Don't wanna change - Khá

Hendes kys gjorde som hvert af hendes kys og fik det til at bølge af varme igennem ham. Der var ingen tvivl om hendes følelser for ham, de skinnede klart igennem ved alt hun gjorde. Det var også noget af det der gjorde det meget nemmere for ham at gøre det for hende. Normalt set ville han have gemt sine følelser væk da der nærmest kun var smerte forbundet med det. Men det var langt fra tilfældet med hende. Hun kunne læse ham som var han en åben bog.

Efter at have ladet sit blik hvile i hendes, strøg han hende over kinden og sagde stille men fyldt af kærlighed:
"You never cease to amaze me....."

De sad noget tid og bare så på hinanden, og hans ord fik et skævt smil til at titte frem. "I am just being me.." indrømmede hun derpå. Hvis det var nok for ham, var det jo skønt. Hun spillede hverken skuespil eller opførte sig anderledes omkring ham end hun gjorde omkring andre. Det var skønt ikke at skulle være bekymret for at træde ham over tæerne, eller gøre ham vred. Det var skønt ikke at skulle tænke at han havde bagtanker eller at hun skulle være forsigtig og opmærksom for ikke at begå fejl. Han var tålmodig, en god lærer, og dømte hende ikke når der var noget hun ikke kunne finde ud af. Så forstående en partner skulle man lede længe efter. At hun var en del yngre også, syntes heller ikke at være en hindring. Gud ske tak og lov for det.

Han smilede intenst som de sad og lod sig fortabe i hinandens blikke og han kunne gang på gang mærke hvordan hun så ham som mere end hans magt og hvad han rent faktisk var.
Så kiggede han kort rundt og spurgte stille:
"After we clean the kitchen a bit..... This may seem out of the blue.... But how are you with animals?"
Han havde jo et problem hun måske kunne hjælpe ham med netop fordi hun kunne berolige som hun kunne.
Kort løftede han hendes hånd og kyssede den

Jo han var magtfuld, og hun vidste han var mere end bare en almindelig engel. Det var dog ikke det der betød allermest. Hun elskede alt ved ham, hver en lille detalje, men hun havde ikke valgt ham for sin magt eller hvad han var. For jo, selv blandt engle var han ikke hvem som helst, og at være partner med en seraphim ville nok vække opsigt blandt mange engles rækker. Hun fortrød dog absolut intet, ønskede det ikke anderledes. Han var hendes, og hun var hans, sådan havde Gud ønskede det, sådan ønskede de at det skulle være.
Hans spørgsmål vakte dog hendes opmærksomhed og ikke mindst, interesse. "I love animals, and they tend to seek my company.." fortalte hun ham. Hvad havde han i tankerne? Hun så da også spørgende mod ham. Havde han tænkt sig at fortælle hende sin plan?

I en by som Di Morga kunne det være alt afgørende for hvem der valgte at komme dig nær, selvfølgelig i visse kredse. De mere magtfulde væsner i byen vidste godt hvem hinanden var og Khá var selvfølgelig ikke nogen undtagelse.
Endnu en fantastisk ting ved hende var at hun ikke havde taget ham for hverken magt eller status. For hende var det fuldstændig ligemeget.
De var som forenet i universet selv. De var de perfekte elskende.

Så rejste han sig langsomt sammen med hende og kyssede hende meget hurtigt nogle gange op af halsen så det kildede.
Derefter begyndte han at rydde af bordet sammen med hende og sætte i opvaskeren.

"Out in the stables i have two horses. But one of them have had a really tough life.... He was fed vampireblood which drove him mad.
I managed to cleanse the vampire poison but he is still..... Wild....
He trusts no one.... He will barely let me touch him"

De magtfulde væsner han tænkte på og som boede i byen havde hun mødt en af, vampyren hun selv var skytsengel for, var trods ikke hvem som helst men netop en af disse. Måske ikke så magtfuld, men manden var i hvert fald vild og morderisk. Men magt havde aldrig haft en betydning for hende, så selv hvis hun mødte andre, ville det næppe betyde særlig meget.

Snart rejste han sig op med hende i favnen, og hun modtog en række kys op ad halsen som fik hende til at smile. Derpå blev hun sat ned, og de begyndte at rydde op mens Khá fortalte videre og kom med en forklaring. "Poor thing.." endte hun med at sige, havde tydeligvis ondt af hesten og det aktiveret naturligvis hendes ønske om at uddele omsorg og kærlighed. "I will try to calm him down and bond with him. Maybe he will let us come close.." tilføjede hun. Man kunne jo altid håbe.

Efter der var styr på køkkenet, gik han ud i foyeren og gav hende en frakke på da det trods alt var lidt køligt i vejret hvorefter han kyssede hendes pande og sagde:
"I hope you can help him my Love...."

