Mørkets Møde (Mika)

Lazarus kiggede Mika ind i øjnene '' Magt er ingenting hvis man ikke har nogen at nyde den sammen med... Ondskab er ikke sjovt hvis den eneste du han nyde den med er dig selv... Ensomhed er ikke sjovt... Alt bliver tusende gange bedre når du har en at nyde magt og pinsel med... Derfor smukke Engel... Derfor ''. mere sagde han ikke.

Hendes øjne glimtede kort, før hun nikkede med et tænkende udtryk, "Hmm" Hun smilte sarkastisk da det ikke just var den her samtale hun havde regnet at skulle havde med Lazarus, hun små grinte lidt, "Det ser ud som om du har gennemtænkt det hele meget, skal jeg så bare ønske dig held og lykke herfra?", hun smilte sarkastisk, hun himmlede komisk med øjne.

// bliver nød til at logge svare senere ^^//

//kaay^^//

Lazarus smilede og drejede sit hoved på skrå '' Ville du ikke give mig en masse kræfter... Eller er du blevet afskrækket nu hvor du har hørt min plan... Og nu hvor du har hørt min plan.. Hvad syntes du så om den? ''. Lazarus satte sine arme over kors og ventede spændt på hendes reaktion. Han prøvede at læse på hendes ansigts tryk hvis hun løj.

Hun måbede med et sarkastisk udtryk, "Kopiere du nu også mine bevægelser?", hun satte hovedet undrende på skrå med et let smil, da det altid var hende der gjorde det. Hun så arrogant på sine negle men med et blidt smil, "Det kommer da an på ikk? fordi du min ven så for du selvfølgelig krafter, men", hun så op, "Krafternes størrelse kommer anpå hvor i din lille mesterplan jeg er, jeg vil havde en rolle der giver mig fri adgang til alle dem du dræbers sjæle", hendes øjne fik et lettere sultent glimt i sig, hun var grådig når det kom til den slags, men holdte sig på måtten med alt andet. Hun brød ud i en venlig latter, og nikkede, "Din plan lader til at være gennemtænkt, dog tror jeg det vil være lettere med min hjælp og mine kontakter", hun nikkede en anelse mere alvorligt, men strakte sig så let.

Lazarus smilede og slikkede sig om munden '' Det kan vi godt finde ud af... Lyder faktisk som en meget fair plan... Jeg syntes vi skal aftale det... Men jeg syntes vi skal snakke om ulemperne ved at få sådan nogle kræfter... Fortæl mig dem så kan vi snakke videre ''. Lazarus smilede venligt og satte sine arme over kors.

Mika kløede en anelse spekulerende op i det pjuskede sølvhvide hår, hendes smil var rimelig tydeligt, tydeligt nok til at begge hendes smilhuler blev markeret, "Se det, er en rimelig simpel ting", hendes blik hvilede let på ham, "Vi kan indgå den samme aftale jeg gjorde med din forfader", hun satte hovedet på skrå med et tænkende smil, "Aftalen går ud på at mens du er i live, så står jeg til at kunne hjælpe dig, men den dag du dør, altså rigtigt!", hun smilte drillende, mens hun roligt tænkte på ordene, "Så tilhøre din sjæl, eller rester af magi, det tilhøre mig", hun smilte sukkersødt, da hun var ligeglad med magi og den slags, det var nu bare facinationen af hans sjæl der vakte hendes nysgerrighed, selv om hun viste det ville tage meget langtid for ham at nogensinde dø, hvis han overhovedet døde, tanken fik hende til at smile let, sådan som tingene var nu, ja så var det næsten trist hvis han pludselig døde.

Lazarus kiggede alvorligt på Mika. Lidt efter ændrede hans smil dig til et meget ondt og dystert smil '' Så det du siger er at du gør alt hvad jeg siger... Men så skal du have min sjæl når jeg dør? ''. Lazarus var ved at springtes af spænding hvis det var sådan det hang sammen. Nu var dette blevet meget interessant. Han var som en hundehvalp der lige havde fundet et nyt legetøj.

Hun smilte skævt, "Hmm, så måske", hun grinte let, "Kan det være du for det nye legetøj, du så gerne vil have?" hun strakte sig let, hun havde på fornemmelsen han sikkert ikke kun havde professionelle tanker, hun trak på smilebåndet med et nik, "Det er sådan det hænger sammen ja, intet står med småt", hun gabte let og kunne ikke lade vær med at lade sig facinere af hans reaktion.

