This house is not a home //Reinia//

Ahngel fnøs kort. Naiv var hun. Han så kort gløden fra sine røde øjne reflekteres i glasset inden han lagde hånden derpå. Som rødder befyndte glasset af flænge af den lille berøring. Splintres og falde fra hinanden, så vinduet var fuldkommen fri for glas. Han trådte ind med et ligegyldigt udtryk og gik ind i stuen med et opgivende blik på hende.
"Jamen du nyder jo det her." sagde han og lød ret skuffet over det. Dog smilede han endnu djævelskt.

hun vendte sig mod ham og så bare på ham, hendes blik var nu ikke længere roligt og det kunne man se, hvordan var han kommet ind når hun havde lukket vinduet. hun rejste sig op og så bare på ham mens hun tænkte på hvad hun havde rodet sig ind i og hun vendte blikket lidt væk mens hun tænkte. hun så på ham igen *hvis han kan komme ind af et lukket vindue kan jeg jo aldrig gemme mig fra ham* tænkte hun og rystede lidt på hovedet "det.. det er ikke sjovt mere..." sagde hun og man kunne høre sandheden i hendes stemme. hun så sig om i stuen det var den eneste dør ud til de andre rum og så skulle hun forbi ham. hun så bare på ham før hun så sig om i lokalet efter et eller andet at kyle efter ham

Ahngel lænede sig op ad dørkarmen med et køligt udtryk og så sig lidt omkring. Gad vide hvem der overhovedet boede her? Der var ihvertfald masse muligheder herinde. Måske skulle man lave lidt rag i den blot for at få lidt forløsning på de ophobende evner. Endnu et vindue sprængtes derefter og glasset flød ude i køkkenet efterfulgt af et mere og derefter et til. Ahngel sukkede tilfreds og så imod blomstervasen han før havde studeret. En lang flænge slog igennem den ligeså og lod vandet sive igennem inden to halvdele af vasen faldt til jorden.
"Der vil jeg ikke give dig ret." sagde han stille.

hun rykkede tilbage og så blot på ham med et udtryk der stadig han skramte hende nu. hun så mod døren og tænkte lidt før hun langsomt gik hen mod ham og døren, hun kiggede væk mens hun lod som ingenting. hun så på ham igen da hun nåede ham før hun hurtigt kiggede ned og bed sig i læben da hun skulle til at gå forbi ham "det ikke sjovt" mumlede hun

Ahngels indre sadist morede sig nu kosteligt over dette. Han drejede stille om og gik imod et vindue inden han forsvandt derud igen uden et ord. Han stod igen oppe på taget med et tænkende blik.
"Kom ikke til at savne mig for hurtigt." sagde han koldt inden han satte af og dukkede op på et tag ikke langt derfra og fortsatte så imod hans lejlighed med et tænkende blik. Morskab morskab.. tsk!

hun så lidt efter ham da han gik og bed sig i læben. hun lagde sig ind i sengen i den tro om at hun kunne få lov at være i fred resten af den lange nat. hun tog sig til halsen og tænkte lidt over da han bed hende. det gjorde jo ondt i starten men bagefter var der den der dejligt føelse. hun så ud af vinduet og fnøs, men han var farlig det han havde gjort, ville hun så kunne skjule sig fra ham igen. hun lagde sig ordenligt og lukkede øjnene men kunne ikke sove, alt kørte rundt i hovedet på hende.

//håber da ikk du stopper emnet nu :P //

//Nopes xD//

Ahngel satte sig ved skorstenens fod ved sin lejligheds tag. Han lagde roligt blikket op imod himmelen som efter noget tid havde ladet regnen aftage, men løb nu igen ned af hans krop og sølede han hår og tøj. Han var ligeglad med regnen egentlig. Det fjernede de fysiske snavs og de røde indtørrede dråber. Regn. Alt for nemt.
Han så kort ned imod gaden derefter og lagde hovedet på skrå.

hun så lidt op i loftet før hun langsomt faldt i søvn, hun begyndte at føle sig mere tilpas igen. hun sov lige så stille og lod regn være regn og alt andet, hun lagde ikke mærke til noget. hun vågnede dog igen og gik hen foran et spejl da hun var faldet i søvn med håret uldet sammen når hun havde sat det lidt op på en måde. hun tog elestikerne ud og lagde dem på et bord. hun så sig selv i spejlet og ordnede sig lidt før hun kiggede på de to bidemærker på halsen. hun lod sine fingere røre det lige så stille før hun langsomt vendte sig om. rummet var helt mørklagt og hun havde svært ved at se rundt i det nu. hun åbnede et klædeskab og fandt noget nattøj, det havde været en kvinde der boede i dette værelse hvor heldigt. hun tog natkjolen ud og skiftede tøj før hun gik rundt i lejligheden for at tjekke at der ikke var kommet nogen ind og gik så tilbage i sengen. hun lagde sig under dynen og sukkede ligeglad med stanken hun var træt og ville sove

