh, du har fået en af de gode madrasser ". Hun pressede lidt ned med sine hænder, før hun så mod Lawrence og smilede en smule.

Hun anede ikke helt hvad hun skulle sige for at gør alting bedre, dog var der noget de måtte snakke om. " jeg høre du har en coach... eller nærmere, en psykolog ". Hun rejste sig op og gik hen og låste døren, før hun kom tilbage til Lawrence og satte sig ved hans side. Forsigtigt strøg hun ham over kinden. " Jeg syntes du skal snakke med ham.. noget mere end du måske allerede gør. Det kan hjælpe mere end jeg kan ". Hun lænede sig forsigtigt ned over ham, uden at støtte mod hans bryst, eftersom han var beskadiget. Hun betragtede hans krop lidt og sagde tøvende. " Vent.. engle, deres magi.. skader det dæmoner? ". Hun havde jo healing.. måske kunne hun overføre den til folk.

"En hvid?" sagde Lawrence en smule overvejende, hvid var vel egentligt en okay farve: "Og hvad farve vil du gerne have?" spurgte han og kiggede på hende et blik der fortalte at hun skulle svarer på spørgsmålet og ikke sige ham i mod, naturligvis skulle hun have en bil: "Jeg tænker bare praktisk, du ved så er det nemmere for dig at stikke af en anden gang" sagde han med et lille skævt smil.

"Hvem siger det?" sagde Lawrence en smule overrasket, mest da hun sagde ordet psykolog, Lawrence omtalte aldrig Frank som en psykolog: "Men ja, du har da også hilst på ham" sagde Lawrence med et kort smil, Frank var der dengang hele sex skandalen var oppe at køre, for at søtte Lawrence naturligvis: "Vi har kendt hinanden siden jeg var 13" sagde Lawrence roligt, Frank var efterhånden en ældre mand på 63 år, men Lawrence holde stadig fast i ham.

Lawrence trak på skuldrende: "Aner det ikk" sagde han blot: "Men healingen er vel... Forskellig" sagde han, Lawrence var jo bygget af ild imens engle var bygget af lys: "Men jeg skal nok snart være på toppe igen" forsikrede han hende blot med et roligt smil og satte sig så roligt op og svingede benene udover sengen, så sexet man så ud i hvid hospitals tøj: "Er mest bare øm" sagde han og holde en hånd henover sine brækkede ribben.

Hun så chokeret mod ham, da han spurgte hende hvilken hun ville ha. Da hun skulle til at sige ham imod, kunne hun se det specielle blik, det der sagde at hun kunne lige vove. * Altid stædig *. Hun elskede hans stædighed, fordi det gjorde det sjovere for hende at sige nej, men hun nikkede blot forsigtigt denne gang og sagde tøvende " Hmm.. hvilken farve. ". Hun tænkte så det knagede, indtil hun sagde " Vin rød ". Hun så kort på ham, da han sagde at det ville blive nemmere for hende at stikke af. " Som om. Du ville blot udstyre den med noget du kunne tracke, så det blev nemmere for dig at finde mig ". Hun rakte kort tunge af ham og grinte forsigtigt.

Hun så kort ned og sagde" Graaaace..... da jeg nævnte, at det måske var sundt for dig, at snakke med en ". Hun så flovt op mod ham. Da han begyndte at snakke om, at hun havde mødt ham, prøvede hun at huske tilbage til det. " Kan ikke helt placer ham, men så igen.. jeg så forfærdelig til at huske ansigter, som du nok ved ". Hun hentydet tydeligt til episoden med Dennis. Hun følte det var hendes tur til at skubbe ham ned i sengen og lægge, hvilket hun gjorde. " Hey. Indtil jeg ser der står udskrevet på din journal gamle. Så kommer du ikke ud af denne seng, andet end vis du skal på toilet ". Hun pressede ham blidt tilbage i sengen, uden at skade ham, i det hun forsigtigt tog fat i hans ben og lagde dem op igen. " Bliv læggende, indtil der kommer en ". Hun så alvorligt på ham og sagde " Ellers får jeg special lavet et klistermærke til din bil, hvor der står ' pas på. Ældre bag rettet ' ".

