You'll be mine my dear ~ Frozen (xxx)

S: Terre gågade
T: 22:01
V: Skyfrit
O: Nogle få personer, men ikke så mange som midt på dagen

Det var en temmelig kølig aften, men da Niklaus var vampyr, så generede kulden ham ikke rigtig. Han var på det seneste begyndt at kede sig en smule, og derfor var han netop nu på vej gennem byens gågade, på jagt efter noget nyt legetøj. Han vidste dog ikke endnu om det skulle bliv en tøs eller en fyr, men det måtte tiden jo vise ham. Han kunne nemlig nemt bruge begge køn som sit personlige legetøj. Han anede ikke helt endnu hvad han vil gøre med den han besluttede sig for at vælge, og hvordan han vil på fat i vedkommende. Han kunne prøve ved at snakke med dem, spille rar over for dem, og så enten invitere vedkommende med sig hjem, eller få dem til at invitere ham med hjem. Han var bare ikke sikker på den ide helt, da han ikke var meget for at være så sød over for folk. Det var ikke hans natur, eller det var hvad han havde lært gennem hele sit liv. En anden måde at få fingrende i sit bytte var, at følge efter personen uden at han eller hun opdagede ham, og så slå til på et eller andet tidspunkt. Ja der var muligheder nok, hvis man bare havde en god fantasi, da det kun var den som satte grænserne.
Mens han gik der gennem gågaden, holdte han skarpt øje med alle de personer som han fik øje på, og de kunne se ud som om de kunne blive sjove, men der var ikke rigtig nogle som lige havde fanget hans interesse endnu, men han skulle nok finde en, det var han sikker på at han vil.

Himlen så ud til at være skyfrit og klart om aftenen. Da hun havde spist aftensmad (med Hewie inkluderet) satte hun sig foran fjernsynet og så nyheder. Det handlede mest om mord og dødssyg politik, så hun slukkede igen og studerede den velorganiserede stue.

Jeg kunne jo tage i byen i aften. Så Hewie, du bliver og passer på huset, ikke? fortalte hun og klappede Hewie på hovedet, der kom med et dybt suk. Hun vidste godt, han gerne vil med hende. Hewie så bedende på hende, hvor hun til sidst overgav sig. Gågaden var nok det optimale sted, når man havde en hund med i byen. Der var jo disse udenfor-barer, så det var jo smart nok. Hun havde gjort sig fin, men ikke så fin, som selveste dronningen.

Der var ikke mange mennesker på gågaden, da hun mødte op. Der var et par enkelte mennesker, der tog sig et par drinks. Der skete åbenbart ikke så meget her i byen. Hvor var alle folk henne? Men det var jo heller ikke weekend - endnu. Hun slog sig ned ved et af disse ude-barer og tog et par shots, mens Hewie satte sig trofast ved hendes side.

Han fortsatte med at gå gennem gågaden. Han havde en grå t-shirt på, og en blå tynd jakke uden over den, og blå cowboybukser på. Ingen så ud til at falde i øjnene på Niklaus lige nu. Var det virkelig sandt, at ingen folk her interesserede ham? Han sukkede over sig selv. Alle kunne jo blive brugt, og det var han også klar over, men han vil finde den rigtige, men hvem var den rigtige? Han gik stille, og kom nu til en ude-bar. Han kiggede rund, og hans øjne landede på en ung kvinde. En navajo hvis han ikke tog helt fejl af hendes duft. Han smilede for sig selv, men opdagede at hun dog ikke var alene. Med sig havde hun en hund, og han var ikke sikker på, hvordan hunden mon vil reagere over for ham. Han valgte dog og gå over til det bord hun sad ved, og smilede venligt til hende. Det var dog kun en maske han havde sat op, for at lokke hende ind i sit spind. "Godaften frøken. Sikke en dejlig aften i dag, hva?" han så på hende, og prøvede at virke venlig, selvom det ikke var det han var mest. "Må jeg sætte mig?" spurgte han, og skævede ned til hendes hund, men så så smilende på hende igen.

Hun kiggede længselsfuldt efter nogen, der gad at snakke med hende. Men folk var enten trætte eller havde for travlt med at komme hjem igen. Selvom det var sent, kunne man jo stadig godt feste og have det sjovt.
Måske var det fordi, hun var så kedelig? Var der ingen der fandt interesse i hende? Når hun tænkte på det, blev hun bare mere ked af det, og tog et til shot.

Hewie gik lidt rundt og snusede omkring hende. Han gik aldrig længere væk end højst 10 meter. Pludselig stivnede han og stoppede hans snusen omkring. Han så meget anspændt ud, da han vendte tilbage til hende. Hvad er der, Hewie? Hvorfor er du så anspændt? spurgte hun undrende og fik så øje på en mand, der kom gående mod hende. Han satte sig ved bordet, og hun lyttede til hans spørgsmål.
Goddag. Jeg ved ikke, om det ligefrem er en dejlig aften. Her virker temmelig tomt og forladt. Folk har nok travlt eller er for trætte. svarede hun koldt og ligeud. Hendes blik hvilede tungt på manden, mens hendes hånd kørte hen over Hewies hoved.
Det kan De vel godt. sagde hun ligeglad og tog endnu et shot.

Han havde set, at denne her pige så ud som en, som virkelig kunne trænge til nogle at snakke med eller noget i den stil. Hun var perfekt tænkte han, for var hun desperat nok til, at følge med ham senere? Han kunne drikke hende fuld. Det virkede som en god plan for ham.

Han smilede stille af hendes svar på en dejlig aften. "Hm hvorfor er det så ikke en god aften? For få folk, eller ingen som lige er interesseret i at snakke?" spurgte han, og satte sig ned på stolen over for hende. "Men jeg lover dig, at jeg hverken har travlt eller skal nogle steder hen. og hvis jeg må, vil jeg gerne holde en ung og smuk tøs med selskab." sagde han, og smilede charmerende til hende. Han så på hendes shot, og smilede stille. "Vil du gerne ha flere shot? Kan sagtens gi nogle" smilede han, og bestilte en hel flaske ned til det bord de sad ved. "Du tar endelig så meget du vil ha af den" sagde han venligt, og tog selv et glas han fyldte op i, og drak.

