Let me save and protect you - Will (XXX)

Will smilte stort da han så hvordan den kat lå der som nogen anden baby, okay.. Den ville han nok ikke kunne bryde sig for meget om, da han sikkert ville blive jaloux på den.. Han gik med Casstiel ned i bilen igen og kørte hurtigt afsted da alle var inde og sikker i bilen. Han kørte ud imod hans hus og kiggede lidt på klokken, den var allerede over midnat..

Han gabte kort og rystede lidt på hans hoved imens han holdte hans øjne på vejen, der var stadig meget søvn han skulle have indhentet..

Da de kom til huset igen, parkede han bilen og steg ud med Casstiel og pelskulgen, han låste bilen og gik op til hans hoveddør, som han låste op og gik inden for.

”Lad mig vise dig værelset med det samme.” Sagde han glad og gik op af trappen. Dog normalt ville han gå til venstre for at smutte ned til hans eget værelse, denne gang gik han til højre og ned til bunden af gangen, hvor der også var nogle dobbelt døre. Will åbnede dem og vidste et værelse, som var helt magen til hans eget, dog spejlvendt. Der var ingen møbler derinde udover et enkelt maleri. På billedet var der Will og 5 andre søskende.

”Wups, den skal jeg nok lige få fjernet!” Sagde han lidt genert og gik hurtigt over til billedet og løftede den forsigtigt ned.

Cass lagde sin taske og Misty ind på bagsædet. Misty lagde sig oven på tasken, og faldt hurtigt i søvn! Cass satte sig ind ved siden af Will, og så bare ud mens Wilæ kørte. han hørte gabet, og så lidt bekymret. på Will. han var virkelig i søvnmangel.

Da de kom hjem, tog han tin taske misty og de poser de havde bag i. han satte poserne i entrean, og fulgte efter Will. han så opmærksomt til mens Will viste ham værelset. han så indponeret rundt. Ja det værelse var næsten lige så stort som hans lejlighed jo!
han så at Will var ved at pille billedet ned "nej det er fint!.. bare lad ddt hænge!.. jeg har ikke ret meget til væggene heller" sagde han med en mild stemme.

han gik over og så på billedet "er det dig og din familie?" spurgte han så.

Han kiggede op på Casstiel, hvorefter han kiggede ned på billedet igen.

”Nah, blot et billede af mig og mine søskende. Nede i stuen, over pejsen er et billede af hele min familie, os som boede i dette hus.” smilte han imens han rolig hængte billedet op igen, et trist smil var på hans læber.

”De døde for utrolig mange år siden..” Hviskede han lavt imens han kiggede på billedet og vendte sig hurtigt om til Casstiel igen.

”Lad os få hængt de gardiner op inden jeg falder træt om.” Grinte han og greb hurtigt Casstiels hånd og hev ham med nede under igen, han fandt posen med gardinerne og tog den, hvorefter han kiggede op på Casstiel med et blidt smil.

”Håber du kan lide dit værelse.” Sagde han imens han gik først op af trappen igen, dog var han ikke så opmærksom på trinene og Will gled pludselig.

Han skreg op og faldt bagover, lige direkte ned i Casstiel og sendte dem begge ned af trappen med et brag.

cass lyttede til hvad Will fortalte, og kunne ikke undgå at då en knude i maven!. han havde ganskevidst aldrig haft dn familie, så han vidste ikke hvordan det var. men han kunne tydeligt fornemme at det gjorde ondt. Han skulle lige til at gå over mod Will, da Will pludselig vende sig og begynde at tale om gardinerne. han så lidt efter ham, og sukkede. Han satre Misty ned så han ikke længere slæbte rundt på hende. hun var med det samme på vej ud i huset for at se sig om.

Cass fulgte med Will ned, og hjalp til med at tage gadinerne. han smilede og nikkede da Will sagde at han håbede han kunne lide cærelset "Meget! lidt rengøring og mine møbler og det skal nok blive godt" sagde han med et varmt smil.
han lagde mærke til at Will gled, og var ved at falde. han geb ud efter ham, hvilket kun gjorde at han selv reg med i faldet. han landede nederest, med Will ovenpå sig..

han kom med en øm lyd, men så hurtigt op på Will " kom du noget til?" spurgte han bekymret. Og satte sig lidt op, med Will op mod sig.
han sukkede lidt "Hvordan har du overhoved boret dig ad med at bo her alene uden at komme mere til skade" sagse han med en drillende stemme

Will mærkede hurtigt de varme arme omkring sig og en skræmmende følelse dukkede op i hans brystkasse da han hørte Casstiel komme med en øm lyd. Han mærkede Casstiel sætte sig op, bagved ham og Wills bagdel var lige direkte oven på Casstiels manddom. En overrasket udtryk dukkede i hans øjne og han kiggede bekymret op på Cass.

”Er du okay?” Spurgte han blidt og kiggede op på ham imens han vendte sig om så han sad på hans knæ imellem Casstiels ben.

”Det må du undskylde.. Jeg ved ikke lige hvad der skete..” Han hev efter vejret imens han greb Casstiels kæbe.

