Without af soul - Lawrence

I det mindste var de vel enige om P-pillerne, årsagen og hvad der lige foregik ville vel komme med tiden? I det mindste var hun ikke en af hans sex-slaver, eller... det var i hvert fald ikke det indtryk hun havde fået. De hyggede sig, snakkede, bekymrede sig om hinanden, og knaldede så også ind i mellem.. En ting de i sidste ende begge havde brug for, ham fordi han var den han var, og hun fordi hun bar den race hun nu gjorde. Eventuelle problemer måtte de tage hen ad vejen, og det var heller ikke fordi deres dage havde været uden problemer siden de havde mødtes.

"Kun lidt" mumlede hun tvært som han spurgte om hun var jaloux, det havde hun vel alle mulige grunde til? Han var en attraktiv mand, og hun kunne ikke påstå at han var hendes så han kunne i princippet gå ud og være med hvem som helst. Hvorfor det irriterede hende sådan var hun ikke helt sikker på, men tanken var bestemt ikke velkommen!

Tonen i hans stemme fik hende til at rynke på brynene, hvad nu? "Han er djævel, bartender og utrolig gammel af alder. Sød ved mig, hjælpsom og rar at omgås. Han er ofte den fornuftige af os to og har aldrig udnyttede mig. Og vi bor ikke sammen Lawrence, han har lige købt et hus og spurgte om jeg ville bo i hans lejlighed når den nu stod tom fordi han ved hvilke boligforhold jeg havde.." forklarede hun. Han kiggede forbi efter aftale som venner nu gjorde, så det var ikke fordi han pludselig dukkede op eller sådan noget.

Lawrence smilede roligt til hende og lod en hånd let berøre hendes kind, Lawrence var ikke typen der bare gik ud og knaldede tilfældige piger, han havde et navn og et image han ikke ville have ødelagt og pressen var jo så utrolig hurtig til at snakke og det ønskede han ikke, han gad ikke nogen sure miner og han gad ikke at folk talte om ting de jo faktisk overhovedet ikke havde forstand på.

"Jeg bryder mig ikke om du omgåes mænd alene" sagde Lawrence blot og satte sig ude i køkkenet, Ella sagde ingenting, det gjorde hun som oftest ikke når at Lawrence snakkede. Hun vidste at hun ikke skulle blande sig og dette var nok ikke første gang at hun hørte en samtale som denne med Lawrence og en kvinde.

Han satte sig ved bordet og kunne fortsat dufte maden, han smilede let for sig selv og kiggede i mod Cindy imens han afventede hende.

Hun smilede skævt som svar på hans lette berøring, hun vidste da godt han ikke bare knaldede til højre og venstre men altså... hun ville ikke just være glad hvis det skulle ske.. hans valg af hende som sex-partner var jo ikke det idelle valg eftersom hun indtil for en måned siden havde været luder. Så... det tegnede vel ikke godt? Pressen havde da formentlig også morede sig med de nyheder og havde sikkert skrevet alt muligt. Heldigt hun ikke selv så nyheder, eller den slags blade.

Hans svar fik hende til at stoppe brat op og hæve det ene bryn. Hvad?! Den havde hun ikke just set komme. Han fortsatte og hun fulgte efter ham ude i køkkenet mens hun bearbejdet hans ord, og selvom Ella var der, så snakkede han jo selv højt så hun fandt ingen grund til at tie. "Hvorfor så ikke det?" svarede hun. Well, hun forstod godt hvis han mente typer som Bastian men hun havde altså gode venner som ikke skadede hende og dem havde hun ikke i sinde at droppe fordi han var paranoid eller troede hun ville knalde til højre og venstre.

Lawrence kiggede på hende og forstod skam udemærket hendes spørgsmål: "Fordi jeg ikke bryder mig om at andre mænd kigger på dig" sagde han blot som var det åbenlyst, han var jo vant til at kvinder intet problem havde med denne lille særhed han havde og han ville gerne eje folk, han ville gerne være sammen med dem altid - indtil kontrakten udløb naturligvis.