I forhold til de andre gange, hvor hun havde virket desperat overfor nogle hun lige havde mødt, og hvor hun opførte sig som en anden person i stedet for at tage den maske på hun altid havde med i byen, ville hun denne gang skjule denne desperathed. Hun måtte virke lidt mere kold og indelukket.

Egentlig havde hun ikke sinde at drikke sig plørefuld - hun havde jo også Hewie med, så det kunne hun altså ikke tillade sig. Hun trak lidt på skuldrene, efter han havde kommenteret hendes svar. "Det er ikke en god aften, fordi folk ignorere mig. Jeg vil ikke virke desperat, så derfor prøver jeg at lade dem komme til mig - i stedet for det er altid er mig." svarede hun derefter og nussede Hewie bag øret.

Det kom som lidt af et chok, da hun lyttede til det næste han fortalte. Hun havde svært ved at vide, hvordan hun skulle reagere, så hun brød ud i latter. "Ung og smuk, siger De? Det må være dagens joke." sagde hun og standsede sin latter. "Men ja, gør De endelig det. Ikke at De får noget ud af det." afsluttede hun og smilet forsvandt igen. Grunden til hun var kommet til byen, var ikke at blive fuld, men at hygge sig. Da han bestilte shots hen til deres bord, så hun udfordrende på ham og flasken.

"Vil De have noget imod, hvis vi lavede en drikke-konkurrence? Dem, der kan tage flest shots, har vundet?" foreslog hun og vidste, at hvis hun tabte, ville Hewie hjælpe hende hjem

Han betragtede hende stille. Hun var faktisk utrolig køn, med hendes flotte røde hår, som passede godt til hende. Gad vide om hun vil gå med til at blive Niklaus's, selvom det skulle han nok ikke regne med, så længe hun ikke var fuld. Måske når hun blev fuld vil hun gå med til at blive hans legetøj, men under alle omstændigheder skulle hun nok blive hans, om han så skulle tvinge hende til det. Han smilede bredt ved tanken om det.
Da hun svarede ham, lyttede han til det hun sagde. "Hvorfor ignorere folk dog dig? og det er ikke altid lige godt at virke desperat har du helt ret i." sagde han stille. Da hun begyndte at grine af ham, så han på hende, og kneb øjnene sammen. "I mine øjne er du virkelig flot med dit røde hår og det, og du ligner en, som er lige til at spise." sagde han, og smilede til hende. Hun lignede virkelig en der var lige til at spise, da han sys vældig godt om tanken om, at drikke hendes blod, men han holdte sig tilbage.
Da flasken kom, så han hendes udfordrende blik, og hævede et øjenbryn af hende. Hvad var hun ude på mon? Da hun spurgte om en drikke-konkurrence smilede han meget bredt og lusket. "Hvad får vinderen så?" sagde han, og så opfordrende tilbage på hende.

Der kom et lille vindpust, som voldtog hendes hår. Hun sukkede irriteret og prøvede at sætte det på en pæn måde igen. Mange mennesker hadede gingere, så det var nok én af grundene til at folk helst undgik hende.

"Ser De, jeg er ginger. Alle hader gingere. Rødhårede har nemmere ved at blive solbrændte. Det er, rent ud sagt, et helvede." forklarede hun kort og kontant. At han overhovedet vil hænge ud og snakke med hende, var hende en gåde. Sådan var hun altid i starten, men det kom alligevel an på, hvordan personen var. Det gav et sæt i hende, da han sagde at hun var flot med sit røde hår. "Det tror jeg næppe, jeg er. Jeg er bare en af de der klodsede typer, folk altid prøver at undgå." fortsatte hun og sukkede.

Alligevel vil hun se, om hun kunne drikke ham under bordet. Det synes hun, var sjovt. Hun betragtede ham lidt, mens han hævede sit øjenbryn. "Det er blot for sjov, men det kunne være sjovt at se, hvem der lagde sig under bordet først. Jeg starter." sagde hun og tog et shot. Det varmede godt i halsen. "Vinderen får... et kys." afsluttede hun og lo. Ikke at hun ligefrem stræbte efter det kys, men det var noget hun lige fandt på hurtigt. Det skadede vel ikke nogen, tænkte hun mens hun ventede på, at han skulle tage et shot.

Et kort grin bredte sig over ham da han så hvordan et vindstød voldtog hendes hår. Det så sjovt ud, men han var sikker på, at det nok var en smule irriterende for hende. Det blev bekræftet af hendes suk.
Da hun spurgte ham, om han så hun var ginger, nikkede han. "Jeg kan godt forstå det er irriterende at blive så nemt solbrændt, men jeg forstår ikk at folk ikke vil snakke med dem. I mine øjne er rød en flot hårfarve." Han mente skam at rød var en pæn hårfarve, og især hendes hår var flot. Da hun snakkede nedladende om sig selv, sukkede han. Hans første tanke var at sige hun ikke skulle tænke sådan om sig selv, men vil det være en god ide at gøre hendes stolthed bedre hvis han senere vil knække hende? Nok ikke. Han valgte dog alligevel at tale til hende. "Det der vil jeg ikke høre igen. Det kan godt være du er klodset, det kan jeg ikke sige noget imod da jeg ikke ved det, men du er pæn, og jeg aner ikke hvorfor folk vælger at undgå dig tøs." hans stemme var hård da han sagde det til hende.

Han var meget sikker på, at han vil kunne drikke mere end hende, så han var i den grad ikke bange for at prøve. Det kunne godt være det var for sjov i følge hende, men for ham vil det blot være godt. Han smilede stille for sig selv da hun tog den første shot. "okay vinderen får et kys" sagde han, og tog selv en shot, og så lige på hende. Han anede ikke hvor mange der skulle til før hun var under bordet, men nok ikk så mange så det gjorde noget.