Lawrence grinede kort: "Havde nu forestillet mig glimmer pink, men fair" drillede han og smilede i mod hende: "Åh du kender mig alt for godt" sagde han blot da hun sagde han bare ville sætte en tracker i hende, det havde han nu egentligt ikke nogen plan om at gøre men det lød ikke som en dårlig idé.

"Ms. Lockhart havde jeg været ved min fulde fem havde den dør været låst" sagde han og pegede i mod døren ind til rummet: "Og du havde lagt her bundet og kneblet så man var fri for at høre på din flabede mund" sagde han advarende og kiggede i mod hende med et skarpt blik, hun provokerede ham lige nu og egentligt så kunne han ikke lide det, mest fordi at han ikke rigtigt kunne gøre så meget ved det.

Lawrence kiggede roligt op på hende og sukkede så let imens han et øjeblik lod sig dvæle ved en tanke der var kommet til ham i løbet af natten: "Hvordan fandt du egentligt ud af hvor jeg var?" spurgte han og lagde hovedet let på skrå inden han let betragtede hendes ansigt, mest for at bemærke om hun stak ham en løgn eller noget i den stil.

Hun grinte kort, da han sagde at hun kendte ham alt for godt. " Selvfølgelig ". Hun smilede lidt, lettere stolt over at kende ham så godt allerede. Hun betragtede ham en smule, da han sagde det med døren. " Døren er låst. Jeg låste den, da jeg kom ind " Hun smilede en smule sensuelt, dog blot for at tirre ham lidt. Hun blev dog en smule overrasket, da han spurgte hvordan hun fandt ud af, hvor han var. " Du farede ud der fra, fuld og fra din egen fornuft.. ". Hun så kort mod ham og sagde tøvende. " Sirenerne.... jeg løb mod lyden af sirener.. og da jeg fandt dig, var de... var de allerede igang med at hive dig ud af din bil. Samt folk, der strømmede folk til ". Hun sukkede forsigtigt. Hun ville gerne ha været den første til at finde ham, fordi måske.. måske hun kunne ha gjort noget så.

Hun betragtede ham som han ømmede sig. Hun havde det skidt med at se ham lide. " Lawrence. Jeg kan heale dig, vis du... vis du lader mig ". Hun så tøvende på ham. " Jeg ved ikke helt hvordan, men vis du lader mig prøve, så vil jeg gør et forsøg. Jeg ingen engle, så måske.. måske vil det ikke skade dig, andet end.. end smerten ved at mærke det. ". Hun kunne heale ens krop, få kroppen til selv at nedbryde og genopbygge sig selv, som ville der blive genskabt nyt, hvor det gamle så ville forsvinde. Forsigtigt spændte hun hans arme fast og hans ben. Hun så kort over mod døren og tjekkede at den var låst, før hun tændte for tvet´s musik kanal. Hun så kort mod Lawrence og fandt en klud frem og puttede mellem hans tænder. " Så du ikke bider din tunge af.. ". Hun så nervøst på ham og tog dynen væk, med tøjet.. indtil han kun var i nat bukser. Hun placerede en hånd for hans pande, en hånd for hans hjerte. Hun lukkede sine øjne og da hun åbnede dem igen, lyste de helt hvide. Det fine røde hår, gled ud af hendes fletning af sig selv, før det rejste sig en smule, som var der statisk elektrisitet. Energi samlede sig inde i hende og flød igennem hendes arme, ned i hendes hænder.. før det gik ind i Lawrence.

