Don't wanna change - Khá

Han smilede roligt og varmt da hun kyssede hans kind, da det oprigtigt var dejligt for ham.
"It is still wonderful that you show your care, making me feel like i actually belong..... These walls can make loneliness a lot worse......"

Da hun spurgte om hvornår han sidst havde set hende, tænkte han sig kort om og sukkede stille.
"Some months now.... I have tried to find her.... I know many would advise me to let her be and just find another..... But.... I can't..... My heart breaks by the very thought..... She usually disappears for months at a time.... Reason change.... And still..... I cant just let her be... She seeks me again and i stand there with open arms....."

"You do belong! Here, with me! I will never leave you behind Khá, and I will be here for you for as long as it is permitted" svarede hun alvorligt og blidt blikket i hans. Den dag Herren beordrede hende tilbage til himlen, ville være den dag hun ville være tvunget til at forlade ham, men ikke et øjeblik før det.

Brynene blev rynkede ved hans svar, og hun lod hænderne synke sammen på sit skød mens hun forundret så mod ham. Hun forstod hans følelser, men kvinden han elskede.. nej, hendes følelser forstod hun ikke. Hvordan kunne man påføre et andet væsen så meget smerte hvis man elskede dem? Forsigtigt rakte hun hænderne ud, og tog fat om et af hans, kærtegnede hans fingre blidt, og søgte hans blik. "Dearest, I am sure she cares about you. But, how can a person who really loves you, cause you so much pain? Are you sure you love her and not holding on some kind of dream? You told me yourself noone else but me looks at you like the way i do, and people have been juding you. Maybe it is because of that you keep holding on with her, because she was the only one giving you some care and love..?" der måtte være en grund til at han holdt fast i kvinden, og det smertede Charmeine at se ham så knust. Hun brød sig ikke om det, og hvor end hun forsøgte, var det svært ikke at nære modvilje mod den kvinde der var skyld i en stor del af hans smerte.

Som hun tog hans hånd og nussede hand fingre, kiggede han op og med et trist men alligevel intenst blik inden han sagde:
"I am well aware that it seems very stupid.... Yet... Love have never made sense to begin with.... I was once a mortal man with emotions and dreams like any other.... For a time after that i was dead but the only difference was that i took what i wanted regardless of others.... I was that monster when i met her...... I helped her battle her own inner demon..... Even when i had a dead heart... She still found warmth.... She looked beyond the decaying flesh.... She saw Connor and not Khá..... When i was reborn, i was punished by keeping all those emotions i was without for so many years....."

Han sukkede dybt inden han kiggede ned og rystede på hovedet af sig selv inden han igen kiggede på hende, denne gang med et lidt forsigtigt smil.
"It is true that you look at me in a completely different light... I feel truly blessed.... But even now... I dare not say what positive emotions lie in other peoples eyes.... Yet.... Your eyes tell a confusing yet clear story...."

"It is not stupid, dearest. I am just worried about you" svarede hun omsider og efter at have lyttet til ham. Hun gav hans hånd et blidt klem. I hendes øre, lød det som om han ikke selv kunne styre det, men at han samtidigt følte sig forpligtet til at vente på hende. Det måtte være et liv i helvede. Andet kunne hun ikke tænke sig til at det kunne være. "I just want you to know that you have a choice, Khá. This is your choice!" understregede hun for ham, alvorligt, med blikket i hans.

Hans forsigtige smil fik hende til at sende ham et kærligt og ømt retur. Svaret forvirrede hende i mellemtiden "Confusing? How?" svarede hun spørgende og forundret.

Han smilede varmt imens han nussede hende på ryggen inden han sukkede en gang og sagde:
"It means alot to hear such words from you Charmeine..... There is always a much higher.... Sense of truth your words..... Never thought about it as my own choice.... Guess i have seen myself as a bit of a slave to my own emotions sometimes..... It always helps with a new perspective....."

Da hun så spurgte, måtte han kort tænke sig rigtig godt om inden han svarede. Det var absolut ikke nemt for ham at sige og et eller andet sted heller ikke passende at sige. Men hun kunne alligevel læse ham nemt så der var ikke så meget at gøre ved det.
"I am not sure i should say it... I fear the reaction if i do... But here goes i guess.... I say confusing because.... In brief moment i allow myself... To think you may see me as more as a friend... I am not sure what though...."