Hun bemærkede godt hans grin, da vinden voldtog hendes røde, lange hår. Da han svarede hende, blev hun glad for at han kunne sætte sig ind i hendes situation. "Jeg vil bare gerne have en smule kulør, ligesom blondinerne og brunetterne." sukkede hun endnu engang. Hun så ned og betragtede Hewie, der havde lagt sig ned og hvilede hovedet på sine poter. "Jeg tror folk kan fornemme, at jeg er sådan en irriterende type. Så derfor vælger de at gå en stor bue udenom mig." fortalte hun lidt sørgmodigt, men fremtvang et smil. Hun bemærkede, hvor meget han sukkede, da hun snakkede negativt om sig selv. Hvilket hun ikke kunne forstå, hvad var han mon ude på? Han kendte hende jo ikke engang, men det var sødt af ham at sige det til hende. "Tak skal De have, men De får mig aldrig til at indse, at jeg er køn og smuk." indrømmede hun og frem kom der et skævt smil. Lagde han an på hende? I så fald virkede det - men hun var stadig på vagt.

Hun havde drukket om kap med sin fætter til fødselsdage, juleaftener og nytår, så hun var godt hærdet. Der skulle en del til, før hun ville blive stangvissen. "De taber stort!" sagde hun udfordrende og grinede, mens hun tog 5 shot i ét stræk. "Tag den!"

"hm, jeg sys du ser pæn nok ud med den kulør der, den passer til dig." svarede han til det. Han var ikke sikker på hvor længe han skulle spille sød mod hende, eller om han blot skulle tage chancen. Det vil være nemmere at overtale fulde folk, men så igen. "Sys de du er irriterende? End til videre virker du ellers ikke sådan." han smilede til hende. Han kunne mærke det gik hende på, men han var ikke så vandt til den følelse, så han kunne ikke sætte sig helt i hendes sted. Han havde mest af alt bare lyst til at gribe far i hende, og hive hende med sig hjem, og 'lege' med hende på sin egen måde. Havde hun ikke haft hunden med, havde han gjort det. Da hun sagde, at han aldrig ville få hende til at indse at hun var køn, var han tæt på at give hende en lussing får at få det ind i knolden på hende, at hun faktisk var pæn. Han lod dog vær da det ikke vil virke så godt nok, at slå hende lige her. Men et skævt smil kom frem da han tænkte på, hvad han kunne gøre med hende her.

Da hun påstod, at han vil tabe stort, løftede han et øjenbryn af hende, og grinede tørt. "Mig tabe? Glem det" sagde han, og så på hende da hun tog 5 short. Han tog selv hurtigt de 5, men lavede så lige 18 mere, og hældte dem ned en efter en. Han havde nu drukket i alt 24 shot, og vil se, om hun kunne tage dem. Han kunne så småt mærke dem, men var ingen gang halvfuld endnu. "Når? din tur" sagde han, og så lige på hende, og afventede hvad hun vil gøre nu.

Da han sagde, at hendes kulør passede til hende, kom hun til at rødme. Det var sjældent, at folk kunne få hende til at rødme så meget, som han fik hende til. "Det er pænt af Dem at sige det." sagde hun med et skævt smil og glemte et øjeblik, hvad hun var i gang med. Han virkede faktisk flink nok mod hende, så hun valgte at åbne sig lidt mere overfor ham. Give ham en chance. "Folk hader vel en desperat type og synes sikkert de typer er irriterende at omgås med. Jeg er da glad for du ikke finder mig irriterende." svarede hun og smilede.
Hewie havde ikke vist tegn på utryghed fra den fremmede unge mand, som sad ved siden af hende, så det var et godt tegn. Alligevel synes hun, at kunne fornemme Hewie, som var meget stille og ikke var interesseret i at sige hej til den fremmede.

"Hvad hedder De i øvrigt?" spurgte hun nysgerrigt og ventede. Da hun så, han hældte rigtig mange shots i sig, blev hun en anelse måbende. Ikke engang hendes fætter kunne det der, tænkte hun lamslået. Det stoppede hende dog ikke, så hun tog 20 shot i et stræk. Bagefter følte hun, at hun blev slået af noget i luften. Alkoholen havde ramt hende temmelig hårdt. Hun skulle måske ikke have gjort det så hurtigt. Alligevel kæmpede hun sig med at holde sig oppe på stolen. "Din..tur." prøvede hun at sige.

Da hun rødmede, smilede han til hende. Hvis han kunne få hende med sig af egen fri vilje kunne det være okay, men hvis ikke, vil han stadig tvinge hende. Han vil elske at bestemme over hende her, og få hende til at gøre alt han vil have hende til at gøre. Han var ikke sikker på hvordan hun havde det med smerte, men det skulle han skam også nok finde ud af. Og han vil være ligeglad med, om hun vil nyde det eller ej.
Da hun talte til ham, lyttede han til det hun sagde. "Det var da så lidt, men sir det ikke bare for at sige det, for tro mig, du er virkelig pæn ogs selvom du ikke selv sys det." han så lige på hende, og ned på hunden som havde valgt at ligge sig ned. Det var vel et okay tegn, for den så ikke ud til at opfange hvad Niklaus i virkeligheden var ude på her. Han så igen op på hende da hun talte til ham. "Hm gør de nok ja. Men fatter ikke folk finder dig irriterende? Du har ikke gjort noget endnu som vil gøre jeg tænker du er irriterende" sagde han og smilede tilbage. Han havde øvet sig eget på sine smil, så de så ægte ud, uden de måske var det.

Da hun spurgte hvad han egentlig hed, smilede han til hende. "Undskyld, hvor er mine manere henne af? Mit navn er Niklaus, og Deres?" spurgte han. Da han havde taget sine 18 shot, kunne han godt se på hende at hun måbede. Han så på hende mens hun tog 20, og kunne godt se hun var ved at gå under. Han regnede ud, at hun nu havde taget 2 mere end han selv hade det, og tog lige 2 mere. Han kunne mærke det så småt nu. "Tror du ikke vi skal sige jeg vandt? Kan se, og høre på dig, at du har fået nok nu." sagde han, og lagde hovedet på skrå. Vidste ikke om hun vil stoppe nu, og indrømme at han havde vundet det har, eller om hun ikke vil. Han så på flasken som næsten var tom, og tog den, og drak resten. Nu kunne han mærke den en smule mere. Han var ca halvfuld, dog ikke nok til, ikke at ane hvad han lavede. Han så på hende. "Skal jeg bestille en ny flaske, eller tror du, at du har fået nok?" vil han vide. Han vil gerne videre med sine planer nu. Følge hende hjem, så hun kunne sætte hunden af hjemme hos hende selv, og derefter måske lokke hende med hjem til sig selv, og lege med hende der.

