Don't wanna change - Khá

Han stoppede op, og det samme gjorde hun. Hans ord varmede hende, og hun så ømt og nærmest tilbedende mod ham. Hvordan havde kun kunnet leve uden ham? Det var helt uforståeligt for hende. "We will, I promise to always be here for you, what ever happens, I will be that one thing, you will never lose" svarede hun og gled hænderne over hans skuldre for derpå at lade dem glide videre op og stryge hans kinder blidt. Hendes blik var ømt, og varmt.

Hans hånd fandt hendes kind, varmen i hans blik, og blikket i det hele taget, ja.. ubeskriveligt. Hun smilede da også ved hans svar, gled armene om ham, og trykkede sig blidt ind mod ham. Det var formentlig umuligt for dem at være mere forbundet end de allerede var.

Alle hendes ord varmede utrolig meget og var dejlige at høre. Men alligevel var der få af dem der hang mere ved. At hun sagde hun elskede ham var vidunderligt, og næsten lige så fortryllende var de sidste ord hun sagde inden hun trykkede sig mod ham. At han aldrig ville miste hende. At hun ville være den faktor i hans liv der aldrig ville blive væk.

Ganske kort smilede han og kyssede hendes pande hvorefter han ligeledes lagde armene om hende og gav et kærligt klem. Så stod han med hende i stilhed lidt og lod bare de smukke ord give genlyd i sit indre.
"I have never been so certain of anything in my whole life.... As i am with you....."

Hun strøg blidt hans kind, smilede sit sædvanlige varme og ømme smil, og kyssede ham på kinden. "Good" svarede hun blidt. Hun endte med at træde væk, men glide hånden i hans og flette de slanke fingre ind i hans nået større og stærkere. Så kunne de gå op mod slottet.

"What time do you want me to be here tomorrow?" spurgte hun. Hun måtte hjem og skifte tøj, og få gjort rent hos Hugo. Hun måtte dog vide hvornår han ønskede hun kom, for vejen var stadig lang, og at flyve ville være for risikabelt, hun frygtede folk ville se hende hvis hun forvandlede sig i byen. Engleformen var trods alt langt mere opsigtsvækkende end menneskeformen.

Han tænkte kort over det inden han sukkede lykkeligt som de flettede fingre. Hendes så lille hånd i hans vakte stadig en varme man ellers kun troede fandtes i eventyr.
"He will be in the Garden Room at 21 so a bit before that... If you want i can come pick you up? In the car i mean"

Selvfølgelig ville han hellere flyve sammen med hende men samtidig så vakte det alt for meget opmærksomhed med to engle. Og hvis hun nu havde en hård dag, var det jo ikke sikkert hun havde lyst til at gå op i bjergene.

Hun så overvejende ud i nogle øjeblikke. "Hm.." svarede hun tænksomt. "Sure you wanna do that? I mean, I am sure you have a lot to prepare" svarede hun. Hun skulle nok klare sig, det var ikke fordi hun ikke kunne klare sig. Hun havde jo gjort det før jo.

Hvad angik den efterfølgende dag, så måtte hun også finde en gave til drengen. Hun ville trods alt gerne glæde ham, og hans far, og.. hun havde vidst allerede en ide, nu skulle hun bare føre den ud i livet.

Han smilede inden han trak på skuldrene som de igen stod i foyeren, hvorefter han kort kyssede hendes pande.
"I dont mind at all..... I have made all the preparations already....
So it's no bother especially not when it comes to picking you up... I just need to complete his present...."

Som de stod der, kunne han ikke lade være med at bemærke en glød i hendes øjne nærmest som om hun havde noget i tankerne. Men det vigtigste var nu også at hun rent faktisk ville med. Så kunne han heller ikke lade være med at tænke på hvad hun ville sige til hele dagen

Hvis han allerede var klar, jamen så gjorde det vel ikke noget han kom og hentede hende? Det ville i bund og grund spare hende tid, og hun ville spare en masse tid trods alt. "Very well then. You can pick me up my place at 6 or 7, what suites you best" svarede hun med et smil. "What are you giving him as present?" måtte hun dog spørge. Ikke at hun egentlig frygtede at de ville ende med at give ham det samme, sandsynligheden for det var jo ikke særlig stor. Vel?

