Mørkets Møde (Mika)

Hun grinte en smule svagt, og rystede på hovedet, hun strakte sig let, "Mit energi niveau er lavt, lad venligst vær med at prikke til mig", hun pustede til sit sølvhvide, men fik et næsten mundlamt udtryk da han snakkede til hende i sådan en blid tone, i et split sekund troede hun næsten at de ikke konstant var på nakken af hinanden, et split sekund troede hun næsten de var venner, hun blødte op i et overrasket smil, med hovedet let på skrå, hun overvejede kort om hun skulle fortælle det, det der nagede hende. Men rystede så blidt på hovedet, med et oprigtigt venligt smil, "Du skal ikke tage dig af det, jeg har det fint, er i bedste fysiske form, jeg skal nok komme på toppen igen", hun syntes det var interessant, hvordan han skiftede til en næsten en ny karakter.

Lazarus fjernede sin hånd som hun bad ham om '' Undskyld... Du kan stole på mig smukke Engel.. Jeg er din ven... Du kan fortælle mig hvad der går dig på.. Måske kan jeg hjælpe dig og hvis ikke så kan vi jo altid snakke om det problem du har ''. Lazarus smilede venligt og satte sine arme over kors og stod og kiggede på hende med et blidt blik i hans mørkerøde øjne.

Hun smilte svagt, da hun ikke bogstavelig talt mente hans skulle fjerne sin hånd, hun lod sit hoved hvile mod sine knor, mens hendes hoved ikke var så langt væk fra hans, hun stirrede en anelse drømmende på ham med sit tågede blik, "Mener du det virkelig?", hun smilte, "Eller bruger du din tiltrækningskraft på mig?", hun grinte let, det lød virkelig oprigtigt, og hun kunne ikke lade en pirrende fornemmelse af at tiltro sig ham, til at gå væk.

Lazarus smilede '' det ville jo ikke engang nytte hvis jeg brugte den... Men nej jeg bruger den ikke.. Og ja jeg mener det virkelig... Du er min ven, selv om vi kommer med kommentarer til hinanden som vi gør kan jeg ikke lade være med at føle vi er blevet knyttet tættere sammen.. Så hvis jeg kan hjælpe dig gør jeg det med glæde... Smukke Engle... Ven ''. Lazarus smilede venligt.

Hun nikkede og gav hun uden rigtig at kunne stoppe det, et kram, hun lod krammet vare et par sekunder længere end normalt, enden hun hoppede let op og rejste sig, hun gik lidt frem og tilbage som om hun havde meget på hjertet, "Hmm.", hun fremmanede nogle avis artikler, og rækte dem til ham, "For et par måneder startede jeg et mindre solo projekt", hun smilte skævt, da artiklerne viste at flere byer var blevet til spøgelsebyer, mennesker var forsvundet, men husene var stadig intakt, ingenting manglede kun selve menneskene, hun så overimod ham for at se hans ansigtsudtryk, "Du synes sikkert det er noget lidt underligt, men der er en mening med det hele, ser du", hun tyggede let på ordene, "Jeg er igang med at se hvor stærk jeg kan gøre én person, hvor mange magiske krafter en person kan have, før de bliver mentalt ustabile, eller hvor mange gange de kan begå mord, før de mister virkeligheds følelsen, eller samvitigheden", hun rode filosofisk op i håret, "For at gøre en person stærk, eller rettere en halv ikaros, halv dødsengel skal man bruge mange sjæle", hun sukkede da det var forbundet med de hele byer der var forsvundet.

Lazarus blev overrasket over krammet med gengældte det. Da han læste avisen smilede han ondt '' Jamen dog... Du har vist haft travlt... Det lyder jo meget spændende... Kan du give andre folk kræfter... Kan du give mig kræfter? ''. Lazarus var nu meget mere nysgerrig, hvis hun kunne give ham kræfter ville han bliver stærkere end de fleste andre i Di Morga. Han var allerede meget stærk nu men ekstra kræfter ville absolut ikke skade. Lazarus havde et dystert smil på sine læber da de tankerne som styrke og magt strøg igennem hans tanker. Han kiggede på Mika igen '' Du er jo lige så ond og snedig som mig... Min ven ''.

