Give me a hug - Reldus //Privat//

//har du emnet meget med Ahngel på det sidste (læs dit sidste indlæg igen, så ser du hvad jeg mener)//

"så du er sådan lidt skør?" spurgte han drillende mens han så på Asma *skal jeg virkelig kalde dig Sarah?* spurgte han telepatisk, altså inde i Asma's hoved og ikke med stemmebåndene.
Mens han så på Asma og hendes våde hår og ansigt, kom der pludselig et billede frem i hans hoved, billedet viste en ung pige, hun lignede Asma meget men havde dog sort hår istedet for hendes røde, denne pige havde også vådt hår, hendes ansigts udtryk var lidt surt, og som det sidste kunne han høre en drillende latter i baggrunden...
Reldus havde stået med helt blanke øjne i et stykke tid nu, hans mund var en lille smule åben...

//bare for en sikkerheds skyld... det mentale billede et af hans forsvundne minder, og er en af de gange for Reldus hældte vand ud over dig på PS//

//waiting...//

//Jeg forstår dig ikke helt? Hvad har det med Ahngel at gøre?//

Asma grinte, mens gav et gisp fra sig med et. Hun kunne høre ham. Hun holdte sig selv på armen, mens hun smilede. ”Nej. Bare kald mig Asma” sagde hun, som om navnet brændte i munden. Hun kløede sig på håret, mens hans blik var rettet imod hende. Hun kunne seriøst ikke forstå Reldus, men sådan var det. Han var nu engang sig selv, dybest set. Hun lo stille. ”Jeg er Asma Reldus” sagde hun, som om det ville hjælpe, at hun sagde det engang til.

//Hehe.. ok//

"jeg... jeg er ked af det..."mumlede han, hans øjne var stadig blanke og stirrede ud i ingenting...
hans minde var stadig i gang, og han kunne høre hvordan den yngre Asma skældte ham ud for at have hældt vand ud over hende... han hørte et plask i baggrunden og kunne se at hun begyndte at grine lavt.
"jeg skulle ladrig have glemt dig..." mumlede Reldus igen, en lille tåre gled ud af hans ene øje...

//skal logge ses//

Asma så på ham. Hun mærkede sit hjerte bange, mens alt omkring hende forsvandt med et. Hvad skete der nu? Kunne Reldus huske. Asma havde hørt hans sidste bemærkning og derefter hans lille tåre. Hun var lige glad om han skubbede hende af sig, for Asma krammede ham igen. Den her gang, mens hun selv hulkede stille. Hun holdte ham helt ind til sig, mens hendes hænder holdte hans hoved. Som om, det ikke havde set hinanden i flere år. Selvom det godt nok passede. ”Så Reldus, jeg tilgiver dig. Det er jo ikke din skyld”

//Hey! Du forklare mig ikke :O Hvad er der med Ahngel.. -.-’//

//jeg citere: ”Ej, jeg driller. Jeg kom herud, for at få noget frisk luft, og bare for at være mig” hun så op på Ahngel med et kæmpe smil. ”Jeg er Asma..” hun stoppede sig selv, mens sukkede så bare. citat slut...
du skrev at du så på Ahngel, men Ahngel er ikke med i emnet, der er kun mig og dig/Reldus og Asma//

Reldus's øjne var stadig blanke "jeg tror på dig nu..." mumlede han, det var svært at høre det eftersom at det var lidt utydeligt...
Reldus blev ved med at se på hvordan den yngre Asma og den yngre ham talte og grinte sammen, han nåede at høre et sidste ord før at det hele blev sort...
Reldus rystede pludselig på hoved hans øjne skiftede også igen, han fandt dog sig selv mit i et kram med Asma, hans barndomsven "Asma... nej Mixy" hviskede han stillede og krammede igen...
"nu kan jeg huske dig!" sagde han og smilte glad til hans gamle ven... "men jeg har dog kun et minde, og det er..." han stoppede "jeg ved ikke hvor det er, men et er sendt, eller meget tidligt, og du er gennemblødt... samtidig kan jeg høre migselv grine drillende i baggrunden..." forklarede han glad.
"Jeg har fundet mit første minde på hvem jeg egentlig er!" grinte han glad "og desuden, hvorfro var dit hår sort dengang?" spurgte han pludselig og løftede en lille tot af Mixy's røde hår...

Asma hørte hans svar. Det svar hun havde ventet på. Det svar der fortalte hende, at hun ikke var et lige gyldig fremmed. Hun smilte bag ham, selvom det ikke kunne ses. Alligevel tvivlede hun. Det lød jo ikke så højt da han sagde sin første bemærkning? Mon hun overhoved havde hørt ham sige noget? Eller var det nu alligevel tåget det hele? Asma hørte sit gammel kælenavn, mens hun kunne mærke ham kramme igen. Det føltes bare.. ubeskriveligt dejligt. Asma rev sig stille løs, men holdte trods alt om ham, bare for at se hans glade smil. Bare det smil, gjord hende varm. Asma så på ham med store øjne, da et underligt billede, men trods alt et billede der ikke var glemt. Ham og hende, tryllestavene og latter. Asma lo og havde løst til at svare ham, men da hans sidste bemærkning kom frem lo hun endnu højre. ”I virkeligheden er jeg rødhåret. Ser du, der var perioder jeg ikke havde det godt, og mit hårfarve blev derfor mørkere og mørkere. Men alt er fint nu” Asma grinte, hun kunne bare ikke lade være.