Hun var ikke selv klar over hvad hendes blik afslørede. Hun var selv spændt på at møde den lille dreng, og var ret sikker på at det nok skulle blive fantastisk. Andet kunne hun slet ikke forestille sig. Hun var i alt fald opsat på at både far og søn skulle få en skøn dag sammen!

"6:30 i will get you.... Think i have something nice to wear too, hope you will like it"
Det var selvfølgelig stadig Matthews fødselsdag det handlede om men derfor var der jo ingen skade i han ville se godt ud for hende. Hun skulle have det bedste såvel som det han følte han havde sammen med hende. Det kunne ganske enkelt ikke fås bedre.

Ved hendes spørgsmål kiggede han på hende med et roligt smil nærmest som om han gennemlevede et minde.
"I will get him a teddybear..... He has wished for one every single year.... That and seeing his father.... It is pretty much all he knows....
"
Selvom det ofte var en vemodig tid med hans fødselsdag så glædede han sig til at have hende med

Så blev det til halvsyv. Det passede hende egentlig fint, og hun nikkede bare. Ordene der fulgte fik hende dog til at smile "I love what ever you wear" svarede hun kærligt og forsikrende. I hendes øjne, var han flot uanset hvad han havde på! Ikke at hun klagede hvis han gjorde mere ud af sig selv for hendes skyld, langt fra. Hun skulle måske også begynde at lære mere om tøj den slags.


Gaven han havde forberedt til sin søn varmede hendes hjerte og gjorde hende helt blød indeni. Smilet om hendes læber voksede sig større og blødere og hun gled armene rundt om ham og lagde hovedet tilbage for at kunne fastholde hans blik. "You are such a good father" hviskede hun kærligt mod ham. Matthew var en heldig dreng! Så meget var sikkert.

Han grinede let og kyssede hende kort på kinden hvorefter han sukkede en gang og sagde:
"I am very glad to hear..... But i like doing that little extra just to see how you would feel about it.... Like a little present for you as well"

Igen tog han sig selv i at smilet voksede som hun lagde armene om hende og der gik ikke længe efter at han selv lagde armene om hende. Der var nu noget dejligt ved at stå så tæt og mærke hinandens varme.
"Thank you.... I do try my best..... And coming from you it must be true....."

Smilet voksede - hvis det da muligt - "If that is so, then I wouldn't stop you. As I said, I am sure I will come to love it" svarede hun kærligt og forsikrende, endte med at glide hovedet på skrå. "So.. do you want me to wear something special?" hvorvidt han havde præferencer eller ej, anede hun ikke. Hun havde lært at mange mænd så efter kvinder, men hun var ikke helt sikker på om det var kroppen, påklædningen eller en kombination af begge dele der var årsagen til det.

Hans arme endte også om hende, og så stod hun ellers igen i hans favn. "It is true.." forsikrede hun ham kærligt og strakte sig for kort at trykke læberne mod hans. Han var en god far, og ville altid være det, det tvivlede hun slet ikke på.

Han kunne ikke lade være med at blive lidt drilsk men det var kærligt ment så det var meget tydeligt på ham.
Så han kneb øjnene sammen inden han sagde: "Hmm good question..... Depends on how long you want it to stay on......"

Så blinkede han til hende inden han kyssede hende blidt og sagde med en stemme fyldt af ro og kærlighed:
"I can't really choose anything in particular...... I am sure you will find something beautiful, you always look beautiful..... If i had to choose it would be something that you think i would like to see you in and you feel comfortable in....."

Uden at sige noget, samlede han hende op i sine arme og drejede hende rundt et par gange så det ville kilde i hendes mave inden han så stod med hende og sagde:
"I am glad that you think so my Love....."

