Without af soul - Lawrence

Lawrence gik indenfor og ind i receptionen, når Lawrence ankom var der altid mange blikke på ham, især fra praktikanterne og andre der ikke havde deres daglige gang dette sted. Han gik hen til skranken: "Vil De være venlig at kalde Andrea herned" sagde Lawrence til en omkring 18 årig pige bag skranken som så en smule forfjamsket ud da han talte til hende, hun tog telefonen og ringede op på 16. etage hvor Lawrence's kontor var og hvor Andrea holde til: "Hun er på vej sir" sagde den unge pige. Lawrence nikkede blot.

Da Andrea kom ned smilede Lawrence let og introducerede de to kvinder for hinanden. Lawrence forklarede omstændighederne og at han ønskede Andrea fandt en passende stilling til Cindy. Som altid var Andrea smilende og hjertevarm, en af grunden til at Lawrence godt kunne lide at have hene i nærheden, hun var en intelligent og meget køn kvinde der uden tvivl vidste hvad hun lavede.

***

Lawrence forlod dem og gik op på sit kontor, klokken blev hurtigt halv ni, halv ti og halv elleve inden han var færdig med sit første møde, han sad og pustede ud på sit kontor med ansigtet nede i sin computer, han havde en masse finansielle problemer han måtte gøre et forsøg på at få styr på.

Folk gloede da de kom ind, og de gloede selvfølgelig på ham. Hun lod blikket glide rundt og så sig omkring for første gang uden at være halvtdød, eller på stoffer. Her var ekstremt stort, roligt, og dog hektisk. Folk gik frem og tilbage, alle klædt helt rigtigt i passende arbejdstøj, og her stod hun i sommerkjole. Og dog, enkelte modeller lallede rundt, og de var naturligvis klædt mere afslappet. Henne ved skranken gloede den lille tøs på hendes mand, og Cinderella hævede brynet mens hun skævede op til Lawrence der ikke så ud til at bemærke eller lade sig mærke med noget. At Cinderella havde en pludselig lyst til at pande tøsen en over hovedet var vel ikke underligt.

Under alle omstændigheder gjorde tøsen sit job, og snart var Andrea dukkede op. Cinderella smilede høfligt til kvinden der gengældte smilet og kort efter var Lawrence væk og de to kvinder efterladt alene. Andrea var høflig, venlig og nysgerrig. Hun spurgte omkring Cinderellas alder, ambitioner, og eventuelt arbejde førhen hvor hun forsøgte at undgå at fortælle helt præcist hvad hun havde lavede selvom Andrea nok godt var klar over det. De gik rundt i den store bygning mens de forsøgte at finde ud af hvad der ville passe Cinderella bedst. Kontorarbejde ville hun ikke nytte til, og som hun nævnte at hun kunne arbejde som alt-mulig-dame rystede Andrea på hovedet, formentlig fordi hun vidste Lawrence ikke ville bryde sig om det. Som de nåede photoshot afdelingen stoppede de op og så til. En af designerne der tydeligvis var stresset og irriteret lallede frem og tilbage inden han pludselig stoppede to meter fra dem og gav sig til at glo på Cinderella. "Hende! Vi har brug for hende" de to kvinder så forvirret på ham men inden hun havde set sig om var Cinderella blevet trukket ned på en stol, havde fået sat hår og makeup og blev rakt noget tøj. Andrea morede sig tydeligvis som Cinderella dukkede op i en sød sommerkjole sekunder efter. Så blev hun ellers skubbede ind foran kameraet og der blev taget billeder. I starten var hun godt anspændt, men hun faldt efterhånden ned og nød faktisk opmærksomheden. Designeren var vild med hende, og fik overbevist hende om at arbejde for sig så... beslutningen blev taget.

Det havde alt sammen taget et par timer, og da hun var færdig viste Andrea hende op til Lawrence som åbenbart var færdig med sit møde. Hun bankede derfor på, igen i sin egen kjole og uden al make-uppen.

Lawrence sad med hovedet nede i sin sorte mac book, og forsøgte at holde styr på de mange emails der kom ind, det undrede vel ikke nogen at Lawrence havde en ekstrem hoppy for på arbejdet slappede han ikke ligefrem af. Der var altid stress, altid tusinder af ting der skulle gøres og altid en masse ting som han prøvede at holde styr på. Han havde tænkt på Cindy flere gange og eftersom han ikke havde hørt fra hende endnu var han bange for om hun mon bare var taget hjem.