Reldus smil blev lidt mindre da han sagde en aller sidste ting... "jeg kan ikke huske alt, kun en aften..."
"men jeg kan huske nok! Jeg kan kun huske den ene aften, men dog kan jeg huske dig, jeg kan huske dig af alle mine venner! min bedste ven..." fortalte han glad "men dog har jeg det som om der er en lille ting der mangler, et lille komponent de der bare ikke passer" tilføjede han og så på hende. "er der sket noget mellem os som jeg måske har ønsket at glemme som barn?" spurgte han nysgerrigt og så på hende med sit nysgerrige blik...

Asma nikkede bare med opspildte øjne. nej, hun forventede ikke at han kunne huske alt.
Hun smilede bare anerkende i hans ord, men så igen. Komponent? Han manglede stadig en del, det var hun udmærke klar over. Hans sidste bemærkning fik hendes smil til at dale ned. Nu da han ikke kunne huske alle minder, var det vel en fordel. ”Ikke af det jeg ved” løj hun. Hendes stemme lød aldrig rolig når hun løj, men hun håbede da på at Reldus ikke kunne kende forskel.

Reldus sukkede "så er det vel sådan det bliver" han smilte hurtigt igen, denne gang skjulte han dog noget under sit smil *hun lyver* tænkte han kort uden at fjerne sit smil.
"men... gjorde jeg dig altid våd?" spurgte Reldus hurtigt, hans ansigtsudtryk skiftede meget hurtigt til forbavset da han tænkte over hvad han havde sagt, han rødmede lidt og så ned i jorden *det lød så forkert* tænkte han pinligt, dog på grund af hans manglende tilstedeværelse kom han til at sende sine tanker videre ind i Mixy's sind...

Asma med sig på underlæben og grinede. Hendes latter lød så mild i natten, og det gjord det hele på en måde levende. Her stod hun så. Stod med en person der betød alt for hende. Asma rystede på hovedet, da hun hørte Reldus´s tanker. ”Jamen gud min dreng” sagde hun. Hun rystede på hovedet, mens hendes drille ansigt forsvandt. Hun holdte Reldus ind til sig. ”Jeg elsker dig Reldus” sagde hun, mens hun mærkede på hans hår. Hun havde savnet sig ven. Hun kunne egentlig ikke snakke med ham, for hun troede stadig ikke på at han var her. Reldus var nok det bedste der var sket for hende en til videre. Han var godt nok den sidste hun havde regnet med at se her, men nu var han her da! ”Min Due dreng”

"jeg troede vi havde glemt alt du havde sagt" grinte han drillende da hun nævnte hans kælenavn igen. "men altså... hældte jeg egentlig altid vand i hoved på dig?" spurgte han nysgerrig mens han så på Mixy's ansigt. "og udover det, hvor kom det navn egentlig fra?" kom endnu et spørgsmål fra ham...
"undskyld... det er lidt svært at lade være... jeg har jo aldrig før havt en chance for at tale med nogen om min fortid før..." sukkede han undskyldene

Asma grinede igen. Hun bed sig på underlæben, mens hun kløede sig på nakken. Hun så kort på Reldus og nikkede så. ”Ja. Altid. Være gang jeg stirrede eller irriterede dig, på nogle måder” Asma lo, mens hun så på en tot af sit røde hår, som var plask våd. ”Og dit kælenævn er fra min ynglings fugl” svarede hun kort og godt. Hun lag hovedet på skrå, mens hun grinte. ”Bare spørg løs Reldus. Jeg er her for dig og desuden, bare spørg som sagt” Asma lo stille.

Reldus grinte kort da hun fortalte om hvordan han plejede at prøjte vand i hoved på hende. "jeg har vist altid kunne li at drille" sukkede han kort og så derefter op igen på Mixy.
"så hvis jeg bare skal spørge... så hvorfor var det så mig der fik kælenavnet for din yndlings fugl og ikke en af dine andre venner?" spurgte han nysgerrigt...

Asma lo og klappede stille i sine hænder. Ja, han elskede at drille hende. For resten, hvem ikke gør ikke det? Hun så stille på himlen, men da hun hørte Reldus´s sidste bemærkning så hun stille på ham. Hun bed sig på underlæben, og smilte mildt. ”For det første, var du den anden person i mit liv der betød meget for mig. Og for det andet indeholder dit navn alle bogstaverne. D, U og E” hun smilte og rakte for sjovt tungen imod ham. ”Derfor”

Reldus smilte kort af hendes svar "er du helt sikker?" spurgte han nysgerrigt eftersom at han havde set hvordan hun bed sig i underlæben, og havde taget det som et tegn på usikkerhed.
"for jeg er ikke glad for løgne" tilføjede han drillende og smilte nu venligt.