”Du kom ikke noget til vel?” Spurgte han blidt og kiggede på ham imens deres ansigter var meget tætte på hinanden. Han hev efter vejret og pludselig sprang han frem og kyssede Casstiel, så de begge væltede ned i gulvet igen. Han lå oven på Casstiel imens hans læber dansede afsted oven på hans, hans ben bevægede sig op, så de lå på gulvet, på hver side af Casstiels skød og hans bagdel direkte oven på hans.

Cass så roligt på Will med et smil ”jeg har det fint” sagde han roligt. Han så på ham da han vende sig, og undrede sig over det ufatteligt nervøse blik Will havde. Han mærkede hænderne mod sine kæber og hørte hvad han sagde.
”det er okay.. det er ikke din skyld” sagde han, og lagde sine hænder mod Wills håndled, og nussede dem. Han smilede varmt til ham, der var intet sket, det var kun lige da han landede at han havde mærket det. Men de skulle meget til før en engel kom til skade.

Han smilede varmt, men lidt opgivende til Will da han igen spurgte om han var kommet til skade. ”William.. jeg har det finnnh..” Mere nåede han ikke at sige før han mærkede Wills læber mod sine, og hvordan han blev skubbet tilbage mod gulvet.
Han så meget overrasket ud, og mærkede hvordan Will rykkede på sig. Han lå lidt uden at vide hvad han skulle gøre. Det var som om de her kys skete ofter og oftere i løbet af denne nat. Dog ende det med at han lod sine arme glide om Will. Han gengælde kysset, lukkede øjnene, og strakte hovedet mere op mod Will og gjorde kysset dybere.

Han kunne ikke beskrive det! Hver gang deres læber mødtes, var det som om alle hellige tanker blev taget fra ham. Som om han bare var en ganske almindlig fyr. Han mærkede endda at hans krop også reagerede på det. Også selvom han ikke burde lade den gøre det.
Dog kom han halt til sig selv ”William.. jeg..” Han nåede slet ikke at tale ud før han droppede det igen!. Han havde sagt at han ville gøre alt for at gøre denne vampyr glad, og hvis dette var en del af det, så tog han det med.

Han kyssede ham blidt og kærligt i lang tid, dog begyndte de mørke tanker at knibe sig ind ved Will. Hvorfor var det endelig at Casstiel kyssede ham igen, han var jo en engel og det med at være bøsse blev jo slet ikke set godt på i kristendom.. Han forstod det endelig ikke og pludselig kom han meget i tvivl, gjorde Cass blot dette for at gøre Will glad og ikke for hans egen skyld? Det gjorde Will vred, det blussede op inde i ham og pludselig hev han sig væk med et skræmt udtryk.

”Nej..” Hviskede han svagt og rystede på hans hoved, før han løb op af trappen, ned til hans eget værelse og smækkede dørene i med et brag, han løb over til hans seng og kastede sig i den.

Tankerne om at Casstiel endelig kun gjorde det for Will gjorde ondt, han ville ikke havde sådan en person ved sig, som slet ikke tænkte på sig selv. Will ville have at Casstiel gjorde ting for sig selv også, sådan noget ensidigt noget var ikke rart..

Pludselig væltede savnet over at have en ved sig som elskede en og også tog noget fordi de selv ville. Han smed alt hans tøj, så han lå nøgen og gled under hans dyne så han lå helt gemt under den, han krøb helt sammen og mærkede hvordan kulden lå sig omkring ham, savnet og kontakten fra en anden person som elskede ham var så voldsom.

Cass nussede blidt Will ned over ryggen mens de lå der. Han mærkede dog pludselig at Will brød kysset og satte sig op. Han så noget forvirret ud, og så hvordan Will pludselig løb afsted. Han satte sig hurtigt op, og så efter ham ”William?!” Spurgte han uforstående.

Han hørte hvordan døren til hans værelse smækkede. Han bed sig i læben, hvad var der sket? Han rejste sig, og skynde sig lidt op til Wills værelse. Han blev dog i tvivl om han skulle forstyrre ham mere. Han stod lidt der ude og var virkelig i tvivl. Dog kunne han ikke lade Will være når han virkede så ked af det. Han bankede kort på, og åbnede så døren.
Han gik over mod sengen ”William.. hvad sker der?” spurgte han roligt men bekymret.

Han satte sig på senge kante, og så på ham ”har jeg gjort noget galt William?” spurgte han lidt forvirret. Han vidste ikke hvad der var gået af Will, og hvorfor han pludselig var blevet sådan her. Men han kunne bestemt ikke lide det

Han mærkede og hørte hvordan Casstiel kom ind til ham, hurtigt satte Will sig op utrolig vredt, helt ligeglad at han endelig var helt nøgen, dog lå dynen i hans skød, så hans private område ikke blev vist.