"Kom ind" sagde han da det bankede på, han kiggede op med et alvorligt blik, en smule irriteret over at nogen ville forstyrre ham, men som han fik øje på Cindy blev hans blik med det samme en smule mere blødt og han stoppede med at taste løs på computeren: "Hey... Jeg troede du var skredet" sagde han og kiggede på klokken.

Det var jo trods alt tre timer siden de var ankommet og så længe havde han nu ikke forventet at en rundvisning og et par samtaler ville tage: "Har i styr på det?" spurgte han roligt og kiggede i mod hende, selv uden make up og med det samme tøj på - var hun breathtaking og Lawrence kunne ikke lade være med let at betragte hende, som var hun et smukt maleri.

Skredet? Slet ikke, det havde bare taget tid, og med den designer der pludselig havde ment han ville prøve hende af, så havde det taget sin tid. Hun var dog ganske spændt på det hele, for det var helt nyt og anderledes og manden havde været ælde vil med billederne og hendes udseende. Ifølge ham havde hun noget originalt og ekstraordinært over sit udseende. Det passede hende fint, og igen havde hendes udseende og krop vist sig at skaffe hende hvad hun netop ønskede.

Lawrence's stemme lød, og hun fangede op på han lød lidt irriteret. Hun åbnede dog døren og trådte ind, og der sad han i al sin pagt. Hun smilede et blændende smil til ham, inden hun lukkede døren bag sig. "Skredet?.." gentog hun med et hævede bryn og et skeptisk blik. "Jeg lovede at komme, jeg skrider ikke bare fra mine aftaler.." svarede hun alvorligt inden hendes ansigt igen blødte op og hun smuttede hen til ham. Hun havde lyst til at røre ved ham, tre timer uden ham og hun savnede ham så vildt meget.

"Yes yes, jeg skal hjemme og læse en kontrakt og så kan jeg ellers begynde fra i morgen.." svarede hun og løftede hånden hvori hun havde en stak papirer som viste de ting hun skulle læse. Hun hadede at læse, men det måtte hun hellere. Hun skulle møde op klokken ni den følgende dag, så helt tidligt var det trods alt ikke. Hun skulle bare tidligt i seng i aften så gik det.

Lawrence smilede roligt til hende som hun kom nærmere: "Godt... Velkommen til Desiré Noir" sagde han roligt, han var selv meget glad for firmaet og selvom han absolut intet anede om mode, så var firmaet noget der lå hans hjerte nært, også fordi at Lawrence jo heldigvis ikke skulle tage nogen beslutninger omkring mode, det kunne han alligevel ikke finde ud af. For ham var blå bare blå - og det vidste han godt ikke var virkeligheden på dette store sted.

Da hun kom tættere på rullede han lidt tilbage på den sorte læder stol så han ikke sad så tæt på skrivebordet og han trak hende så over til sig: "Sit" sagde han og trak hende hen så hun sad over skrævs på ham og han kyssede så roligt hendes læber som havde hun været væk i en evighed, han kunne slet ikke få nok af at se på hende og røre ved hende.

"Så... Tager du hjem nu?" spurgte han roligt og lagde sine arme omkring hendes lend så hun sad bedre og ikke faldt ned, han havde et møde igen klokken et, også var der en chance for at han måske faktisk kunne holde fri, hvilket han så frem til. Han havde nogen ting han burde få ordnet.

"Tak mr Watson.. chefen skulle være en sød mand" svarede hun drillende og blinkede kækt til ham. Hun var da meget glad for at få denne mulighed, og havde i sinde at arbejde røven ud af bukserne for at blive. Hun skulle ikke blive der fordi hun var chefens legetøj, men fordi hun fortjente det! Og teknisk set var hun blevet snuppet så lidt potentiale måtte hun da have.

Hun lagde stakken med papir på hans skrivebord og han rullede tilbage og trak hende nærmere. Snart sad hun på skødet af ham med hans arme om sig og med hans læber mod hendes. Hun tøvede ikke med at slå armene om ham og trykke sig ind til ham, hendes hænder fandt op om hans nakke og viklede sig ind i hans skønne hår. Han duftede fantastisk, og smagte så godt!

