This house is not a home //Reinia//

Ahngel lukkede dog ikke øjnene endnu. Hans røde blik lå fast imod loftet.En flænge i træet kom frem, men ikke kraftig nok til hverken at afgive lyd eller beskadige loftets struktur. Han skulede kort dertil og lukkede endelig øjnene, lod håndleddet lægges mere hen over øjnene med hans håndflade imod loftet og fingrende roligt plaserede som ville han holde noget, men der intet andet var end luft.

hun sov forsat i lang tid og da hun endelig vågnede så hun sig ikke om før hun gik ud i køkkenet og begyndte at lave sig en mad. hun sukkede let og spiste før hun gik ud i badeværelset, hun begyndte at gøre en klud våd for at vaske ansigtet. hun stoppede lidt i det hun var ved at lave og så bare på bidet hun havde ved halsen før hun langsomt vaskede det. hun bed sig i læben før hun så mod badekaret ville det ikke være nemmer at tage et bad istedet?

Ahngels øjne var fortsat lukkede. Søvnen havde for længst skyllet hen over ham og lammet hans tanker og fastfrosset ham fuldkommen i en drømmeløs dødlignende søvn, trods hans stilling ikke havde ændret sig siden han var faldet i søvn. Hans hånd lå endnu oven hans ansigt og det ene ben var bøjet med knæet imod loftet og det andet lå hen ad sofaen og tillid sin ankel stille frem fra modsatte sides armlæn. Ir for sig så han ganske fredelig ud når han sov. Meget uskyldig på en måde med det kønne ansigt og de lange øjenvipper.. Nok kun fordi de sataniske øjne og hans makabre smil ikke var tilstedeværende.

hun tændte lige så stille for vandet, et koldt bad når hun lige var vågnet ville være dejligt. hun smed tøjet og trådte lige så stille ned i og vaskede sig. hun gjorde sig især umage med at vaske bidet. hun bed sig i læben da det bare gjorde ondt men sagde alligevel ikke noget til det. hun sukkede og blev færdig. tog bare et håndklæde om sig da hun stod op og s sig i spejlet for at se hvordan bidet nu så ud

Søvnen blev langsomt opløst efter lidt tid. Ahngels øjne åbnedes langsomt og så imod sin håndryg der lå over øjnene. Han fjernede stille hånden og lod den falde ned om siden og røre gulvet med fingerspidserne. Han så stille op i rummet. Stadig der huh? Han satte sig op med en langsom bevægelse og gled en hånd igennem sit let uglede sorte hår. Hans røde øjne var fast saf foran hans ansigt i en tænkende udformning.

hun sukkede let og begyndte at tørre håret og ordne sig. hun så sig i spejlet igen og vendte sig om for at gå ind for at tage tøj på. hun så ikk på ham eller noget, hun troede stadig han sov jo, men hun holdte alligevel håndklædet tæt om sig. hun gik hen til skabet og begyndte at prøve at finde noget rent tøj hun kunne bruge istedet for at tage det der mærkelige tøj på som hun allderede havde brugt

Ahngels røde øjne gled hen over hende med et ulæseligt udtryk. Han tav stille idet han lod sine sanser se for ham i en tid. "Biddet.. det gør endnu ondt, har jeg ret?" sagde han så og vendte igen blikket op i loftet med et ligegyldigt og hemmelighedsfuldt udtryk.
Som han sad der i profil var han ikke rigtig til at fastsætte nogen steder. Der var meget i ham der tydede på denne ondskab. Denne selviske udgave, men så alligevel. Et eller andet udsynligt, men mærkeligt.

hun vendte sig mod ham og holdte håndklædet tæt ind til sig før hun fandt noget tøj "måske" sagde hun stille og gik ud på badeværelset igen og tog tøjet på der. hun sukkede lidt og gik ind til ham igen og lagde hovedet på skrå og så bare på ham "hvorfor spørger du?" hendes stemme var kølig nu hvor hun var ved at blive sig selv igen. hun så bare på ham før hun langsomt vendte sig om igen