Hun kunne se hans indre nu, hans brækkede knogler. Hun fokuserede på dem. Nedbrød de brækkede knogler, nedbrød det de havde sat ind for at holde dem på plads, for derefter at genopbygge nogle helt nye stærkere knogler. Langsomt. Hun kunne mærke svimmelheden tag fat i hende, samt en kvalme, men hun blev ved. Knoglerne inde i ham, healede sig selv, blev genskabt... langsomt gik hun videre til det næste problem område. Nedbrød og aktiverede hans egen evne til at heale. Da alt syntes at være healet, slap hun sit greb og besvimede. Hun vågnede kort efter og åbnede sine øjne, i det hun tog sig til hovedet og så rundt. " Hvad... hvad skete der? ". Hun så op mod Lawrence og rejste sig hurtigt op, i det hun spænde ham fri, så han kunne tag kluden væk. " Er du okay!? ".

"Nej jeg mener på baren... Hvordan vidste du jeg var på en bar?" spurgte han roligt og kiggede så i mod hende, han kom med et kort smil da hun sagde at hun havde låst døren, hun var officielt ikke rigtig klog, men måske det var derfor hun passede så godt sammen med ham.

Lawrence kiggede i mod hende da hun snakkede om at heale ham, han sagde ingenting mn lod hende binde ham fast, hvis det virkede ville det jo kun være fint. Lawrence lå helt stille og afvntede hvad der ville ske, han kunne mærke hvordans han spændte hele sin krop som var det af angst han var bange for hvad der vlle ske og om det måske ville skade.

Da han mærkede hans inde gå igang med at bevæge sig skreg han, han skeg som anede han slet ikke hvad han skulle gøre af sig selv. Men det kunne knapt høre, Lawrence forsvandt et øjeblik fra verden som blev alt sort imens hans krop gik i en form for krampe, en ting var godt og det var da at hun havde bundet ham fast, da hun var færdig lå han helt stille i hvad der sikkert virkede som minutter men kun var omkring 15 sekunder, inden han åbnede øjnene og trak vejret som havde han løbet et maraton, han havde det som om hans hjerte havde været stoppet.

Hun så bekymret på ham, da han blot lå stille. Havde det været for meget smerte for ham?. Hun havde aktiveret noget inde i ham, en del af hans egen energi, til at hjælpe hende med at give energi nok, til at kunne gør dette, men... men måske havde hun gjort noget forkert. " Please Lawrence, vågn op... ". Forsigtigt, ruskede hun en smule i ham, mens hun tog kluden ud og bandt hans fødder op. Døren var fortsat låst, samt musikken var ikke vildt høj, dog heller ikke vildt lav. Da han endelig åbnede sine øjne, omfavnede hun ham grædende, i det hun fik hulkede ud " Du så dum!. Jeg troede jeg havde slået dig ihjel ". Hun snøftede kort og strøg tårerne væk, så hun igen så normal ud. Stadig iført den sorte kjole som før, eftersom hun slet ikke havde fået skiftet fra gårsdagens event.

Hun betragtede ham en lille smule og strøg ham over kinden, lykkelig over at se ham bevæge sig, samt trække vejret ide mindste. " Da du lå stille, der troede jeg virkelig at.. at du var død ". Hun snøftede kort og satte sig op i sengen til ham og smilede forsigtigt. Hun spændte selen over hans bryst op, så han kunne sætte sig op vis han ville. " Godt du var spændt fast, ellers tror jeg aldrig at jeg kunne ha gjort det... ". Det havde gjort ondt på hende også, dog var hun gået ind i en trance, så koncentreret, at hun ikke kunne hive sig selv ud af det, dengang. De isblå øjne, var normale igen og det lange røde hår, lå over hendes skulder og ryg. Hun lænede sig ned og kyssede ham blidt på læberne og sagde med et smil " Måske du ikke er så gammel, som jeg troede ". Hun grinte kort og smilede forsigtigt, i det hun tog fjernbetjening og slukkede tvet. Hun tjekkede dog liiiige først, hvad klokken var. " en halv time og så skulle der komme nogen.. og udskrive dig, så vidt jeg forstod på overlægen, igår ". Hun så kort på ham og sagde tøvende. " Har du det bedre?. Prøv at rejs dig op og bevæge dig lidt rundt.. ".