Da kysset blev brudt lod hun tungen strejfe sine læber for at få smagen af ham med. Hun nikkede ved hans spørgsmål og gned næseryggen mod hans kæbe. "Kom hjem til mig når du er færdig her.." bad hun dæmpede og hviskende inden hun kyssede ham på halsen, nærmest for at friste ham.

Lawrence smilede let. "Sød?" sagde han en smule undrende:" Jeg har mere hørt hår og kontant, men fair nok" smilede Lawrence, især efter han havde fyret Millicent var folk ikke ligefrem kommet med rosende ord, men Lawrence var ligeglad for regler var regler i hans verden og han var ikke interesseret i at være sød, men hvis folk havde lyst til at så ham sådan, så var det da også ganske udemærket - og hvis Cindy så ham sådan, ja så var det jo bare endnu bedre.

Lawrence sukkede nydende da hun kyssede hans hals: "Jeg får besøg af min søster og bror så jeg kan ikke" sagde han roligt, det var ikke så ofte at hans søskende havde tid til at besøge ham så han måtte hellere tage sig af dem når de gjorde: "Så hvis jeg kommer bliver det sent, jeg du må hellere få sovet igennem til i morgen" sagde han stille, han måtte hellere tage sig af familien selvom hendes tilbud fristede ham.

"Men jeg er tilgengæl planer om at kneppe dig på dette bord, lige nu. Også lade dig sove ud til i morgen, det har du brug for" sagde han og lod en hånd gribe fat omkring hendes hår for at tvinge hendes hoved tilbage så han roligt kunne kysse hendes hals: "Men det bliver hurtigt" advarede han og kiggede på klokken, hans revisor ville komme om en halv time og lave regnskab med ham.

Hun smilede skævt, åh ja.. hård og kontant! Det var han bestemt og det var også hvad folk her sagde. Man frygtede ham, og gjorde hvad der blev sagt så meget var sikkert. "Åh jeg har nu andre erfaringer med ham" svarede hun drillende. Ingen havde jo kaldt ham sød, hun drillede bare, men personligt mente hun ikke lige at sød var ordet, han var derimod fantastisk og ganske .. speciel.

Hans søskende. Hun havde ikke vidst han havde søskende, men okay.. de havde ikke just talt om hans familie. "Tilbudet står der, du kommer bare når du vil" svarede hun blidt og strøg kærligt hans kind. Hun var faktisk ked af at han havde så travlt, men på den anden side... hun ville selv få en del at se til hun havde trods alt ikke rigtigt ået pakket ud så det kunne hun ligeså godt gøre.

Hans efterfølgende ord kom i høj grad bag på hende, og et gisp slap hendes læber som hans hånd lukkede sig om hendes hår og tvang hendes hoved bagover. Hans læber fandt hendes hals og hun bed sig i underlæben. For fanden! Hun kunne da ikke sige nej til ham - og havde virkelig heller ikke lyst - men hun var virkelig øm. Hun sank en klump og nikkede ganske svagt.

Lawrence smilede kort og nikkede. "Jeg kommer ikke i aften babe, men jeg kan hente dig i morgen tidlig" sagde han roligt. Han var nødt til at tage sig lidt af sin familie, de havde ikke set ham efter alt det som pressen havde skrevet om ham - og nå ja om hende. Pressen vidste jo ikke hun var x prositueret og på afvending, de vidste overskrifter var jo en del anderledes end det.

Lawrence smilede let som hun overgav sig til ham, dette var en af grundende til at hun var nødt til at sove den følgende nat, fordi at hun havde brug for det. Lawrence rejste sig op så hun gjorde ligeså og han satte hende så op i højre side af hans skrivebord hvor der ikke rigtigt nogen ting stod på det lange mørkebrune bord.

Lawrence skubbede hende bagud så hun lå på ryggen og han lænede sig ned og kyssede hendes læber imens hans hænder forsvandt op under kjolen for at trække hendes trusser af: "Jo mere stille du er jo mindre vil du give dem ude i venteværelset at snakke om" sagde han i et drillende grin og lynede hurtigt sine bukser op imens han skuede til uret, det var lige på grænsen, men Lawrence var skide ligeglad.

