Det Endelige teaterstykke //Belafont//

"Det gør hun ikke!" råbte Robin tilbage mod Belafont, med et smil.
"Jeg holder vist ligeså meget af ham, som han gør af mig - hvis ikke mig." Robin kiggede hen mod Belafont og grinte igen.
"Jeg kan bare have det her på, det er fint."

*Nej nej... Du skal prøve en af hans fine kjoler... De er så flotte..* Grinede Kai glad. Belafont grinte lidt inde fra rummet.
"Nej nej skal nok finde en.. Skal bare lige finde en der ville passe, og ville da heller ikke gøre noget at den var pæn." han grinede og lød som om han fandt noget. han kom gående ind med en halvfin balkjole også fra den samme tidsalder som resten af husets decorering. Den var hvid og guld farvet, og var lavet itl både at være praktisk at bevæge sig i, og være fin. Belafont rækkede den ud til Robin med et smil. Kai viftede glad med halen.
*Se?* Var tydeligt på Kai at hun gerne ville have haft sådan en kjole på i lang tid.

"Mig? I sådan en kjole?" Robin kiggede meget overrasket på Belafont og så på kjolen. HUn trådte et skridt tilbage og rystede på hovedet.
"Aldrig." hun lo stille og prøvede at smile. "Jeg vil hjælpe Kai og hvis jeg overhovedet skal, så er det nødt til at blive nu eller efter, at jeg har jaget."

Kai blev en smule bedrøvet og holdt op med at vifte med halen. Hun var også stadig en smule nervøs, og det lagde Belafont mærke til. Han lagde kjolen væk, og kiggede ned på Kai, og så op på Robin.
"Okay... Hvad så? Hvad skal vi gøre?" Belafont var ikke så glad for at Kai var nervøs, og forstod ikke helt hvorfor, og blev ved med at kigge på Robin. "Er det farligt?" Han så betænksom ud, men stadig ikke afværgene fra ideen.

"Nej, ikke just ..." og håbede på at Kai ikke ville sige noget. Men når det gjaldt Belafont, hadede hun at sløre sandheden. Hun elskede ham, men ville så inderligt gerne hjælpe. Og det kunne hun ikke, hvis Belafont fandt ud af, at det var livsfarligt for Robin.
"Jeg skal bruge noget at sidde på. Og et tæppe." Robin kiggede på Belafont med et smil.

Kai havde lukket sine øjne, og brugte hendes magi. Lige nu kunne de ikke høre hindanens tanker, hvilket Belafont også kunne mærke, og han kiggede ned på Kai. Han kiggede en smule forundret, men smilede så.
"Tak Kai." Han kunne meget bedre lide det når man ikke kunne læse hindanens tanker. Så kiggede han på Robin og nikkede. han hentede en stol, og et tæppe. Han strakte tæppet ud på gulvet, og satte stolen ovenpå.
"Sådan?" Spurgte han med et smile. Kai så på en smule nervøs, og holdte tanke skjoldet oppe.

Robin tog stolen væk fra tæppet og satte stolen ned igen. Hun havde tæppet i hånden.
"Kai," sagde Robin stille, "sæt dig på stolen, så er du sød." Robin kiggede ned på Kai og hendes fingre rystede en anelse. Det skulle gå hurtigt, ellers ville Belafont kunne kigge ind i hendes sind.

Kai hoppede hurtigt op i stolen og satte sig. Hun holdt stadig tankeskjoldet oppe, og hade ikke problemer med det endnu. Belafont tog et par skridt bagud, og gjorde plads. Han lagde mærke til Robins hænder, og lagde hovedet en ganske lillesmule på skrå, men han spurgte ikke, og kiggede bare på.

Robin prøvede at smile, men det virkede ikke helt rigtigt. Hun lagde tæppet rundt omkring Kai - til når hun igen ville blive til en menneskeform.
Robin fik sine vinger frem - strakte dem. Hun kiggede mod Belafont og tillod ham kigge i hendes blik, fik indblik i hvor farligt det var for hende - lige før hun satte hænderne på Kai's hals og begyndte ændringen.