Om hans svar var oprigtigt eller om det blot var for at få hende til at tie på emnet, var uklart for hende. Men under alle omstændigheder smilede hun kærligt og ømt. "I know it isn't easy, and I am not saying you can get over her from one day to another. Think about it this way, she keeps come back to you, because she knows you are waiting. She know you will never turn her down, and .. you are being her second choice.." hvorvidt det var sandt eller ej, var svært at sige, men for en der ikke vidste meget om den kvinde, og kun havde hørt Khá's version af historien, lød det sådan.

Hans svar fik hende i mellemtiden til at tie og betragte ham. Hvad skulle hun sige? Hun kendte end ikke svaret selv. For hende var han klart mere end en ven, og det var måske bare det hun skulle sige. Hun slap hans hånd, og gled hænderne op over hans bryst over lod dem finde hvile på hver side af hans kinder. "You are more than a friend to me, Khá. I care, worry, and think about you alot" svarede hun blidt. Tommelfingrene kærtegnede blidt hans kinder, inden hun endte med at strække sig, og trykke et kys mod hans pande.

Hendes ord virkede så utroligt rigtige at han ikke kunne andet end at tvivle på hvordan han håndterede det indtil nu. For ganske rigtigt kom hun altid tilbage. Men hun gik også altid igen. Så der måtte være et eller andet der ikke var som det skulle være.
"Maybe you're right... Maybe i am a second choice.... It is just hard to accept it in some way.... She made me see love when my heart wasnt beating... And now.... That love hurts..... Thank you Charmeine..... For listening to a hopeless romantic..... It is always comforting to hear you say it from your heart...."

Han tillod sig selv at smile som hun kørte hænderne over hans brystkasse for at finde hvile på hans kinder. Det var virkelig dejligt og hendes efterfølgende ord var ligeledes. Han lukkede øjnene ved hendes kys og smilede lidt mere.
"I feel just the same.... You are more than a friend..... At it brings warmth like nothing else to know your heart in this...."

"She did, and you returned that love she gave you - or showed you - by waiting for her again and again. Now it is your turn, your turn to love and be loved the same way in return" svarede hun blidt og ømt. "You deserve that. As to me, I trully want to see you happy" det var vitterligt hendes eneste ønske, især lige nu!

Hendes smil og blik endte ømt og kærligt mod ham, inden hun atter tog hænderne til sig. "I am glad to hear. I am here for you, in every way possible!" slog hun snart fast for ham, varmt og kærligt.

Uden at sige et ord, fik han den gyldne og varme glød i øjnene hun kendte så godt og smilede med en varme man ellers skulle lede længe efter i en verden som denne.
"Very heartwarming words... I cherish them very much..... I just hope that someone will.... These times makes me doubt alot.... And yet..... You're still here.... That's great"

Så lagde han roligt armen om hende som hun fjernede hænderne hvorefter han trak hende ind og gav hende et klem inden han kyssede hende på håret og sagde:
"I have no doubt about that at all..... If it wasnt true.... You would never have gotten back to my castle in the firstplace...."

Hans gyldne øjne og det smil han sendte hende gjorde hende varm og rolig indeni, og hun kunne ikke andet end gengælde hans smil med samme portion varme og ømhed som han satte for dage. "I do understand your worry, but as you told me once, never lose hope. Be patient, dearest.." hun vidste han nok skulle genfinde lykken, det tvivlede hun faktisk slet ikke på. Han fortjente det i hvert fald!

Hans arme endte om hende, og hun fik snart et klem og et kys på håret. "Exactly!" svarede hun derpå blidt, og gav ham et hurtigt kram. "Now.. can I stay the rest of the day?" spurgte hun med et bredt smil.

Han grinede lidt for sig selv inden blikket kort blev vendt ned af. "Patience.... I have a world of patience.... But in this matter.... My patience seems to be very limited..... But we all have points where we lack something i suppose...."
Da hun så hurtigt krammede ham og spurgte, kom han med en kort men varm latter og sagde:
"Of course you can... You might as test out your new room... See if anything is missing... Easiest way is to use it right?"

Det kunne jo være rigtig hyggeligt hvis hun blev og hvem ved måske ville hun få smag for det og se det som et ekstra hjem

Hun smilede ved hans svar, kunne hun andet? I grunden forstod hun ham, hun var jo ikke selv så tålmodig selvom hun var udødelig og havde alverdens tid. "I suppose, but.. we will just wait.. together!" svarede hun, lod det nærmest være et løfte!
"That is true! And... it seems I will have go shopping again! Or at least, bring some of my clothes here" svarede hun. Hun havde jo intet skiftetøj, og selvom hun generelt ikke var meget for tøj, så vidste hun at hun ikke kunne rende rundt nøgen i sin menneskelige form her.