Så gik han ud til stalden med hende og allerede da de åbnede porten, kunne man høre den vilde hingst vrinske og være urolig.
Khá nussede hende på ryggen som de kom tættere på boksen hvorefter han pegede.
"Black Thunder is in here.... I will be right here to keep you safe...."
Det var ikke sikkert det var nødvendigt men hingsten var meget vild og han vidste ikke hvad den kunne finde på

Hun fik snart en frakke på og smilede op mod ham. Den var tydeligvis for stor, men det gjorde hende nu ikke noget. Kort efter smuttede de ud og mod stalden. "I will do my very best" svarede hun bestemt. Selvfølgelig ville hun gøre sit bedste for at hjælpe.

Snart kom de ud til stalden og hun kunne høre hestene derinde. De fulgtes derind sammen, og hun fulgte med hen til båsen hvor den urolig hest trippede. "Alright.." svarede hun. En dyb vejrtrækning blev taget, inden hun trådte nærmere hen til båsen. Hendes evne blev nærmest per automatik aktiveret, og hun sendte beroligende og blide bølger ud mod det store dyr for at dæmpe uroen og frygten. "Hello, dearest.." lød hendes stemme, ligeså beroligende som hendes aura udstrålede.

Khá stod ganske roligt ved boksen og kiggede på hende som hun gjorde sit bedste. Black Thunder havde været meget vild og kunne kun lige nøjagtigt lade Khá passe ham men heller ikke mere.
Den store hingst havde næsten røde øjne og stejlede og vrinskede som hun kom ind til ham.
Men hendes evne tog langsomt til og han stejlede ikke mere.
Det gik mere over og var en ildevarslende trippen rundt og han fnyste som tegn på hun skulle passe på.

Det var et fantastisk syn at se hvordan hun kunne komme nærmere det store majestætiske dyr. På mange måder relaterede Khá sig med ham fordi de begge to på en eller anden måde havde været forgiftet af ondskaben.
Måske også det der gjorde at Black Thunder lige nøjagtigt kunne tolerere ham

Hingsten var meget urolig, det var ret tydeligt. Hendes hjerte blødte for ham, for hvad mon ikke han havde været udsat for. En smuk hest var han dog helt bestemt, og ganske som Khá selv tænkte, mindede det smukke stærke dyr hende om hendes elskede. Stærk, stolt men sårede og ødelagt af den grusomme verden.

Automatisk lukkede hun alt andet end hingsten ude, og hun kanaliseret sin energi i dets retning. "There there.." begyndte hun at snakke beroligende til hesten. "I will not hurt you, I will never hurt you.." fortsatte hun blidt, og beroligende. Hingsten var tydeligvis urolig, men faldt til ro efter noget tid. Hun trådte langsomt nærmere, løftede den ene hånd og rakte den mod ham. "Come.." hviskede hun lokkende, stadig blidt. Hesten så mod hende, og som deres blikke mødtes, faldt den betydeligt til ro og lod hende røre sig. "Good boy.." hviskede hun kærligt.

Det var et helt fantastisk syn at se hende gå stille og roligt tættere på hingsten selvom han var klar til at redde hende hvis hingsten skulle gå amok. Men det blev på ingen måde nødvendigt da hendes evner gjorde det rigtig godt og Black Thunder faldt meget hurtigt til ro.
Efter lidt tid, sænkede Black Thunder hovedet og trykkede det meget blidt mod hende så hun kunne nusse ham. Bortset fra Khá så var hun nok den første der havde vist den stolte hingst hengivenhed.

Som hun stod der med den majestætiske hingst, stod Khá med et kærligt smil og så tavst på hende. Hvad skulle han dog nogensinde gøre uden hende?

Ikke et øjeblik følte hun frygt for det store dyr, og hendes ro smittede tydeligvis af på hingsten. Hun fik snart lov til at røre den på mulen, og det gjorde hun så også, forsigtigt og blidt, lod den mærke og vide hun ikke havde tænkt sig at gøre den fortræd.

Charmeine kastede et blik over skulderen mod englen, mens et smil trak over hendes læber. Hun var stolt, men ikke mindst utrolig glad for den tillid som hingsten viste hende, og som hun vidste ikke var let for den efter alt hvad der var sket. Hun fortsatte sine blide strøg, og lod sin magi gøre sit. Gradvist faldt hingsten mere og mere til ro, og hun kyssede den blidt på mulen og hviskede rosende ord. "Next time, I will bring you an apple.." lovede hun den blidt og fik et blidt puf retur som fik hende til at smile.