Det var, som om verden kørte rundt om hende. Lidt ligesom en karrussel. Hun blinkede hårdt et par gange med øjnene og prøvede at fokusere på den unge mand, der sad ved hende. Hun prøvede at lytte til, hvad det var, han sagde til hende. "Det er jeg glad for, at du synes jeg er. Ingen har sagt noget så pænt til mig, siden.. ja I don´t know." svarede hun stille og prøvede at holde sig oppe på stolen. Det var lidt svært at høre og forstå, hvad det næste han sagde var. "Naah, jeg er vel, som jeg er. Folk kan vel bare ikke lide mit Jeg." sagde hun og smilede.

Han smilede meget, den unge mand. "Niklaus? Det er vel nok et fint navn. Mit eget er Evangeline. Ikke særlig spændende." svarede hun og trak på skuldrene. Da han spurgte om han ikke havde vundet, fór hun op og bad tjeneren om en ny flaske. Hun skulle i hvert fald ikke tabe til manden. Da tjeneren kom med flasken, rev hun den ud af hans hænder og drak af den. Det gjorde ikke synet eller balancen bedre. "Jeg skal ikke tabe til nogen." påstod hun irriteret og fik langt om længe bundet flasken. Hun rejste sig, meget vaklende. "Jeg vandt!" råbte hun og prøvede finde hjem. Hun kom ikke så langt, for benene var ikke lige med hende, så hun snublede og bankede hovedet ned i asfalten og gik ud som et lys. Det sidste, hun nåede at se, var Hewie, der skyndte sig hen til hende og gøede. Hun kunne mærke, det blødte et sted fra hendes hoved.

Han kunne se på hende, at hun havde fået for meget at drikke. Hun kunne ingen gang fokusere på ham. Da hun snakkede, lyttede han til det, og nikkede stille. Så ingen havde rigtig givet hende komplimenter? Hm. Da hun sagde at folk ikke kunne lig hendes jeg, så han bare på hende. "Har de nogle sinde lært dit jeg at kende?" spørger han roligt. Han var næsten sikker på, at hun ikke vil kunne lide hans jeg, hvis hun lærte det at kende. Han var ikke en sød fyr som hun nok lige nu troede.

Han lyttede til det hun sagde, og nikkede stille. "Evangeline? Det er et specielt navn du har." Da hun for op, sukkede han af hende. Kunne hun ikke bare indrømme at han havde vundet? Men åbenbart ikke. Han sukkede af hende, og så sig om. Han vidste, at hun ikke selv vil kunne gå hjem nu, så han blev nødt til at bære hende højest sandsynligt. Han anede dog ikke hvor hun boede, men fuck det. Han vil bare tage hende med hjem til sig selv. Da hun råbte at hun vandt, rystede han på hovedet af hende, og rejste sig selv op da hun gjorde det. Og da hun væltede, gik han over til hende, og valgte at løfte hende op i sine arme. Han så på hunden. "kom med. Jeg gør hende intet" Langsomt begyndte han at gå mod sit hus med hende i sine arme. Han kunne lugte hendes blod, og havde svært ved at holde sig tilbage, men nægtede at drikke noget af hendes blod her.

Langt om længe nåede han hjem til hvor han boede. Han fik låst døren op, og bar hende inden for. Han lod hunden komme med ind, og lukkede døren efter den, inden han gik ind på et værelse, hvor han lagde hende i sengen. Han blev nødt til at gøre noget ved det her sagde han til sig selv, men hvad? Han kunne give hende hans blod, så hun helede hurtigere. Han bed et hul i sit håndled, og satte det mod hendes så hun blev nødt til at drikke det. Såret i hendes hoved, helede hurtigt nu, og han smilede for sig selv. Vendte sig om mod hunden, og tog fat om nakkeskindet på den, og førte den ind i et andet rum, og lukkede døren, så hunden var fanget der inde.

Han gik igen ind i det værelse hvor hun lå. Han gav hende håndjern på, og satte det fast til sengen. Han vil dog ikke gøre noget med hende så længe hun var bevidstløs. Hun skulle nemlig kunne føle det hele.

Selvom hun havde slået sig selv bevidstløst, kunne hun alligevel se nogle små glimt på vejen. Hvor klodset, kunne man efterhånden også snart blive? Et eller andet sted kunne hun mærke, at hun blev løftet op og båret et godt stykke. Hun kunne hverken bevæge sig eller sige noget. Gad vide, om Hewie mon var taget hjem eller om han fulgte efter den person, som bar hende. Og gad vide, om folk havde grebet ind, da hun faldt om.
Hun kunne høre en person snakke et sted, men om det var indbildt, vidste hun ikke. Det dunkede godt og grundigt et sted på hendes hoved, sandsynligvis der hvor det blødte. Hun synes, at begynde og fryse, men hun kunne ikke røre sig, og hun fik temmelig mange blackout's under turen.
Hun kunne langt om længe mærke en varme, der omsluttede hendes kolde, bevidstløse krop.

Hun så et glimt af en seng, som hun pænt blev lagt på. Det sortnede igen for hende, indtil hun kunne smage noget jern - eller var det blod, hun lå og smagte på? Det dunkede til gengæld ikke nær så meget, efter den mærkelige smag, hun fik i munden.
Hewie hylede, da han tog fat om dens nakkeskind. Den peb et stykke efter at være blevet sat ind i et rum for sig selv. Den hadede at være adskilt fra sin ejer.

