Don't wanna change - Khá

Han grinede ganske kort inden han strøg hende blidt på kinden og sagde:
"It may seem like a small thing.... But to me it was a very big thing... you changed the whole way i saw the world with just being you... I had determination.... But you gave me hope...."
Nogle gange var han kommet til at tænke på om han skulle holde op med at tænke på hvordan mennesket havde det og så bare gøre hvad han mente var bedst for dem. De havde alligevel så utrolig lidt respekt for Guds gave. Eller i hvertfald de fleste af dem.
Men alligevel formåede hun at vække den menneskelighed der efterhånden havde visnet

Hvad skulle man sige det svar? Hun anede det ikke, så besluttet simpelthen ikke at sige noget, i stedet bare kysse ham. Så det gjorde hun, kyssede ham, og udtrykte sin kærlighed med sit blide og ømme kys, mens hun kærtegnede hans kind og trykkede sig let ind mod ham. Hvor hun dog elskede ham, sært.. og pludselige overvældende følelser, men de føltes så sande og naturlige, at hun ikke frygtede dem. I stedet, tog hun dem til sig, og solede sig i den lykke og glæde han havde bragt hende indtil videre.
Kort efter brød hun blidt kysset "I love you" hviskede hun bare mod ham, lod blidt næseryggen stryge hans kæbe, og trykkede et kort og hurtigt kys mod hans hage.

Han nød den lille serie af vidunderlige kys og sukkede stille inden han så på hende imens hun sagde de tre ord der efterhånden brændte. Dog på en helt fantastisk måde.
Ganske vist kunne følelserne virke overvældende fordi han trods alt havde gået i så¨lang tid uden at have nogen, men han tillod sig selv at nyde dem, og for første gang i virkelig lang tid lod han sig selv nyde lykken de følte sammen.
"I love you too....."
Mere var det egentlig ikke nødvendigt at sige i det øjeblik. Deres følelser var så forbundne og oprigtige alligevel