Da hun blev puffet af den nu mere roligt hingst, besluttede Khá sig for at gøre en ting. Så han tog en gulerod og gik hen til hende hvorefter han kyssede hende på kinden og sagde:
"You are truly amazing..... No matter how extreme...... You can soothe any rage..... I can do a little more to help him now......"

Så nussede han hende på ryggen inden hans øjne lyste klart gyldent som hingsten fik sin gulerod. "How weird this may sound..... You are about to see a little of the dark secrets in my library....."
Derefter lagde han hænderne på hingstens mule og så den meget intenst i øjnene. Svagt ville hun kunne ane en nærmest rødlig glød i hingstens øjne. Langsomt blev den rødlige glød mindre, og da hingsten begyndte at blive urolig, stoppede Khá igen og nussede ham på mulen.
"There..... It is enough for now......"

Khá dukkede op hos hende, og hun modtog et kys på kinden hvor hun så op mod ham med et kærligt smil og bemærkede guleroden. "I am just glad I could be at any help, dearest" svarede hun blidt.

Hun så mod hesten igen da han fik guleroden, Khá's ord fik dog hendes opmærksomhed vakt, og hun nikkede og trådte til side for at lade ham komme til. Hvad han gjorde var hun ikke helt sikker på, men hun var tavs og bemærkede hingstens røde øjne. Hun mærkede dens uro, og lagde en hånd over Khá's arm i ren og skær reaktion, for både at gøre ham opmærksom på det, og eventuelt skubbe ham væk hvis hesten skulle sparke eller lignende. Han stoppede dog selv, og hun så spørgende mod ham. "What was that..?"

Khá tog sig ganske kort til tindingen inden han trådte et skridt tilbage så hingsten kunne få bedre ro.
Så vendte han sig roligt mod hende imens hans øjne blev normale igen og strøg kort hendes kind.
"He has been twisted for a long time by blood from a vampire.... It changed his being... I was the most powerful known necromancer of all time and still possess that knowledge... I was healing his damaged mind.... It has to be done in bits at a time or else the necromantic energies in him will take over again as a defense.... It takes some time but we are getting there.... And with your soothing touch it will go alot smoother for him...."

Hingsten havde lagt sig ned for at hvile men var helt rolig og den røde glød var helt væk fra dens øjne.
Så kyssede Khá hendes pande og smilede. "Sometimes my past can be an asset i guess..."

De gyldne glød forlod englens øjne og han tog sig til hovedet. Hun gled forsigtigt ind i hans favn og holdt blidt om ham med en svag rynke mellem brynene. Hans forklaring varmede hende dybt, at han hjalp dette dyr.. ja det overraskede hende ikke, slet ikke, andet ville have undret hende. "I see, but love.. are you alright? Does this cause you any harm or pain?" hun ønskede trods alt ikke at han skulle komme noget til.

Blikket blev kort vendt mod hesten igen, men den lagde sig ned, tilsyneladende fordi den havde brug for hvile. Den øjne normale igen. Hun så dog atter op mod Khá, hans læber ramte hendes pande, og ved hans ord, strøg hun ømt hans kind. "Once it was used for evil, now for pure goodness. It is how it suppose to be" hviskede hun blidt.

Igen som hun gled stille ind i hans favn, var det som om alt mørke der nogensinde havde været, bare forsvandt helt. Så han lagde armene ekstra godt omkring hende inden han sagde med rolig og kærlig stemme:
"I am fine.... When i heal a mind or body corrupted in such a way i cannot avoid feeling some of the things that caused it. Luckily i am blessed with a mind shielded from such an influence.... Yes i feel the pain but i can handle it fairly easy..... And it always helps to have such a wonderful woman in my arms....."

Så kom han med en kort latter og kyssede hende blidt inden han sukkede lykkeligt.
"You really have a knack for saying just the right thing my love....."

Hans greb om hende var tæt, og hun slap heller ikke sit tag i ham. Hun var bekymrede for ham, og hans forklaring dæmpede kun en smule for hendes bekymring. "I hope it is more than just my beauty that is to any help. But dearest, would it harm you in the long-term?" for hvis det kunne skade ham på sigt, var hun stadig ikke specielt beroliget, og så måtte de finde en anden måde at gøre det på.

Hans latter fik hende til at smile varmt, den lyd ville hun aldrig blive træt af. "Good, making you laugh is one of the things I love most" svarede hun kærligt.

Så kyssede han hendes pande imens han gik ud af stalden sammen med hende. Black Thunder havde brug for hvile ovenpå strabadserne. Igen var det rigtig heldigt at hun havde været der.
"You do alot more than being beautiful..... You are wonderful in every aspect..... You make my heart beat in a rhythm i have only heard tales of..... I love you beyond words....."