Blikket vendte hun snart mod ham med en lille rynke mellem brynene. "Actually, I need your help. Uhm.. since I came here, I haven't been able to turn to my true form. I miss my wings" det var flovt, men hun havde prøvede, så det der med at flyve var end ikke muligt. Hun havde bildt sig ind gentagende gange, at hun bare ikke anstrengte sig nok, men at hvis behovet opstod, ville det ikke være et problem at forvandle sig.

Han grinede lidt inden han gav hende et stille klem og nussede hende på ryggen.
"I will be sure to bring the car then.... It can be quite the walk up here especially if you have alot of stuff with you.... Both in case of just getting your own clothes but shopping as well... So let's do that when you want to"
Det var jo endnu en hyggelig ting de kunne gøre sammen.

Da hun så spurgte om forvandlingen, nikkede han hurtigt og smilede varmt til hende. Det var trods alt sundest at antage sin sande skikkelse en gang imellem.
"Of course.... I think i know how... We can start whenever you want.."

Den ide kunne hun vældig godt lide, hvorfor smilet bredte sig stort og lykkeligt om hendes læber. Hun nød samtidigt hans nussen på ryggen, lige over det sted hvor hendes vinger ville have været, et ret følsomt sted skulle hun selv sige det, og det var lige før det var alt for distraherende. "Very good idea! Beside, I love driving in your car!" det var den bedste bil hun havde kørt i hidtil, ikke at hun havde kørt i særlig mange dog.

"If you have the time, then now?" foreslog hun med et skævt smil. Hun havde jo intet bedre at se til.

Han nikkede stille og nussede lidt videre da han kunne mærke det var noget hun satte stor pris på. Og hvis man tænke på hvor så var det egentlig heller ikke så underligt.
"Great! Tell you what..... When we go shopping or getting your things, you get to choose what car....
I have a few because some are more convenient for different things"

Så rejste han sig sammen med hende og sagde stille: "Good.... Lets head down to the courtyard....
We might need some space....."
Så gik han stille afsted med en hånd på hendes ryg og ud i slotsgården hvor han vendte sig mod hende og smilede stille.
"All you have to do is listen and do exactly what i tell you.... Are you ready?"

Han havde flere biler, nuvel, det var jo mere spændende! Mon ikke de alle var ligeså pæne som den de kørte i sidste gang? Sikkert! "I can't wait!" svarede hun dæmpede, hans nussen fortsatte, og det var ret distraherende for at være ærlig. Uvilkårligt slap et lille suk hendes læber. "If you keep doing that, you can convince me to do anything" fortsatte hun med et forlegent grin. Hun tænkte han nok ikke selv var obs på hvor han rørte, deraf hendes ord. Lige om lidt ville hun begynde at spinde som en kat og kræve mere!

Heldigvis kunne de snart komme af sted, og hun efterlod sine sko på værelset og fulgte bare med. De havde brug for mere plads, det var sikkert. Selvom hun ikke var halvt så stor som han var i egen skikkelse, havde hun skam en stor vingefang alligevel. "As ready as I can be!" svarede hun med et blidt smil mod ham, og spidsede ørerne.

Han grinede kort som hun kommenterede på han nussede hvorefter han stille sagde: "Temptation....
I am sorry, it is only to be nice....."

Som de stod nede i slotsgården, kiggede han bestemt men roligt på hende og sagde:
"I an second i will change form..... I will do so because your Angelside have to be reminded of itself in a way..... I will guide you by letting you feel the energies in my transformation.... Put your hand on my chest at the heart... And keep it there.... When you feel the energies rushing... Thats when you try and change to remind your own system..... Ready?"

Så snart hun havde givet tegn på hun var klar havde hånden på hans brystkasse, begyndte han at skifte form. Det var fuldt ud lige så fantastisk et syn som sidst og hun ville kunne mærke de voldsomme energier skylle igennem ham som både han blev indhyllet af det himmelske lys og begyndte at vokse. Han gjorde det på så drastisk en måde for at hjælpe hende på vej

Hun måtte bide sig i underlæben for ikke at komme med flere nydende lyde, heldigvis forlod de snart værelset og hun dermed fik et øjeblik til at tage sig sammen. "I know, it was nice, you don't have to apologize" svarede hun blidt.