Lazarus nikkede og smilede ondt '' Jeg kan virkelig godt lide den aftale.. Jeg vil få det så sjovt... Især fordi jeg får dig under min magt.. Hvilken dejlig ting... Tro mig det skal nok blive sjovt ''. Lazarus kørte en hånd gennem hans hår han kunne næsten ikke tro det. Han fik lige hvad han ville have.

Hun kneb øjne en anelse sammen, "Men du skal ikke tro at dette er den samme slags aftale du har med din slave, hvis i dog overhovedet har en?", hun snerrede en anelse komisk, "teknisk set er det mine krafter du for til rådighed", hun gjorde et sarkastisk udfald med armene, "dette vil forhåbenligt da blive en samarbejdsvillig aftale mellem venner ikk sandt Lazarus?", hun blidnede stile op i et smil, han ville godt nok få hvad han ville have, men hun ville have at det skulle være et partnerskab, da en ikaros aldrig ville blive nogens slave.

Lazarus grinede ondt og slikkede sig om munden '' Du hjælper mig i kamp og gør hvad jeg siger... Det lyder som en aftale jeg godt kan lide... Det vil sige jeg har dig som min næst kommanderende... Dejligt... Du kan flytte ind i huset i morgen... General ''. Lazarus kiggede ondt på Mika med et smil der viste han havde onde planer.

Mika smilte blidt med et let ryst på hovedet, hun gik helt tæt på Lazarus, "Du agter virkelig at smide Zane fra tronen, og overtage alt, alt!" hun smilte alvorligt med armene overkors, hun var selv begyndt at tage del i morskaben, hun så kort op med et skævt smil da han kaldte hende general, "Hvad skete der med smukke engel?", hun grinte, og satte hovedet på skrå, "du spilder ikke tiden", hun smilte og nikkede som tegn på at det var ok, hendes smil blev sukkersødt, "jeg kan ikke vente med at møde din slave", hun strakte sig forsigtigt, så næsten alle hendes knogler gav et knæk.

Lazarus satte blind en hånd på kinden af Mika '' Du er den smukke Engel.. Nu er du også min undersåt... Sammen vil hele dette sted knæle for mig og du vil slå bag mig og dele denne fantastiske følelse... Men skal Zane væltes så har vi brug for en hær... Smukke Engel... Skaf mig en værdig hær ''. Lazarus grinede ondt.

Hun tyggede tænkene på hans ord, og holdte sit betagende blik på ham, hun nikkede med et smil der tydeligt markerede hendes smilhuler, "Det vil tage noget tid, men tænk på det som, så godt som gjordt", hun grinte lidt, et af hendes største evner var jo at manipulere med folks tanker.

Lazarus grinede ondt og kiggede mod månen '' Hvilken dejlig nat... Så mange gode ting er sket... Jeg føler mig næsten et med natten... Snart vil alle frygte os... Der er en person du må stoppe... Jeg har forvandlet hans kone... Han vil stoppe vores planer hvis han kan... Hans navn er Barishan... eller Balian Iben Fahalad... Hvis du besejre ham vil jeg have hans sværd Zalzura ''.

Hun så måbende på ham, før hun slog ham i bag hovedet, ikke hårdt men heller ikke blidt, hun holdte sig i irritation for hovedet, "Hvorf...", hun så op på ham og sukkede, "Af hvilken grund gjorde du det?!", *og sig nu ikke at du bare følte for det!*, hun smilte drillende, og så rundt, "Er glæden steget dig til hovedet Lazarus, det en ting at holde ham fra dig, men at du allerede vil sætte en aktion en for at tage hans sværd", hun rystede stile på hovedet, "Du påpegede mig at du var en mand af tålmodighed ikk sandt? dette er noget der skal tages stykke for stykke", hun blidnende en smule op, selv om man stadig mærke hun var en smule irriteret, ville han spænde ben for sig selv?

Lazarus grinede og nikkede '' Du har ret... Jeg har ham hvor jeg vil have ham... Så længe jeg har hans kone vil han gøre hvad end jeg siger... Men der er en du skal undersøge for mig... Jeg mangler information om Ma'lakel... Jeg ønsker hans sværd men jeg ved faktisk meget lidt om ham... Hvis du kan skaffe mig information om ham vil du hjælpe lidt Smukke Engel ''.