"Okay så" svarede hun blidt. Så fik hun ham da at se den følgende dag, om end det nok blev kort inden hun skulle arbejde og han det samme. Hun glædede sig allerede til at komme rigtigt i gang. Angående hans familie og pressen, det måtte hun spørge om senere når de fik tid til det.

Snart rejste han sig op, og hun fulgte automatisk med kun for at blive sat på bordets kant og så mod ham. Alt i hende tak sig automatisk sammen i ren spænding. Hun blev skubbede om på ryggen og gjorde sig det så komfortabelt som muligt. Tænk engang, han læste hendes tanker! Dette var netop hvad hun havde tænkt hun ville lokke ham til tidligere. Hun gengældte kysset han trykkede mod hendes læber og rødmede svagt som han gjorde hende opmærksom på folk i venteværelset. Christ! Hun sank en klump og nikkede svagt, bemærkede dog hans blik mod uret. De havde tydeligvis travlt. Hendes trusser blev snart trukket af, og hun gjorde plads for ham.

I en hurtig bevægelse rullede Lawrence et kondom på, det var ikke svært for ham at blive tændt i nærheden af hende og lige nu var hans begær nærmest skudt i vejlret på ganske kort tid. Lawrence lod sig trænge ind i hende og trak hendes hofter ned i mod ham, han gjorde det ganske langsomt velvidende om var hun var øm og han begyndte så at bevæge sig langsomt imens han let lukkede øjnene for at opleve den fantastiske fornemmelse det gav ham i kroppen, fordi det var lige netop hende.

Lawrence satte snart farten op, netop fordi de begge havde en smule travlt, men han stoppede kort helt op da hans telefon ud til venteværelset ringede. Han satte tempoet hæftigt ned og bevægede sig helt langsomt imens han lagde en hånd over hendes mund og pressede ned, for så at trykke på den grønne knap på telefonen: "Watson" sagde han alvorligt som var ingenting hændt, og holde sin forpustede stemme skjult.

Han stoppede ikke med at bevæge sig, men gjorde det blot langsomt: "Mr. Williams er netop ankommet" sagde Andrea i den anden ende: "Bed ham vente" sagde Lawrence: "Men Mr. Watson..." sagde Andrea, men nåede ikke længere før at Lawrence afbrød hende:" Et kvarter, det er ikke til debat" sagde han og trykkede på den røde knap og slap med den anden hånd grebet over i hendes mund.

Kun for at sætte tempoet i vejret...

Og så var han hurtig og effektiv, fik rullet et kondom på og havde allerede fat i hende. Heldigvis var han dog forsigtig og hun kvalte et støn velvidende at Andrea måtte side udenfor og kunne høre alt der skete herinde. Han bevægede sig roligt og dog dybt i hende, og det var en kamp at kvale de små lyde.

Pludselig satte han farten ned da telefonen ringede. Hun troede han ville stoppe, men det gjorde han ikke. Pludselig havde hun hans hånd mod sin mund, og hun spærrede øjnene op som han fortsatte mens han talte i telefon. Fuck! Hun kvalte alle lyde og knap trak vejret indtil han var færdig og fjernede sin hånd igen. Hvor havde det dog været frækt! Hun følte sig som en crime rider, as always...

Tempoet steg igen og et dæmpede støn endte alligevel over hendes læber. Hun spændte op omkring ham og det blev endnu svære at holde sig i ro. Snart måtte hun bide sig i underlæben og hun kæmpede for at holde vejrtrækningen i ro men det var ikke let. I sidste ende nåede hun som sædvanligt kanten, og endnu et dybt stød skubbede hende over kanten og hun eksploderede omkring ham.

Lawrence lod sig overgive næsten på samme tid som hende og stilnede imens han mærkede hvor forpusteet han faktisk var. Han tog kærligt fat omkring hendes hånd og lænede sit lidt frem for at placere hendes hånd på sit bryst: "Sådan får du mig til at føle" sagde han stille så hun kunne mærke hvordan hans hjerte hamrede afsted, Lawrence var ikke ligefrem i dårlig form, men i nærheden af hende kunne han slet ikke undgå at komme op i det røde felt.

Lawrence trådte tilbage og smed kondomet ud i skraldespanden under dit bord og lynede så sine bukser op igen: "Her" sagde han og gav hende flabet hendes trusser i hånden inden han trak hende op at sidde og kyssede så roligt hendes læber: "Vi ses i morgen, jeg henter dig klokken otte" sagde han roligt: "Sov godt" smilede han og lod hende så gå når hun havde fået sine trusser på så Mr. Williams kunne blive sendt ind, og Lawrence satte sig roligt tilbage i sin stol.