I slotshaven fik hun klare instrukser på hvordan det her skulle foregå. Hun lyttede opmærksomt, og nikkede undervejs for at understrege at hun lyttede og forstod. Da han var færdig fugtede hun læberne med tungespidsen, og trak vejret dybt ind. Derpå stillede hun sig tæt på ham, løftede hånden, og lod den finde hvile på hans bryst. De smaragdgrønne øjne fandt hans, inden hun nikkede en enkelt gang. "I am ready" hviskede hun lavmælt.

Hans forvandling startede, og hans himmelske energi og lys strømmede gennem hendes fingre og ind i hendes krop. Hans forvandling var et øjeblik ved at tage pusten fra hende, da hun huskede hans ord, og koncentreret sig omkring sin egen forvandling. I starten var det svært at find eden indre kerne der var hendes allerinderste form, men pludselig lykkedes det. Da først hun havde fået et spinkelt greb om kernen, påbegyndtes hendes egen forvandling.

Lyset i hendes voksede i karakter, startende ved brystet over hjertet og ud omkring kroppen. Stærkt, klart, og strålende lys. Helt ren og varm. Hendes skikkelse voksede i højde, og afslørende lange slanke ben, der fortsatte til velformede balder og en smal talje. Generelt var der mere kvindelighed, mindre uskyld, mere sensualitet og skønhed .. samt gudommelighed over denne skikkelse. Håret voksede i længde, farven endte mere platinblond, ja på grænsen til hvidt som sne, og bølgede blidt hen over den nu nøgne hud, dækkende for hendes mest private områder. Langsomt tog ansigtstrækkene form: Høje kindben, store smaragdgrønne øjne fulde af varme og omsorg, en lang fin næse, og fyldige sensuelle læber. Til aller sidst, foldede vingerne sig ud. Store kridthvide vinger med et vingefang på 5 meter. Store, prægtige.. og en sand engel værdige! Alt i alt, en skikkelse der kunne kaldes fejlfri.

"Thank you.." hendes stemme var forandret, bar en form for ekko over sig. Ikke desto mindre var den stadig varm, og kærlig. Lysets stadig omkring hende, og dog gradvist aftagende nu hvor forvandlingen var overstået.

Der herskede ingen tvivl om at hendes sande skikkelse var ufattelig smuk og ville give mænd hjertestop ved det blotte syn af hende. Hun var ufattelig velskabt og på trods af den blændende skønhed, var man ikke et sekund i tvivl om hun stadig var den samme.
Næsten samtidig som hendes, spredtes hans vinger med næsten et tordenbrag. Selvom hans statur og vingefang var noget større end hendes, blændede det på ingen måde for hendes skønhed.

Hans stemme var dyb og havde lige som hendes nærmest ekko og med et meget majestætisk præg over sig. En hver der ville komme i nærheden af hans slot ville være mærket for resten af evigheden af det blotte syn af to så smukke væsner som engle i deres sande skikkelse.
Stille rakte han ned og lagde hånden mod hendes kind og fastholdt et meget intenst blik med de klare og helt gyldne øjne.

"There is no need to thank me Charmeine..... I showed you a door you passed through by yourself.... This world can blind creatures of their true nature..... I cleared your eyes...."

Der kunne umuligt findes så megen kraft, lys og styrke i mildes omkreds, som de rvar mellem de to engle som de stod der. Med blikkene låst fast i hinandens, var følelsen af samhørlighed stærkere end nogensinde, og selvom de havde fornemmet hinanden før, var det intet i sammenligning med det hun følte nu hvor de begge var i deres sande skikkelser. Ham så majestætisk og stærk som intet andet væsen hun havde lagt sine øjne på. Man kunne ikke andet end føle ærebødigheden ved hans tilstedeværelse.

Hans kærtegn var som et kærtegn fra selve himlen, og hans intense blik fik hendes form til at summe af energi. "Maybe not, but.. I still have to do so" svarede hun blidt, hendes hånd stadig hvilende mod hans bryst. Kort slog hun blikket ned, et smil over hendes bløde læber, inden hun atter så mod ham. "Fly with me" hviskede hun derpå blidt og lokkende. Hun ville gerne mærke vinden under vingerne, men hun ville have ham med sig.. hele vejen.

Han så meget intenst på hende, nærmest som om han studerede alle detaljer om hende og gemte dem i sit indre.
Selv hans hvisken lød majestætisk: "As you wish......"