"Hør jeg er vant til at kvinder sidder når jeg siger sit og hopper når jeg siger hop. Jeg er vant til at eje folk på papir, jeg er vant til at behandle kvinde præcist som det passer mig og jeg er vant til at binde dem til væggene i rummet indtil det passer mig at slippe dem" sagde han med en meget alvorlig stemme og kiggede så i mod hende. "Jeg skal lige vende mig til alt dette her" sagde han roligt og sukkede let.

Det var svært for ham, især fordi han ikke vidste hvad han ville. "Men spis for nu, vi kan tale senere" sagde han og smilede roligt itl hende.

Denne mand der sjældent fortalte hende noget gav sig til at snakke som et vandfald og hun måtte suge hvert et ord til sig inden han gik til det næste. Wow, det var alligevel meget han fik sagt på kort tid og man kunne roligt sige at mad pludselig endte sidst på hendes prioriteringsliste i øjeblikket. Alt hvad han sagde lød ekstremt og slet ikke som noget hun var vant til. Det var så underligt, og hun hade svært ved at forholde sig til det.

Snart bad han hende spise som maden blev sat mellem dem og hun så knap nok ned på sin tallerken som hun greb ud efter gaflen. "Mænd kigger på mig hele tiden, vi lever i den moderne verden Lawrence .. desuden kan du ikke forhindre det..." svarede hun roligt mens hun vendte blikket ned og stak til sin mad alt i mens hun overvejede hans ord.

"Jeg kan godt forstå det her er nyt for dig, men det er det også for mig. Mit liv har handlet om overlevelse og de gange jeg har svaret 'hvor højt' når en mand havde bedt mig hoppe, har kun været mens jeg har været luder.. det er noget de købte sig til og selv der havde jeg mine grænser." svarede hun ligeså ærligt som han havde været. Hun rynkede på næsen igen og puttede et stykke kød i munden som hun havde skåret ud men smagte knap på det.

"Nej jeg kan ikke forhindre det, men nu har jeg sagt det" sagde han som var det næsten en advarsel, det kunne godt være at de levede i en moderne verden, men der var jo trods alt forskelle på drenge der kiggede og drenge der havde lyst til mere, Lawrence ville altid gerne pointere at han ejede folk og lige nu kunne han slet ikke fordrage tanken om at denne unge mand havde ladet hende bo i sin lejlighed, han var sikkert ude på noget. Det var Lawrence næsten overbevist om.

"Så hvad vil du have af mig?" spurgte han direkte som han selv begyndte at spise, okay han kunne godt mærke at de lige så godt kunne tage denne samtale nu, han ville gerne vide noget. For han var ikke selv sikker på hvor de stod henne og inden det hele blev alt for dybt så burde de måske netop have denne samtale.

"Hvad vil du gerne med mig? Med dit liv? Fremtiden?" spurgte han og var ikke sikker på han turde høre det ærlige svar, men han havde brug for at høre det for han måtte jo vide et eller andet. Han sukkede kort og tog så en tår af den rødvin som var hældt op i glas til dem, han var lykkelig for at hun var hjemme, men det gav uden tvivl også nye bekymringer.

Hun rynkede brynene. Advarede han hende direkte? Et sted lød det også som en trussel, hun fandt det irriterende. På den anden side, han troede vel hun bare kunne gå ud og hygge sig til højre og venstre fordi hun havde været luder... det var vel også hendes egen skyld hvordan skulle hun kunne forvente andet. Hun nikkede dog bare, hvad kunne hun sige? Hvad angik Romain, han var en sød fyr og hun kunne rigtig godt lide ham, hendes venskab til ham var dog et venskab og de havde begge sat det på plads for ikke at ødelægge venskabet mellem dem.

Hvad hun ville have af ham? Intet. Det havde hun fortalt ham flere gange. Snart fortsatte han, og hun forstod nu mere hvad han havde ment med sit spørgsmål. "Jeg ved det ikke, så langt har jeg ikke tænkt omkring os... hvad jeg ved er at jeg gerne vil finde mig et arbejde og begynde at betale min gæld af.." hun anede ikke helt hvad der ville ske eller hvordan hun skulle finde sig et arbejde, men det var vel bare at gå i gang.

