This house is not a home //Reinia//

//Jeps ^^

hun stod lidt på taget og så rundt mens hun prøvede at lytte, skriget hun havde hørt ville normalt gøre folk bange, der var nok også folk der var bange men hun var mere nysgeri. hun lettede lige så stille igen og svævede lidt videre til hun fik øje på ham, et lille smil plantede sig på hendes læber og hun landte ved hans side "ved du hvad det var?"spurgte hun roligt og lod sine øjne glide over på ham, hun havde svært ved at se ham men hun prøvede da, hun prøvede at studere hans nye skikkelse med vingerne, og hun som altid var så nysgeri svævede lidt tilbage og om bag ved ham og lagde hånden på hans ene vinge, det var altså rigtige vinger, men hvorfor havde han vinger

"Ingen ide. Jeg hørte ikke meget af det." sagde han og rettede sig op da han mærkede hende røre ved hans hænder. En rigtig pilfinger huh? Som så mange andre. Han bebrejdede hende ikke. Det var sjældent man så en vampyr med sådanne former for vinger. Mørke englevinger. En gave fra blod han engang åd. Vigtig blod.
"Jeg håber at du hygger dig." sagde han lidt skeptisk og lagde hovedet på skrå inden han skævede kort til hende. Der var endnu blod gemt i vingerne over fjerene fra den let voldomme forvandling.

hun så på ham og lod blod sin hånd glide over hans vinge før hun så på ham "hygger mig? kan du vil godt sige" hun smilte og tog hånden til sig, hun havde mærket blodet men tørrede det bare af i hendes tøj. hun kom om foran ham og så ham i øjnene igen, hun hørte lyden af et skrig igen men drejede ikke rundt for at se hvad det var for lyden kom nede fra en lejlighed under dem. hun så bare på ham lidt før hun langsomt lettede og svævede ned til et vindue for at se hvad det var, hun havde ikke troet at vinduet stod åbent men det gjorde det og hun blev mere nysgeri og kravlede ind. hun så rundt i det mørke rum før hun gik tætter på døren for at se hvad det var der skabte sådan en uro denne nat.

Ahngel reagerede ikke rigtigt på at hun bare stirrede på ham. Han gjorde jo det samme så at sige. Holdt de dragende røde øjne imod hende med et tænkende blik. Ville han det kunne han suge hendes sind til sig med et enkelt sekund i acceleration, men havde ikke brug for hendes måben eller rædsel lige nu. Normalt indfangede han alt med de øjne. Som om de lænkede en fuldkommen fast hvis det endelig skulle være.
Han så kort ned inden han lod vingerne knække på plads og bryde ind i hans bare overkrop igen og forsvinde bag et healende ar, alt efterladende fjer og blod der løb ned. Ahngels højre øje gav et kort uvarsomt blink fra sig inden han forsvandt fra pladsen og dukkede op idne i lejligheden ligeså.

hun så rundt før hun langsomt gik ind i køkkenet, hun lyttede til vinden om hvad den havde at sige om dette sted, men hvad hun fik afvide rystede hende lidt. hun vendte sig om og gik videre ind i et nyt rum, så ind i det mørke soveværelse, en uredt seng der havde tilhørt egen af lejligheden. hun så bare rundt og gik videre "her er ingen.." hviskede hun og lukkede øjnene før hun gik hen til vinduet og så ud

Ahngel stod atter stille inde i stuen og kiggede imod loftet af en eller anden grund. Han fokuserede ikke rigtigt dog, men forsøgte sig på at få et ansigt på stedets ejer. Lugten var overalt men af en eller anden grund fulgte der ingen identitet med sig, som om skriget var blevet udført af et spøgelse. Sært.
Ahngel vendt eblikket imod hende da hun talte til ham.

hun lettede lidt på gardinet og så ud på gaden før hun langsomt vendte sig om mod ham igen, hun rystede lidt på hovedet og så sig om i lokalet før hun gik ud og ind i et andet rum, hun ville tjekke om der var andre i huset, men hun gik i stå og så bare på en anden seng før hun så sig om, der stank a blod herinde men der var intet igen. hun så sig om og gik igen hen til vinduet og kiggede ud

