This house is not a home //Reinia//

Sted: En lejlighed i Quatre
Vejr: Storm - monsum
Tid: Nat
Omgivelser: ingen
Dato: irl


Vandet dryppede aftagende fra den slukkede brusekabine og der var dryppet en pyt af badevand ud over det elegante marmorbadegulv. Det lod sig strømme stille igennem den høje dør og ind til den fine lejligheds stue. Det var et af de dyre hoteller, som Ahngel denne gang havde valgt at slå sig ned på. Han nægtede at bruge flere dage i teatrets kælder for at sove, så nu havde han anskaffet sig dette sterile og pinpolerede sted til sine 'nætter'.
Vandet dryppede endnu fra hans sorte halvlange hår idet han gik igennem den dyre lejlighed i bar overkrop, han endnu ikke havde taget sig tid til at tørre. Han holdt et mørkt håndklæde imod sin ene tinding idet han stille gik hen over balkonen området og åbnede vinduet lidt, lod den bidende vind træde igennem. Ahngel lod det stå åbent og fortsatte ind og satte sig i den lange divan og lagde håndklædet over hans hår, så han hvide smukke ansigt kunne skimtes endnu og de røde øjne kort lyste op i skyggen fra det endnu våde hår og håndklædet. Hans sorte bukser var plettede og våde ligeså, som om han havde haft travlt med at få vand i hovedet så han ikke havde gidet at tage dem af. Dog forholdte det sig ikke sådan. Det kolde vand skulle ikke gøre ham ren. Vampyrer sveder ikke, så de kommer ikke til at lugte. Neh. Han havde stoppet blødningen.

vinden der før havde været stille og rolig blev hurtig og barsk, Reinia var ude og flyve igen, men hun havde ikke rigtigt kontrol over det denne gang. hun smadrede ind i alt gang på gang men af en eller anden grund fik hun landet blidt på taget af et hus. hun stod lidt og viftede noget hår væk fra ansigtet og lod sine brune øjne søge efter et varmt sted at sove, ikke fordi hun var træt men fordi hun vidste der kunne ske mærkelige ting om natten så hun måtte heller finde et sted meget hurtigt.

En lyd og en dugt fik et skævt smil over Ahngels mund, idet en enkelt dråbe blod flød ned fra mørket under håndklædet og over hans højre kind. Han strøg kort fingeren om det og kiggede på det med et tænkende blik, fik smilet til at forstumme med det samme. Det havde endnu ikke stoppet huh?
Han tørrede kort hånden op af kinden inden han fjernede lidt af håndklædet så han kunne se ud, dog stadig mere eller mindre dækket. Hans røde øjne betragtede stille mørket. Der var noget derude og det duftede friskt.

hun lettede igen og fløj lige så stille over på et andet tag, hun kiggede ind af vinduet men gemte sig hurtig da der blev tændt lys. hvis man var kvik nok til at kigge ud kunne man se hende, men dem derinde kiggede ikke ud. hun så ind på den lille familie og lagde hovedet på skrå og betragtede dem før hun gemte sig igen da de slukkede lystet. hun fløj lidt op igen og videre hen til et andet tag og landte, lige så stille og satte sig ned.

Ahngel rejste sig stille og fjernede håndklædet fra sit hoved og smed det fra sig med en stille bevægelse. Endnu en dråbe blod flød ned over hans tinding fra hans hårgrænse. Han ignorerede det blot inden han gik ud på balkonen og åbnede døren helt for at træde ud på afsatsen i bare fødder, hvor den sorte buksekant kort rynkede sig. Han knejsede nakken og vinden tog et aggressivt tag i hans halvlange hår idet hans øjne blev frigjort fra de mørke totter. Hvad gemte der sig mon i natten denne gang?

hun sad lidt og tænkte før hun langsomt kom på benene igen og fløj ud, faktisk hen mod hans lejlighed uden at vide det. hun stoppede i luften et øjeblik men blev ukonsentrert et øjeblik og faldt, hun skreg et øjeblik men fik balancen igen og kom op, hun så rundt og var hurtigt henne ved det første tag hun kunne se. hun tog fat i skorstenen og så rundt "for fanden da Reinia.. tag dig sammen, det ikke første gang du falder i luften.. videre" hun mumlede og rettede sig op og begyndte at svæve lidt men landede igen meget usikkert