”Om der er noget galt? Ja! Jeg er vred på dig fordi du går utrolig meget op i det der med at jeg skal være glad lige meget hvad! Hvad med dig selv? Bryder du dig overhovedet om at jeg kysser dig? For jeg vil ikke have det hvis du ikke kan lide det! Jeg gider ikke være en af de der totalt ligeglade fyre som bare udnytter en totalt naiv engel som dig! Helt ærlig Casstiel, så bliver jeg ikke glad, hvis du bare gør noget kun for min skyld, som du slet ikke selv kan lide..” Råbte han vredt imens han kastede en pude over på Casstiel i frustration.

”Jeg vil ikke have at du kysser mig.. Hvis du ikke kan lide det!” Brummede han vredt imens han helt barnligt lagde sig ned i sengen med ryggen til ham og krøb sig sammen.

Han bukkede sig helt sammen så dynen gled lidt ned og starten af hans bagdel blev vist og hele hans ryg hvor den meget store tatovering og de utrolig mange ar overalt på hans krop blev vist. De mange kniv sår og skud sår dækkede hele hans krop, som normalt ikke kunne ses når han gik i hans normale tøj.

Cass så meget overrasket ud, da Will satte sig hurtigt op, og begynde at råbe vredt af Cass. Han så på ham med et mere nedtrygt blik. Han havde simpelthen formået at gøre Will vred igen. Men… Han havde jo bare prøvet at gøre Will glad. Dog lod Will ham slet ikke forklare. Han så blot på ham mens han sad der og skælde Cass ud.

Da Will kastede en pude efter Cass, nåede han lige at gribe den inde han fik den i hovedet. Han så på ham som han vende sig som et fornærmet barn.
Han sukkede lidt, og så ned i gulvet.
”undskyld William.. det var ikke min mening at såre dig” sagde han blot. Han sad lidt, sukkede, men lænede sig så lidt hen mod Will, men kun for at blidt at tage fat under hans nakke, og løfte hans hoved lidt. Ligge hans pude ind under ham, og derefter lagde han bidt Wills hoved ned igen. Han trak Wills dyne op over ham, nussede ham blidt i håret. ”jeg skal nok gå nu” sagde han så og rejste sig fra sengen.

Han begynde at gå mod døren, men stoppede på halvvejen, og så tilbage på Will ”Og forresten… Jeg har ikke kysset dig en gang hvor jeg havde noget imod det.. og ja.. jeg bryder mig om når du kysser mig” sagde han roligt, og gik over til døren. Han så tilbage på ham inden han gik ud
”Du må hellere få noget søvn… godnat William” sagde han roligt.
De kunne hænge Gardiner op i morgen, han havde på fornemmelsen at Will ikke havde lyst til at se ret meget mere til Cass for i aften. Han gik ind på det der skulle blive hans nye værelse, og satte sig i vinduskarmen. Gad vide om dette var en dum ide?
Han ville jo bare gerne have at Will var glad!.. Men han havde jo intet imod at være her, intet imod når Will drak fra ham ej heller når han kyssede ham. Det var en underligt følelse, men det var jo kun fordi han ikke var vant til den slags

Will lå lidt og mærkede hvordan vreden langsom fes ud af ham igen, som en utæt ballon. Okay, han havde virkelig opført sig tåbeligt og nu kunne han ikke sove, skyldfølelsen ramte ham hårdt lige nu. Han sukkede vredt, vred på sig selv. Hurtigt rejste han sig op, fandt en silkemorgenkåbe og tog den på, intet andet, da han endelig var pænt ligeglad med om Casstiel så ham nøgen. Cass tændte sikkert ikke på mænd, alligevel, sååå..

Han gik hurtigt ud af hans soveværelse og fulgte duften af Cass, ned til hans nye værelse. Langsomt åbnede han døren, som en sky kat og kiggede ind. Han så Cass sidde over i vinduet. Hans hjerte sank lidt. Cass så virkelig smuk ud i månelyset.

”Cass?” Han gik forsigtigt ind og det var tydeligt på Will at han havde skyldfølelse. Han gik langsomt over og stoppede en lille meter fra ham.

”Undskyld fordi jeg råbte.. Det var ikke pænt gjort.. Jeg.. Vil bare ikke udnytte dig.. Og.. Siden du er en engel, så vidste jeg ikke om det ville være en synd for dig at jeg kyssede dig hele tiden.. Mit hoved er bare et rod, jeg bilder hurtigt mig selv ting ind..” Forklarede han imens han langsomt løb en hånd igennem hans hår.

”Og.. Jeg kan slet ikke sove lige nu..” Hviskede han lavt og meget nedtrykt. Trætheden gjorde ham virkelig til et følelsesmæssigt vrag.

Cass sad med hovedet mod vinduskarmen, mens han så ud. Måske var det i virkeligheden en rigtig dårlig ide at han var her, og havde sagt ja til at flytte ind. Hvad skulle en vampyr også med en engel? Alligevel var der noget i Cass der sagde, at selv om det kun var få hans blod at Will havde bedt ham flytte ind… så var det okay med ham.