Lawrence havde øjne der var kæmpe store som var han vågnet op fra et maridt: "Hvad skete der?" spurgte han en smule chokeret men nåede ikk at sige mere før han mærkede hende omfavne ham og han lagde roligt sine arme omkring hende: "Rolig, jeg har det fint" sagde han og var stadig en smule chokeret over hvad det præcist var der var sket.

Lawrence slog sig selv et par gange på brystet: "Jeg har det fint" sagde han blot som han mærkede at hans ribben ikke var dårligt mere og han satte sig så roligt op: "Jeg er lidt svimmel men jeg har det faktisk godt" sagde han og kiggede så hen i mod hende og trak hende i mod sig og kyssede hende så: "Tak Babe" sagde han og smilede let for sig selv.

"SÅ skylder jeg dig vidst en omgang tæv... Senere" sagde han udfordrene og en smule provokerende inden ha erjste sig op: "Jeg går lige ind og skifte" sagde han med et smil og gik så ud i mod badeværelst, han var meget træt af at have hospitals tøj på og lige nu ville han faktisk bare gerne hjem sammen med sin kæreste.

Det kriblede inde i hende, da han kaldte hende babe, samt de smil han sendte hende... for ikke at sige, da han udfordrede hende, på en provokerende måde. Hun havde ikke glemt den samtale ved bordet dog. Den måde han havde sagt, så fuld af sig selv, at han tiggede aldrig efter sex, det var altid omvendt og det samme ville det være ved hende. Hun huskede hans ord.. der var intet specielt han kunne sige om hende, intet der lige faldt ham ind, at han var faldet ved hende for. Hun ville give ham noget, noget som han ville huske. Hun ville IKKE tigge ham nogensinde om sex. Han måtte selv ende med at tigge efter det, eller tag det, vis det var på den måde.

Hun lod som om hun ikke tænkte på tusinder af ting, da han rejste sig for at gå ind og klæde om. Hun kunne lide at se ham rask. Hun gik hen og låste døren op og åbnede den forsigtigt, for at kigge ud. Ingen kom endnu. Hun satte sig på en stol og ventede utålmodigt, på både Lawrence blev færdig, men også at der ville komme en overlæge. Da en læge kom indenfor, så han kort rundt, før han gik hen og tjekkede op på hvad der stod. Da han så Skylar, smilede han en lille smule og sagde " Var du her ikke også igår? ". Hun smilede forsigtigt og nikkede. Han gav hende hånden og ventede på Lawrence kom ud, så han kunne tjekke ham. Han smilede en smule, da han tjekkede op på ham. " Jeg kan forstå at dette er sket af overnaturlig påvirkning ". Han så kort fra Lawrence til Skylar. Hun så flovt ned og nikkede forsigtigt. Han smilede blot og gik hen og gav Lawrence´s hånden og sagde at han måtte gå når han var klar. Han skrev under på at Lawrence var udskrevet og gik så igen. Skylar rejste sig op og så kort mod Lawrence og sagde" Såh? hvordan kommer vi hjem ".

Lawrence tog et mørkegrå jakkesæt på som Thomas havde været forbi med, han gad ikke hospitals tøj mere og han gik så ud i rummet hvor at Skylar nu var sammen med en læge: "Jeg har det fantastisk" bekræftede Lawrence blot til lægen som sikkert heller ikke selv var en helt naturlig rac, det kunne han ihvertfald ikke forestille sig: "Jamen jeg er klar til at tage hjem" sagde Lawrence blot og gav venligt lægen hånden og sagde tak for denne gang, ikke at han håbede han nogensinde skulle lande deroppe igen.