Ahngel lagde igen blikket hen på hende da hun for anden gang havde sagt noget og var nu påklædt. "Ingen anelse. Jeg havde vel brug for en dukumentation jeg egentlig allerede havde." sagde han så og trak på skuldrene inden han stille bevægede sin pegefinger imod sin mund og kilede den ind mellem tandsættene.
"Som når man spørger om vejret selvom man ved solen skinner, men man intet andet har at konversere om."

hun så på ham og gik hen foran spejlet og begyndte at sætte håret men tog sig hurtigt til halsen. hun kiggede lidt ned og bed sig i læben før hun fortsatte med at sætte håret selvom det spændte ved bidet. hun så mod ham i spejlet og så så ned på tingne på bordet, måske var der noget som kunne skjule det

"Det bør fortage sig så snart vævet igen er sat sammen. Og hvis tanken overhovedet har lagt sig ind hos dig, så bekymr dig ikke. Du bliver ikke til en vampyr af et bid." sagde han så. Han kendte til disse myter der sagde at blot ved et bid blev man en vampyr. Løgn og latin. For at blive vampyr skulle man være drænet og derefter drikke af sin nye mesters blod. Vampyrblod lavede nye vampyrer.

hun så på ham igen før hun så sig i spejlet igen "okay.. men tanken om at jeg er en snack huer mig altså ikke" sagde hun roligt og så på ham "når det bliver mørkt vil jeg godt have du går..." sagde hun og så på ham med et blik der sagde hun ikke ville være i nærheden af ham, hendes søvn havde gjort hende klar i hovedet over hvad der var sket og det ville hun ikke være med til "jeg er ikke mad.. og det vil jeg slet ikke blive" sagde hun og gik ud i køkkenet for at lave noget mad til sig selv

"Jeg havde ikke tænkt mig at blive selvom du havde ladt mig." sagde han og skævede til hende i en tid. Han smilede dog igen dystert over hendes lille demostrative predken om at hun nægtede at være hans mad. Som om hun havde et valg på det område. Ønskede han hendes blod ville han tage det med magt om ikke andet.
"Så bekymr dig ikke. Jeg er væk så snart solen er gået ned." sagde han afsluttende og lagde benene over kors og lænte sig tilbage i sofaen så hans nakke var støttet imod ryglænet.

hun så på ham "og hvad med det andet? jeg vil ikke være din mad!" sagde hun højt denne gang og ventede på at han reagerede på hvad hun sagde. hun vendte ansigtet væk og satte sig hen på sengen, hun vidste ikke hvad hun skulle lave nu, og hvad ville der ske? hun sukkede let og lagde sig ned på sengen igen og holdte sin hånd på halsen.

Ahngel rejste sig og så imod hende. Inden der var gået mindre end et sekund stod han overfor hende og tog fat i hendes håndled. Begge to. Han skubbede hende ned imod sengen og bøjede sig ind over hende. Hans røde øjne lå roligt derpå idet han lod sit ansigt nærme sig hendes hals. Igen var hans styrke mangfoldig som enhver vampyr. Som ti mand mindst og med tifoldige sanser ligeså. Styrker opbygget på styrke han havde taget. Essenser fra de mange liv han havde taget på sit fastende hjerte.

hun stivnede helt da han gjorde det og var helt i chok, hun så op i loftet før hun prøvede at skubbe ham væk med benene og samtidig prøvede hun at få sine arme fri. "jeg sagde nej!" hun bed sig i læben og så lidt rundt mens hun prøvede at få ham til at slippe hende "slip mig jeg er ikke din mad!"