//Meh har ikke mere krea hertil O__O svarer på det i morgen, så er den vidst bedre xD//

//hehe helt iorden ^^//

Ahngel lod fortsat været gennembløde ham stille. Fjerne resterne fra hendes blod på sig og igen lade ham se ren og enkel ud af udseende. Dog var det bag det alt andet end enkelt og rent. Tværdigmod. Lige nu var det dog ikke så galt. Der havde været meget stilhed på det sidste. Fodsporene var ikke synlige og han kunne ikke længere høre den rungende lyd af trin imod marmorgulvet. Det havde været befriende, selvom han vidste at der ikke ville gå lang tid før det ville ændre sig igen.. så ville det gradvist kunne høres igen og derefter igen fortage sig. Som et åndedrag.

hun faldt lige så i søvn og vendte og drejede sig mens hun sov, hun vågnede igen efter noget tid da hun ikk kunne sove mere, en vane hun havde.. hun bed sig lidt i læben før hun langsomt stod op igen. hun begyndte at undersøge lejligheden, den var jo helt tom nu, der var ikke nogen i den mere jo så hvorfor ikke bare bruge stedet som sit eget. hun gik ud til hoveddøren, den var låst indefra og nøglerne lå oven i købet på et lille bord hun tog den og åbnede døren før hun læste navnet på døren "Teris?" hun tænkte lidt over det og rev det ned før hun bare satte et skilt op hvor der stod 'på ferie' . hun smilte lidt og begyndte at rydde lidt op i lejligheden før hun langsomt så mod alt det der var smadret, synd var det jo det var en fin lille lejlighed. hun gik roligt hen til det første vindue og kiggede ud før hun skyndte sig ud af døren og ned til viseværten og lagde en besked om de smadrede ruder, og om at de skulle være lavet inden personen kom hjem, og om at Reinia ville komme og holde orden mens. hun grinte lidt af sig selv, hun syntes selv det var en god ide, nu fik hun jo også et sted at bo.

Ahngel rejste sig endelig fuldkommen op og så sig lidt om. Der var ikke langt tid til morgene, så han måtte hellere få tilfredsstilt sine drifter inden han lod sig sove. Han satte af fra taget og dukkede op nede på gaden derefter. Hans overkrop var endnu bar og ligeså var hans fødder, så de få morgenfriske mennesker der gik igennem den kolde regn kiggede underligt på ham. Dem interesserede han sig ikke for. Han ville finde et usselt væsen til denne omgang. En hjemløs måske eller en junkie. Han gik stille ned ad gaden og så sig kort til siden idet han fandt en ung mand der var faldet i søvn i en af gyderne. Ahngel smilede bredt og sadistisk inden han drejede ind imod ham i gyden.

hun havde været oppe i lang tid nu og gjort rent i hele huset, sengetøjet smidt i en pose, vasket gulv, og rydet op så der nu ikke lå nogen glaskår på gulvet. hun smilte bare og tog den store pose og begyndte at gå ned af trappen og ud i en lille gård for at smide det ud. hun så rundt på de folk der var vågnet og smilte lidt før hun stragte sig. hun lagde igen hånden på halsen mens hun tænkte lidt over hvornår hun mon ville opleve det igen. hun sukkede lidt og gik op igen og så ud af vinduet. hun grinte lidt for sig selv før hun så på lejligheden. hun begyndte at lede i alt for at finde ud af om personen havde nogen penge eller et job. det ville måske være smart.

Manden var endnu bevidstløs idet Ahngel hev op i hans krave og satte tænderne i halsen på ham, fik manden til at udstøde et kort støn fra sin søvn, som nu ville blive sværere og sværere at slippe ud fra. Hjerteslaget hørtes stille og blev langsommere idet Ahngels blev hurtigere med den omvendte prorpotionalitet. En fantastisk lyd efter hans mening. En helt ekseptionel lyd af et dørende menneske. Specielt når mennesket favntog døden så velkommend eog blidt. Han havde ønsket at tage sit liv, denne person. Sikke et spild i stedet for at skænke Ahngel det og leve videre i blodet på en pureblood. Hvilken ære.

hun stragte sig og gik langsomt ud til døren og lukkede sig ud, og låste efter sig før hun gik ned af trappen, ud på gaden for hun stragte sig. den kølige luft var dejlig og opkvikkende for hende. hun smilte for sig selv og begyndte at gå ned ag gaden for at tage sig en morgen tur. hun smilte for sig selv før hun langsomt begyndte at løbe. hun stoppede da hun så ham i en gyde og listede nærmere for at se hvad han lavede. hun stoppede hurtigt op da hun kom til at sparke til et skrældespand og tog sig til foden "av min fod" mumlede hun og så op for at se om han stadig var der

