This house is not a home //Reinia//

hun smilte stadig og åbnede øjnene "nej jeg elsker mit liv.. så misunder ham ikke syns bare det er synd at han skulle dø" sagde hun og stragte sig og så på ham før hun så ham i øjnene "og lad vær med at tale sådan.." sagde hun roligt "jeg lod dig kun komme med fordi jeg ikke er ond" sagde hun så roligt og rejste sig op. hun gik ind i soveværelset for at klæde om, hun havde enlig gået rundt i natkjolen hele tiden men det kunne ikke ses da det bare var en brun kjole. hun lagde den over på en stol og tog en hvid kjole på og så sig i spejlet for at sætte sit hår op

"Meh.. sådan er fødekæden jo. Desuden så mister de mindre mennesker på vores forbrug end de selv bruger på at slagte dyr på stribe, som om de ingen anden muligheder havde. Vi kan ikke leve af planter, sååe.. vi har en undskyldning for at blive mordere." sagde han stille.
"Og.. vær venlig at definere ondskab hvis du vil tale om den." sagde han så. Ondskab var et så ufatteligt bredt begreb at det ikke rigtigt kunne sættes fast nogen steder.

hun så mod døren og grinte "nej det kan jeg ikke" sagde hun sødt og stilte sig i døren og så på ham. hun smilte lidt til ham før hun så mod hoveddøren da viseværten var ved at låse sig ind. hun så hurtigt på ham før hun styrtede ind i stuen til ham og satte sig "nu kommer viseværten vit for at ordne de vinduer du smadrede" sagde hun sødt og lagde hovedet tilbage. hun lukkede øjnene og lyttede

Ahngel smilede bredt. "Virkelig. Jamen så kan vi ligesågodt få lidt sjov ud af det." sagde han og vendte blikket hen imod vinduerne, hvis glas endnu lå på gulvet. Hans øjne glødede op idet glasset løftede sig fra jorden og indsatte sig som et puslespil i hvert vindue, hvorefter glasset så blev helt intakt uden den mindste lille ridse. Ahngel smilte skadefro og kiggede imod døren.
"Jeg rydder altid op efter mit morskab." hvislede han så og gjorde da det samme da han fik øje på den smadrede vase.

hun vendte blikket mod ham og rullede med øjnene "jeg sagde du skulle være sød" hun rejste sig stille op og trak ham med ud på badeværelset hvor hun lukkede og låste døren "han skal ikke se os" mumlede hun og gav sig til at se sig i spejlet. hun begyndte at ordne it hår lige så stille uden at hun så mod ham eller noget. hun så på ham efter og lagde hovedet på skrå

Ahngel brynnede kort da hun havde trukket ham med sig. Han rullede kort med øjnene og kiggede hen på låsen med et tænkende blik. Hvis han ville kunne han låse den op uden at røre ved den og endda lade døren opløses i en stille damp, men han havde dog respekt for ejendom og det ville være for svært at genskabe det efter det havde været pulveriseret.
Han sagde ikke noget da efter.

hun vendte sig om og så på ham "du er den eneste jeg har mødt som ikke har kigget på mig på den måde en mand ville kigge.. du intresere dig vel ikke engang for kvinder?" hun smilte lidt for at se hvordan han reagerede ved det. hun lagde hovedet på skrå og lyttede før hun langsomt vendte sig om igen og så sig i spejlet

Ahngel smilede igen bredt og djævelsk over hendes bemærkning. "Skuffer det dig?" sagde han så og lagde legende hovedet på skrå. "Jeg interessere mig for kvinder ja." sagde han tænkende og lod kort sine øjne bevæge sig ned af hende og op igen.
"Men.. jeg er lidt sværere at overbevise end mange andre perverse typer der lever her i byen. Tag det ikke personligt når jeg siger at min fysiske interesse er let svær at fremkalde." sagde han så og lagde armene over kors.

hun så på ham og smilte "nej var bare ved at tro at du var til mænd" hun smilte lidt før hun langsomt gik lidt rundt i det lille badeværelse. hun sukkede let før hun bare satte sig ned på kanten af badekaret, hun vidste ikke om viseværten var gået så hun ville ikke vove sig derud. hun så på ham med rolige øjne og ventede. hun lukkede øjnene og lagde hovedet tilbage mod væggn.