Lawrence nikkede i mod hende: "Og?" sagde han og forventede egentligt en fortsættelse, det hele var meget forvirrende. Ikke kun for ham, men sikkert også for hende. De kom fra to helt forskellige verdener og Lawrence havde svært ved hvordan han skulle håndtere hende, hendes person og det faktum at hun... ja havde den fortid som hun nu engang havde.

"Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.. Jeg er ikke vant til ting på denne her måde. Det nærmeste et normalt forhold jeg har haft var Madison, og vi startede også på kontrakt. Det her er den omvendte verden for mig og det gør mig usikker fordi jeg ikke ved hvad fanden jeg skal gøre eller sige" sagde han blot, han turde jo nærmest intet sige til hende,han ville jo ikke såre hende eller gøre hende ondt.

Han var bare forvirret. Der var intet rum, der var intet forhold. Han var en meget lukket person omkring hans følelser og det kunne han fornemme at hun på nogen punkter også var, ingen havde taget skridtet. Hun havde ikke prøvet at være i rummet og ikke set hans soveværelse. Det var den helt anden verden for ham, selvom hans soveværelse var der nu ikke rigtigt nogen der så udover Ella som gjorde rent derinde.

Og? Hun anede ikke helt hvad hun mere skulle sige, derfor trak hun også på de spinkle skuldre mens han heldigvis tog ordet og fortsatte. Hun skar en svag grimasse som han forklarede sig og nævnte sin afdøde hustru. Siden han havde valgt hende til hustru efter at hun tilsyneladende havde været på kontrakt... måtte han da have haft følelser for hende? Han var bare svær at nå ind til besluttede hun sig for.

"Jeg ønsker bare ikke at presse dig. Jeg har aldrig selv været i et forhold eller.." hun sukkede og tav et øjeblik men hun slog blikket ned rimelig flov over det hun skulle til at fortælle ham. Kniv og gaffel blev lagt fra hende, og hun havde egentlig ikke fået andet end det ene mundfuld. "Mit første og eneste forhold var til min halvbror... han fik det til at virke naturligt og normalt at vi gjorde det vi gjorde. Så.. jeg har intet at sammenligne med.." forklarede hun dæmpede. Incest? I høj grad! Var der noget hun ikke havde gjort? Foruden mord, så nej!

Hun vendte blikket mod ham, det måtte vel give ham kvalme og hun vidste der var en risiko for at han aldrig mere ville røre ved hende, men ærligt... så måtte hun bare fortælle ham det så han vidste hvad han gik ind til hvis han gad gå ind til noget.

Lawrence kiggede i mod hende, han vidste skam godt at hun havde et forfærdeligt liv, og en forfærdelig fortid. Det var også derfor han ikke pressede på med de ting han normalt ville presse på med, fordi at han ikke ville såre hende eller skræmme hende væk og han vidste at det sikkert ville ske hvis han opførte sig som han normalt ville når en kvinde som hende var i nærheden. Desuden havde han heller ikke lyst til at opfører sig anderledes overfor hende.

"Åh jeg ved ikke hvad jeg skal sige, det her er meget nyt for mig..." sagde han blot og kiggede i mod hende: "Men du skal vide at jeg ikke er interesseret i andre lige nu..." sagde han blot og bed selv mærke i at han sagde lige nu, som vidste han ikke helt hvad mere han kunne sige om denne sag.

"Jeg ønsker bare ikke du kommer til skade, okay?" sagde han med et roligt smil og spiste en smule mere af sin mad, han var faktisk ikke særlig sulten lige nu, nok nærmere en smule bekymret over det hele.

Hendes appetit var forsvundet, og hvor hun før kunne have ædt op og spist mere til kunne hun ikke få en bid mere ned. Hun bed sig i underlæben ved hans svar og strøg hånden gennem det lange brune hår som var en anelse pjuskede efter deres vilde eskapader på hans kontor for kort tid siden.