Belafont snævrede øjnende da Robin kiggede sådan på ham. han spærede dem så op da han opfattede det, og skulle lige til at reager med et råb og rakte hænderne ud for at skulle til at stoppe hende. Men da hun tog fat i Kai, og Kai begyndte at hyle. Det var tydeligvis ikke behageligt, og Belafont var nu bange for hvad det egentligt var der skete, og frygtede at fjerne Robin ville være lige så farligt som at stoppe hende.
"Damn it! Hvad laver du Robin! jeg så det godt i dine øjne, det er jo MEGET farligere end du sagde! Garh! Og det var derfor at du lukkede for min tanke læsning..." Sagde han vredt og pegede på Kai. Han kiggede på Robin igen. han gik frem og tilbage, tydeligvis meget vred, og bandede på fransk igen. Han kiggede så på Robin. "Jeg tør ikke stoppe det, men urrgh.... R.. Robin.. V.. Vær forsigtig.. Du kan.. Lige våge på at dø..." Belafont var nu meget, meget nervøs i stedet for vred. Hans sorte kolde øjne var blevet mere grålige og tomme for farve, og han kiggede fra Robin til Kai og så tilbage. "Hvorfor.. Hvorfor tog du chancen?" Han stod helt fortabt og vidste slet ikke hvad han skulle gøre.

"Det går galt, hvis jeg ikke koncentrerer mig," sagde Robin med et lille gisp, "jeg ... jeg snakker med dig efter dette - hvis jeg lever," Robin lukkede øjnene, undgik kun lige at skrige. Hendes energi var allerede ved at slippe op.
Prøvende, rettede hun sit blik mod Kai. Hendes hale havde forsvundet, og hun var blevet ... normal igen.
Robin fjernede sine hænder fra fra Kai's skuldre, som tog tæppet om sig, da Robin sank sammen på gulvet. Hun lå og gispede, skreg en enkelt gang og lod sit blik hvile i loftet. Hun levede, hun fik Kai tilbage. Robin's evner var i sandheden blevet stærke.
Robin's læber formede sig til et smil og havde ikke været overrasket over Belafont's reaktion. Hun satte sit liv på højkant for at gøre ham et tjeneste. Og for at vise, at hun elskede ham.

Belafont kiggede fra person til person. Kai samlede tæppet rundt om sig da hun lagde mærke til at hun intet tøj havde på, men sad og så meget meget glad ud. Hun kiggede så ned på Robin, og blev meget bekymret. Belafont knælede så hurtigt ned over Robin, og vendte hendes hovede. Han gjorde sin negl skarp, skar en revne på hans håndled, og holdt det ind over hendes mund, og pressede blod ud.
"Drik det... Kan godt være at du overlevede, men jeg tager ikke chancen... Dem er der blevet taget nok af i aften!" Han vresede stadigt lidt, og så stadig en kende sur ud. Kai kiggede fra Belafont til Robin, og prøvede at sige noget, men havde tydeligvis problemer med det.

Robin så Kai's problem med at tale og smilte lumsk.
"Der går nogle dage, før du bliver hel. Du skal hav noget blod." det sagde hun mens Belafont skar hul på sig selv.
"... J-jeg vil ikke h-have det.." sagde hun, tømt for energi, "hold om mig." hviskede hun, med sørgmodige øjne. Hun kiggede på Belafont, havde svært ved at fokusere ordenligt og holde sig fra Belafont's blod.

Belafont kiggede ned på hende. Han kunne ikke helt bestemme sig om han ville være sur, eller hvad.
"Jeg tager ikke chancen Robin.. Det må du forstå..." Han lænede en arm ned, og lagde om hende, og trak hende op til sig, men pressede næsten sit håndled imod Robins mund. "Drik... jeg ber dig.." Kiggede på hende med tiggende øjne. Kai, som var en lille pige, ikke på mere end elve, kiggede på Belafont, og da han ikke kiggede imod hende hoppede hun ud fra tæppet, tog hurtigt blodposen, og løb ind i klædeskabet. Belafont kiggede ikke efter hende det mindste, blev bare ved med at se bekymret på Robin.