"Er der blod i årene er jeg ligeglad med kønnet." sagde han så og lænte sig op ad væggen kort. "Men hvis det er med hensyn til 'kærlighed' så ved jeg det sandelig ikke." sagde han så med et køligt udtryk. Menneske og vampyr. Kønnene kunne ikke være mindre betydningsfulde. Han havde aldrig været direkte forelsket i en af samme køn, men så igen. Han havde heller ikke været forelsket betydelige gange overhovedet. Man kunne vel kalde det for en form for biseksualitet, men så alligevel ikke. Ikke når det så og sige ikke var den samme race. Det ville være som at ønske et andet dyr end hvad man selv var. Sjovt. Det lød egentligt ufatteligt grotesk hvis man sagde det sådan, men Ahngel kunne ikke være mere ligeglad. Hvorfor skulle han som vampyr overhovedet stræbe efter kærlighed?

hun så lidt på ham igen med et roligt blik og smilte "Aha.. hvad med at sætte dig ned du kommer jo til at vente her i lang tid" sagde hun roligt før hun langsomt rejste sig og satte sig ned i badekaret, der var jo også god med plads. hun lagde hovedet på kanten og så på ham "nå men hvornår har du så tænkt dig at smage på mig igen? så jeg ved hvornår jeg skal løbe" sagde hun og smilte lidt

Ahngel sendte hende et skarpt blik. "Du er sandelig ikke ked af det." sagde han let skeptisk, men smilede dog spidst daefter. "Spørge en vampyr om sådan imens du er låst inde i samme rum som da." sagde han og lod de røde øjne glide hen over hende. Igen denne pokkers indsugning fra hans blik. Igen ville en lyst til at lade sig blive væk i dem komme frem. Ahngels øjne bevægede sig hen over spejlets overflade dernæst. Han havde et spejlbillede godt nok. Det var en forskellig sag med vampyrer og spejle. Ahngel kunne ses, men det var nok også kun fordi han havde det blod han havde. Han var ikke død som de andre vampyrer der havde fået frataget deres menneskelighed. Han havde aldrig haft en.

hun så bare på ham og smilte "Tja hvad skulle jeg ellers sige, at du skulle blive over i den anden side?" spurgte hun stille og grinte så før hun lagde hovedet tilbage på kanten "jeg er ikke bange af mig, vil bare gerne lige vide det først så jeg kan nå at komme væk" sagde hun så og lukkede øjnene før hun slappede af

"I så fald vil jeg ikke sige det." sagde han med endnu et dystert blik inden han igen vendte blikket fra sine egne øjne i spejlet og tilbage på hende. Ikke bange huh? En skam.
"Det ville ødelægge overraskelsen." hvislede han derefter inden han kort lagde nakken til siden og den udstødte et kort knæk efter ubehag ikke langt tid derfra. Han benyttede spejlet kort og betragtede sine tindinger. Ingen ar. Godt. Hans røvdyrsøjne lagde sig stille imod sin egen hud i spejlet. Han kunne se sine åre som han ville kunne på andre væsener. Han dvælede kort derved inden han så på hende igen.

hun så på ham igen " hva for en overaskelse?"spurgte hun roligt og lukkede øjnene igen, der var ved at være kedeligt kunne ham manden ikke snart blive færdig med det han skulle og forsvinde. hun lagde hovede mere ned på kanten og gabte lige så stille før hun så på ham igen og lukkede dem igen

"Næste gang..." sagde han blot og lænede sig atter imod væggen så hans sorte hår kort lod sig stryge imod klinkernes glatte overflade. Lave en kontrast som ved hans hvide hud og det sorte lange hår igen. Hans blik var stumt og lagt imod siden som om han koncentrerede sig dybt om noget, men var egentlig blot fortabt i sine egne mørke tanker igen. Det gjorde han tit. Søgte ind i sig selv. Han havde nogengange svært ved at forholde sig i virkeligheden og bare glide imod sig selv. Noget der stammede fra hans yngre år. Ens sind var mere varmt og velkommende end virkeligheden, selvom Ahngels tanker dog ville være en undtagelse.