Der kom noget koldt omkring hendes håndled, kunne hun mærke. Efterhånden, begyndte hun at vågne efter sin bevidstløshed og så sig forsigtigt omkring mens hun kneb øjnene sammen. Der var lidt mørkt, og dette var ikke hende værelse, det var hun sikker på. Hun vil prøvede at sætte sig op, men blev standset af nogle håndjern, der var blevet spændt fast til sengen. "Hvad fanden..?" mumlede hun stille, mens hun prøvede at få håndjernene af - uden held. Hun kiggede panisk rundt, og opdagede den unge mand stå foran hende. Hvordan kunne hun være så dum og naiv, tænkte hun og lukkede irriteret øjnene.
"Hvad skal dette gøre godt for? Hewie!" kaldte hun rasende. Hun kunne høre en gøen fra et rum, og nu vidste hun, hvor screwed hun var.

Niklaus var fuldstændig ligeglad med, at hunden begyndte at pive fordi den ikke ville væk fra sin ejer. Den skulle ikke få lov til at forstyrre ham eller dem. Han kunne også ha ladet den blive udenfor i stedet for at lade den komme ind, men det vil han ikke gøre. Den kunne bare være i et andet rum jo, som den også var nu.
Han ventede stille på, at hun skulle vågne, for han var ikke typen som misbrugte folk som ikke var ved bevidstheden. Da hun vågnede lidt efter, smilede han et koldt og ondt smil til hende. "Det sørger for, at jeg har dig lige hvor jeg vil have dig." sagde han og gik langsomt over til hende. Han lod to fingre stryge ned langs hendes kind blidt, men man kunne fornemme en smule hvad han vil have. "Vil du gøre de ting du blir bedt om? Så skal jeg nok spænde dig fri af håndjernene ellers blir du i dem til jeg sir du må komme ud af dem." sagde han i en kold tone, og så på hende mens han snakkede. Han var sulten takket være hende. Han så på hende stille, og lænede sig ned mod hendes hoved, som vil han give hende et kys, men i stedet endte han med, at bide hende i halsen. Han drak en smule af hendes blod men fjernede sig så igen, og så ned på hende og slikkede sig om munden. "Mm dejligt. Men vil du gøre hvad jeg beder dig om? Gå med til at være min slave?" Han anede ikke om hun vil gå med til det. Nok ikke, men han vil alligevel bruge hende som han ville det.

Hun forstod egentlig ikke helt logikken med alt det her. For det første, tog man ikke fremmede med hjem, for det andet hvad ville han lige præcis med hende? Hun var jo en kedelig en af slagsen. Der var masser af unge, friske piger med selvtillid og højt selvværd ude i byen. Hvorfor så lige hende? Hun rystede stille på hovedet. "Hvem er du egentlig? Og hvorfor er jeg lænket til den her lorte seng?" spurgte hun arrigt, så det lynede i hendes blå øjne. Hun væmmedes da han strøg to fingre langs hendes kind. Håndjernene var ikke til at få bugt med, så hun opgav at kæmpe imod. Hun lyttede irriteret, mens han spurgte hende, om hun vil være gøre, som han siger. Gad vide, hvilken slags væsen han var, eller var han bare et normalt menneske? Dette blev bekræftet, da han lagde sit hoved ved hendes hals og sugede. Det gjorde vanvittigt ondt, og hun skreg af smerte. Hun havde ikke lige tænkt sig, at blive hans måltid for i aften. Men hun måtte tænke sig godt om med de svar, hun gav ham. "Hvorfor skulle jeg dog være din slave? Hvem vil overhovedet sige ja til det? Medmindre man gerne vil dø, selvfølgelig." svarede hun ligeud og prøvede at være følelseskold overfor ham. Men det var svært at skjule den frygt, der nu var pålagt inden i hende.
Hun kunne stadig høre Hewie gø og knurre lidt, men hun prøvede at ignorere den, selvom det var hjerteskærende. Denne gang, havde hun været en idiot. At drikke sig fuld med en fremmed. Hvad lignede det ikke?

Hvis Niklaus kunne læse hendes tanker, vil han sagtens kunne svare på de spørgsmål hun havde. Hans logik var en anden end hendes. Man tog fremmede med hjem, lige meget hvad køn den fremmede var. Selvfølelig skulle den fremmede falde i Niklaus's interesse, men det var der en del der gjorde. Hun faldt vældig godt i hans interesse, men han kunne dog ikke svare på hvorfor hun gjorde det, for det gjorde hun ligesom bare. Og det med, at der fandtes andre med mere selvtillid og selvværd, det var han da ligeglad med. Det var kun en leg for Niklaus. Hele verden var en stor legeplads. Grunden til at det var hende, og ikke en anden var, at hun havde været den første han havde fundet interesse ved. Hun var utrolig køn, og han var ikke i tvivl om, at han vil kunne få en del sjov ud af hende her, sjov med at prøve at tæmme hende.

Da hun spurgte hvem han egentlig var, så han bare på hende. "Hvem jeg er? Det ved du godt. Jeg er Niklaus, eller det havde du måske glemt? og grunden til du er spændt fast til sengen? Tjo. Så kan jeg gøre med dig hvad jeg vil, uden du rigtig kan kæmpe helt imod." fortalte han, og smilede et ondt smil, hvor man kunne se hans spidse hugtænder. Han syntes kun det var sjovt, at hun var så arrig som hun nu en gang var det. Han smilede mere da han så hun væmmedes ved hans berøring. "Hvad er der galt tøs? Kan du ikke lide man røger ved dig?" Ville han vide, og nussede stille hendes kind for at trodse hende. Se hvordan hun vil reagere på det.