Han vende hovedet mod døren da han hørte Wills stemme, og han rettede sig mere op. Skulle han ikke sove? Han kunne god fornemme på Will at der var noget galt. Han så på ham og hørte hvad han sagde. Han smilede lidt over hans undskyldning. Dog så han lidt overrasket ud da Will begynde at tale om, om det var en syn at Will kyssede Cass. Han smilede dog overbærende og så lidt ned.

Han vende blikket lidt mod Will med et roligt og blidt smil. ”William der står ingen ting skrevet nogle steder om at 2 mænd ikke kan holde af hinanden.. der står ingen steder at 2 mænd ikke må kysse hinanden…. Det er noget menneskene i tidernes morgen har fundet på fordi de mener at det er naturstridigt… og ja. Det er det måske.. de kan ikke få børn…. Men jeg har nu altid ment at kærlighed er kærlighed… lige meget om det er mellem en mand og en kvinde.. eller en mand og en mand!” sagde han roligt og smilede.
Han så en smule ud. ”Desuden.. så tror jeg ikke ærkeenglene har tænkt sig at rive mine vinger af fordi jeg kysser en mand.. Eller at jeg kysser en vampyr” sagde han roligt og så igen på Will.

Han betragtede ham lidt, og rakte så hånden frem mod ham. ”vil du sidde sammen med mig?... himlen er virkelig smuk i nat” sagde han blot roligt, og rykkede sig så der ville være plads til at Will kunne sidde foran ham

Will smilte lidt til Cass, da han hørte hvad han sagde. Cass var bare så venlig og rolig hele tiden, selvom Will virkelig havde været led, så tilgav han virkelig ham hele tiden. Han nikkede lidt og gik roligt over til Cass, kravlede op og satte sig imellem Casstiels ben og lænede sig op af hans brystkasse med et lavt suk.

Han puttede sig lidt op til ham, trak hans ben op og slappede nu mere af, da han mærkede hvordan Casstiels varme virkelig krøb ind i hans kolde krop. Han kiggede op imod himlen igennem ruden. Måske havde hans hus ikke en smuk udsigt over byen, men naturen og himlen var altid perfekt herude.

”Der er altid smukt herude.. Det var derfor min far valgte stedet her for utrolig lang tid siden.” Forklarede Will imens han mærkede hvordan søvnen krøb ind i hans krop og lagde sig som et tungt tæppe over ham. ¨

”Tak fordi du er her for mig Cass..” Hviskede han træt og lukkede hans øjne.

Der gik ikke ret lang tid før Will stoppede med at trække vejret og hele hans krop blev helt slap. Han sov tungt og lod hans hoved læne imod Casstiels skulder imens han holdte fast i hans T-shirt.

Da Will satte sig op til ham, lagede han roligt armene om ham, og holde ham ind mod sig. Det var egentlig underligt, for denne nærhed gjorde at selv han var tilpas. Han havde ikke troet at nærhed fra en anden kunne føles på den her måde.
Han mærkede hvordan Will puttede sig op af ham, og smilede over det. Nød at have Will her hos sig. Og hvordan hele hans krop sitrede lidt ved tanken om den smukke unge mand der sad foran ham.
Han smilede over det Will fortalte, og sad blot og betragtede himmelen. Han forstod virkelig godt Wills far, at han havde ville bygge et hus her ude!

Han smilede, og lod blidt sine læber kysse Wills pande ”selvfølgelig” sagde han stille da Will sagde tak fordi han var her hos ham.

Der gik ikke længe inden Will var faldet i søvn, og Cass blot sad med ham i armene. Da klokken var ved at være mange, og Cass så småt kunne se at himlen blev lysere, rejste han sig med Will i armene, og bar ham ind i seng. Lagde ham ned, og puttede ham. Han havde en underligt følelse i maven.
Han ville altid sørge for at denne vampyr var glad, og sikker! Og han havde aldrig lyst til at forlade ham. Han strøg Will over panden, og fjernede lidt af det pjuskede pandehår.

Han gik neden under for at hente nogle rengørings ting. Virkelig engle sov ikke ret meget. For det meste sov han kun hver anden dag, så i dag havde han ikke nøde at gøre det! Derfor ville han få ordnet værelset, så det var klart og rent til hans møbler kom.
Hen af formiddagen fik han ringet efter flytte mænd, samt gjort mere rent.
Flyttemændene kom, og fik læsset alle Cass’s ting op på hans værelse. Han ville dog selv sætte på plads, så det sagde han at de ikke havde nødet.
Hen af eftermiddagen, vidste han ikke hvad han skulle lave, så han smuttede ud, for at ordne haven. Cass var meget aktiv, og når han var alene var han meget dårlig til at sidde stille, hvis han vidste at der var noget at lave.

Dog så han den lille indespærrede have, og valgte ikke at gå der ind. Det så meget privat ud, så han ville ikke snage. Dog tog han nogle blomster fra haven og satte ind, i nogle vaser, i stuen.
Da klokken var omkring 20 gik Cass op på Will’s værelse. Han havde noget han skulle og ville lade Will vide det.
Han gik ind til ham, og satte sig på hans seng, og strøg ham gennem håret ”William?..” sagde han roligt.
”William.. jeg går om ikke så længe.. hvis du ville nå op inden jeg gik?” sagde han så roligt

Han sov hele dagen væk, rykkede sig ikke meget, da han havde været i stort behov for det. Hele hans krop havde skreget efter at få sovet ud og slappet af, så det gjorde han.