"Hun er lille," sagde Robin med en svag stemme. Det var trist, synes hun. Hun kunne se på Belafont at han var ... en blanding mellen sur og ... lettet.
"Jeg gjorde det for dig..." sagde hun, stadig med sin svage stemme. Hendes krop rystede af anstrengelse, men hun nægtede at indtage blodet.
*Det ville nok være det klogeste* tænkte Robin, men nægtede sig selv det.

Belafont blev en tand mere sur i et øjeblik, og knurede en smule af Robin imens han kiggede i hendes øjne. Han slappede så mere af, og blev ved med at se bekymret ud. Han fjernede sit håndled, og lod såret heale.
"Robin.. Du bliver nød til at drikke noget... Mit er det du for mest ud af.. Tag nu imod det, jeg ber dig.. Kan ikke ta at se dig sådan her..." Han kiggede op og ned Robin, og trak hende tættere til sig, med begge arme kærlig omkring hende, og kiggede stadig i hendes øjne. Kai var igang med at finde sig en kjole, hvilket kunne høres der inde fra i det hun flyttede rundt på bøjler.

Robin hvæsede arrigt, ikke af Belafont, men af situationen. Hun rakte ud efter hans håndled og kiggede på det, før hun satte tænderne i det. HUn mærkede hvordan energien ramte hende, hvordan blodet bredte sig i hendes mund.
En lille knurren kom fra hende og typisk nok, også en tåre. Hun havde lige reddet en lille vampyr, der kunne leve sit liv nu, uden at skulle gå og bjæffe hele tiden.
Hun kiggede på Belafont ud af øjenkrogen.
*Du er vred...* sagde hun med en stille stemme og fjernede sine tænder fra hans håndled. Hun satte sig op og smed sig ind til Belafont's favn. Hun omfavnede ham, kyssede ham, knugede ham ind til sig, uden at det gik for vidt.

Belafont lagde så armende omkring hende kærligt og knugede hende ind imod sig rigtigt godt. Han lagde en hånd på hendes baghovede, og ville græde hvis han kunne, og sukkede dybt.
"Nej.. Nej, nej jeg er ikke vred Robin... Jeg var bange.. Bange for at miste dig..." Han strøg sin hånd ned af hendes hår igen og igen. Han lagde sin kind imod Robins kind, og sukkede igen. Kai kom langsomt ud fra skabet i en fin kjole. Hun kiggede hen på de andre, men blev lidt væk.

Robin kunne sagtens græde, hun var ikke hel vampyr, endnu. Tårerne trillede ned ad hendes kinder og hunbed sig nervøst i læben. Hun begravede ansigtet i Belafont's skulder og knugede ham ind til sig.
"Du må ikke gå fra mig..." hviskede hun.

Belafont holdt sin hånd på hendes baghovede og strøg hende stadig kærligt, og beroligende.
"Kunne jeg aldrig finde på Robin.. Jeg elsker dig jo.. J.. Jeg er ked af at jeg råbte af dig, jeg blev bare så.. Frustreret over at jeg.. Ikke turde gøre noget... Og fordi jeg var bange.. Bange for at miste dig så tideligt... Du må aldrig gøre sådan noget igen Robin.. Jeg ber dig..." Han lød næsten tiggende da han snakkede. Han havde sine øjne lukket, og blev ved med at holde Robin tæt ind til kroppen.
Kai kiggede stadig ned på dem. Han smilede bredt ned på dem, og var glad for at se Belafont sådan. Hun havde ikke set ham så knyttet til en anden i lang tid. Hun lagde mærke til at hun stadig havde skjoldet oppe, som hun hurtigt lukkede for, så alle kunne læse hindanens tanker igen.