Ahngel kiggede halvt irriteret rundt. Pokkers at sådan et melodiøst skrig ikke havde kommet fra noget forfaldent. Han drejede om og gik hen imod et af de andre vinduer og forsvandt derfra med et. hvorefter han igen aftog et fald på benene oppe på de kølige tavsten.
Han så sig stille omkring ude på nattelivet med et kort irriteret suk, hvorefter han lagde armene over kors.

hun så ud af vinduet og lagde hovedet lidt på skrå før hun vendte sig om og gik tilbage til køkkenet, hun kiggede ikke rigtigt hvor hun gik og faldt ned på gulvet, hun så mod det hun var faldet over men kunne ikke rigtigt se det, men nu gjorde det ondt i hendes fod. hun tog hånden ned til benet og ned til foden og holdte om den men mærkede hurtigt noget klistert stads. hun løftede hånden op igen i luset fra månen og så på sin hånd der var dækket af blod. hun bed sig i læben og prøvede at komme op at stå og finde en vask.

En skarp lugt hamrede sig imod Ahngels sanser og hans røde øjne blev vidt opspilede, som om han et øjeblik havdfe mistet sin frie vilje. Derefter blev det roligt igen, dog stadig glødende som var der flammer i det dragende hav af blod der lå i hans blik. Han vendte blikket dukkeagtigt ned imod tagets kant igen, satte af og forsvandt endnu engang fra sin plads. Accelererede og dukkede op i lejligheden igen og gik hen imod hende. Hans blik var tåget og ulæseligt idet han med en ret blid bevægelse tog fat i begge hendes håndled og tvang hende ned på gulvet, hvor han så sad nærmest lige over hende. Hans halvlange sorte hår faldt let ned imod hende.
"Lad mig fjerne det." hvislede han hypnotisk.

hun havde ikke lagt mærke til ham før han havde taget fat i hendes håndled, hun så på ham med et forskræket blik og bed sig i læben "fjerne det? hvordan?" mumlede hun og så ned på sin fod før hun så på ham igen og så ham i øjnene "dine øjne? de er mere røde.."mumlede hun og prøvede at komme op at stå igen

Rent instinktivt holdt han hende nede. Hans smil blev en smule skæptisk idet hun påpegede hans røde øjne. "Bare lig stille ma chere.." hvislede han stille og bakkede lidt bagud og tog fat om hendes ankel med sin kolde højre hånd.
Hans mund parteredes i et makabert grin af de lange rovdyrstænder idet hans let lange tunge strejfede hendes ankel med en kold kontakt. Han bevægede sig igen tæt på hendes ansigt igen med et melodramatisk smil. "At komme til skade foran en hungrende vampyr er ikke pænt gjort." hvislede han.
"Jeg synes at jeg fortjener en undskyldning." sagde han derefter og strøg sin ene hånd imod hendes hals. "Synes du ikke?"

hun så bare på ham og blev en smule bleg. hun bed sig i læben igen og så bare på ham, hun så hans tænder og mærkede hans tunge mod sin ankel. hun prøvede at tage benet til sig hun lyttede til hvad han sagde og skulle til at sige noget da han strøg en hånd over hendes hals. hun så ham ind i øjnene og kunne ikke få et ord frem, hun åbnede munden for at sige noget igen men kunne ikke, der kom ikke et eneste ord ud af hendes mund så hun lukkede den bare igen

"Bare rolig." hvislede han og bøjede sig ned imod hende. "Du smager for godt til at slå ihjel." sagde han afsluttende og lod sine opglødede øjne rettes imod hendes hals igen inden han lagde læberne imod den. Han var kold. Kold så der ville løbe et kuldegyd igennem enhvers rygsøjle, dog var det pokkers dragende og gav alle en følelse af at man bare ville lade sig selv give op til dette væsen. Hans kæber åbnedes og hans lagde tænder kunne mærkes på hendes hud inden han brød igennem vævet og bed hende.
Blodet løb fra hans hage og hendes hals imens hans røde øjne lukkedes for ekstasen af den indfangende smag af blodet.

hun bed sig igen i læben og lukkede øjnene *smager for godt?* hendes tanker for rundt i hovedet på hende men til sidst kunne hun ikke koncentrere sig. hun lagde sine hænder ved hans skuldere og prøvede at skubbe ham væk, hun kunne stadig ikke få et ord frem, det hele var kommet som et chok. hun rystede lidt men begyndte så langsomt at slappe af. hun gispede lidt og lagde hovedet tilbage og bed sig i læben