Da Casstiel pludselig kom ind til ham og solen var gået ned for lang tid siden, brummede han blot lidt over berøringen, men begyndte hurtigt at vågne op. Han hev Casstiel ned i sengen og puttede sig ind til ham imens han snuste til ham, duften af sol hang i huden på ham, hvilket duftede så utrolig lækkert.

Uden rigtigt at tænke over det, da han stadig halvsov, fik han flået op i Casstiels trøje, så halsen gik i stykker og huden under blev vist mere. Will snuste mere til det, ved hans brystkasse og lod hans tunge glide hen over huden, slikkede op langs det og smagte næsten den friske luft og sveden af Casstiel. Årh det var lækkert! Han knurrede svagt og skubbede Cass om på ryggen i sengen og kravlede oven på ham, hvorefter han kravlede mere op til hans hals.

”Sulten..” Knurrede han med en meget tør stemme. Han sov stadig halvt og hans instinkter var derfor kun vågne. Han lagde sig ned imod Casstiel, så morgenkåben han stadig kun havde på som det eneste var vredet meget løs. Han kravlede helt op på til Casstiels hals og nappede lidt i tungen, så kun et lille sår dukkede op, han slikkede blodet væk, men faldt derefter halvt i søvn oven på ham igen.

”Ikke.. Gå..” Brummede han træt, imens han kæmpede voldsomt for at vågne op, han gnubbede hans øjne og prøvede at banke søvnen væk fra hans hoved. Dette fandt han dog meget svært, nu hvor sådan en dejlig varm engel lå under ham. Will fik kæmpet sig op og sidde på Casstiels skød imens han gabte højt og prøvede at få søvnen ud af hans øjne.

Når Will lige er vågnet, er han den mest naturlige og menneskelige jeg, hans underbevidsthed er den eneste som virkelig er vågen og derfor var alle de dårlige tanker der ikke, han var helt sig selv uden at tænke over det. Den forsigtige Will, den kærlige, blide og meget barnlige Will.

Cass smilede lidt da Will brummede sådan da han mærkede Cass’s hånd. Der kom en lidt overrasket lyd fra Cass da Will hev ham ned i sengen, og valgte at putte sig ind mod ham. Han så lidt overrasket ned mod Will, og vidste næsten ikke hvad han skulle gøre. På den ene side havde han bare lyst til at blive liggende, lade Will putte sig ind med ham. Men han skulle afsted.. så han burde stå op.
Han hørte den krattende lyd af stof der blev revet i stykker, og vidste med det samme der var. Han så ned på Will, og sukkede lidt over det. Dette var en af de nye T-shirts Wills selv havde givet ham. Dog mærkede han noget der gav en underliv følelse i hele kroppen. Wills tunge der gled op af hans bryst og hals. Han gispede lidt, og prøvede virkelig at ignorer det! Dette var ikke godt. Hans krop reagerede på det! På en helt forkert måde!. Han mærkede hvordan hans bukser begynde at stramme, og skammede sig næsten over at have de på den her måde.

Han kom med en overrasket lyd da Will vende ham om, og skubbede ham ned på ryggen. Han så hvordan Will satte sig ind over ham, og hørte hvad han sagde. Han var sulten? Var det derfor han var sådan her?.
Han gispede lidt da Will kom helt op til hans hals. Han bed sig i læben, og rødmede. Dette var ikke godt. Will sad lige ind over det sted der strammede i hans bukser, og det burde slet ikke ske!

Han hørte hvad Will sagde da han næsten faldet i søvn. Han sukkede lidt ”Jeg er nød til det.. men jeg kommer igen” sagde han roligt, og nussede Will lidt i håre, og fjernede det pjuskede pandehår fra hans pande. Smilede lidt da han sad og prøvede på at tørre søven ud af øjnene.
Han satte sig lidt op i sengen, og så på Will ”har du sovet godt?” spurgte han med et sødt smil, og nussede Will lidt. Det var næsten som at sidde med et barn, han var så skrøbelig her om morgenen

Will brummede meget utilfreds og krammede sig ind til Casstiel.

”Hvor skal du hen?..” Mumlede han lavt og gnubbede sig helt ind til ham, dog resulterede det i at hans nøgne bagdel blev presset og nusset imod hans allerede stive manddom, som Will virkelig ikke havde opdaget var der.

Han puttede sig blot meget mere ind til Casstiel og klistrede sig næsten ind til ham, dog vågnede han mere op og fik taget sig sammen. Han krøb ud af Casstiels skød og gabte højt.

”Okay.. Men du låner en af mine biler, så du kan komme hurtigt tilbage..” Brummede han og forklarede hurtigt hvor nøglerne hang henne, hvilket var nede i indgangen i et lille nøgleskab. Will havde 5 biler, så der var 5 sæt nøgler. Han rejste sig træt op fra sengen og strakte hans krop lidt, før han væltede lidt over imod skabet, kiggede ind og opdagede at der kun var et par underbukser tilbage som var rene, resten lå overalt i hans værelse i store beskidte bunker.