"Thomas henter os" sagde han og tog sin mobil op af lommen og skrev en besked til Thomas: "Han er her om et par minutter" sagde Lawrence blot med et smil og tog hende i hånden som de gik ud fra rummet: "Men det er også cirka den tid det vil tage at komme ud herfra" sagde han og kiggede ned i mod de mange journalister der stod klar ved udgangen: "kom" sagd Lawrence og gik derned.

Som han trådte ud fra hospitals hoved indgang gik utroligt mange blitz af, Lawrence satte pludseligt pris på at han ikke havde hjernerystelse længere: "De Herre..." sagde Lawrence blot som han hørte det ene spørgsmål flyve ud efter det andet: "Ja jeg har været ude for et mindre trafik udheld, jeg ha det fint, jeg mistede herredømmet over bilen, intet mere er der at sige" sagde han blot og slap ikke Skylar's hånd: "Hvis i vil skrive om noget fornuftigt så skriv at jeg officielt dater Ms. Skylar Lockhart" sagde Lawrence og lukkede samtalen selvom jounalisterne stilte tusinder af spørgsmål oveni hinanden og han gik så ud til den store sorte audi som Thomas holde i og steg ind på bagsædet.

Hun så kort mod ham og nikkede forsigtigt, da han sagde at Thomas hentede dem. Hun sagde ikke et ord før de egentlig endte med at komme udenfor. Hun gik næsten i chok, da hun så hvor mange der stod klar til at tag billede af Lawrence, samt hvor mange der spurgte om alt muligt. Hun var van til at Lawrence normalt undgik dem, men denne gang, blev hun trukket med ham, igennem dem. Der var få folk, sat til at skubbe folk væk, vis de kom for tæt på. Hun fulgte med så godt hun kunne, dog blev hun helt overvældet, da hun hørte Lawrence sige, at de kunne skrive, at han datede hende. Hun så op mod ham med et uforstående blik, som forstod hun ikke helt hvad han lige havde sagt, indtil de sad inde i bilen. Hun kunne forstille sig det, nej nærmere se det for sig... bladene ville være fyldt med hende og Lawrence, med ham der holde hende i hånden og ikke slap hende, samt da de satte sig ind sikkert, med titlen dating, eller lovebirds eller noget i den stil. Hun så kort på Lawrence og rødmede over sine kinder, i det hun sagde" hvorfor sagde du det til dem?. Er det ikke dig, der hader at de mænger sig i dit privat liv? ". Hun kunne dog også se det fra hans side.. nu ville alle, ja også Dennis.. vide at Skylar tilhørte ham.

" Du gjorde vel ikke dette, blot for at fastsætte, at jeg er din og kun din? ". hun grinte en lille smule og smilede en smule lumsk. Hun kunne lige forestille sig det, at det netop var derfor han havde gjort det.. for at folk skulle vide, at hun var hans. Hun lænede sig forsigtigt mod ham, med selen over sig. Blidt kyssede hun hans læber og strakte sig en lille smule, før hun lagde sig tæt op af ham. Træt.. udkørt.. smadret. Hun havde brug for at slappe lidt af. " Så, hvad har du tænkt dig at lave når du kommer hjem?. Vel ikke arbejde ". Hun kunne forstå vis han skulle, men hun mente dog alligvel han skulle slappe lidt af. Hun smilede forsigtigt og sagde" hvornår tager vi til Italien? ". Hun skulle jo ha sit pas klar og alt muligt. " Angående hvordan jeg fandt dig. Det min lille hemmelighed, and i will not tell ". Hun grinte kort.

Lawrence kiggede på hende som bilen roligt begyndte at køre og han sukkede tungt, endeligt væk fra alle de mennesker, han orkede dem nu heller ikke ligefrem: "Jamen er det da hemmeligt?" spurgte Lawrence med et roligt smil og havde egentligt forventet at hun ville blive glad over at han ikke havde lyst til at holde det hemmeligt: "Desuden vil jeg hellere se 'Lawrence Watson smask forelsket' på forsiden end 'Lawrence Watson kørte fuld ind i en mur'" sagde han.