Robin kiggede på Belafont med et smil.
"Jeg ville ikke have gjort det, hvis jeg havde været sikker på, at jeg overlevede." hun lo en kort latter, og fjernede ikke sit blik fra Belafont.
"Du gjorde en tjeneste ved at redde mig - jeg gav dig blot en tjeneste igen." hun kiggede nu hen på Kai - den stakkels pige. At blive bidt som elleve-årig måtte være forfærdeligt. Hun havde jo intet nået at leve. Robin smilte til Kai og vendte så tilbage til Belafont.
"Jeg ..." hun bed sig nervøst i læben, "... elsker dig."

Belafont smilede bredt, stadig med et lille hint af sorg i hans ansigt, pågrund af frygten. Hanlænede sig ned til Robin og kyssede hende blødt og kærligt på læberne, men pressede hende fast indtil sig, for at kunne mærke hende. Da han trak tilbage kiggede han ind i hendes øjne, og sorgen var væk igen, og han grinede en enkelt gang.
"Jeg elsker også dig Robin.. N.. Næste gang at.. Du vil gøre mig en.. Tjeneste så.. Så lad være med at.. At holde mig ude.. Vil helst.. Vide hvad der.. Sker så jeg kan være klar på.. At hjælpe dig." Han kørte en kærlig hånd igennem hendes hår, og sukkede let igen.
Kai fik sig taget sammen, og gik over ved siden af Robin og Belafont og knælede ned. Hun kiggede på Robin med hendes gule blanke øjne.
"T.. T. Tak.." Fik hun fremstammet, og smilede meget bredt, og genert. Belafont kiggede op på hende, og grinte lidt igen.
"K.. Kai.. Du er.. Jo digselv igen.. Tak Robin.. Du har gjordt hende den største tjeneste hun kunne have fået.. Og mig.. Er dig dybt taknemmelig.." Kai nikkede af hvad Belafont sagde.

Robin smilte og prøvede at komme op og stå. Hun tippede lidt, men det lykkedes.
"Det var så lidt." sagde Robin og så taknemmeligheden i Kai's øjne. "Benyt dig nu af det." hun grinte og tog Belafont's hånd.
Kai var smuk, som en vampyr nu var, hendes øjne var gule,hvilket overrasket Robin meget - hendes egne var jo helt røde.
"Du var ikke særlig gammel da du blev bidt, vel?" spurgte Robin og kiggede på Kai. Hun lagde hovedet lidt på skrå.

Belafont hjalp ikke til da Robin rejste sig, stod bare klar hvis hun skulle fejle. Han lagde sine fingr eomkring hendes hånd, og smilede meget lettet. Han kiggede så på Kai, og blev ved med at smile. Kai så lidt genert ud, og fumlede lidt med hendes lange hvide hår, som nåede helt ned til hendes lår, da det tydeligvis stadig var vokset selvom at hun var i en anden form. Hun rystede let på hovedet, og kiggede ned.
"Jeg var.." Hun så ligefrem ikke ud til at kunne huske det, da hun så betænksom ud. "Elve. Tror jeg nok.." Sagde hun stille. Belafont smilede, og var tydeligvis glad for at se Kai i sin egen form igen.

"Ung alder," svarede Robin og blev lidt trist til mode. "Hvem bed dig?" Robin havde sine anelser, men turde ikke satse helt på dem. Hun betragtede Kai's hår - det var en totalt modsætning af hendes eget.
Robin kiggede nysgerrigt på Kai - hun havde aldrig set så ung en vampyr før, selvom Robin selv havde været ude for en del, da hun lige var blevet Dødsengel.
"Jeg var femten, da jeg blev Dødsengel - jeg er jo ikke hel Vampyr, Kai." Robin lo en blid latter og kiggede så på Belafont. "Det kan være at det er derfor, at du er så glad for at bide mig. Jeg har jo engel blod i mine årer." det virkede egentlig ret logisk.