Så satte han pludselig fra og med et enkelt meget kraftfuldt bask med vingerne, han nu ca 10 meter oppe i luften. Det kraftige vingesus havde blæst hendes hår ud til siderne og afslørede mere af hendes helt guddommelige krop.
Han smilede ned til hende og gjorde drilsk tegn på hun skulle komme op til ham.
Bare tanken om hvad der kom til at ske over skoven eller bjergene ville være nok til at smelte de fleste sind. Ikke kun på grund af kraften men ligeledes intensiteten.

"You are beautiful to where time stops...."

Hendes bøn blev efterkommet, med et hviskende svar der kunne få ethvert hjerte til at slå hårdere i brystet. Sekundet efter, var et enkelt kraftfuldt bask, nok til at få ham ti meter op i luften. Kraften fik alting omkring hende til at vibrer og summe, og fik blæst hendes hår væk og blottede hendes veldrejede krop.

Et smil blev det til, inden hun fulgte hans eksempel. Enkelte bask med de store vinger, og så var hun oppe hos ham. Hans ord varmede hende, og hun lagde kort hånden på hans bryst. "Careful, I could get addicted to such words.." svarede hun blidt, ja næsten drilsk. Det var dog ikke det eneste drilske ved hende i øjeblikket. "Catch me if you can.." tilføjede hun øjeblikket senere, blinkede drilsk og fløj væk fra ham med så megen elegance og ynde som noget levende væsen kunne besidde. Hurtigere end ham, kunne man dog ikke vove at påstå at hun ville være.

Hans øjne fjernede sig ikke fra hende et eneste sekund og han holdt kort hendes hånd mod hans brystkasse hvorefter han sagde roligt: "Nevertheless are they true....."
Da hun så fløj væk og kom med den nærmest drilske opfordring, smilede han dragende mod hende og sagde: "Oh i will..... Soon....."

Godt nok var hun virkelig hurtig men kraften og erfaringen var på hans side. Så meget hurtigt var han efter hende og lod hende i første omgang være foran. Nærmest som om de gjorde det til en leg.
Efter lidt tid, satte han farten lidt op til det punkt hvor han svævede lige over hende og kiggede ned.
Da deres øjne mødtes, smilede han og sagde forventningsfuldt:
"What will be my prize if i catch you?"

Blikket var umuligt at tage fra hans, og hun måtte virkelig lægge bånd på sig selv for ikke at smyge armene rundt om ham og bare blive der i hans favn i lang tid! Hans svar faldt, og hun smilede for sig selv, ømt og mildt. Derpå endte hun med at drille ham, hvad han tydeligvis godt kunne klare. Hans løfte om at fange hende, vidste hun godt ville gå i opfyldelse.

Snart efter fløj de om kap, et godt stykke tid lod han hende have forspringet, men hun vidste det bare var et spørgsmål om tid. En leg blev det til, en sjov en af slagsen, og hun kunne ikke andet end nyde det. Hjertet hamrede hårdere i hendes bryst, mens hun faktisk prøvede at flyve fra ham. Trods hendes høje fart, var hun næppe en udfordring for ham.
Så svævede han ellers op over hende, og hun løftede blikket op mod ham. Han lignede slet ikke en der anstrengte sig, han mere svævede end fløj i hvert fald. ”Show-off” bemærkede hun drilsk. Hun vidste godt han ikke blærede sig, men det kunne godt virke sådan. Hans ord fik hende i mellemtiden til at smile ”What ever your heart desire, my dear” svarede hun. ”Even though it isn’t fair, as it is clearly who will win” tilføjede hun med et grin. Det var en skøn følelse at flyve igen, og nød fornemmelsen af vinden i hår og vinger.

Hans blik var brændende intenst og ganske kort rakte han ned og strøg hendes kind.
"Beware....... Maybe my hearts desire will be you..... So choose your words with care..." Smilet der prægede det smukke ansigt afslørede dog at det ikke ville genere ham det mindste. Lige nu som de drillede hinanden på den måde, var det som om at verden bare var et fjernt ekko. Og i dette øjeblik var det også helt fint.

Så lod han hende flyve et stykke foran og kiggede efter hende med et dragende blik. Lige nu havde han det helt fantastisk. Han var sammen med hende og han kunne antage sin sande skikkelse uden det blev et problem. Tvært imod kunne han meget tydeligt mærke hvordan hun også havde det. Det gav selvfølgelig bare mere blod på tanden omkring deres 'leg'.

Så satte han farten op og rakte ud efter hende så han næsten rørte hende. Det var med vilje at han ikke fangede hende endnu. Legen behøvede jo ikke stoppe med det samme