****

Det blev ret hurtig aften, hans søskende var som altid hyggeligt selskab og Lawrence forsøgte at forklare situationen uden at sige så meget, han var jo et meget privat menneske og ikke engang han søskende fortalte han alt. Omkring klokken ni tog hans søskende hjem. Lawrence arbejde på kontoret et par timer inden han gik i seng.

Klokken blev midnat og den blev et... Men han kunne ikke sove, i stedet så kræsede hans tanker omkring Cindy og det faktum at hun ikke var i hans hus - og hun var heller ej på afvending, men ude i verden alene. Han endte derfor med at tage en hurtig beslutning og satte sig ud i sin bil og kørte i mod lejligheden i Terre. Lawrence fandt døren ind til hendes lejlighed og bankede roligt på, kvart i to om natten, iklædt det grå jakkesæt og med meget pjusket hår der fortalte at han havde gjort et forsøg på at falde i søvn.

De kom samtidigt, og som hans krop gav sig slap et svagt suk over hendes læber. De var begge forpustet, ham mere end hende var hun sikker på. De var begge stadig næsten fuldt påklædt, og hun ville så gerne ønske at han rørte lidt ved hende, men hun vidste at tiden var knap. Pludselig havde han fat om hendes hånd og hun så spørgende op mod ham mens han lagde hendes hånd over sit bryst. Hun kunne tydeligt mærke hans hamrende hjerte under sine fingre og fornemmelsen var ganske vidunderlig. Hans ord gjorde hende af en eller anden grund helt paf, og hun satte sig brat op og fandt hans læber med sine i et kærligt og dybt kys.

Snart bröd de kysset og han stak hende trusserne igen. Hun rystede på hovedet af ham og trak dem på inden hun kom på benene og fik styr på sit tøj og hår. "Det gør vi" svarede hun blidt og var helt ked af over at skulle smutte nu. Hun havde ikke rigtigt lyst. Ved hans ord om at hun skulle sove godt smilede hun skævt "Umuligt når du ikke er i min seng" svarede hun blot en anelse kækt og blinkede drilsk til ham. Det var dog sandt. Hun kyssede ham på kinden en sidste gang, inden hun lod ham vænne tilbage til sit arbejde. På vej ud vinkede hun til Andrea som smilede skævt til hende.

Dagen forløb som dage nu gjorde, stille og roligt, kedeligt og ensomt. Ingen dukkede op - hvad hun heller ikke havde regnet med - men flere gange faldt hendes tanker på Lawrence. Hun havde end ikke en mobil, og det var svært at komme i kontakt med ham selv hvis hun ønskede det. Hun måtte skaffe sig en telefon som det første når hun fik løn.

Som mørket var faldet på var hun gået tidligt i seng, hun havde ikke fået aftensmad fordi hun simpelthen ikke havde orkede at gå på indkøb så huset var tomt for mad og drikkevare. Hun havde blot skiftede tøj og var smuttede i seng. Det havde taget en evighed inden hun var faldet i søvn, men det var lykkedes. En pludselig banken på hoveddøren fik hende dog vækkede, og trukket ud af søvnen. Nervøst kastede hun et blik mod uret, det var sent. Hvem kom på sådan et tidspunkt? Hun kom tøvende ud af sengen og trak natkjolens slåbrok om sig inden hun listede hen til døren, der var sikkerhedslås på døren så hun åbnede de to lås og derefter døren på klem. Synet af Lawrence fik hende til at glo overrasket på ham inden hun åbnede døren helt op. "Lawrence?! Er der sket noget?" spurgte hun bekymrede og lod blikket glide over ham, tjekkede om han var okay alt i mens hun trådte til side så han kunne komme ind. Hvad fanden lavede han her så sent?!


Outfit

Lawrence kiggede blot i mod hende og kunne ikke lade være med let at kigge på hvad hun havde på, uden tvivl meget smuk - som altid. Han kunne dog godt se både på hendes øjne og hendes hår at hun i det mindste havde fået sovet, og det var han glad for. Det var jo heller ikke fordi Lawrence bekymrede sig at han ikke kunne sove, han havde bare brug for hende og han fortrød at han ikke var kørt hjem til hende lige efter at hans søskende var gået.