Asma grinte og rakte tunge af ham. Hun lod sin pegefinger møde sin underlæbe, mens hun så ret tænksom ud. Hun grinte kort efter, mens hun sank hovedet ned, med nogle dyb suk. Hun rettede sig op, og så på Reldus med rød ansigt. ”Jeg lyver ikke. Jeg er hundred procent ærlig” hun lo stille. ”I været fald nu” tilføjede hun lavt, mens hun nærmest hostede ordene ud.

"og du er heeeeeeelt sikker?" spurgte Reldus igen, denne gang mere for at drille en noget andet, dog kunne han ikke forstå hvorfro hun rødmede...
"desuden... du er vel ikke forkølet vel?" spurgte han lige efter at Mixy hostede

Asma grinede, mens hendes blik var rettet imod ham. Hun nikkede uden at svare ham i første omgang. Man kunne tydelig se hvis hun ikke sagde sandheden, men lige nu, grinede hun hverken. Reldus´s sidste bemærkning fik hendes øjne til at blive runde. ”Ej, jeg er ikke forkølet” sagde hun stille. ”Jeg prøvede bare at holde et grin tilbage. Sådan bliver mine kinder altid” hun lo stille, mens hun hostede for sjovt. Hun puffede stille til Reldus, mens hun hostede for sjovt videre.

"ok..." sagde Reldus og så lidt underligt på Mixy. "og hvorfor var det lige at vi to blev venner dengang" spurgte Reldus sarkastiskt og puffede igen.
"nu jeg tænker over det... hvordan var det egentlig vi blev venner?" spurgte Reldus, bare denne gang var det et alvorligt spørgsmål...

//vil lige sige at udseendet er ændret lidt eftersom at jeg ikke måtte bruge den rigtige figur fra DN Angel kaldet Dark(hvilket er den person der er på mit billede) derfor har jeg redigeret det så hans hår er lidt mere... blåt, så fra nu af er hans hår altså blåt istedet for.//

Asma lo stille over hans puffen, men hostede kort tid efter. Ja nu var det kommet dybere ind i den lille historie. Reldus vidste selvfølgelig ikke hvordan de blev venner, eller han kunne ikke huske det. Asma holdte sig selv i hånden mens hun nikkede stille. ”Jo ser du. Det var en aften i skoven på Hogwarts, ret koldt faktisk, så mødte du mig under et træ, og du gav mig et tæppe eller noget i den stil” Asma kløede sig på nakken, da hun ikke rigtig kunne huske den aften. ”Men vi begyndte at tale sammen, være sammen og altså sådan noget. Vi var vel et typisk eksempel på nye venner” det sidste lo Asma af, mens hun træk på skulderne.

//Så har vi da det på det rene//

"du var sikkert helt alene i mørket..." Reldus så dramatisk op imod nattehimmelen før han forsatte sin sarkastiske bemærkning "...lige indtil jeg kom og hev dig ud af den mørke lille bobbel du holdt dig selv fanget i" grinte han venligt og puffede hende, dog vidste han ikke at det han lige havde sagt kun var en lidt overdrevet fortælling af sandheden...

//undskyld tiden... jeg var lige nede og spise mens du svarede...//

Asma så på ham. Hun smilte ikke, men mere undrende. Hendes øjne søgte ned på sine fødder, mens tanker lige med et susede forbi hende. Hvis Reldus ikke havde puffet til hende, ville hun have sunket i hendes tanker. Asma rystede stille på hovedet, og så på ham. ”Det er faktisk rigtig” sagde hun så ret alvorligt. ”Jeg var aldrig sammen med nogen, sad med mine hemmeligheder, og turde bare ikke dele den med andre. Som sagt, var jeg i den der boble”

//Ja..//

Reldus så forbavset ud da hun fortalte ham at han havde ret "men jeg... det var jo kun... seriøst?" stammede Reldus ud af ren overraskelse "jeg gjorde rent faktisk noget godt?" spurgte han nysgerrig og forbløffet "jeg havde ellers altid troet at jeg var en af dem der altid lavede ballade" mumlede han undrende...

Asma smilede og en lille lyd ramte hendes tunge. Hun så på Reldus, med et stille smil. ”Jo du gjord faktisk noget godt der. Du var en af mine venner jeg lukkede helt ind. Ret underligt faktisk” hun så ned, men derefter op, efter hans sidste bemærkning. ”Nej, du er stadig en ballademager, det har du altid været tro mig” sagde hun, og viste ham sit våde tøj. Egentlig var det jo ikke ham der gjord det, men han kunne da finde på det.