Han lod hende bare prøve at komme ud af håndjernene, da han vidste det var umuligt for hende. Det var kun ham der kunne åbne dem igen, da ingen andre end ham selv havde nøglen til dem.
Da hun valgte at skrige af smerte da han drak fra hende, smilede han bare af det. "Skrig endelig. Ingen uden for dette hus kan høre dig." sagde han med en kold stemme. Da hun svarede på hans spørgsmål med et nyt spørgsmål, gav han hende en syngende lussing. "Der er faktisk nogle som vil sige ja til det, tro det eller lad vær. Nogle vil gerne behandles på den måde faktisk. Og du dør jo ikke af at være slave." svarede han tilbage. "Men det lyder som om du ikke vil af egen fri vilje, så må jeg jo bare tvinge dig." han smilede af det, og man kunne se på ham, at vil nyde det her. Han så ned på hende. "Hm det er ikke godt nok det der." sagde han, og rev hendes trøje af hende, ligeglad med at den gik i stykker. Han rev også hendes bukser af hende, så hun nu kun lå i undertøj. Han betragtede hende kort, men var tydelig ikke tilfreds endnu. "Resten skal også af" mumlede han for sig selv, og rev hendes undertøj af, så hun nu lå helt nøgen foran ham. Han så nu på hende med et grådigt blik, og betragtede hendes krop. "Når. Går du frivilligt med til at være min slave, og gøre hvad jeg beder dig om, eller bliver jeg nødt til at tvinge dig til det?" ville han gerne vide.

Valgte hun at gå med til det, vil han nikke stille, og smile til hende. "Dygtig pige."
Ellers vil han finde en pisk frem. Den var ikke lavet til at være blid, men den vil gøre utrolig ondt hvis han brugte kræfter. Han vil give hende 10 pisk med den, og derefter spørge hende igen, og fortsætte med at give hende 10 nye slag hvis hun sagde nej. Det vil han gøre til hun til sidst ville sige ja til at være hans slave, eller personlige legetøj.
Han strøg hende over håret da hun endelig gik med til at være hans legetøj/slave.

Om han var en psykopat, var hun lidt i tvivl om. Det kunne også bare være en voldtægtsmand, hun var stødt på. Han var i hvert fald vampyr, kunne hun se på hans tænder, da han smilede. Hendes hjerte hamrede derudad, og hun kunne ikke få kontrol over hendes vejrtrækning og kroppens rysten. Mon hun var hans første offer, eller var hun blot én ud af de mange andre ofre? Han fandt sikkert dette underholdende, så han var måske en blanding af psykopat og voldtægtsmand. Hvorfor ville han også lige have en slave? Det var noget, man havde for mange år siden, men det var mest afrikanere. Da han svarede på hendes første spørgsmål, kneb hun øjnene sammen og viste afsky med det samme. Han havde virkelig været tålmodig med hende, tænkte hun. nu var hun også så idiotisk og dum i forvejen, så dette måtte have været let for ham.
"Jeg hader, når folk rører ved mit ansigt. Generelt bare røre ved mig bare sådan uden videre." svarede hun. Da han så blev ved, fik hun nok og bed ham hårdt i hånden. Man skulle slet ikke pisse hende af, når hun hverken kunne gøre det ene eller det andet. Måske kunne dette lægge en dæmper på hans berøring. Hun ville prøve så vidt muligt på, ikke at vise ham hendes frygt. Hewie gøede stadig, denne gang mere arrigt, da den havde hørt, at hun havde skreget sådan op.
Da han valgte at give hende en syngende lussing, bredte smerten sig fra kinden til på siden af hovedet. Et øjeblik havde hun tinnitus i det ene øre. Han havde ramt der omkring og der gik et øjeblik før hun vendte blikket mod ham - det vrede blik.
Hun vidste godt, at der var nogle mennesker, der tændte på SM og på at blive underdanig og adlyde sin herre. Det var sygt, ifølge hende, men hver sin smag. Selvfølgelig døde hun ikke af at være slave, men hun ville ikke. "Jeg ville hellere dø end at være slave for dig!" råbte hun arrigt og spyttede ham i hovedet. Tilbage lå hun med et sleskt smil. Hun elskede at provokere, men hun vil nok fortryde det senere. Da han så rev tøjet af hende, blev hun temmelig chokeret og målløs. Hun følte sig til grin, da hun lå nøgen foran ham - så havde hun i hvert fald svært ved at spille smart. Nu var hun blottet og sårbar. "Du kunne vel, have ladet mig beholde undertøjet på." protesterede hun irriteret.
Enten vil han straffe hende eller det der var værre. Hvis bare Hewie kunne åbne den skide dør. Hun havde jo lært ham det før i tiden.
"Hewie. Åbn nu for helvede den skide dør!" råbte hun panisk. Inde i rummet prøvede Hewie ihærdigt at kradse på døren. Da dette ikke hjalp hoppede han op og ramte håndtaget med poten. Døren gik op, og ud sprang Hewie. Han stod foran hende og den unge mand. Den knurrede og sprang på den unge mand med det samme.
Imens prøvede hun at få håndjernene af - uden held. "Hewie! Tag ham nu!" skreg hun.

Han nød virkelig at hun var bange for ham. Han kunne både se det på hende, og høre det på hendes hjerte som bankede voldsomt i hendes bryst. Han kunne næsten se på hende, hvad hun tænkte. Hvorfor han vil have en slave og det. "Det er sjovt at have en som man kan bruge som man vil, og det er sjovt at tvinge dem til at blive underdanige." sagde han med en kold stemme. Da hun svarede, at hun hadede folk rørte ved hende, brummede han bare et svagt hm. Da hun bed ham i hånden, så han lige på hende, og et smil bredte sig på hans læber. Han tog blot fat rundt om hendes kæbe, og så lige på hende. "Tror du at du kan bide mig, og slippe fra det? Du vil snart fortryde du bed mig." sagde han i en neutral tone, som om hun slet ikke lige havde bidt ham.
Da han havde givet hende en lussing, og hun så på ham lidt efter med et vredt blik, løftede han truende hånden, og gav hende en ny lussing. "Sådan ser du under ingen omstændigheder på mig igen, forstået tøs?" Han så vredt på hende.

Han vidste ikke hvor meget der skulle til, før hun nækkede, og vil gå med til at gøre som han sagde. Han var dog sikker på, at han nok skulle finde en måde at gøre det på, men hvor længe det vil tage, anede han ikke. Et suk forlod ham da hun råbte hun hellere ville dø end at være hans slave, men da hun valgte at spytte ham i ansigtet, valgte han at tage et fast greb om hendes hals, og klemme til. Dog ikk så meget, at hun ikke ville kunne få vejret helt, men næsten. Han knurrede truende af hende, og så lige så truende på hende. Han slap hende dog kort efter.