Han drillede hende, og hun endte med at grine og rødme svagt. At vandre nøgen rundt ville ikke gøre hende noget, men når han sagde det på den måde, så vidste hun de ikke var de anstændige tanker der løb rundt i hans hoved. Hun gengældte kysset han trykkede mod hendes læber, og smilede varmt over hans egen rolige og blide tone som han fortsatte. "Alright, I will go shopping then, and try something new" svarede hun stadig smilende. Måske skulle hun rent faktisk begynde at overveje at bruge andet tøj end de hvide kjoler og de ganske almindelige og neutrale trusser og bh.

Pludselig blev hun samlede op og snurrede rundt, og ganske rigtigt kildede det i maven og en latter brød hendes læber. Kort efter var hun blev sat ned, og stod tæt ind mod ham. At svare ham med ord kunne hun ikke, så hun valgte at kysse ham i stedet for.

Han stod tæt med hende og strøg hende kort over håret inden han kyssede hendes pande og sagde stille:
"You know...... Of course i always look forward to seeing Matthew....
But it is always with a small degree of sorrow..... It is afterall only for a short while i see him.... But this time..... I think it will be easier to handle.... Never really though anyone could have such an effect on me... But here you are....."

Han var på meget kort tid blevet rykket rigtig langt i hvordan han tænkte og følte omkring verden. Og man kunne jo ikke andet end at smile varmt når man havde fundet en at være så tæt forbundet med

Hun forstod det jo godt, hun ville nok have det på samme måde havde det været hendes barn. Og det tiltrods for at hun aldrig havde haft et barn, men.. hun var sådan indrettet at hun for det meste kunne sætte sig ind i folks sindsstemning og følelser, hvilket hjalp hende med netop at forstå hvordan de havde det.

"I know love, and you are doing so well! I admire your strength.." hun ville ønske hun kunne stille noget op. Hun ville ønske hun kunne gøre noget ved hans situation, ændre Guds dom på den ene eller anden måde. "And I will stay with you, as long as you want me too" understregede hun kærligt.

Han så på hende med øjne der blev helt klart gyldne øjne som når han skiftede form. Dog blev han i sin menneskelige skikkelse men øjnene var lige så meget så hun kunne føle det lys han så hende i.
"I must confess... Being strong can be very hard every time you have to give up your child..... And in my darkest hours i thought to myself why fight on....... But in our connection.... Our hearts..... I have newfound strength..... I thought i was robbed of love as part of my punishment.... But all of that is no more than a faint memory now...."

Hans øjne begyndte snart at blev gyldne, ja nærmest lyse, og hun troede et øjeblik han var ved at forvandle sig. Det gik dog hurtigt op for hende at det ikke var hvad der skete. Hans blik mod hende varmede hende, og varmen spredte sig helt ud til fingerspidserne. Hun elskede det blik, og ville aldrig nogensinde blive træt af det. Aldrig!

"God is kind and merciful. Everything He does, He does for a reason. As to you, dearest. You deserve love more than anybody else in this world" svarede hun kærligt.
En tanke havde strejfede hende, og hun så nu tænksom mod ham med hovedet en anelse på skrå. "Love, what if I speak with God, maybe I could convince him to another solution? I mean, it can't hurt trying?" endte hun med at sige.

Han kunne godt se på hendes blik at hun havde fået en idé så derfor lyttede han også ganske spændt. Og egentlig så var hendes forslag slet ikke så dårlig.
Så efter at have strøget hende blidt over håret, sagde han:

"I can see why i got the punishment i did, my past is dark and very very brutal.... So i understand why God set a lasting punishment for me as a reminder why i was reborn.... He once told me that i would atone my punishment by creating a new life... Nourishing it and help it grow.... But you talking to Him might not be such a bad idea....."
Han kunne jo ikke bare sige at de skulle lave et barn sammen. Fremtiden formede sig som den nu en gang gjorde

At det i sin tid var en straf, forstod hun godt. Der var dog sket en masse siden da, og hun kunne forestille dig at de kunne gøre tingene om nu. Straffen var der blevet gjort bod på. "Well, you have reacted a new life for yourself.
Things has changed, you have changed. I will talk to him, and we will see what happens" svarede hun blidt. Hvad angik deres egen familie. Ærlig talt havde hun aldrig troede hun nogensinde ville finde en partner, det havde ikke været et område hun havde skænkede mange tanker, derfor havde børn heller aldrig været en tanke der havde strejfede hende. Men naturligvis ville hun gerne have børn med ham, hvornår det så skete, anede hun ikke. Heller ikke om det nogensinde skete.