"Egentligt ikke, men det var da egentligt også et godt grundlag" sagde han i et lille grin og kyssede hendes kind, det var faktisk slet ikke det han havde tænkt det som, men på den anden side var han glad for at verden vidst det: "Såå... Hvad tror du dine forældre vil tænke?" spurgte han let, egentligt vidste han ikke ret meget om hendes familie, hun talte aldrig om dem.

"I will make you tell" advarede han i et smil og trak så let på skuldrede: "Nej jeg tager lidt fri... Jeg får Elise til at booke to billetter til os hurtigst muligt" sagde Lawrence og smilede så kort, han ville gerne lidt væk fra det hele lige nu: "Desuden har jeg lig fået en millard aftale i stand med Louis Vuitton, så jeg syntes godt jeg kan holde lidt ferie nu" sagde han blot roligt..

Hun rødmede en smule og sagde" Nej det ikke hemmeligt men... men jeg havde dog ikke forventet, at verden ville vide det så pludseligt.. ". Hun så flovt på ham men gav dog et lille smil fra sig. Hun så kort på ham, da han fortalte hvad han helst ville se på forsiden. Hun var næsten ved at kvæle sig selv, sådan grinte hun, da han fortalte det på den måde. " Årh Law. Du overrasker altid ". Hun grinte lidt og smilede forsigtigt. " Du min drukkenbold ". Hun placerede et blidt kys på siden af hans kind, før hun så ud af ruden igen. Hun så kort over mod ham og rømmede hals, da hun hørte ham spørge ind til hendes forældre. " Min far vil nok få et flip.. og min mor vil sikkert fejre det med champagne.. ". Hun smilede tøvende, før hun lukkede sine øjne lidt, blot for at samle tankerne. Ja, hvad hvordan ville hendes forældre egentlig reager?.

Da hun hørte ham sige, at han ville få hende til at sige det, smilede hun blot triumferende og hviskede sensuelt i hans øre, mens hun placerede en hånd blidt, tæt ved hans skridt. " Oh, i know you will try. But you will fail my darling ". Hun fjernede derefter sin hånd, i det hun blidt nippede til hans øreflip og lænede sig tilbage i sædet, som havde hun allerede vundet kampen og krigen. Hun lukkede sine øjne en smule og lyttede til hvad han ellers havde at sige. " Det lyder godt, dog iaften, lad os lige slappe lidt af og nyde samt fejre at du ikke mere er en forkrøblet gamling, der knap nok kunne sidde op, fordi du var dum nok til at tag din bil ". Hun så alvorligt på ham, dog med et drillende blik. Hun anede ikke om han troede hun var ligeglad, men det var hun altså IKKE. Spiritus kørelse var IKKE iorden.

Lawrence grinede let med hende og klemte let hendes hånd, han var glad for at de nu endeligt var på vej hjem: "Skal vi så aftale, ikke mere drama det næste 10 år... Mindst" sagde Lawrence med et lille grine, han syntes snart ikke at hans hjerne kunne klare mere, han havde slet ikke lyst til nere drama han ville bare gerne hygge sig sammen med Skylar.

"Taler du aldrig med dem? Har du heller ikke søskende?" spurgte Lawrence let, de havde jo faktisk aldrig talt så meget om hende og lige nu ville han gerne vide noget mere, især fordi at han endeligt havde lukket hende helt ind i hans liv og han var derfor meget glad for at han i forvejen havde været så åben med hende, så hans liv ihvertfald nok ikke ville give hende et chok.