Han burde gøre rendt heroppe på værelset i dag.. Ellers blev han sindssyg.. Han smed badekåben, så han stod helt nøgen, før han hoppede i underbukserne og fandt poserne med hans nye tøj i, hvor han hurtigt hev mærket af og tog tøjet på.

Derefter gik han over til Casstiel, skubbede ham ned i sengen igen og kyssede hans læber hurtigt imens han hvilede hans krop lidt imod ham.

”Skynd dig hjem..” Hviskede han lavt, før han trak sig væk og gik over imod døren og ud af han værelse. Hans hår var virkelig rodet og stod ud overalt i søvnige krøller.

Cass smilede lidt da Will spurgte hvor han skulle hen ”jeg skal hen og besøge børnehjemmet.. jeg kommer en gang om ugen, og snakker med dem” sagde han roligt. Han grinte lidt da Will sagde at Cass skulle tage en af hans biler ”det tager ikke andet end en time William.. og jeg kan bare flyve” sagde han roligt.

Der kom en klump i hans hals da Will gnubbede sig ned mod hans alt for hårde bule i bukserne. Hvad var det der skete? Han burde ikke tillade sin krop at have disse slags lyster. Men pludselig virkede Wills hud så uimodståelig, hans krop virkede endnu mere tiltrækkende og sart. Hans blik blev ved med at fade ned mod åbningen i Wills morgenkåbe, ned på den bare hud på hans brystkasse.

Da Will ”endelig” rejse sig, og gik over til sit skab, blev Cass både lettet, men underligt nok savnede han allerede at mærke Wills nærvær. Han betragtede Will som han stod og kiggede ind i skabet. Hans ansigt skiftede dog farve da Will pludselig smed sin morgenkåbe. Hvad i alverden var det der skete? Hans krop var ved at eksplodere! Hvorfor havde han det sådan her? og hvorfor kunne han ikke få det til at holde op.
Han begynde ligefrem at smede! Hans hjerte slog hurtigere, og han måtte tvinge sit blik væk fra Will.
Han bemærkede dog at Will hoppede i noget af det nye tøj. ”jeg skal nok få vasket noget af dit tøj i morgen” sagde han roligt.

Han så på Will da han igen kom over til ham, og så lidt overrasket ud da han væltede ham i sengen. Han sank lidt en klump. Da han mærkede Wills læber, kyssede han igen, men nåede slet ikke at tænke mere før Will trak sig. Han lod ligefrem sit hoved følge med, da Will brød kysset. Han gispede ligefrem da Will hviskede i hans øre.

Han lå blot i sengen og så op i loftet da Will rejste sig og forlod værelset. Cass lå tilbage helt forvirret og desorienteret. Han tog sig til ansigtet, og prøvede på at falde til ro. Han var helt opkogt og rød i hovedet.
Han lod sine arme falde ud til hver sin side. Han sukkede lidt, og lagde mærke til noget. Han lå stadig i Wills seng.. den duft?. Duften af Will. Han tog sig selv i at lukke øjnene og snuse ind. Dog satte han sig op med et sæt da det gik op for ham hvad han lavede.

Han skynde sig ud af Wills værelse og ned af trappen. Han fiskede et sæt nøgler og åbnede døren ”jeg smutter!.. jeg er hjemme om en times tid” sagde han. Han var nød til at komme ud. Han var ikke sig selv..

Will kiggede ud i gangen fra stuen hvor han sad, han undrede sig lidt over hvorfor Casstiel tog hen til et børnehjem? Når ja, han var jo en engel, så på en måde kom det ikke bag på ham.. Han sukkede svagt og hørte døren smække da Casstiel smuttede.

Han rejste sig og gik over til pejsen, fik forsigtigt tændt op i den, uden at tage varmen brænde ham for meget. Som vampyr, brød han sig ikke for meget om det på en måde, sikkert fordi det skadet ham nemmere end andre ting. Han gik derefter over til en bogreol og fandt et gammelt fotoalbum.

Han havde fået en af hans gamle butlere til at tage nogle billeder og holde øje med Harry. Hans butler havde taget billeder af Harry hvor han normalt var og sådan. Han sad og kiggede i albummet i noget tid. Hurtigt lukkede han den med et bestemt udtryk i hans øjne. Han rejste sig og gik ned af gangen til hans kontor. Han satte sig ned i hans store stol derinde, bag det store skrivebord. Fandt noget fint papir, en kuvert, noget voks og hans våbenskjold. Derefter fandt han en fjerpen og blæk og gik i gang med at skrive.

Kære Harry.

Jeg ved at dette nok er meget underligt at jeg vælger og kontakte dig med dette brev. Dog er det noget jeg ikke har kunne finde ud af i lang tid, det har naget mig meget og gjort mig meget ked af det.

Hvorfor forlod du mig på denne måde?