Hun nikkede, med et let smil, "Selvfølgelig kan jeg det", hun sukkede og så med hovedet sat på skrå, imod månen, *ligeså smuk, som dengang jeg fik mine vinger* hun grinte i sine egen lille verden, hun huskede at hun havde fået sine vinger på en fuldmåne, og det var hvad det var blevet nu, hun rystede let sit drømmende blik tilbage til virkeligheden, "Nå?", hun betragtede ham undrende, hun satte sig på på gelænderet igen, "snakker vi stadig foretning eller har vi taget en pause fra det?", hun grinte og rode som hun havde for vane, op i det allerede pjuskede hår.

Lazarus smilede '' Det kommer an på hvad du havde tænkt dig vi ellers skulle lave... Natten er ung... Så du fik dine vinger på en nat som denne... Det må jeg sige... Jeg kan lide dine tanker smukke Engel... Fortæl hvad du har tænkt dig at gøre for at beskytte mig og hvordan ''. Lazarus grinede ondt og følte han var den mest magtfulde mand i hele De Morga.

Hun smilte tænkende, "og efter jeg havde fået dem, hærgede jeg alle byerne i mit område", hun rystede stile på hovedet, med et komisk smil, da hun havde været i sine begynder år, var der intet der kunne stoppe hende, hun ville udfordre alle, selv hendes mentor kom for skud, hendes blik blev en anelse mørkere, da hun huskede at det var på selv samme aften hendes forældre havde forrådt hende, hun fnøs for sig selv, før hendes blik landede på Lazarus, hun hvilte sit hoved imod sine knor, og stirrede næsten betaget på ham, "Du er virkelig i et godt humør hva'? man skulle tro verden kredser omkring din lillefinger, så glad som du lyder", hun grinte venligt og satte hovedet på skrå, "altså hvis du nu dør, kan jeg få din sjæl tilbage", hun smilte ondt, "jeg har også en pagt med portens vogter", hun grinte og så ned, det var skrammende så mange som var i ledtog med hende, "når alt kommer til atl Lazarus, så har jeg dig bedre dækket end du tror", hun så op med et kløgtigt blik.

Lazarus kiggede på Mika med et undrende blik * hvorfor vil hun gøre så meget for mig... Hvad får hun ud af det... Der stikker enten noget under ellers han hun virkelig godt lide mig *. Lazarus smilede sødt '' Fortæl mig hvorfor du virkelig ønsker at have mig ryg så meget ''. Lazarus bevægede sig lynhurtigt over badved Mika og korte en finger over hendes hals og sagde med en stille drillende stemme '' Nu er du vel ikke ved at blive forelsket i mig smukke Engel... Kan det være derfor... Eller er det fordi du godt kan lide min plan ''. Lazarus førte sine hænder omkring livet på Mika og satte sit hoved å hendes skulder.

Hun himmlede med øjne, og bar et drilsk smil, "Jeg tænkte nok glæden havde steget dig til hovedet", hun så på ham, med et sarkastisk smil, men nød hans lille leg, "Jeg ønsker blot at se et magt skifte, Zane er en god leder ingen tvivl om det", hun sukkede og lod sit blik falde tilbage på Lazarus, "Han er bare ikke min type leder, uden sine undersåtter har han ikke hvad der kræves", hun fnyste, da hun hade mænd der gemte sig bag andre, *ved du godt hvor svag Zane er fortiden?* hun små grinte, *rygtet siger han er syg, og Angelie passer ham dag og nat* hendes øjne slog gnister, "Det er en ny æres tid, vores", hun smilte indsmigrende, før hun lod sit blik falde på himmlen igen, "Grunden til jeg har valgt at samarbejde med dig og, skrotte de andre parter?", hun lod sin pegefinger hvile imod sin underlæbe tænkende, "Fordi jeg ser potentiale i dig, som ikke var i de andre?", hun vendte sit blik imod ham igen, med et vurderende smil.

Lazarus grinede ondt og kiggede Mika direkte ind i øjnene og sagde med en glad stemme '' Jamen så lad os slå til nu i stedet for... Lav et møde med Zane så dræber vi ham og tager tronen... Jeg vil samle mine slaver og vi lader ham tro vi kommer til ham for at slutte os til ham... Jeg vil blive en meget bedre hersker af De Morga end han nogensinde kunne være... Du gør ret i af støtte mig i denne sag og du skal nok få en stor bid af kagen tro mig ''. Lazarus grinede ondt og dystert imens han stadigvæk kiggede Mika ind i øjnene.