Don't wanna change - Khá

Han smilede varmt og lagde armene om hende i et nærmest kærligt kram. Når de stod sådan kunne han godt få lysten til at tiden stod stille.
Med den ene arm holdt han om hende imens den anden nussede hende på håret.
"I am very sure about this.... Bear in mind that you have done so much more for me than you may think of... You can keep it here if you want to.... But i give it to you because i want the gift mean what it once did......."

Imens han stadig holdt om hende, trak han hovedet lidt tilbage så han kunne se hende i øjnene. Nogle ville mene det var en voldsom gave men for ham var det den helt rigtige gave.
"You made me feel like i belong.... Wanted.... Like i have a place in the world.... You made me feel special Charmeine.... As you are.... A light in the dark...."

Som ham følte hun det ville være fantastisk hvis tiden stod stille, eller de kunne stå der i al evighed. Dertil kom hans blide nus på hun smilede svagt. Ordene der fulgte var vel forklaring nok men alligevel så de snart på hinanden, blikkene i hinandens, og han afsluttede sine ord med nogen der fik varmen til at sprede sig i hendes lille skikkelse. Følelserne hun vakte i ham var præcis det hun havde håbede han ville mærke, og det håb hun fornemmede i ham, glædede hende usigeligt. "I am just glad to be at any help, dearest" svarede hun blidt og lavmælt. De grønne øjne hvilede ømt og blidt i hans, og hun strakte sig for at nå hans kind og trykket et kys derpå, hvilket var svært med højdeforskellen "I can't imagne a life at earth without you" erkendte hun snart. "As to this gift of yours, I think I will let it stay here.. that will give me a reason to come by more often" fortsatte hun mere som sit sædvanlige varme og drilske jeg.

Da hun ville til at kysse hans kind, lænede han sig lidt ned for at hjælpe hende lidt til bedre at kunne nå.
"It is not a thing you will have to worry about that.... Considering Him i am here to stay.... After i have met you..... I really hope you will stay down here..... Such a blessing can do so very much...."
Ved hendes næste ord kunne han ikke lade være med at grine og tog sig kort til maven.
"Well i hope you will come by alot more... Not only because of the musicbox.... I would hate to be defeated my a musicbox...... Come.... Lets go and see your room.... We can put the musicbox up there.... Down here you wouldnt be able to see it when you wanted to...."
Så begyndte han roligt at bevæge sig op og ud i slotsgården sammen med hende igen

Han bøjede sig ned, og det lykkedes hende at nå hans kind med sine bløde og fyldige læber, det blev til et lille kys, før de atter så mod hinanden. Ved hans svar blev det dog til en dyb vejrtrækning "It would seem I am staying here for a while. Turns out, the person I have to guard is a vampire, and he isn't making things easy for me" svarede hun. "I miss Heaven, Khá.." endte hun med at sige, en anelse frustreret. Trygheden, roen.. harmonien som hun havde skabt der, hun savnede det på Jorden. "I don't belong here.." sukkede hun lavmælt, det var en smertefuld sandhed der var gået op for hende for kort tid siden.

"Oh my first and best reason coming here will always be to visit you!" understregede hun kort efter med et smil mod ham. ved hans forslag, blev der nikkede, og hun fulgte med ham ud mod slotsgården igen.

Som de kom op i slotsgården, sukkede han stille med et smil inden han sagde: "I know you miss Heaven.... I cannot do all that much about it, although i wish i could.... But i can help you feel it every once in a while..... And i truly love every time you visit.... "
Kort drejede han sig over mod hende og sukkede en gang, denne gang med et mere alvorligt men roligt blik men en gylden glød mere tydelig end normal.
"Charmeine..... I know you will not tell me what happened since we last saw each other.... And i tell you this now to ease that burden from you..... I know how a gaze of shame and doubt is.... I know how such bruises can occur.... And i will say nothing about details because you already know.... But i want you to promise me one thing.... Because i cannot help you if you do not want me to... If you ever find yourself in a situation where you have doubts or it will hurt you even if it seems for a good cause.... Remember this...."