Han var ikke interesseret i andre lige nu, hvorvidt det var en trøst eller ej anede hun ikke... for hvornår ville han miste den interesse for hende? Hun skød tanken til side, hun var ikke i tvivl om at han nok skulle give hende besked når han ikke længere gad hende, han behøvede heller ikke andet end sige et ord og så var hun skredet... ikke fordi hun ville, men fordi hun næppe kunne udholde at blive stående efter at være blevet afvist. Hun blev aldrig afvist trods alt.

"Det ved jeg, og jeg har også tænkt mig at passe på mig selv.." svarede hun med et skævt smil. Det her med at snakke gik ikke just så let. "Kan vi ikke bare tage det som det kommer...?" spurgte hun roligt. Behøvede de en plan? Det mente hun ikke, hellere tage det som det kom. "Og... jeg har tænkt over dit smertekammer, jeg vil gerne prøve det, hvis du ellers stadig vil have mig med derned..." hun vidste det var vigtigt for ham, og hun måtte til det før eller siden, så hvorfor spilde hinandens tid yderligere hvis hun ikke kunne klare det.

Lawrence sukkede let og kiggede på hende som hun talte. "I know, men... Jeg stoler ikke på folk. Det må du vende dig til" sagde han roligt: "Hvis vi skal fungere" tifløjede han, naturligvis så skulle hun selv vælge hvad hun ville, men skulle hun fungere med ham så var dette en side af ham som fulgte med, han vidste ikke hvad mere han kunne sige. Han ønskede blot at tingene afslappede og han ønskede blot at være glad sammen med hende, men han havde sider som ikke var nemme at gemme væk.

Lawrence blinkede let, men rystede så langsomt på hovedet: "Jeg kan godt introducere dig for ting, men vi starter ikke dernede, desuden er rummet også for din skyld. Hvis du ikke kan lide det, så vil jeg heller ikke nyde det" pointerede han og rystede langsomt på hovedet.

Han ville bare gerne have at hun var glad og havde det godt, han havde da helt klart et stort ønske om at få hende ned i det rum, men han vidste også at med alle de traumer hun havde bag sig kunne det blive en meget svær opgave.

Hun nikkede, forstod det ikke helt men forstod da ordene og advarslen. Var det hende han ikke stolede på eller andre? Hun gruede for svarede, men turde samtidigt ikke spørge det af frygt for netop hvad han ville sige. Under alle omstændigheder måtte hun vende sig til det hvis hun ville være sammen med ham, uanset hvordan det så end var.

Åh. Hans svar kom bag på hende, hun havde ellers troede han gerne ville have hende med derned og spænde hende fast til alt muligt. Hans svar var et sted beroligende, især den sidste del. Så... hans nydelse afhang af hendes? Hun var ikke helt sikker på hvad det skulle betyde, men det lovede vel godt. "Okay, som du vil" svarede hun bare, det her var trods alt hans domæne, han vidste bedre.

Det ville ude tvivl blive svært, hun var ikke begejstret for smerte og efter oplevelsen med vampyren var det kun blevet værre. At blive fastspændt kunne skræmme livet ud af hende, det samme kunne fuldstændige mørke rum, især hvis hun var alene. Derfor havde man også efterladt lyset tændt hos hende om natten i klinikken under hendes ophold, ellers gik hun amok.

Lawrence lagde sin kniv og sin gaffel som hendes svar faldt. "Tak for mad" sagde han blot og kiggede i mod Ella i et venligt smil inden han rejste sig op. Han havde virkeligt brug for space, han var forvirret og frustreret og han kunne efterhånden ikke rigtigt gennemskue om det var over hende eller over sig selv. han vidste bare at det hele var en stor... Ja... Drøm, eller måske et mareridt, han kunne ikke helt beslutte sig for hvilken at delene der var tættest på.

Lawrence gik ind i mod stuen og satte sig tungt i sofaen, han ville lige sidde et sekund at tænke. Hold kæft hvor var det her dog dumt, han havde valgt at være sammen med en prostitueret? Han måtte da virkeligt være desperat og dum. Det var alle sådanne tanker der var i hans hoved og han vidste godt at han ikke burde lytte til de mange stemmer.