Vi havde jo længe snakket om hvordan det skulle gå og inderst inde vidste jeg måske også at det nok ikke blev mig, siden du kunne forelske dig i en anden. Men jeg kan blot ikke sætte mig ind i hvorfor du gjorde det imod mig? Betød jeg ikke mere?

Jeg vil gerne snakke med dig, mødes, ansigt til ansigt over en middag.

Hvis du vil, så mød mig om 4 dage, kl. 22.30 ved Quatre’s restaurant, blot sig at du skal mødes med mig, jeg sidder der indtil kl. 01.00.

Hilsen.

William Rosario.

Da han var færdig med brevet, puste han hurtigt på det så blækket blev tørt. Hans håndskrift var fin og elegant, tydeligt at han havde øvet mange år med at skrive utrolig smukt. Han foldede brevet fint, lange den ned i den sorte kuvert og lukkede den. Derefter varmede hans det blod røde voks op med et lys, dryppede det ned og forseglede kuverten ved at presse hans våbenskjold på den. Våbenskjoldet var en utrolig smuk gotisk kors med en rose i midten, den som han også havde på ryggen. Derefter vendte han brevet, greb en nyt blæk og skrev på forsiden. ’Til Harry Jepsen’.

Will rejste sig hurtigt op og gik hurtigt ud imod indgangen igen med brevet i hånden. Han greb en læderjakke som passede perfekt til de nye sorte bukser og hans hvide skjorte. Will skrev hurtigt en seddel til Casstiel:

Noget dukkede op, jeg skal nok skynde mig tilbage, du behøver ikke at bekymre dig.

Han lagde sedlen på entre møblet i indgangen og gik ud imod garagen, hvor han låste hans mindre og meget dyre og sorte Audi op, satte sig ind og kørte afsted imod byen.

Cass var taget ind til byen, og til det børnehjem han besøgte en gang om ugen. Han var der for at lære børnene om kristendom, om hvad det ville sige at være kristen og den slags. Lidt som en lære. Men Cass gjorde det nu på en langt sjovere måde, og børnene elskede når han kom, og de var elle vilde med ham.
Nok også fordi han ind i mellem lod dem komme med ud og flyve når der ikke var ret mange af de ansatte til stede. Kun børnehjemmets forstanderinde og en anden lidt ældre kvinde. De vidste godt at Cass var en engel, og de var lige så glade for at have ham der som børnene var.
”Du velsigner børnene med så meget glæde” plejede den gamle at sige.

Cass der imod var bare glad for at kunne hjælpe.

Harrys kammarater boede ikke længere i parkhuset, men det var dog der de fremstillede deres stoffer, og havde deres lager, så de var der største delen af tiden. Og denne aften var ikke anderledes! Denne aften var de har også.

Will kørte hurtigt ind imod byen. Han vidste ikke helt om dette var en god idé, dog var han virkelig nød til det og han vidste han ville få fred, hvis han kunne få lov til at snakke ud med Harry om det. Han pustede langsomt ud, åbnede en lille rum i bilen og hev en pakke cigaretter, rullede vinduet lidt ned og tændte en med en lighter som lå derinde. Han røg ikke meget, dog var det nu mere en meget afslappende middel, ikke at nikotinen påvirkede ham, men det var en gammel og meget rar vane. Han kørte hurtigt ind til industriområdet og parkede hans bil lidt væk.

Will vidste ikke om de stadig var der, dog håbede han mest muligt at de var. Han lagde brevet ind i en inderlomme på læderjakke og steg ud. Hans øjne var helt sorte som natten og skyggerne under hans øjne var dybere. Det var tydeligt på Will at han var forandret i forhold til da de sidst havde set ham. Han var mere blev og han så MEGET ældre ud.

Han gik med hurtige skridt over imod stedet hvor han tydeligt kunne mærke og lugte at der var nogen derinde. Med en klump i maven gik han over til døren og bankede hårdt på, så de ikke var i tvivl på den anden side at der var nogen, som ville i kontakt med dem.

Drengene var i fuld gang med at pakke alle deres toffer i små poser, med enden piller eller pulver. Det var nok også derfor at der ikke var nogle af dem der opdagede at der kom nogle. Da de bankede på, så de alle hen mod døren. Det kunne ikke være Harry for han bankede aldrig!. Jim valgte at gå over og åbne. Han så ned på Will, og brummede som den ulv han nu var. Han lød ikke videre tilfreds.

”hvad vil du?!” spurgte han blot og betragtede Will. Jim var blevet en hel del større, meget mere pumpet, noget man dog lagde mærke til, særligt hvid man havde godt syn, var de mange bide mærker der var hidst og her, omkring hans hals, håndled og underarm.