Hun smilte smigret med et let buk, "Det er hvad kedsomhed kan gøre ved mig", hun grinte med et suk, og så undrende på ham mens hun rykkede let på næsen, "Sagtens, vil jeg da tro", hun smilte blidt, "Hvis jeg har kunne gøre en simpel bonde, til tronearving, så kan nogle magiske krafter da også blive overført til en ny ejer", hun nikkede med et overvejende tonefald, for hende var intet umuligt. Da han komplimenterede hendes snedighed, satte hun hovedet på skrå, "Du troede vel ikke jeg bare var en dødsengel vel?", det var klart der lå mere til hende, hun var jo halv Ikaros selv.

Lazarus nikkede '' Faktisk troede jeg du var ren Engel... Men din Engle luft overdøver helt din anden side ''. Lazarus smilede '' Hvad skal vi så give os til at lave nu min ven.. Har du nogen gode ideer? ''. Lazarus kiggede rundt omkring. Han slikkede sig lidt om munden. Han kom i tanke om han ikke havde smagt hendes blod i nu. Lazarus kiggede ondt på Mika '' måske skulle jeg overfalde dig og drikke dit blod for at få tiden til at gå ''. Lazarus grinede drilsk.

"Nååååårh hvor er du sød", hun snakkede barnligt, med en sarkastisk tone, før hun sukkede med hånden let på hovedet og en stile rystelse, "Tror du at du kan overmande mig Lazarus?", hun smilye drillende og vippede stile benene frem og tilbage, da hun havde sat sig igen, hun så rundt, "hvor bor du egentlig? vel ikke her, du var her jo før mig?", hun grinte sarkastisk.

Lazarus smilede og kørte en hånd igennem sit hår '' Jeg er sikker på jeg kan overmande dig... Nej jeg bor ikke her... Jeg bor i et hus i nærheden af Kirkegården.. Dejligt hus med en masse værelser... Jeg har tænkt mig at lukke et bytte fri i mit hus og jage det som i gamle dage... ohh hvor jeg savner de gode gamle dage ''.

Hun nikkede med et let fnys, "Jamen jeg kan se du ikke har angrebet mig, det må der jo være en grund til ikk?", hun smilte drillende. Hun sukkede forstående, "Jeg bor i en villa imellem Cathédrale og kirkegården", hun smilte med et enkelt nik, "Jeg har givet hvert værelse et tema, for at forvirre "min gæst" hendes smil blev næsten opmuntrende og fanatisk, hun elskede at forvirre dem, give dem små glimt af håb, for så at tage det væk. Hun gav ham et sarkastisk elevator blik, "Det skrammer mig hvor ens vi er", hun kunne ikke lade vær med at smile.

Lazarus smilede ondt til Mika '' Ja vi er meget ens min ven ''. Med et stod Lazarus foran Mika. Han åbnede munden og lænede sig langsomt ned mod hendes hals. Han stoppede og slikkede hendes hals blidt med hans tunge spids '' Jeg ved du tror du kan styre mig når jeg har drukket dit blod... Desværre er jeg immune overfor psykiske angreb min ven... Bare rolig jeg skal nok lade være med at drikke for meget... tager kun en lille slurk ''.

"Jeg styre ikke din krop fysisk, jeg gør det ved at tage fat i det der er, det der er inden i dig", hun bed sig let i underlæben, med et let smil, da han lændte sig imod hendes hals, "måske en anden gang", hun stod bag ham med hovedet hvilende mod hans skulder, hun så sarkastisk op på ham, med sine store tågede grå'violette øjne. De fleste fuldblods hun havde hørt om, mistede deres interesse for folk, efter at havde smagt deres blod, så hun ville gerne holde ham hen så længe som muligt.

Lazarus smilede ondt '' Du burde vide jeg elsker at lege med mit bytte... Dog ser jeg ikke dig som et bytte... Du er min ven... Gør ikke det her mere svært for dig selv ''. Lazarus vendte sig lynhurtigt om og greb fat i begge hendes skuldre. Han slikkede sig om munden imens han kiggede hende dybt i øjnene '' Sidste havde du ikke noget imod det... Hvad har ændret sig... Jeg tror ikke du ved hvor stærkt mit blod er smukke Engel... ingen har nogensinde kontrolleret mig og ingen vil nogensinde komme til det... Vi er meget ens... Faktisk skrammende ens ''.