Et kort kluk kom fra ham idet han rettede sig op, stadig holdende hende nede. Hans sorte hår bevægede sig stille nedad så det vendte imod hendes ansigt, men rørte det ikke. "Se.." sagde han idet hun prøvede at komme fri men mislykkedes.
"Ønsker jeg dit blod, tager jeg det." sagde han så, ligeud og koldt. Han mente det med særdeleshed. "Du burde være beæret." sagde han så, nærmest hviskende som om det ikke var til hende. "Mange tusinde ville ønske sig i dit sted. Lade sig henfalde i en smuk drøm imens jeg lader mig æde fra dig og alligevel beholde livet." mumlede han stille, men med kolde døde øjne. Hans tanker var et helt andet sted.

hun så på ham og fnøs før hun langsomt prøvede at komme op igen "jeg er ikke din mad om du så prøver at tvinge mig.. jeg vil aldrig være noget mad.. kig dog på mig ser jeg ud som noget mad?!" hun så på ham med sure øjne og så på hans hænder og prøvede at tage sine arme til sig. hun skævede til ham igen og lagde hovedet til den ene side for at lade vær med at kigge ham i øjnene.

Ahngel kom lidt frem igen via hans øjne og smilede stille. "Heh. Jeg er vampyr. 'Mad' findes ikke for mig.. men hvis du kalder det en indtagelse, så ja.. det ligner du ufatteligt meget." sagde han så og rettede sig endelig op og slap hende for derefter at lade sig vende og sidder på sengen. Det havde på sin vis været en kompliment på den måde. IUhvertfald i den verden han kom fra. Den ene verden der ville lade alt andet udelukkes. Der ville vampyrene være de overlegne og menneskene være de udryddelsestruede skabninger. Byttedyr. Heste og grise i mangefold.

hun så på ham og satte sig op, hun slog hånden ud for at give ham en lussing "stadig jeg vil ikke have du gør det.. forstået?!" hun så på ham med sure øjne og rejste sig op og begyndte at gå mod døren så hun kunne komme ind i stuen. hun bed sig i læben og så ned mens hun gik for ikke at se på ham igen

Ahngels hånd dukkede op imellem hans ansigt og hendes hånd, så hendes lussing ville mislykkes. "Dårlig ide." sagde han koldt og lod hende rejse sig. Han smilte atter skævt og lagde hovedet på skrå. Hun var bidt af det tydeligvis. Han ville lade hende. Som om han ville tage imod ordre fra hende og med stillingen hun havde nu, ville han uden tvivl ha tømt hende hvis det ikke var for hans tilfredsstillelse fra før.

hun så på ham med et surt blik inden hun gik ud. hun lukkede døren og så lidt hen mod et vindue, hun havde krafter nok til at flyve, hvis hun fløj hvor langt ville hun så nå inden han kom efter hende? det var jo allerede ved at blive aften. hun sukkede og gik hen til vinduet åbnede det og trådte ud på taget

Ahngel lod hende flyve al hvad hun ville. Han lod de tænkende små strøg forblive i hans hoved idet han rejste sig og gik hen imod lagenet ved vinduet. Et tag og han ville lade sin smukke hud brænde til ukendelighed. Måske ville han ikke kunne genkendes nogensinde igen og han kunne smide alt hvad han havde i hænderne. Han lod dog kun sin hånd stryge over det blå stof. Han drejede om og gik væk fra det igen.

hun stod bare på taget og nød den friske luft som ramte hendes ansigt, det var som om hun stod der i en evighed for hun lagde slet ikke mærke til at det begyndte at blive mørkere. hun sukkede let og lagde sig ned på taget og slappede af, hun var allerede frisk igen efter bidet og nød livet uden den bekymring om at han ville gøre det igen. hun så op på den halvmørke himmel før hun lettede lidt og fløj ned til vinduet

Ahngel stod endnu og så imod vinduet hvis lys begyndte at fortage sig ganske betydeligt. Igen var hans syn intakt og hans rovdyrsøjne komplette for natten. Og ligeså var hans sult påtvungen og ret sikker på hvad den ønskede i samme nu. Hende. Han ønskede at æde fra hende igen.
Han rev lagenet fra vinduet og lod sig sætte af derfra og lande på en balkon en smule længere nede. Hans blik flakkede op imod tagene med et tænkende blik.