”lad ham bare komme ind Jim” lød en velkendt stemme. Jim Brummede men rykkede sig så Will kunne komme ind. Stemmen tilhørte Josh. Han stod nogle meter der fra med armene over kors. Josh var ikke længere den der lille splejs han ellers havde været. Han var pumpet, og så langt mere rå ud end før. Han så lidt på Will ”og hvad kan jeg så hjælpe dig med Will?” Spurgte han blot, og gik lidt mere hen mod ham. Der var intet i hans adfærd det virkede hverken truende eller provokerende.
Han havde accepteret hvordan tingene var. Og Will var jo det ældre end ham selv, selvom han selv var blevet langt stærkere.
Han vende rundt, og gik over mod nogle sofa’er der stod fra før hen. ”Kan jeg byde på noget?... Bod fra en Navajo?.. et menneske?” spurgte han og så hen mod nogle af de andre drenge.

”Ja jeg deler desværre ikke ud af min vareulv… men det forstår du nok?” sagde han blot med et roligt smil, og hentydet til Jim.
Han så på Will med et skævt smil. ”med mindre du også er en af de heldige der er blevet afhængig af Harrys blod?.... for så kan jeg også godt klare det?” sagde han og åbnede et lille køleskab der stod ved siden af den ene stop, og tog et lille reagensglas ud, og viftede lidt med den.

”jeg har fået ordre på ikke at sælge det… det vil Harry ikke længere have” sagde han bare og trak på skuldrende

Will kiggede blot op på varulven foran ham da han åbnede døren, dog lod han slet ikke til at blive intimideret af ham. Han sukkede blot og rystede på hovedet. Dog opfangede han hurtigt Josh og gik ind da han fik plads til det. Han var meget stille og det var tydeligt på Will at han havde tabt sig meget, hvorimod de andre var blevet stærkere og vokset. Han fulgte med over til sofaen og satte sig ned, så han sad længst væk fra ham, dog satte han sig ikke helt tilbage, men på kanten, klar til hvis de ville begynde med noget.

”Jeg er her ikke for blod, så ellers tak.” Sagde han høfligt med en træt stemme, selvom han stadig var sulten, så ville han ikke have noget fra dem.

Dog da Josh tog noget af Harrys blod ud, dukkede der et forpint udtryk op i hans ellers kolde og følelsesløse øjne.

”Jeg er her blot, for at bede om en tjeneste.. Noget som jeg ikke helt selv kan, lige nu.” han hev brevet op fra hans inderlomme og kastede den over til Josh.

”Vil du give ham den? Selvfølgelig kan jeg godt give jer noget til gengæld, hvis i vil have betaling.” Sagde han, han vidste godt at Josh hurtigt ville opfange hvem han mente.

Will rejste sig træt op igen, hele hans krop var stadig ikke på toppen endnu, dog var han jo i bedring. Lige nu ville han bare hurtigt væk, så han ikke mødte en han helst ikke ville møde.

Josh nikkede roligt som et ”okay” da Will sagde at han ikke var der på grund af blod, selvom han ikke så ud til at have det fantastisk. Han løftede øjenbrynet da Will sagde at han var her for en tjeneste. Han kunne ikke komme i tanke om noget han skulle kunne gøre for Will.
Han så på brevet og grab det da Will kastede det hen til ham. Han løftede blikket mod ham da han spurgte om han ville give det til Harry. Han så en smule sammenbidt ud men sagde ikke noget. Da Will rejste sig for at gå, rejste Josh sig lidt op og så efter ham ”Jeg skal nok give ham det….. hvis jeg altså ser ham” sagde han blot.

Han lagde brevet på bordet, og gik hen mod Will. ”men sig mig en gang Will… Harry er vidst ikke den eneste englebasse i dit liv?” Han gik hent hen til Will, og snuste til ham. ”Sikke en fantastisk duft!... Langt kraftigere end Harrys?... så forstår jeg bedre at du ikke gider spise fra nogle af mine drenge” sagde han med et skævt smil. Hans øjne lyste sultent op. ”mmh… jeg forstår bedre og bedre dig og ham…. Niklaus” sagde han blot.

Will stoppede og stirrede på Josh, da han kom over, han knurrede svagt imens han kiggede på ham. Hans øjne blev endnu mørkere, selvom det ikke var muligt.

”Hør.. Jeg havde fået nok af engle blod, specielt det som Harry render rundt med.. I de sidste mange måneder har jeg levet på sulte grænsen, bare med det blod jeg nu kunne få fat i.. Jeg kunne intet gøre ved, da en fuldblods engel pludselig braste ind i mit liv og stoppede mig fra mødet med solen.” Han gik helt tæt på Josh og kiggede op på ham imens han knurrede mere.

”Noget du dog aldrig nogensinde skal gøre, er at samlingen mig med det kryb som Harry har valgt. Jeg har affundet mig med det, men jeg har aldrig drukket Harrys blod, fordi jeg ville det, han fik mig til det hver gang.” Han gik over til bordet, greb brevet og kiggede op.

”Måske skulle jeg selv finde ham og give ham det, så kan jeg også få hilst på ham Niklaus..” Knurrede han imens han roligt gik over imod døren, hans vrede var tydeligt blusset op igen, dog voldsommere end normalt. Alt dette mindede ham om Harry hvilket knuste ham voldsomt. Han var tæt på at falde om og begynde at græde, så han måtte virkelig skynde sig nu med at komme væk. Han nægtede at græde foran de her folk.