Manden blev ladt faldet til jorden idet Ahngel rettede sig op og så imod hende og hendes kilde til det pokkers spetakel. Han kiggede opgivende på hende. "God ide. Bring vidner." sagde han let sarkastisk inden han med en elegant bevægelse tørrede blodet fra sin mund med højre hånd. Hans røde øjne lå let på manden der dragede sit sidste suk nede på jorden og derefter lod han de farvespillende øjne lægges på hende. Ingen blodrus denne gang. Mandens blod havde ikke været så livligt han havde håbet på, men hvem klager? Ahngel tav kort og kiggede imod himlen der langsomt lod sig blive lysblå. Han måtte tilbage til lejligheden.

hun så på ham og smilte lidt "hvorfor ikke.. men sådan er jeg ikke.. tror ikke du kan nå tilbage til dit sted.. solen er næsten oppe" sagde hun stille og vendte sig om før hun begyndte at gå mod sit sted. hun gabte lidt og stragte sig før hun vendte blikket mod ham og smilte "men du er velkommen til at forsøge men solen rammer tagene allerede" sagde hun så igen og så hvor hun gik

Ahngel lagde armene over kors med et fnys. Ir for sig havde hun ret. Han havde dvælet for længe ved sit passioneret bid at han ikke havde tænkt over det og han ville nødig til at bryde ind et sted. Han begyndte stille at følge efter hende, dog endnu med et let hovent blik, som om han ikke havde tænkt sig at lade sig tuge.
"Så? Hvad foreslår du så?" sagde han siden det havde lydt som om hun var kommet med et tilbud. Han skævede kort til himlen igen og mærkede allerede den lette døsige tåge lægges over hans blik.

hun så på ham og grinte lidt før hun åbnede døren in til lejlighederne "du kunne gå med op.. men så skal du også være sød" sagde hun og smilte før hun bare begyndte at gå op mod lejligheden. hun smilte bare og låste op og gik ind. hun gik ud på det lille badeværelse hvor der ikke var nogen vinduer, hvis han ville være der kunne han være derinde

Ahngel smilede dystert. "Sød? Det er ikke mig der har overtaget en andens lejlighed." sagde han, men gik alligevel med ind, bare for ikke at blive stegt i solen. Så meget valg havde han heller ikke, men han ville lade det se ud som om han havde denne frie vilje, selvom han ærbødigt måtte bøje sig med ærefrygt overfor solen, som han ikke havde set nogensinde. Hvis han havde ville hans ansigt ikke være så velskabt det var.. Ahngel smilede kort skummelt over den ene inferno der havde beskadiget hans ansigt. Dog kunne det ikke ses.

hun så på ham og smilte lidt "det ville da være syndt at lade den stå tom" sagde hun roligt og så på ham da han gik med ind "du bestemmer selv, inde i værelset hvor solen måske kan nå ind.. eller her på badeværelset hvor jeg måske kommer ind engang imellem for at gøre rent" sagde hun med et smil og så på ham før hun viftede håret væk fra ansigtet og vendte sig lidt om for at gå ud i køkkenet

Ahngel kiggede kort på hende. "Kommer solen er jeg i stand til at flytte mig rundt." sagde han kort og gik ind i selve lejligheden og satte sig kort ned på sofaen derinde og så sig lidt omkring. hun havde gjort rent fra det lille opstød så hurtigt? Tja.. Det kunne gøres i et snuptag hvis han ikke holdt så meget af en smule kaos her og der. Ville han havde orden så var han hjemme i frankrig.

hun så på ham og smilte før hun langsomt begyndte at lave en mad til sig selv før hun gik ind og satte sig ved ham "var jeg ikke nok? skulle du dræbe en mand for at blive mæt?" hun smilte og spiste lidt af sin mad før hun så sig om i stuen før hun så på ham igen, hun tænkte lidt på hvorfor hun dog havde ladet ham komme med men hun var jo ikke ligefrem ond som andre. hun så bare på ham før hun langsomt lukkede øjnene efter hun havde spist og lyttede bare til alt hvad der kunne ske, hver en lyd, hvert et ord der ville blive sagt

"Jeg skal meget gerne have de fire liter.. havde jeg taget dem fra dig var du død, så jeg tillod mig at fråse en smule. Hvis jeg ikke havde lov til det hvem havde så?" sagde han og hvilede armen på armlæet idet han støttede sin kind imod sin håndryg. Han så lidt på hende og et makabert smil bredte sig da.
"Hvorfor? Misunder du da den afdøde for at kunne udånde i mit favntag?" sagde han med endnu engang denne hvislende nærhed som om han hviskede hende i øret.