Hendes ord gav egentlig meget god mening og der kunne jo ikke ske noget ved rent faktisk at prøve.
"You might be right...... You know him alot better than i do after all.... I have only spoken to Him around one minute..... Crossing fingers that something will come of it.... But if it doesnt... I have all that i need right here....."

Selvfølgelig var det en meget tiltalende tanke at få børn sammen med hende, men i sig selv havde han ikke rigtig tænkt på at få børn igen. Og det skulle nok ske når tiden var rigtig til det når de nu elskede hinanden så højt

Hun nikkede, så var det en aftale! "I will speak with him" lovede hun. Hvornår det lige ville ske, anede hun ikke. Herren bestemte trods alt selv hvornår han ville besvare en anmodning, eller i det hele taget om Han ville besvare den. Han vidste jo godt allerede ved denne samtale, at hun ville lægge sig på knæ og bede hele natten. Hun håbede virkelig at hendes bønner ville blive besvaret, at de ville finde en ny løsning.

"As to me, nothing will ever change.. what I feel for you, isn't normal, even for our kind.." svarede hun kærligt og blidt, strøg ømt hans kind, og smilede varmt.

Han smilede roligt og sagde: "Good to hear...."/b]
Selv havde Khá aldrig rigtig forsøgt at kontakte Gud, mest af alt fordi han ikke lige vidste hvordan. Og hvis der var noget Gud ville sige ham, kom det jo nok frem alligevel. Og Khá vidste jo hvorfor han var blevet genfødt. Det var en chance han nok ikke burde have haft men alligevel. Herrens veje er uransagelige. Som mennesker sagde.

Så holdt han kort hendes hånd på hans kind og lukkede øjnene lidt for bare at nyde fornemmelsen.
[b]"I have never felt something as powerful as what we feel.... And i will never again... Only for you.... I thought feelings that powerful was robbed from me..."

Hans hånd landede over hendes, og hun smilede ømt og kærligt. Hun vidste det, hun vidste at han følte sig heldig, og hun følte sig mindst ligeså heldig. Nok havde hun aldrig oplevet samme smerte som ham, og hun var mange år yngre, og ret uerfaren i mange ting, men hans følelser var som en del af hende, og hun følte hans smerte, lidelse, glæde, omsorg, kærlighed.. ja .. hun vidste og følte det hele, fordi de netop var så forbundet.

"I know, love. Things have changed, and the future - our future -
will be bright" svarede hun kærligt og intenst.

Det var specielt at gå i så lang tid og tro at sand kærlighed var død eller man i hvertfald selv var frarøvet det. Sådan havde evigheden jo virket for ham.
Men selvom han havde set så meget af verden og samlet så meget viden om alt muligt mærkeligt, så var han alligevel blevet overrasket på en måde der slet ikke kunne beskrives med ord.

"Our future..... I like those words..... Every single bit so genuine...
A bright future with you.... Eternity doesnt seem like a punishment anymore... You have changed the mind and heart of a 5000 year old being...."

"I am just happy I was able to be that little thing you needed.." deres første møde havde været så tilfældigt, og slet ikke lagt op til noget, det havde deres andet møde nu hellere ikke. De havde blot vist hinanden gensidig respekt og kærlighed, og var endt her. Ganske naturligt måske, og for mange ret kedeligt og knap så spændende, men for dem.. var det perfekt, og lige netop det de havde behov for. De havde brug for hinanden, for at kunne klare den hårde verden, og deres pligter. Nok havde de fundet hinanden nu, følte sig fuldendte, men de var stadig engle på Jorden, og havde hver sit formål. Et formål der måske ændrede sig fra gang til gang, men ikke desto mindre et formål!