En stemme fra det ukendte væsen var nok for Ahngel til at pirre til hans lyst til at undersøge mere. Allerede nu var han klar over hvad han ville komme i snak med.. forhåbenligt. Dæmon. Vind. 36.5 grader celcius rent. Intet indblandet blod. Han smilede mab´kabert og lod sine bare fødder sætte af og under et sekund var han forsvundet fra sin plads på balkonen. Accelereret hurtigere end et øje kunne se.
Han dukkede lydløst op igen på en plads hvor han nu kunne se væsenets baghoved. Dæmonhun. Ikke mere end få århundreder gammel.
"Sikker et vejr at flyve i.." mumlede han stille og rettede blikket op imod himlen, var lidt ligeglad med om hun ville reagere negativt ved hans hurtige tilnærmelse.

hun vendte ikke engang hovedet mod ham men man kunne se hun fik et chok for hun var ved at falde men fik rettet sig op og vendte rundt i luften "du da godt nok hurtig.. hvor vidste du fra at der var en her? og ja en dejlig aften"sagde hun roligt og svævede om på den anden side af skorstenen, hun skjulte sig og det var meget tydligt. hun bed sig i læben lidt, hun havde aldrig oplevet nogen så hurtig så det skramte hende lidt, men gjorde hende også nysgerig.

//Srry tiden. Nettet brød sammen.//

Ahngel så stadig imod himlen idet det tog kort i hans sorte hår igen. Vinden var kold så man skulle tro at bar overkrop og fødder ville få ham til at fryse, men nej. Han rystede ikke eller så sammenbidt ud. Han mærkede det ikke.
"Jeg kunne dufte dem og høre dem." sagde han så og vendte de røde øjne imod hende for første gang sådan rigtigt. Han lagde hovedet lidt på skrå.

hun så lidt på ham fra sit skjul bag skorstenen og kom lidt frem. hun så bare på ham med sine brune øjne "dufte mig? hvad mener du med det?" hun svævede lige så stille hen mod ham igen og stoppede i luften før hun bøjede sig lidt frem og begyndte at undersøge ham, hans hår hans øjne hans hud, hun kiggede ham ind i øjnene før hun vendte blikket væk "røde øjne?" hendes stemme var en meget lille stemme men den viste også hvor nysgeri hun var, hun ville vide hvad han var men hun spurgte ikke.

Ahngel nikkede stille. "Dufte.. der er vidst ikke nogen bedre måde at forklare det." sagde han og tænkte sig om. Nope det var der vidst ikke. Han lod kort sine øjne passere imod hende igen. Hvorfor havde han overhovedet taget kontakt med hende? Lige nu havde han jo ikke tænkt sig at tale med nogen. Egentlig ville han holde sig væk fra gaderne i en tid. Bare indtil det holdt op. Han tav kort. Hans tinding blødte ikke mere.. heldigvis.
Hans hår var halvlangt og sort og halvdækkede hans blodrøde øjne. Dybe øjne der var i stand til at opsluge folks sind fuldkommen hvis man så for længe i dem. Han fjernede kort blikket og vendte kinden til. Hans hud var hvid som marmor og lignede næsten bøjeligt af samme materiale. Glat som bøjeligt sten.

hun så på ham og rettede sig lidt op, hun så sig om før hun så på ham igen, hun så hans blege hud og ragte en hånd frem mod ham "er du syg? du er meget bleg"sagde hun stille, stadig med hånden fremme mod hans kind, hun så bare på ham og lagde hovedet på skrå, hun ville finde et sted at sove langt væk fra fremmedes blikke men nu var hun her på et tag med en fremmed, og dog han virkede ikke som om han ville gøre hende ondt, men man vidste aldrig med fremmede.

"Jeg tvivler. Jeg har ikke været fysisk syg i mange år efterhånden." sagde han så, hvis man altså kunne kalde hans tilfælde for en sygdom? Når noget uønsket tilskadegøre kroppen må det vel være en sygdom, ikke? Tjoo..
"Bekymr Dem ikke om mig." sagde han stille og kiggede kort på hendes hånd. Kontakt. Hvorfor havde folk så let ved den? Så let ved at prøve at røre ham selvom hans røde øjne symbolisere selve hvad han var gjort af. En rød sjæl. En opbrændende tilværelse.

hun så på ham og lagde hånden på hand kind alligevel, hun mærkede kulden men tog sig ikke af den, hun så ham blot i øjnene "du er kold.." hendes stemme var rolig og fattet og hun landte roligt foran ham og lagde hånden på hans pande "hvorfor skulle jeg ikke bekymre mig?"