Da hun klagede over at han kunne ha ladet hende beholde sig undertøj på, så han på hende. "Tja det kunne jeg, men det gad jeg ikke, for hos mig er der intet som hedder undertøj mere." sagde han køligt. Hun skulle lære, at det nu var ham som bestemte over hende. Da hun meget pludselig råbte efter sin hund, at den skulle åbne døren, så han hurtigt over mod døren. Kunne denne hund virkelig åbne døren? Han var ikke sikker, men fandt hurtigt ud af det, da den stod foran ham. Dette var dog et dårligt træk fra hendes side af. Han skulle have ladet hunden blive udenfor i stedet for at tage den med ind. Han sparkede bare til den, et hårdt spark lige i maven, så den endte på jorden ubevægelig. Den var ikke død, kun bevidstløs. Han så over på Evangeline, inden han løftede hunden op, og bar den udenfor, hvor han efterlod den. Han låste døren efter sig, og gik tilbage til Evangeline igen. "Når, klar til at adlyde mig nu? Eller vil du hellere straffes først?" Ville han gerne vide.

Hun var begyndt at vise sin frygt, på trods af at hun havde lovet sig selv ikke at gøre det overfor ham. Vejrtrækningen blev hurtigere, hjertet slog mere hurtigt nu og panikken bredte sig i kroppen. Da hun fik en lussing, på grund af hendes vrede-sendte blik, blev hun nærmest ør i hovedet. Ikke en lyd kom fra hende, for smerten bed hun i sig. Hun måtte være stærk, psykisk. "Javel." svarede hun blot, selvom hun nægtede at overgive sig til en vampyr. Egentlig havde hun altid været en fri fugl. Alt, hvad hun gjorde, gjorde hun ikke for andres skyld. Derfor havde hun meget svært ved at acceptere og forholde sig til sin kommende skæbne, som en slave. Hun kunne ikke lide, at andre skulle kontrollere og bestemme, hvad hun skulle gøre, og hvornår. Det ville sikkert være, som at være en løve fanget i et lille bur.
Hun ville dog ikke give så let op - han måtte virkelig yde sit bedste, hvis hun nogensinde skulle overgive sig til et andet menneske. Hun ventede spændt på hans reaktion, efter at have spyttet ham i hovedet. Da han valgte næsten at kvæle hende, prøvede hun at bevare roen, men hendes hænder prøvede at komme fri, for at tage rundt om hans hænder og fjerne dem. Men hun kunne stadig ikke rokke sig fri af dem. Han var faktisk ret ubehagelig, når han blev vred, men igen det var hans valg at gøre hende til slave. Så derfor ville hun gøre det til et helvede for ham, at han lige præcis havde valgt hende her.
Hun løftede et øjenbryn, da han sagde at der ikke var noget, der hed undertøj. "Skal jeg så være nøgen, og så gå og være flov over det?" spurgte hun lamslået, men med en irritation i tonen. Meget kunne han bede hende om, men ligefrem være nøgen overfor ham? Det var så ydmygende, at hun havde lyst til at grave sig ned i et hul og gemme sig der.
Da hun netop troede, at Hewie ville overvinde ham og alt ville blive godt igen, blev det blot værre. Dette var et dumt træk fra hendes side af. Det gjorde ondt, da han valgte at sparke Hewie i maven, så den besvimede. "Hewie!" skreg hun og tårerne løb ned ad hendes kinder. Han havde altid været ved hendes side, lige fra den dag den var hvalp og 4 år frem til nu. Hun ville gøre hvad som helst for den. Hun prioriterede altid den først, før hende selv, og hun elskede den hund højere end noget andet på denne jord. "Din idiot!" skreg hun og prøvede at vride sig fri af håndjernene, selvom hun vidste, det var nyttesløst.
"Nej, du må slippe mig fri, så jeg kan se til Hewie." sagde hun vredt og blodet susede rundt inden i hende. Hun ville holde ud, til hun ikke kunne mere. Om han så skulle slå hende 1000 gange med pisken, var hun ligeglad med. "Gør, hvad du vil, din kæmpe-idiot!" vrissede hun og slappede af igen. Det vil nok snart blive smertefuldt for hende, men hun vil bide det i sig og ikke vise ham underdanighed.

Han elskede at hun begyndte at vise sin frygt for ham mere og mere. Det var nok også klogt af hende, at være en smule bange for ham, men ikke helt bange. "Okay tøs, sådan her foregår det her. Gør hvad du bliver bedt om, og så bliver du belønnet, og nægter du at adlyde, så for du en straf som jeg bestemmer. Forstået?" Han kunne se på hende, efter han havde givet hende en lussing, at hun lige skulle sunde sig lidt ovenpå det. Da hun valgte at sige javel, sukkede han af hende. "Hvad hedder det?" Hans stemme var hård. Hun skulle sige det ordentlig. Han var ligeglad med, om han 'ødelagde' hende helt, så længe hun gjorde hvad hun blev bedt om. For ham var hun bare legetøj som kun fandtes for hans fornøjelses skyld. Det var det han havde lært, så sådan måtte det jo være.

Da han havde fat om hendes hals, kunne han mærke panikken i hende. Hun troede nok, at han vil kvæle hende helt, men det var ikke det han ville. Han ville blot vise hende hvem der havde magten. Da hun spurgte ham, om hun så skulle gå rundt nøgen, så han på hende, og lyste op i et bredt grin. "Næ sikke en fin ide du fik der. Havde ellers tænkt mig, at du måske kunne ha fået noget tøj, men nu du selv foreslår at gå rundt nøgen, så vil jeg være sød at imødekomme det, og lade dig gå rundt nøgen når du en gang må gå rundt. Så kan jeg se på din dejlige krop hele tiden." sagde han.

Han kunne se på hende hvor meget hun holdte af den her hund her, og det gav ham en ide. "Undskyld. Du skal nok få din hund igen, hvis du går med på at være min." sagde han og så på hende. "Et enkelt ord, og jeg henter din hund ind igen, og den kan få lov til at blive her inde." lovede han. "Hvad siger du til det min tøs?" Han havde på fornemmelsen, at han kunne bruge hunden mod hende, få hende til at adlyde ham på den måde, men han var ikke helt sikker på det endnu.