Lawrence kiggede roligt i mod hende og nikkede så: "Fair nok" sagde han som bilen roligt satte farten ned og til sidst helt stoppde ude foran det store hus: "Åh det er skønt at være hjemme" sagde Lawrence og gik så roligt ind i huset med et lille smil, den store gang lignede sig selv og hurtigt kom Ella frem fra køkkenet: "Velkommen tilbage" sagde hun og smilede til både Skylar og Lawrence: "Jeg tager hjem nu, en jeg har sørrget for småkager i køkkenet og der er mad i ovnen klar til at varme" sagde Ella i et smil, Lawrence nikkede som tak.

Hun så kort på ham og sagde" ikke rigtigt. De har begge altid så travlt. Og nej, jeg ene barn ". Hun så kort på Lawrence, en lille smule, inden hun satte sig en smule mere til rette. Hun lyttede til hvad han sagde og kunne ikke lade være med at grine en lille smule. " Ingen drama?. Mener du ikke selv, at det er umuligt. Fordi det gør jeg ". Hun hentydet til alt der var sket. Hun kunne jo ikke love noget, som hun ikke kunne forudse. Hun smilede en lille smule, da han snakkede om andet. Hun lyttede opmærksomt til ham.

Skylar fulgte med, da de endelig var kommet hjem. Hun betragtede Ella en lille smule. Hun havde grædt dengang, de sidst havde set, dog denne gang smilede hun. Hun forstod godt, vis Ella blev helt rundt på gulvet af hende og Lawrence, sådan som de skilles og så ikke gjorde og så gjorde, igen og igen, som to magnetere, der blot kunne vende hvert et sekund og støde fra hinanden. " Tak ". Hun betragtede Ella en smule og smilede ekstra meget, da hun fortalte om småkagerne. Hun smuttede ud i køkkenet da Ella var gået og gik straks i gang med at spise nogle få stykker. Hun så kort over mod hvor Lawrence gik og sagde " Jeg har flyttet ind på mit eget værelse igen ". Hun smilede kort. Hun troede ikke at han ville ha hende ind til sig, så hun havde stillet sin kuffert der ind. " Er du træt?, eller kunne du tænke dig at lave noget specielt?. Spille fodbold eller sådan noget ". Hun havde brug for at rør sig, det var skam ikke en hemmelighed. Det havde sneet en lille smule her og der, dog ikke for meget.. så det var endt med at blive lidt sjasket og plasket. " Der intet som lidt vådt fodbold ". Hun smilede udfordrende og sagde" men selvfølgelig, vis du er for gammel til at spille, så forstår jeg ".

"Well eftersom vi dater, syntes jeg det ville være mere passende du boede på mit værelse" sagde han med et lille smil: "Altså du kan bare beholde det andet værelse også hvis det er" sagde Ryan roligt og afventede hende, han ville gerne sove sammen med hende, nu havde han jo sagt at han elskede hende og af en eller anden grund så gjorde det ham rolig og godt tilpas, han havde endelgt sagt det og han mente det helt bestemt også, slvom det var svært for ham.

"Kære Ms. Lockhart deres provokationer vil ikke virke" sagde han og smilede til hende: "En aftale er en aftale" sagde han blot med et lille smil og satte sig ved køkkenbordet inden han fandt den avis frm han tidligere havde fået af hende og åbnede den roligt, han kunne jo lige så godt se om der var sket noget.

"Jeg vil nok bare gerne slappe af, måske se en film... VI kunne smide os i sengen?" sagde han som en hentydning til at de kunne se en film inde i sengen, nok fordi at Lawrence også gerne ville sove før eller siden, han var faktisk ret så tæt, men han ville jo også gerne bruge lidt tid sammen med hende, snakke og alle sådanne ting, bare ligge og slappe af: "Så... Snakker du stadig med Dennis?" spurgte Lawrence og pakkede roligt avisen sammen inden han rejste sig for at gå i mod soveværelset: "Du ved godt at han kun inviterede dig ud for at komme i bukserne på dig ikke?" spurgte Lawrence og hævede det ene øjnbryn.