Så lagde han sin store hånd over hendes hjerte og hans hånd blev varm. Det var som Himlens lys endnu en gang.
"Ask yourself if it will risk you not being able to do your task.... Ask yourself if you only do it to grant others wishes..... Dont do it if they want it.... Do it if they need it.... Do it if it can save them from a worse fate..... We were not made to grant wishes..... We were made to aid and guide......"
Den varme fornemmelse blev i hendes indre og hun ville nærmest kunne mærke ham ved sit hjerte. Så krammede han hende stille og hviskede: "Dont ever fear coming to me with whatever you want...."

Som sædvanligt syntes Khá at vide præcist hvad der plagede hende, det var dog ikke det eneste. Han standsede op, og mens de stod overfor hinanden, og han snakkede og hun lyttede, mærkede hun varmen fra himlen tæt ved sit hjerte, og følte ham helt tæt. Både ind i sit hjerte, men hans varme der lagde sig om hende, som et usynligt skjold der beskyttede hende. Deres blikke havde fundet hinandens, og hun kunne ikke tage sit blik fra hans.

Alt han fortalte hende var noget hun havde behov for at høre, og ikke mindst vide, for hun anede det virkelig ikke selv, og det vat en hårfin grænse mellem at give folk hvad de ville have, og hvad de egentlig havde behov for. Hun gengældte omfavnelsen, og puttede sig tæt ind mod ham. "I will remember those precious words of yours" sagde hun blidt, og så op mod ham. "And I count on you" tilføjede hun varmt og kærligt, lod noget af sin egen varme og kærlighed strømme over i ham.

Han smilede varmt som han så hende i øjnene og strøg en lille tot hår om bag hendes øre inden han sagde: "I am glad that you will take heed of my words... Need and want are very different.... And there are many people in the world that will exploit you when they get the chance..... You can always count on me....."
Så lagde han armen stille på hendes ryg og nussede inden endnu et varmt kram hvorefter han gik indenfor med hende.

På første etage, åbnede han en dør ind til et værelse. Sengen var en dobbeltseng af kirsebærtræ og silkelagner i hvid var lagt på. Rummet var i en behagelig varm farve og med vinduet vendt mod øst. Så var der et stort klædeskab og endnu en dør samt et bord med to stole. Alt sammen var lige så flot udskåret som sengen.
Så åbnede han den sidste dør indtil et lille men smukt badeværelse i lys marmor.
Han vendte sig roligt om mod hende og sagde: "Like it?"

Hun måtte være opmærksom, så hun ikke blev udnyttede, det ville dog blive svært at adskille de to ting, og hun var ret sikker på at det var noget hun måtte gøre på egen hånd. "I will do my best" lovede hun derpå inden omfavnelsen faldt og hun trykkede sig ind mod ham, nydende hans blide strøg over hendes ryg.

Snart var de dog på vej ind i slottet, og kursen blev sat mod det værelse han havde ordnet til hende. Nysgerrigt fulgte hun med, og kort efter standsede de ude for en dør. Han åbnede døren for hende, og som de trådte ind, skiltes hendes læber i fascination. Værelset var smukt, indbydende og varmt, og hun slugte det hele med øjnene. Imens havde han åbnede døren til et tilhørende badeværelse, og hun smuttede derhen og kastede et blik indenfor. "Like it? Khá, I love it! Thank you" svarede hun med et stort og varmt smil. Hun kunne let forestille sig at vågne op her, og når værelset havde udsigt mod øst, betød det at solen ville være den der vækkede hende om morgenne hvis ikke hun trak gardinerne for. Tanken fik hende til at smile stort og glad.

Imens hun kiggede rundt, viste han hende også hvor meget plads der var i klædeskabet og viste der var sæber, håndklæder og lignende på badeværelset. Det eneste der reelt ikke var der, var hendes eget tøj.
Så viste han hende en lille meget gammeldags telefon på natbordet og forklarede:
"With this you can call Bach at any time in case something is needed or missing...."