Han havde bare så svært ve dat sige hvad han følte og hvad han mente, og hun var tydeligt ikke meget bedre hvilket gjorde deres kommunikation svær. Hvad kunne han dog stille op? Og var det her bare... Dømt til at gå galt på forhånd?

Hun betragtede ham som han rejste sig men flyttede sig ikke. I stedet for Forblev hun siddende og stak til sin urørte mad inden hun rejste sig op. Frem for at følge efter ham smuttede hun op på sit værelse. At han havde brug for at tænke forstod hun godt, det samme havde hun. Da hun kom ind på værelset så hun sig et kort øjeblik omkring, og sank en klump. Det var sikkert her alle hans tøser havde sovet når de boede hos ham. Hun fnøs, og lukkede døren efter sig inden hun smed tøjet og skoene og gik ind for at bade.

Det hjalp altid at tænke når hun gik i bad, og selvom hun havde været i bad samme dag om morgen så var der intet galt i at gøre det igen, slet ikke efter deres eskapader på hans kontor.
Hun burde skride, men hun kunne ikke få sig selv til det. Han havde behandlede hende så godt, og været så venlig mod hende. Han bad hende ikke skride selvom han vidste hvad hun var og hvad hun havde lavede, og sidst men ikke mindst så kunne hun rigtig godt lide ham som person. Han var så omsorgsfuld, bekymrede sig og betød bare en del for hende. Med et suk vaskede hun håret rent med den shampoo der var stillede frem.

Lawrence sad i cirka en time nede i stuen, for en gangs skyld var han faktisk ganske glad for at han ikke blev forstyrret, for han havde bare brug for at sidde. Han prøvede virkeligt at regne sig frem til en løsning men han følte at jo mere han tænkte jo mere forvirret blev han. Hvorfor kunne tingene ikke bare være simple og lige til? Nok fordi at super-stud Lawrence Watson altid havde en klods om benet når følelser blev en del af spillet.

Han havde prøvet at overbevise sig selv om at dette ikke var følelser, men hvad fanden lavede han ellers med en tidligere protitueret som ikke engang lavede de samme spændende fetish ting som han gjorde? Hvad fanden lavede han? Ja det værste var jo at han ikke kunne svare på det. Lawrence rejste sig og gik op på hendes værelse.

Han bankede på to gange og gik så ind på værelset. Han kunne godt se at hun ikke var i nærheden og han hørte vandet ude i bruseren. Hmmm... Alternativ terapi? Hvorfor ikke? Få minutter senere havde Lawrence smidt sit tøj og gik ud i bruseren hvor hun stod og lagde langsomt armene omkring hende bagfra, han havde selv afklædt sig, et bad var ikke en dårlig idé og desuden så havde han bare brug for ikke at tænke så meget. "Undskyld jeg er så hård ved dig, jeg er bare forvirret" sagde han roligt som han stod ved hende og mærkede varmen fra hendes krop.

Hvor længe hun forblev under vandet anede hun ikke, men hun nød det i alt fald! Det var så vildt som tankerne kunne trække en i alle retninger når man var så afslappet. Da Lawrence dukkede op på værelset og hørte bruseren hvor han besluttede at joine hende, havde hun stillede sig med ryggen til døren og med panden og hænderne hvilende mod fliserne. Hun sukkede dæmpede, lukkede øjnene og lod alle tanker sive ud og drive bort.

I samme øjeblik mærkede hun et sæt arme om hende, og som sædvanligt stivnede hun et øjeblik og rettede sig op. Naturligvis genkendte hun fornemmelsen af ham næsten omgående, og snart faldt hun til ro igen. Hans stemme og ordene fik hende til at smil svagt inden hun vendte sig om i hans arme og så ind i hans skønne blågrå øjne.
Det var dejligt at stå derinde med ham, og han var nøgen hvilket var skønt som hun lod armene glide op til hans skuldre og rundt om hans hals hvor hun blidt trykkede sig ind mod ham. "Jeg ved det, jeg bebrejder dig intet. Det her er ikke let, og det ved jeg godt" svarede hun blidt og kyssede ham blidt på brystet inden hun puttede hovedet ind mod ham.