Hun så kort over mod Lawrence og sagde" En film i sengen lyder dejligt, dog.. jeg vil først snuppe mig et karbad, vis det er i orden med dig ". Hun smilede forsigtigt og gik hen og tog et glas frem, som hun fyldte med vand. Hun stod overfor vasken, i det hun ville til at tag sin tår. Da han pludselig ændrede emnet til Dennis, kunne hun ikke nå at holde sit chok inde, før vand var spredt ud over hele bordet, eftersom hun nær havde fået det galt i halsen. Hun stillede glasset hostende fra sig, før hun tørrede sig om munden med håndryggen og så kort mod ham, da hun vendte sig om. " H-hvad? ". Hun så undrende på ham og sagde " Sikke et emne skift ". Hun fandt en klud frem og begyndte at tørre af bordet. " Dennis er faktisk slet ikke så gal som du tror.. han er vildt sød, hjælpsom. Det var ham der kørte mig hen for at finde dig... samt han tilbød at jeg kunne bo i hans gæsteværelse, dengang jeg ikke anede om du ville ha mig.. eller såen ". Hun så kort over mod ham.

Da han rejste sig for at gå mod soveværelset, gik hun med ham. Hun havde tørret bordet af og gjort rent efter sin vand affære. Hun så kort mod ham og sagde " Og hvad så vis han gjorde?. Jeg fik gratis mad.. desuden, så ville jeg aldrig nogensinde lade ham gør mig noget, eller prøve på noget. Jeg er stærk nok til at klare ham, blot fordi han er en fyr, skal du ikke tro, at jeg ikke kan slå fra mig ". Hun så ikke fyre som stærkere væsner end hende selv, netop fordi hun jo var aspara, så mente hun.. at hun altid nok skulle finde en vej ud, eftersom hun havde evner. " Vil du da ikke ha, at jeg har kontrakt med Dennis? ". Hun så undrende på ham og smilede en lille smule, da hun gik med ham indenfor i soveværelset og gjorde klar til at lægge ved hans side, dog ville hun først i bad og skifte tøj. " Må jeg låne dit karbad?.. ". Hun betragtede ham en lille smule og pegede på avisen. " Så kan du læse resten færdig ". Hun smilede forsigtigt og sagde " Men vis du er bange for at der skal ske noget, så kan jeg godt bryde kontakten med ham. Og nej, jeg sagde ikke kontrakt, men kontakt ". Hun ville blot være sikker på, at han ikke hørte forkert og fik et flip.

Lawrence kiggede i mod hende: "Skylar... Jeg tilbød at køre dig steder hen og lod dig bo i mit gæsteværelse da jeg ville i bukserne på dig" sagde han med et don't-be-stupid blik og smilede så kort: "Drenge er altså ikke så dumme som du tror" sagde han i et kort grin, naturligvis prøvede Dennis på noget, Lawrence havde hørt hans rygte og vidste hvordan medierne havde en forside hvergang han blev set med en ny pige, hvilkt var ret så ofte.

Lawrence kiggede i mod hende og trak kort på skuldrende: "Jeg ved det ikke Skylar, men hvis du ses med ham r du så ikke lige sød at advare mig først?" sagde han roligt og smilede, han ville ikke forbyde hende alt, men det var nok tydeligt at se han ikke var helt glad for det, han var så bange for at miste hende, især eftr alt det der va sket, hvad nu hvis hun blev træt af ham efter alt det drama? Eller hvis han ikke kunne give hende det hun ville have?

Lawrence lagde sig i sengen, dog alt tøj af udover bokseshots: "Go nuts" sagde han til om hun måtte låne badet og han tændte så for TV'et og lagde sig til rette på puden, han følt at hele hans krop var ved at falde i søvn så tæt var den, hans hoved var ikke træt, men hans krop kunne han nærmest ikke engang bevæge og han endte derfor med at stene en eller anden krimi serie som han ikke engang kendte navnet på.