Så viste han en knap på væggen hvor man kunne stille på niveauet af belysning inden han igen så på hende og sagde:
"Consider this like a home away from home..... A safehaven..... I wont make you or push for living here or anything.... But i want you to feel safe and welcome...."

Han viste hende rundt, og hun satte i mellemtiden smykkeskrinet på det fine bord på værelset. Der var ret stort, og rummeligt, og meget hyggeligt, så i grunden var der intet at klage over. Telefonen viste han hende snart, og hun samlede den op og så nærmere på den. Hvordan man brugte sådan en dims, anede hun ikke. "I speak in this, yes?" spurgte hun mens hun holdt telefonrøret oppe.

Han viste hende hvordan man ændrede graden af belysning, og hun prøvede det efter selv et par gange. Ikke så svært, og sjovt at lege med. Blikket endte dog mod ham igen. "As I said, Khá, I love it. I would love come visiting, not that I wouldn't have done so without you maing me a room. I don't require much" svarede hun. ærlig talt, ville hun have sovet i en sofa, det ville ikke have gjort hende noget overhoved. "But thank you anyway, it is beautiful and full of love" kærligheden og varmen mærkede hun i hvert fald tydeligt.

Han nikkede til hendes spørgsmål omkring telefonen hvorefter han rakte hånden ud mod døren og sagde: "During your time here... Down that corridor and up the stairs you will find my office in case it gets relevant...."

Han smilede og trak lidt på skuldrene inden han gik over til hende igen og stod tæt ved hende.
"I am glad you love it..... You can come and stay here just as often as you'd like.... My door will always be open to you...."
Så satte han sig på sengen med et svagt håb om hun ville sætte sig og kramme ham igen. Selvfølgelig kun hvis det var noget hun selv havde lyst til.
"I will always help you, be the light in the dark for you..... "

"Alright" svarede hun, det var rar information at have skulle der blive anledning til at få fat i ham når hun engang overnattede.
"Thank you, you are good man, Khá" svarede hun blidt, og gav hans arm et kærligt klem. Snart satte han sig på sengen, og hun skubbede sine ballerinaer af og kravlede op i sengen. Den var blød og rar at sidde på. "You are, I often think about you, and I have been lucky" måske havde hun sagt det før, men nu gjorde hun det altså igen. "Now, let me give you little back" hun kunne fornemme hans trang til et kram, og tøvede derfor ikke længere end et øjeblik inden hun satte sig overskrævs på hans skød hvis han lod hende, og lagde armene om ham. Derefter ville hun blidt trykke sig ind mod ham, lod sin varme og ro lægge sig om ham.

Han smilede til hende med en varm og nærmest urokkelig ro. Ligemeget hvordan man vendte eller drejede det, så havde hun virkelig påvirket ham til det punkt hvor det ikke længere var så dyster en udsigt til at skulle gøre sit job i verden.
"I am pleased that i have a place in your thoughts... I often think about you and how and where you are.... I even remember every single hug i get from you...."

Da hun så satte sig overskrævs på ham, blev han lidt overrasket men det var nu egentlig rigtig dejligt. Så da hun trykkede sig ind mod ham, kyssede han hende kort på håret og nussede hende på ryggen imens han holdt om hende.
"It never ceases to amaze me..... How addicting a lovely hug can be.,....."

Hun smilede varmt og kærligt ved hans ord. "Khá, you don't have to wait for me to come to you. Yu can visit me as well! I takes time for me to walk all the way out here.." ja hun havde jo ingen bil - og kunne ikke køre sådan en alligevel, og havde heller ikke en cykel og kunne ikke cykle. At flyve ville kræve hun skiftede skikkelse og ville tiltrække sig for meget opmærksomhed.

Hun overraskede ham måske, men han gengældte omfavnelsen alligevel. Smilede blev kun større og hun nød hans kys på sit hår og hans blide kærtegn af hendes ryg. "I hope you never get used to this" blev hendes svar kærligt. Tanken om at han ikke havde behov for det længere, det ville hun faktisk helst ikke tænke på.