"Jeg vil gerne være sammen med dig, uanset hvordan du vil have det.." sagde hun efter nogle øjeblikke. Hun var tavs lidt tid inden hun så op mod ham igen lidt tøvende. "Så...Jeg skriver under på hvad end du vil have Lawrence" afsluttede hun. Ja det var hvad hun var kommet frem til, hun ville gerne være med ham, og hun ville gøre det på hans måde hvis det var hvad han ville have.

Lawrence elskede at stå så tæt på hende, han elskede at mærke hende og at være ved hende og den måned hun havde været på afvending havde været alt for længe. Og dog havde det været en nødvendighed, det gav ham måske også en idé om at hun faktisk gerne ville være ved ham, at hun faktisk godt kunne lide ham. Lawrence havde kontrol og magt over folk og han tog aldrig stilling til, hvad de mente om ham, fordi at han var vant til at folk bare gjorde som han sagde, ligegyldigt om de elskede ham eller hadede ham.

"Problemet er jo bare at jeg ikke ved hvad jeg vil have" sagde han i et roligt smil og lagde sine arme omkring hende som hun stod ind til ham, han kunne godt lide at mærke det varme vand og at mærke hendes krop som var tilsvarende varm: "Men jeg ved jeg ikke bryder mig om du bor ved denne fyr!" sagde Lawrence en smule alvorligt, det var noget som fik hans indre til at ryste, han ville ikke have at folk skadede hende.

"Du er ikke stærk endnu, folk kan lokke dig ud i alverdens ting... " sagde han blot, hun ville jo komme tilbage i den gamle løbebane på no time og det ønskede han bestemt ikke: "Men jeg vil gerne se om vi kan arbejde os hen i mod rummet, men du skal love mig at sige fra hvis du ikke kan" sagde han blot, det var vigtigt for ham at hun tændte lige så meget på det som ham, ellers kunne det slet ikke gå: "Fortæl mig hvad dine grænser er... Lige nu, hvis du skal tænke på alt i verden" sagde han blot og kyssede kort hendes læber inden hun svarede.

Den måned hvor hun havde været væk havde været helt umulig at komme igennem! Alt ved det havde drevet hende til vanvid og det havde været værre end hun havde forestillede sig. Dertil skulle hun ikke igen, så meget var sikkert! Hun ville derfor sørge for at holde sig fra stoffer, om det så var det sidste hun skulle! At undvære ham ville blive slemt, men nu var deres forhold så usikkert at hun var så nervøs for fremtiden i det hele tiden. Hvad mon der ville blive af hende skulle han begynde at kede sig?

"Du tænker for meget over det, jeg vil skam gerne vide hvor vi står men det er svært når vi kender hinanden så lidt.. så lad os hellere give det noget tid og se hvad der sker" svarede hun og håbede det ville berolige og hjælpe ham bare lidt. De måtte lære hinanden at kende, forstå hinanden og se om de kunne sammen eller i det hele taget hvad de ville med hinanden.

Hun sukkede som han igen snakkede om hendes bolig, hvad fanden skulle hun dog gøre? Tage tilbage til slummen? Hun boede gratis i øjeblikket og Romain kom ikke bare forbi som det passede ham, han havde end ikke en nøgle. "Jeg bor ikke ved ham Lawrence, han bor et andet sted ... se på det som om jeg har lejet hans lejlighed..." hun trak på skuldrene inden hun fortsatte "Hvis det kan glæde dig kan du jo komme forbi og tjekke det ud... eller komme på besøg når det passer dig" tilføjede hun. Hun måtte lade tvivlen komme ham til gode, han forsøgte vel bare at passe på hende.

"Jeg ved det godt, Romain er ikke en slem fyr. Han ville gerne have hjulpet mig ud af det miljø men jeg lod ham aldrig så han gjorde hvad han kunne for mig.. og passede på mig! Han har flere gange været efter Zann for at afpresse mig.." forsøgte hun at berolige ham. Romain var en sød fyr!
Snart snakkede han om smertekammeret igen og hun lyttede og nikkede som han bad hende love ham at sige fra. Det skulle hun nok. Som han spurgte indtil hendes grænser rynkede hun brynene, men gengældte det flygtige kys han trykkede mod hendes læber. "Jeg vil ikke have du binder mig, giver mig bind for øjnene eller skære i mig..." lagde hun ud med. Det var lige hvad hun umiddelbart kunne komme på, alle tre ting traumer af hendes oplevelse med vampyren.