hun så på ham igen og løftede øjenbrynen "næste gang?" sagde hun stille og rejste sig op og begyndte at gå mod døren, hun lagde øret til og lyttede, der var helt stille nu så han var nok gået. hun åbnede lige så stille og listede ud og ind i sove værelset og lagde sig på sengen og smilte lidt

Ahngel blev imod væggen i en tid efter hun var gået ud. Han sendte sit spejlbillede et faretruende blik, som om han egentlig så på en anden person end sig selv derinde. Men hvem ved også hvad der foregik for hans øjne. Han så måske noget fuldkommen andet end sin egen person. Han rettede sig op og gik ligeså ud i den centrerede værelse. Han så kort på hende med et let irriteret blik. Hendes tillid til hans blodige tilfredsstillelse var kvalmende.

hun så på ham igen med et roligt blik "jeg fornemmer du har det dårligt ved at se på mig" sagde hun roligt, hun havde virkelig brugt så meget energi nu at hun ikke rigtigt var sig selv mere, der var sket en masse den nat som lige skulle blive det normale. hun rettede sig op og så på ham før hun tog sig til hovedet

"Det har ikke noget med dig at gøre." sagde han blot. Det passede egentlig også rigtigt nok. Det var en sær måde. Han fandt sig på en måde blottet når folk talte så let til ham til trods for den første måde af kontakt ville være et bid. Havde hun virkelig nydt det på den måde? Måske skulle man forvandle hende bare for at vise hende at det ikke var-
Ahngel stoppede i sine egne tanker med et irriteret udtryk. Han slog tankerne fra sig med det samme. Ikke tale om!

hun så på ham og rystede lidt på hovedet "læg dig ned og sov, jeg finder noget at sætte op foran vinduet" mumlede hun og gik hen til et klædeskab for at finde nogen lagner. hun fandt et blåt lagn og kiggede på det før hun gik hen til vinduet og prøvede at sætte det op så lyset ikke kunne komme ind. hun tog sig til hovedet da hun begyndte at føle sig svimmel

Ahngel rynkede kort på næsen. Sove hos en han akkurart havde ædt af. Det lød som en dårlig roman i hans hoved. Pælen kunne knapt forestilles. Han kiggede stille på hende derefter med et tænkende blik, men sagde ikke noget. Han var både for og imod. Man skulle ikke lade sig stole på en man havde ædt af, men igen. Ville dagen passere mere så endte han nok alligevel op med at midste bevidstheden, med eller uden sin gode vilje.
Han lagde kort armene over kors og gennemtænkte det uden et ord.

hun så på ham før hun langsomt fik ordnet det med lagnet. hun stragte sig og begyndte at gå lidt rundt i værelset før hun satte sig på sengekanten. hun så bare på ham og ventede på hvad han ville sige. hun lagde hovedet lidt på skrå, hun var træt og havde ikke mere energi, og hun tænkte på hvad hun mon ville gøre når hun engang fik energi nok til at være sig selv. hun lukkede øjnene lidt og havde svært ved at åbne dem igen

Ahngel betragtede hende kort og tav. Han ville dog ikke lægge sig i sengen. Den stolthed havde han dog, selv på denne tid. Han gik hen til sofaen og lagde sig, halv sad med ryggen imod armlænet. Han lagde armen over sig og lod håndleddet hvile på hans pande imens hans røde øjne søgte ly imod loftet. Selvom hun havde mørklagt det, var det endnu meget skarpt for hans ufattelig lysfølsomme øjne.

hun så på ham igen "så sov der" mumlede hun og lagde sig ned på sengen. hun var allerede langt væk og tog bare om dynen som var det noget hun ikke ville af med. hun drømte allerede men hvad hun drømte om vidste man jo ikke. hun vendte og drejede sig lidt i sengen til hun lå ordenligt og gemte så hovedet ned i puden og smilte