"Nej nej jeg har det fint" sagde han i et lille smil og gik så frem og greb fat omkring hende kun for at kysse hende dybt og inderligt som galt det hans liv. Han slap hende roligt og trak vejret i et dybt suk: "Jeg har ikke kunne falde i søvn" forklarede han bare.

Han gik indenfor som hun åbnede døren og slap hende så let: "Så kom faktisk bare for at sove..." sagde han med et lille smil: "Jeg har... Ja jeg har bare ikke kunne falde i søvn, jeg har tænkt så meget og jeg har savnet dig" sagde han en smule ironisk bare fordi han godt kunne fornemme at det lød en smule fjollet.

Hans blik gled over hende, så hende tydeligvis an for et øjeblik hvilket også var beroligende. Havde noget været galt ville han næppe glo sådan på hende. Snart fandt hans øjne hende igen og han trådte frem kun for at fange hendes læber i et dybt og intenst kys. Hun gengældte det om end lidt forvirrede, dybden og intensiteten kom så bag på hende og hun måtte virkelig fokuser. Som han brød kysset sukkede hun dæmpede og så op mod ham. Forklaringen fik en bekymret rynke mellem hendes bryn og hun lukkede døren efter ham da han var kommet ind.

Det gik op for hende at han ikke havde kunnet sove fordi han havde manglede hende. Realiteten kom bag på hende og hun måbede en smule om end hun bare endte med at omfavne ham og trykke sig ind mod ham et øjeblik. "I lige måde!" svarede hun blidt, fornemmede hvordan det triste humør fra dagen og savnet vældede op i hende og hun greb ham om hånden. "Kom.." opfordrede hun ham og trak ham ind i lejligheden med kursen mod soveværelset. Lejligheden var stor og luftig. Fint møbleret og i det hele taget meget unik.

Lawrence var egentligt ganske glad for denne beslutning men havde det allerede dårligt i forhold til hvor tidligt de skulle op, det ville blive en hård arbejdsdag den kommende dag og især hende burde sove, for hun havde jo første arbejds dag i morgen og hun skulle jo helst gøre et godt indtryk så folk ikke troede hun blev ansat bare fordi at hun var Lawrence's nye legetøj. Men han var nu ganske sikker på at hun nok skulle gøre det godt.

Han gik med hende som hun trak ham ind i mod soveværelset og han smilede så og måtte gemme et gab bag sin håndryg: "Du ser meget smuk ud i den natkjole.. Hvem prøver du at imponere?" drillede han let, selvom der måske også lå en undertone af jealousi i det.

Bare fordi han stadig ikke stolede på denne Romain og Lawrence havde det stadig ikke godt ved tanken om at hun boede i en fremmed fyrs lejlighed.

Åh ja, det skulle nok blive en lang og hård dag! Hun håbede virkelig at det gik, og alene spændingen kunne holde hende vågen det meste af natten. Hun havde dog fået to timers søvn allerede, og med ham i nærheden skulle hun nu nok få et par flere. Han fulgte med ind i soveværelset hvor hun slap ham "Jeg er glad for at du kom" sagde hun dæmpede og med et skævt smil. Hun havde sådan håbede på det, men... det var blevet sent og han havde jo fortalt hende at han ikke ville komme så hun havde opgivet håbet. Og nu stod han så her. Det var underligt at tænke at hun havde undværet ham i mere end tolv timer. Det havde også været tolv hårde timer.

Hans op fik hende til at smile "Well... jeg håbede en hvis fyr ville kigge forbi..." svarede hun kækt mens hun med en fræk bevægelse løsnede natkjolens tilhørende silkemorgenkåbe. "... og se.. han er her"tilføjede hun da kåben var gledet af og var blevet smidt over en stol i rummet. Hun kravlede op i den store seng mens hun ventede på at han ville smide tøjet og komme op i sengen til hende.

Hun vidste godt at han var en jaloux mand, men han havde ingen grund til at være det. Hun ønskede ham i sin nærhed, ønskede og savnede hans berøringer.. hun tænkte end ikke på andre end ham.