Lawrence nikkede roligt, hun havde sikkert ret, men nu var Lawrence jo ikke typen der lærte folk at kende, han kneppede folk og det var han god til, alt det andet var ikke noget han rigtigt kendte til, men det burde han nok lave om på. For han ville gerne kende hende og han ville gerne vide om de to nogensinde kunne blive det 'mere' som hun gerne ville have at de skulle. Lawrence var mest af alt bare forvirret: "Du skal vide at jeg ikke er glad for at du bor i en anden mands lejlighed... Men for nu vil jeg acceptere det" sagde Lawrence blot og kiggede i mod hende med et alvorligt og alligevel blødt blik.

Han kiggede i mod hende og nikkede, wow det var mange krav. Især fordi at det er blive bundet jo nærmest var en af de blideste ting Lawrence kunne komme på: "Du udfordre mig kreativitet" sagde Lawrence med et afslappet smil, han skulle nu nok finde på et eller andet og han ville gerne acceptere hendes grænser, men det hele var meget nyt for ham.

Lawrence lod en hånd glide ned af hendes ryg og kyssede kort hendes læber, lykkelig for at stå sammen med hende lige nu i en rolig stemning: "Så hvornår tager du hjem?" spurgte han roligt og kiggede ned på hende.

Hun rødmede ved hans ord. Som han dog kunne få det til at lyde som noget forkert! "Okay.." svarede hun bare. Hvad fanden skulle hun sige. 'En anden mands lejlighed' Gud hvor lød det dog forkert, og hun følte nærmest hun var ham utro sådan som han formuleret det. Hun forsøgte dog at skyde det til side, og tage sig sammen, især når han sagde at han ville acceptere det. På den anden side, hvad skulle hun have gjort hvis han ikke havde accepteret det?

Et beklagende blik blev sendt mod ham. "Jeg ved det, undskyld" måske med tiden ville det blive lettere, men det var hendes tre grænser og hun kunne ikke komme på mere lige nu. De kunne vel arbejde hen imod de ting han foretrak? Efter hvad hun havde set i rummet så havde han rigtig mange ting han kunne arbejde med trods alt.

Hun gengældte kysset og dvælede ved ham, og fornemmelsen af hans læber et langt øjeblik inden det blev brudt. Hun stod stadig tæt ind til ham med armene om ham og hans om sig. "I aften eller i morgen, hvad du helst vil.." svarede hun roligt. Hun havde ting hun skulle ordne trods alt, såsom jobansøgninger. Og så skulle hun have fat i hendes veninde for at hun igen kunne snakke med sin chef omkring det der sang igen.

Lawrence smilede let. "Imorgen... Eller om et par dage" sagde han drillende og lod begge sine hænder køre ned af hendes arme og tog roligt fat omkring hendes håndled, han ramlede dem foran og tog så begge hendes hænder i den ene hånd og strammede til så hun ikke kunne komme fri: "Må jeg holde dig fast?" spurgte han og kiggede kort ned på hendes håndled som han havde fat omkring, det var jo ikke helt det samme som at binde hende, han kunne jo trods alt slippe.

Det var en svær balance gang, sikkert lige så meget for hende, som det også var for ham og han prøvede bare at finde hoved og hale i hvad han kunne gøre for at gøre deres forhold så let som muligt og med så lidt problemer som muligt. Hendes krav var hun ikke ville bindes eller andet og det var fint, men Lawrence havde nu også et: "Mine grænser er at du ikke skal sove i min seng, men jeg kan godt sove i din... Og du skal ikke røre andre mænd" sagde han alvorligt.

Lawrence havde det svært med utroskab, go selvom de måske ikke var sammen - så så han det nu stadig som utroskab.