Ahngel lagde hovedet lidt på skrå. Tja.. hvorfor skulle hun ikke?
"Fordi det vil være spildt." sagde han så og betragtede hende roligt med et stillestående køligt blik og munden blot en simpel streg over hans symmetriske hvide ansigt. Som var han en beklædt statue. Modeleret og perfektion af det ydre, og alligevel var han klar over at der ikke var en ting som var sådan. Var der orden udenpå var der rod indeni og så videre.
"Du bør ikke være så skødesløs med dine berøringer." sagde han så. "Du ved ikke om jeg ønsker at æde dig."

hun kiggede bare på ham og hævede et øjenbryn før hun smilte"hvis du ønskede det havde du jo forlængst taget fat i mig? ikke sandt?" hun grinte lidt mens hun fortsatte lod hånden røre hand ansigt, og nåede op til hans tening, hun så bare på ham og lod hånden glide ned igen på hand kind "du virker ikke farlig men skindet kan bedrage"sagde hun så roligt og kiggede ham ind i øjnene igen der var noget ved ham

"Jeg er ikke typen der handler uden at tænke." sagde han blot og kiggede stille ud i luften. Han vippede endelig hovedet væk da hun rørte hans tinding. Blot en ren refleks. Hans blik var stadig det samme men.. der var noget med de punkter. "Lad være med at røre mig der." sagde han så, meget ligeud og lod stille blikket bevæge sig tilbage på hende.
Han vippede kort ned fra sin plads ovenpå skorstenen og ramte de de glatte tagsten med sine bare fødder.

Må logge//

hun så bare på ham "er du kommet tilskade? siden jeg ikke må røre dig der?" hun fløj lidt rundt omrkring ham og ind foran ham igen og skulle til at flyve tilbage, hun så sig om og kom til at se ned før hun fik lidt for meget fart på tilbage mod ham og ramlede ind i ham.

//okay skrives videre imorgen måske ^^//

Ahngel betragtede hende stille. Hvordan kunne han forklare det? Nej. Han havde ingen grund til at skulle forklare det. "Lad os bare sige at det er mig et skrøbeligt punkt." sagde han så.

Neglene pressede sig stille imod barnets skrøbelige tindinger. "Oblier.. Oblier.." hvislede kloens ejermand.

En lille blodstribe løb igen ned ad den højre tinding og Ahngel skulede stille dertil med et irriteret udtryk.

hun så på ham og så lidt rundt før hun rettede sig op"uhm unskyld ikk min mening at falde ind i dig" hendes stemme var en hvisken og hun vendte hovedet væk og kiggede ud mod mørket før hun så på ham igen. hun rettede sig mere op og rettede på tøjet før hun langsomt så rundt igen. hun vidste ikke hvad hun skulle sige nu men ville alligevel prøve at sige noget, hun åbnede munden for at sige noget men gik pluslig i stå og så mod mørket igen. hun lettede lige så stille "der var nogen der skreg" mumlede hun og fløj hen mod et andet tag

Ahngel rettede sig stille op og kiggede efter hende. Et skrig huh? Han så sig lidt omkring inden han bevægede sig hen til tagets kant og kiggede ned. De røde dragende øjne glødede kort op i mørket. Et skrig vækkede altid en form for appetit. Han rystede kort på hovedet og rettede sig op. Mon man skulle se nærmere på det.
En frastødende brækkende lyd kom fra hans ryg idet huden derved blev flået op og ud banede sig to store sorte vinger, som om en monsterravn var på vej ud af hans ryg. Blod flød kort ned fra arret der var kommet deraf og luften blev i et øjeblik fyldt med sorte fjer.

hun vendte hurtigt blikket mod lyden af noget der brækkede. hun så bare på ham og nu hvor hun havde vendet sig til mørket kunne hun se ham. hun så vingerne og bed sig i læben før hun rettede sig op og svævede nærmere stedet hvor skriget var kommet fra og hun landte ved et tag og så rundt, igen kunne hun ikke se noget

Ahngel satte af idet vingerne slog et slag. Ligeså lod han sig svæve ind over stedet men landede lidt væk fra hende og trådte ned på en tagrende, som ikke syntes at give efter for hans vægt. Han var ret tynd, så meget vejede han ikke. Når væske udgør så meget af en krop er det ikke svært at forestille sig at vampyre er noget lettere end mange andre væsener. De bærer hverken på mad eller vand. Blot knogler og ubrugelige organer. Eller... der var jo lige ét organ.

//logger nu.. skrives videre senere//