Hun havde aldrig i sit liv drømt om nogensinde, at skulle sige `herre` til et andet menneske. Det forekom hende urealistisk og unaturligt. Hun blev nødt til at lytte, hvad han sagde til hende, selvom hun fandt ham afskyelig og ond. Så hun blev altså belønnet og straffet. Det lød meget, som når mennesker opdrager hunde, katte, heste osv. "Hvad snakker vi om, når du taler om belønning?" spurgte hun og lød nysgerrig til at starte med.
Hun havde selvfølgelig glemt at sige herre, da hun sagde javel, så hun rettede det: "Javel, Herre." Det lød mere irriteret og useriøst, da hun sagde det til ham. Hun kom til at tænke på, hvordan han var blevet opdraget. Det hænder jo at man hører om disse psykopaters opvækst, som ikke er helt almindelig. Hun vidste bare ikke, om han ville have hende for en stund tid, eller for altid.
Hun himlede med øjnene, da han sagde at det ville være bedre, hvis hun gik nøgen rundt i huset i stedet for at have bare lidt tøj på. "Det var nu ikke det jeg mente, men hvis du vil have det sådan, så får du det også sådan." svarede hun og fjernede sit kolde blik fra ham.
Måske skulle man spørge ham om, hvordan hans barndom havde været. Man kunne måske tale ham til fornuft, hvis der stadig var lidt fornuft tilbage i ham.

"Siden du opføre dig sådan med at hapse folk med hjem til dig selv, har du så tænkt over, hvad grunden var til du startede med dette? Jeg mener, alle handlinger har en grund. Du må også have en, siden du gør det her mod hjælpeløse og uskyldige folk." fortalte hun, selvom hun vidste, at der nok snart kom en flyvende lussing.
Da han nævnte hendes hund, lyste hun op og nikkede. "Jeg gør som du siger, så. Så længe du ikke gør min hund noget ondt." svarede hun ivrigt. Hun skulle nok arte sig, for en stund tid. Imens var hun i gang med at lægge planer inde i hovedet om, hvordan hun slap væk fra dette væsen, uden han lagde mærke til det med det samme. Det ville kræve en tillid fra hans side, det vidste hun, og det ville tage lang tid, før han følte sig sikker på, at lade hende ude af syne i nogle minutter. Hun måtte bare bide i det sure æble, indtil muligheden viste sig for at kunne flygte og gemme sig.
"Du må gerne tage Hewie herind igen. Jeg sørger bare for, at den forholder sig rolig." sagde hun meget overbevisende. Bare han vil acceptere dette.

Han kunne se på hende, at hun lyttede til det han sagde, og hendes spørgsmål kom ikke bag på ham. Han havde faktisk forventet at hun ville spørge om det. "En belønning kunne være mad, en seng at sove i, og måske tøj. En staf kan være at du enten får pisk eller noget, eller bliver ydmyget på en eller anden måde som jeg bestemmer. Det kunne også været noget andet, men finder du ud af til den tid" Sagde han, og smilede ondt til hende.

Han sukkede kort af hende, da hun sagde javel Herre. Det lød ikke som om hun brød sig om det, men hun skulle lære at kalde ham for Herre om hun kunne lide det eller ej. Han havde virkelig lyst til at give hende en eller anden straf lige nu, men vidste ikke hvad han skulle straffe hende for lige nu, men han var sikker på, at hun nok skulle lave en del fejl. Han smilede stille da hun gik med til, at gå nøgen rundt. "God tøs. Du skal nok vende dig til dit nye liv her hos mig, det lover jeg." Han aede ned af hendes krop, og helt ned til hendes fisse som han uden videre begyndte at lege med. Hun måtte også vende sig til, at han rørte ved hendes krop. "Den her" sagde han, og greb fat i hendes fisse "Den tilhøre nu mig, og det samme med dem her." sagde han, og lagde sine hænder på hendes bryster. "Faktisk tilhøre helle din krop nu mig, forstået slave?" Han så på hende og ventede på hvad hun ville sige til det. Hun vil nok nægte, men han vidste han havde magten her. Han var den stærkeste af de to.

Da hun valgte at spørge hvorfor han var som han var, så han på hende. Havde virkelig lyst til at straffe hende for at have stillet det spørgsmål. Hun skulle lære, at hun ikke måtte tale uden at få lov, og at hun altid skulle huske at sige Herre til hende. Han lod den dog gå for denne gang, og svarede på hendes spørgsmål. "Er opdraget til at være sådan" var det svar han kom med. Han havde det meste af sit liv lært, at alle var hans legetøj han bare kunne bruge som han ville.
Han så hvor meget hun lyste op, da han nævnte hendes hund. Det var virkelig ynkeligt hun var så meget bundet til dette dyr, men what ever. Det var kun en god ting for ham, da han kunne bruge hunden mod hende. "God slave. Du får din hun igen så hvis det få dig til at opføre dig ordentlig. Men hvis jeg siger din hund skal være i et andet rum, så skal den det, forstået?" Han ville vide at hun var indforstået med dette, inden han gik ud efter hendes hund.

Da han igen kom ind i værelset hun var i, havde han hendes hund i armene. "Glad nu?" Spurgte han, og lagde den på gulvet. Han havde lyst til at spænde hunden fast, men valgte at se hvad der vil ske først, men det forhindrede ham ikke i, at gå ind på sit eget værelse hvor han fandt 2 halsbånd. Han gik igen ind i rummet hvor de var, og gav hendes hund det ene halsbånd på, inden han vendte sig om mod hende. "Har en gave til dig." sagde han, og gik over til sengen. Han strøg noget af hendes hår om bag øret, og viste hende stille det andet halsbånd. Han ville give hende det på, og håbede en smule hun kæmpede imod, så han kunne straffe hende for det. Han vil under alle omstændigheder få det på hende, da hun jo ikke kunne flygte eller bruge sine hænder til noget. Han låste det fast, og det var kun ham der nu kunne få det af hende igen. Han smilede roligt til hende. "Nu er du helt og aldeles min."