'Et par dage?!' Ikke at hun havde noget imod tanken men altså! Hun skulle jo arbejde, og det skulle han vel også. På den anden side, nu havde hun jo været væk så længe og at klæbe til ham og nyde synet af hans ansigt i et par dage ville ikke gøre hende det mindste, tværtimod! Pludselig havde han fat om begge hendes hænder og sekundet efter i et greb, hun gloede overrasket på ham, men nikkede så ved hans ord. Åh gud, det sker skal nok blive godt!

Som han tilkendegav sine egne grænser, så hun forundret på ham. Det sidste gav god mening, det første var forvirrende. Hun måtte ikke sove i hans seng "Hvorfor må jeg ikke sove i din seng?" spurgte hun. Naturligvis var hun ganske tilfreds med at han da gerne ville sove i hendes, bedre end ingenting, men altså, det var stadig underligt og forvirrende. Hun nikkede dog til det sidste. Utroskab, det var vel det han mente? Hun havde skam lyst til at spørge hvad han helt præcist mente med at røre men fandt det dumt, det burde give mening for hun tænkte ikke at en omfavnelse eller et uskyldigt kys på kinden var forkert mellem venner.

Lawrence kiggede i mod hende da hun nikkede: "Godt" sagde han blot og slap så hendes hænder, så var der sikkert håb endnu, det hele skulle skam nok gå og han glædede sig meget til at lege mere med hende og han var sikker på at hun havde potientale, hun skulle nok bare trække vejret og Lawrence skulle også lige vende sig til tanken om at hun nok havde været sammen med... Mange mænd, hvilket han ikke var særlig stor fan af.

"Fordi at det er en stor grænse for mig at flytte" sagde han blot, egentligt var det lige så meget værelset i sig selv og hvorfor det var svært for ham kunne han ikke rigtigt forklare, det var bare indviklet og han ville gerne have at hun respekterede det: "Det er bare... Ja... Du har svært ved at blive bundet fast i mit rum, og jeg har svært ved at du skal komme ind på mit værelse, ok?" sagde han blot og følte ikke han kunne forklare det meget bedre.

Han lov en hånd føre en tot hår om bag hendes øre imens han kiggede ned på hende, hunv ar uden tvivl en meget smuk kvinde og Lawrence kunne slet ikke forstå hvordan hun kunne overleve alt det hun havde været igennem.

Han slap hendes hænder og hun lod dem atter glide over ham, mærkede hans hud mod sine fingre og var allerede ved at gå op i limning alene ved denne fornemmelse. Hvordan fanden kunne han drive hende sådan til vanvid. "Hvilke race er du egentlig...?" hun havde aldrig spurgte og det var ikke fordi han lallede rundt med horn i panden eller en hale så det var svært. Hvor hun selv havde vinger og hendes udseende og perfekte krop gav udtryk for hvad hun var, så var det svært at gætte hans race. Men med det hun følte med ham omkring, måtte hun vide om han kunne have noget Aspara blod i sig.

Hun lyttede til hans grund, ikke at der kom en særlig god forklaring men altså. Hun nikkede, forsøgte at forstå og sukkede bare. "Det respekter jeg.." svarede hun roligt. Måske ville han en dag fortælle hende det, måske. Hun ville i alt fald ikke presse ham, han havde formentlig en grund og hun gad ikke overspille det med de vildeste og mest overdrevet tanker hvilket let kunne ske. Hun følte sig så usikker omkring ham til tider, måske fordi hun stadig ikke fattede at han gad være sammen med hende når hun var den hun var, og han var den han var. Af alle kvinder i byen, så vælger han hende.

Hans strøg en hårlok om bag hendes øre og hun smilede op til ham inden hun rykkede hovedet hen til ham, lod det glide en anelse på skrå for derefter at lade deres læber mødes i et blidt kys. Hun ville gerne mærke ham tæt på sig igen, selvom det knap var to timer siden de havde været på hans kontor så ville hun bare gerne mærke ham mod sig, føle hans passion, hans vildskab, hans hunger efter hende. Bekræftelse, det var vel det hun egentlig søgte.