Hendes skubben fik hans instinktivt til at tage mindre afstand til hende og nærmest holde om hende. Han ville ikke slippe. Ikke endnu. Han lod stille blodet løbe til ham, men han sugede ikke. Ikke voldsomt. Han ønskede det ikke at slutte alt for hurtigt. Han kunne høre hendes hjerteslag nu og mærke hendes panik der steg og forminskedes da hun snart ville mærke svagheden komme anstigende.
Indtil da ville han ikke slippe for noget i hele verdenen. Det lette søde blod fra luftdæmoner.. Varmt og alligevel friskt og køligt.

hun sukkede lidt nu og slappede helt af da hun ikke længere kunne holde sig selv oppe, hun faldt lidt ned og hendes hår hand ned af hendes ryg og ned mod gulvet. hun begyndte at føle det som noget behagligt. hun bed sig bare i læben igen og lavede en lille lyd, der bar ingen panik i hende mere, underligt nok.

Endelig lod Ahngel sine kæber åbnes igen og lade tænderne trækkes op fra hendes blødende hud igen. Han rettede sig lidt op og så på hende i en tid. Der løb en ranne blod fra hans læber og ned over hagen. Han smilte ikke mere men så bare på hende inden han igen trak sig lidt væk og rejste sig op. En skam han havde ladet hende gå med livet. Men igen. Hvorfor ikke bare lade der komme mere af det søde blod?
Han slikkede stille det overskydne blod fra læberne og sin hånd hvor der var dryppet ned på.

hun åbnede langsomt sine øjne igen og så på ham før hun langsomt prøvede at komme op men faldt bare ned på gulvet igen. hun så på ham igen så blodet og tog hånden op til sin hals før hun så på ham igen "du..lod mig leve" hviskede hun og var virkelig forvirret over det nu. hun prøvede at sætte sig op men det gik ikke så godt

Ahngel smilede kort sakastisk. "Ville du hellere ha at jeg skulle optage dig fuldkommen?" sagde han og lagde hovedet lidt på skrå. "For det kan sagtens arrengeres hvis det endelig er." sagde han stille derefter og lagde hovedet på skrå. "Bliv hellere liggende i en tid. Du besvimer alligevel hvis du rejser dig." sagde han og smilede let dystert. Igen. Et kuldegys ville bevæge sig ned ad rygsøjler på grund af det kolde smil, dog alligevel brændende af hypnotisk appel, som gav en lyst til at lade ham overtage en fuldkommen og stole på ingen anden end ham. Et smart trick de kære vampyrer bærer. Ligemeget hvor meget blod de ville have på hænderne ville de være lige smukke og uopnåelige af udseende.

hun så på ham og så hurtigt ned igen. bed sig igen i læben og gemte ansigtet, blot ved at vende det væk fra ham "nej tak er glad nok for mit liv" mumlede hun og lagde sig ned igen da hun blev svimmel, hun så på ham igen "men.. hvorfor.. lod du mig leve" mumlede hun stille og lukkede øjnene da alt begyndte at snurre rundt i hendes hoved

Ahngel skævede kort til hende. "Vinddæmoner er et sjældent syn. Selvom jeg er en dræber tager jeg ikke hvad der er ved at blive udryddet." sagde han stille. "Men igen vil jeg smage alt inden det hele lukkes." sagde han med et sadistisk smil.
"Sig mig engang.. nød du det ligefrem?" sagde han og fjernede noget blod der var dryppet ned imod hans bare overkrop.

hun så på ham igen uden at sige noget, hvad skulle hun også sige. hun kom langsomt op igen, ligeglad med om hun ville besvime. hun så bare på ham og vendte hovedet væk "uhm.. nej" sagde hun og bed sig i læben, det var jo en løgn, hun nød det jo enlig til sidst. hun vaklede hen til en seng og satte sig ned og tog sig til hovedet. hun sukkede lidt og så op på ham igen før hun lagde hånden på sin hals.

Ahngel så stille ud af vinduet og kiggede først tilbage på hende da hun havde sat sig ned. Hans smil var forstummet og hans læber var endnu ikke farvede mere fra det røde blod, men var igen hvide som resten af hans krop der syntes at være opbygget af det perfekte bevægelige marmor. Hans røde øjne lå stille imod hende med et ulæseligt udtryk. Derefter kom der et lille smil efter at have afkodet hende.
"Vist gjorde du så.." hvislede han.