Han kunne tydeligt mærke hendes uro i deres så tætte bånd så med en arm kærligt ved hendes hofte begyndte han at forklare:
"I know of your worries.... No it will not harm me in the long run.... I know what power Necromancy can have..... That is why i do this healing process in bits, to avoid dangers.... And if i just went and healed him in one session, it would kill him.... Dont worry my Love....
It is safe this way"

De forlod stalden sammen, og så.. sagde han søde ting som varmede hendes hjerte og fik hende til at standse op. Blidt gled hun armene rundt om hans nakke, trykke sig ind mod ham, og lod læberne finde hans. "I love you too" svarede hun ømt. Hun kunne sagtens sige en masse sødt som han lige havde gjort, men han havde vidst sagt nok for dem begge to, så hvorfor gentage det. Desuden, kysset hun trykket mod hans læber, sagde mere end hvad ord kunne.

Snart blev kysset dog brudt, og de fortsatte sammen. Hans arm endte rundt hofte mens han forklarede. Hans forklaring fik hende til at falde til ro, og naturligvis stolede hun på at han vidste hvad han foretog sig. Manden var trods alt ikke nybegynder. "Good, I would hate to ask you to stop from doing something you like.." svarede hun, og overraskede sig selv. Men det var dog sandt, hvis han foretog sig noget som ville gøre skade på sig selv, ville hun være nød til at bede ham lade være.

Hver gang hun sagde de tre så magiske ord, var det som en bølge der gik igennem ham af hvad der bedst beskrives som intens lykke. I hans hoved var der virkelig ikke noget offer der var for stort så længe det betød de var sammen. Så inden de gik videre, gengældte han det skønne kys.
"The purpose of my rebirth was to restore and uphold the balance of things as means to repent my sins.... And i know how much Necromancy can twist and pervert those who wield it..... So why not use my knowledge to combat it where i find it?..... And now..... I am not alone anymore....."

Imens de stille gik, kiggede han kort ned inden han så på hende og sagde roligt:
"It means alot to me that you want to join me for Matthews birthday..... I hope you dont mind tears...."

Hans glæde, nej.. lykke, var ikke noget der gik hen over hovedet på hende, langt fra! Hun var så bevidst om hans følelser, og de var som hendes egne. Hun følte lykken, glæden, og varmen i sig, og det alene ved at se på ham, eller vide han var i nærheden. Han var som en sol, der gav hende liv, næring og varme.
"I know, love. Using your knowledge is a good thing, but I wouldn't like it if it hurts you.." hun ville måske heller ikke tillade det, men hun ville nu aldrig kunne forhindre ham i at gøre det.

De fortsatte sammen, og hun så op mod ham. Hans ord rørt hende dybt. "No tears, no danger, no blood.. nothing.. can ever keep me away from you. I am here for you" forsikrede hun ham blidt.

Han gav hende endnu et kærligt klem og et kys på panden inden han sagde med en stemme fyldt af varme og tryghed:
"I would never do anything that would bring you harm in any way.... Do not worry, it will not hurt me..... I have wandered far down such a dark path before...... It will never happen again...."

Så lod han sit kærlige blik møde hendes og fordi de var i så perfekt forening af deres kærlighed og følelser, ville hun tydeligt kunne se den gyldne glød i hans øjne.
"And nothing will keep me away from you..... No force will be powerful enough.... I feel..... Loved..... Special..... Safe... And i know where i belong...."

Hun åndet lettet op, rolig og mere tryg ved fremtiden. Mange ting kunne hun klare, men hvad tabet af ham ville betyde, hverken ville eller turde hun tænke på. "Good. Any harm that comes to you, comes to me as well.." slog hun fast for ham, de var forbundet, og selvom de ikke var hinandens skytsengle eller lignende, så var hun temmelig sikker på at de kunne mærke hinanden.. eller måske håbede hun det var tilfældet.

Det gyldne glød i hans øjne var tydeligt for hende, og hun følte varmen lægge sig om hende som en kappe, og varme hende helt ind til hjertet. "Good, you belong here.. with me.." svarede hun blidt, men dog intenst.

Ved hendes ord stoppede han op og betragtede hende med en glød så varm der fuldt ud var for hende.
"I will never let harm come to you..... Our connection.... Our love.....
We will always find each other no matter what happens.... You are my beacon of light in endless darkness..... "

Så lagde han meget blidt hånden på hendes kind og holdt den stille imens han betragtede hende som kun elskende kunne.
Intensiteten i alt de lavede sammen var et kraftigt vidne om deres forbindelse. Alt fra deres kærlige og drilske leg, til når de nød hinandens kroppe til fulde. Fra det at lave mad sammen til at flyve.
"Indeed i do...... I would have it no other way....."