Han grinede lidt og nussede videre på hendes ryg inden han gav hende lidt klem mere. Dog holdt han stadig om hende da han virkelig nød det. "Do not worry..... Such a time where i will not need another hug..... Such a time will never happen... Like i said, your hugs are very addictive..... Who will not love a beautiful angel hugging you?" Hans stemme var lidt drilsk men det var klart at han mente det. Ikke på grund af hendes skønhed men på grund af hvem hun var.

Så trak han lidt tilbage så han for en stund kunne se hende i øjnene og sagde:
"I would love to come visit you.... But these days you havent been home when i tried.... But i am very glad that you showed up here...."

Hun lod ved hans svar, og gav ham et blidt klem inden hun atter så op mod ham. "Lucky me" blev hendes korte svar, men det syntes unødvendigt at sige mere. At hans ros ikke kun tilfaldt hendes udseende, vidste hun godt.

Han havde været forbi? Oh, det burde hun vel have tænkt. Ulempen ved manglen på en af de der telefoner alle rendte rundt med. "Oh I am sorry" skyndte hun sig at beklage. "I should get myself a phone, it will make everything much easier" tilføjede hun kort efter. Så ville de have lettere ved at aftale ting, og mødes!

Han grinede lidt og satte sig kort til rette så de begge sad bedre. Selvom de jo sad fantastisk.
"No need to say sorry..... You could not know.... But a phone might not be a bad idea..... May be i can help you get one sometime unless you have gotten one at that time? We can always make a fun day out of it...."

Det var lige så meget en undskyldning for at bruge tid sammen med hende og han kunne lære hende flere ting. Han elskede at lære hende ting da hun for det første var meget interesseret men også fordi det var rigtig behageligt selskab.
Selvom hun sad ovenpå ham og de krammede, så faldt det ham slet ikke ind at stoppe

"Sure, I would love to" svarede hun, og sad hos ham lidt tid længere inden hun endte med at rykke sig ned fra mandens skød, og ned ved siden af ham i stedet for, ikke langt fra. Han havde allerede vist hende en del af verden, og selvom der stadig var en masse han kunne vise hende, behøvede de jo ikke skynde sig.

"So.. I met this man in a playground not long time ago, he is human. I think I freaked him out.." hvorfor hun lige nævnte det, anede hun ikke, men hun kom bare til at tænke på sit møde med Hugo og hvor underligt det hele havde været. "He needed my help you know, and now.. I am working for him as his personal assistent" hun havde siddet og set mod sine tæer som hun vrikkede let med, men vendte blikket mod ham.

Stille lagde han sin arm omkring hende da hun satte sig ned ved siden af ham, hvorefter han gav hendes skulder et stille klem. Imens hun fortalte, lyttede han selvfølgelig meget intenst da han jo var interesseret i hvad der var sket med hende. Selvom han vidste mere end hvad han gav udtryk for, sagde han ikke noget da hun selv skulle sige det hvis det blev relevant.

"I am happy that you found a job..... But remember my words about how to help people..... What they want and what they need are two different things.... And they very often confuse the two.... And can take advantage of you..... Will you promise me that Charmeine?"
Han udgav en kraftig følelse af at han holdt af hende og hun skulle være sikker

Det var rart at sidde med hans arm om sig, og mens han var så god til at lytte, fortalte hun lidt. At han allerede vidste mere end hvad hun fortalte ham, anede hun af gode grunde ikke. Hans svar, og varmen han udstrålede, gjorde hende i mellemtiden usikker på sig selv. "I promise. I just get confused. He is not a bad man, maybe special.. or just a normal human? I am not even sure about it. He likes me, or at least... he wants my body." okay, det der med hendes filter, det eksisterede stadig ikke, så hun var naturligvis ærlig. "I am not sure about anything, and .. I just want to make him happy. In the same time, he told me it isn't a big deal. I do like him, but what is most important to me is that he is happy and cared for" hvorfor hun rablede løs? Hun anede det ikke, men det gjorde hun ikke desto mindre. Hun håbede vel på en liste over normale vs. ikke normale ting som mennesker gjorde.