Lawrence smilede let over hendes ord og som hun smed kåben og fremviste natkjolen rynkede han let på panden: "Forsøger du at friste en træt gammel mand?" spurte han i et lille grin og tog så langsomt sin grå jakke af, sin hvide sit grå slips, den hvide skjorte... De sorte sko overfulgt af de sorte strømer for at slutte af med de grå bukser der skjulte et par sorte bokseshorts.

Han gik så over i mod sengen, hun boede ganske hyggeligt. Ikke så stort og fint som ham, men hun boede bestemt som han kunne overleve, han var meget sart med rod og folk der boede... Klamt. Men heldigvis var her ganske flot trods at det var tydeligt hun næsten lige var flyttet ind.

Han lagde sig roligt i sengen halvt siddende op og kiggede så i mod hende, han var også glad for at han var kommet, klokken var snart to, men heldigvis skulle de jo først være på kontoret klokken ni, så så tidligt skulle de jo trods alt ikke op.

"Nej da.." svarede hun blot med et uskyldigt udtryk og kunne sprede vingerne blot for at understrege hvor sød og uskyldig hun var, men undlod det klogeligt. Snart smed han tøjet og hun sad blot og betragtede ham. Lawrence Watson der smed tøjet, bestemt et lækkert syn. Hun bed sig i underlæben, hovedet gled en anelse på skrå og hun stirrede åbenlyst.

Snart var han henne ved sengen og kravlede op, hun smilede og gled ned at sidde og krøb ind til ham da han også havde lagt sig. Gud hvor var det dejligt at ligge med ham igen! Hun havde manglede ham i sin seng, og bare omkring sig. Næsen trykkede hun ind mod ham, nød hans duft og varme og hun slog en arme om ham. "Jeg har savnet dig.." hviskede hun dæmpede, dog ærligt.

Hvad angik lejligheden var det ikke hendes møbler, alt han så tilhørte den forgående ejer, og manden havde også købt nogle få møbler for hendes skyld og hjulpet hende med at flytte sine egne ting ind. Så... her var mere end bare fint, især for en som hende som havde boede uden vand og varme, og i slummen.

Lawrence nød at lå tæt med hende, han var nærmest besat af hende for tiden og det var en følelse han ikke kendte til. Madison havde været noget speciel, men det kunne ikke sammenlignes med Cindy. Ikke fordi han ikke elskede Madison højt, men det var bare noget andet. Madison havde mødt ham dengang han var en kæmpe nar, Cindy havde mødt ham på et tidspunkt hvor han ikke var klar til at lukke op for folk nogensinde igen. Og alligevel så var det så småt ved at ske.

Han lagde sig ned til hende og kiggede på hende med et roligt smil. "Sov" sagde han roligt og lod en hånd glide ned over hende, han havde egentligt ikke lyst til at sove lige nu. Men han vidste at hun havde brug for det hun havde en lang dag i morgen og han glædede sig til at have hende på Desiré´Noir.

Lawrence lå bare og kiggede på hende, han kunne ikke selv sove for lige så træt han havde været for en halv time siden, lige så frisk følte han sig pludseligt og han nød bare at mærke hendes varme i mod sig.

En kommando om at hun skulle sove faldt, og hun skulede svagt af ham men puttede sig bare ind til ham. "Altid så kommanderende" mumlede hun nærmest irettesættende, og dog med et skævt smil om læberne. Hun elskede ham som han var, og ville ikke gøre noget om på ham selv hvis hun kunne. Han var speciel, og selvom hun af og til var forvirrede omkring ham så var han bare det hun havde behov for og brug for.

Hendes blik gled kort over ham inden hun lukkede øjnene og forsøgte at finde ro ved hans nærhed og bare falde i søvn. Det var dog svært, og hun lå blot og lyttede til hans skønne vejrtrækning og inden længe havde hun tilpasset sit åndedræt efter hans. Hendes læber skiltes og hun døsede hen i hans arme.

*****

Vækkeuret ringet klokken syv og trak hende brat ud af søvnen. Hun rakte dovent over og slukkede for den inden hun kom i tanke om sin natlige gæst. Hun kunne fornemme ham og hans varme krop så tæt mod sig, og ganske rigtigt blev hendes blik mødt af hans kønne ansigt som hun vendte sig om. Han så så fredfyldt ud som han sov der, og hun lagde sig ind til ham igen og gav sig til at betragte hans sovende skikkelse.