"Det at vi er så ens, gør at sandsyneligheden for at jeg kan styre dig Lazarus", hun smilte blidt, "Er så meget større, og angående blod, så topper mit enhver fuldblods, du kan dufte jeg er en engel, men mit blod bære ekstremt meget præg af noget stærkere end det", hun gabte let, med et sarkastisk udtryk, men tænkte sig så om, med et åbenlyst undrende udtryk, "Hmm hvad har ændret min mening? måske er det, det at vi er så ens", hun tyggede på ordene, "Og med vores blod blandet, vil vi være forbundet", hun skar en komisk grimasse der skulle hentyde til at hun fik det dårligt, men grinte så mildt, hun stirrede uden at blinke ind i hans næsten opslugende øjne, de havde den samme effekt som hendes ejende.

Lazarus grinede '' Smukke Engel... Jeg har stået overfor sådan en evne før og besejret den... Chimera Klanen er ikke normale Fuld Blods... Der er en grund til min Klan besejrede alle andre... Men du er for bange til at lade mig vise dig jeg sagtens kan modstå din evne ''. Lazarus slap hende og smilede '' Du har ret i at mange Fuld Blods ville miste interessen... Men nu er du jo ikke et bytte men min ven... dit blod ville efter få minutter ikke længere være dit men en del af mit... Ser du jeg tror ikke du har mødt en Vampyr som mig før... Det lyder til du kun har mødt unge og svage Vampyrer ''. Lazarus smilede venligt til Mika og fjernede ikke sit blik fra hendes øjne.

"Jaså?", hun smilte en anelse hånene, men dog stadig venligt, hun vendte sig væk fra ham med et mindre grin, "Du har stået overfor mine evner før", hun tyggede let på ordene, kort overvejede hun om hun skulle lade vær eller ej, "og jeg har stået over for en af dine forfædre", hun strakte sig kort og vendte sig igen imod ham med blanke øjne, "Du er ikke den første fra den klan jeg har stødt på, så mine sammenstød har ikke kun været med svage og unge vampyre", hun sukkede let, og gik helt over til ham, så der kun var nogle få centimetre imellem dem, "Og mine evner", hun fnøs og puffede ham en anelse brutalt på brystet, med et sarkastisk smil, "Er ikke nogen joke.. Min ven", hun smilte og sendte ham et elevator blik, og holdte hans blik fast, "Jeg må dog give dig, du er en hel del mere interessan end ham der havde overtaget før dig", hun grinte.

Lazarus brudte ud i grin og satte sine hænder på hans lår. Faktisk grinede han meget højt '' Ohh du morer mig smukke Engel... Der har kun været en leder af Chimera Klanen før min far og det var min bedstefar... Rygterne siger at han nedstammede fra den første Vampyr. Min bedstefar var så stærk at han kunne ændre selve virkeligheden med hans evner... I alle vores arkiver har der aldrig været så meget som en kontrol evne der har kunne styre ham... Hans blod køre igennem min far og mig og det er det blod der gør os immune overfor alle psykiske evner.. og derfor alt kontrol... de næste mange år tusender vil jeg bliver den nye leder af Chimera klanen... Du har sikkert mødt en af min fars søskende eller en af mine... Næppe tror jeg du har mødt min bedstefar og besejret ham i kamp... men din lille historie morer mig og jeg ved du er stærk... Meget stærk... Men du undervurdere mig... Jeg ser dig som en ligemand... Du burde gøre det samme med mig smukke Engel ''.

Hun så på ham med en anelse funderende blik, dette viste hun allerede, hun rystede på hovedet, "Jeg sagde aldrig at jeg kæmpede imod din bedstefar", hun rynkede let på næsen og smilte med et grin, "hvis jeg siger sammenstød, behøver det jo ikke ligefrem at være en slem ting", Hun satte armene overkors, og rode en smule irritabelt op i det sølvhvhide hår, "Jeg ser dig skam som en ligemand, selv om jeg ikke viser det", hun hviskede forsigtigt, med et svagt smil, før hun rakte tunge, med et sarkastisk udtryk, "Jeg er da glad for at du finder mig underholdne?", hun grinte, og holdte øjenkontakten, men valgte ikke at sige hvad hun havde på hjerte, han ville finde ud af det før eller senere, lige nu hældte hun til senere, men han havde vundet mere af hendes tillid af en eller anden grund.