Han drejede sig lidt mere over mod hende og så hende intenst i øjnene hvorefter han lagde hænderne på hendes skuldre og sagde:
"Charmeine.... This is very important.... You just said it yourself... He wants your body.... Wants....
Not needs..... You can easily make him happy without needing to give your body... Of course you can give him your body if your care so deeply for him..... But you need to ask yourself if it's the only thing he wants... If he only wants that, he uses you.... Be sure that you care for his heart and mind.... Not only his desires...."

Så nussede han hende blidt på ryggen imens han vendte blikket ned af igen. "Sacrificing so much for one that will not return the same devotion leaves you..... Alone....."
Han kunne godt mærke at ensomheden og et bristet hjerte bankede i ham lige nu

Han vendte sig mod hende, hænderne på hendes skuldre, deres blikke intenst i hinandens, inden han gav hende et svar der efterlod hende tvivlende. "But.. he said it wasn't a big deal. That sex is not important. That is not what i have been told, and it confuses me" svarede hun langsomt. "Beside,
he is gentle, teached me how to use an Ipad, introduced me to beer - which by the way is horrible - and more things.." hun prøvede lidt at tage Hugo i forsvar, manden var ikke dårlig, han var tværtimod ærlig, og.. god til at kysse. Ikke at hun havde tænkt sig at fortælle Khá sidstnævnte.

Mandens egen tilføjelse til sidst ramte hende, og hendes læber skiltes let inden hun blidt slog armene om ham. Han havde selv prøvede det? Åh hendes stakkels Khá! "I am so sorry for bringing this up,
dearest" beklagede hun og slap ham ikke lige med det samme.

Han kiggede lidt undrende op og smilede stille da hun slog armene om hende. Tankerne havde ledt ham et sted hen hvor han ikke brød sig om at være da det var smertefulde minder. Men samtidig var de dyrebare for ham.
Så rettede han sig lidt op og holdt bedre om hende inden han sagde:
"Dont be..... It is a part of me i must accept..... Sometime i get the feeling that being alone is my punishment......."

Så kiggede han op og så hende i øjnene inden han sagde: "It is always good to get experiences....
But you said it yourself.... You were confused.... It sex was nothing.... You would not be confused.... You wanted to make him happy and care for him.... Then it must matter what you feel instead of just desire.... A kiss can tell so much more... Because it is important...."

"But you are not alone" svarede hun dæmpede, og blidt, løftede den ene hånd og strøg hans kind kærligt og ømt. "I know it isn't the same, but I am here for you. Who ever she is, she don't know what she are missing" tilføjede hun blidt og strakte sig for at kysse hans kind nu hvor hånden havde rykkede sig væk.

"That is what he said too.." svarede hun med en svag rynke mellem sine bryn. Hun rystede det af sig. "Forget about him and me for a while. Let's talk about you and this woman who broke you heart. When did you last see her?" det var faktisk noget som Charmeine var oprigtigt interesseret i at vide. Det lød jo til at det var år og dage siden de havde mødtes, og at alting var forsvundet. Måske.. skulle han prøve at se sig omkring, og opdage der var mange andre kvinder i verden? Måske havde han bare brug for støtte og opbakning.

Han smilede roligt og varmt da hun kyssede hans kind, da det oprigtigt var dejligt for ham.
"It is still wonderful that you show your care, making me feel like i actually belong..... These walls can make loneliness a lot worse......"

Da hun spurgte om hvornår han sidst havde set hende, tænkte han sig kort om og sukkede stille.
"Some months now.... I have tried to find her.... I know many would advise me to let her be and just find another..... But.... I can't..... My heart breaks by the very thought..... She usually disappears for months at a time.... Reason change.... And still..... I cant just let her be... She seeks me again and i stand there with open arms....."