Lazarus smilede svagt '' Hvis du har mødt ham... Vil du så ikke fortælle mig hvordan han var.. Jeg har kun hørt historier om ham... Jeg blev født flere tusende år efter hans død... Jeg fik aldrig muligheden for at møde min Klans skaber eller høre hans historier eller hans visdom... Fik aldrig muligheden for at høre om han virkelig var søn af den første eller det bare var et rygte... Men vigtigst af alt ''. Lazarus smilede ondt '' Uheldigvis fik jeg ikke muligheden for at dræbe ham og bevise jeg er den stærkeste der nogenside har levet i min Klan ''. Lazarus grinede ondt og kunne af en eller anden grund ikke fjerne sit blik fra hende.

Hun nikkede med et forstående smil, "Jeg mødte ham 2 gange i alt, da han stiftede jeres klan, og da han var døende, vi indgik en aftale", hendes hånd rørte ubevidst ved sorte krystal-halskæden der var formet som en tåre, alle de sjæle hun havde høstet til sit projekt lå i den, dem hun havde til sig selv lå et separeret sted. Hun fik et udspikuleret smil, hun satte hovedet på skrå og hendes øjne lyste næsten af alt det potentiale hun så i ham, "Jeg kan faktisk sørger for at du bliver stærkere, meget stærkere end ham", hun nikkede med et let blink, hun havde jo høstet hans sjæl. "Men hvad er dit motiv for så magen magt Lazarus Chimera?", hun rykkede let på næsen, armene overkors.

Lazarus grinede ondt '' Magt kan bruges til meget smukke Engel... Først vil jeg dræbe alle andre Fuld Blods Vampyrer så jeg er den eneste tilbage... Så vil jeg dræbe alle Vampyrer der ikke følger mig og skabe Vampyr racen i mit billede med de hemmeligheder Chimera Klanen har om min race... Når alle er under mit banner vil jeg slå mig ned og vælge min dronning og tage Italien som mit land og bo der for evig tid ''.

Hun smilte eftertænksomt, som for at se om det var noget hun kunne se ske i virkeligheden, hun lod sin finger hvile mod sin underlæbe, mens hun bare så på ham med et tænkende blik, hun stoppede endelig og tog en dyb indåndning, hun fandt alt dette meget interessant, "Og hvor lang er du kommet med din plan, indtilvidere?", hun smilte spørgende, da det vakte hendes nsgerrighed, måske behøvede han slet ikke hendes hjælp, selv om hun næppe troede på det, hun havde gennemgået planen i sit hoved, og der ville være huller hvis ikke hun hjalp til. "Det næsten en picture perfect plan, altså hele familie rensningen af racen og familie stiftelsen", hun grinte let.

Lazarus smilede ondt '' Tålmodighed er mit våben... Jeg har valget imellem tre modstander for at første del af min mission skal virke... Malakel har et magisk sværd jeg skal bruge.. Det har Zane og Barishan også... En af deres sværd er nok.. Så vil jeg starte andel del... Når den er færdig vender jeg tilbage til Italien og tager Magten over min Klan... Når det sker starter jeg rensingen af Fuld Blods Vampyrerne og så vil jeg vælge min Dronning til at side ved min side når jeg tager Italien i mine hule hånd ''. Lazarus kom med en ond latter.

Hun kunne ikke lade vær med at grine med, hun rynkede let på brynet, "Men hvorfor vælger du at stile dig tilro, lige efter du har udført din plan?", hun lagde armene undrende overkors, "Burde du ikke havde nogle år, hvor du køre dit regime uden vedhæng og den slags", hun smilte vurderende, da hun fandt det en byrde at skulle regere sammen med nogen. Hun tænkte tanken til fulde, og overbeviste sig selv om at solo var det absolut bedste, sådan havde hun jo selv for det meste kørt.