Give me a hug - Reldus //Privat//

Reldus var helt tavs da han nu var sikker på at det ikke var noget hun fandt på, men da hun viste sit våde tøj frem begyndte han at grine lidt. Han kunne ikke få tanken om hvordan denne kvinde ville have set ud for omkring 10 år siden da hun lige havde fået en liter vand i hoved...

Asma så på ham med smalle øjne. Hun puffede til ham, så han sikkert mistede balancen. ”Ikke gine” sagde hun og rakte tunge. Hun lod sin hoved ryste vildt, som en hund nu ville gøre hvis den vil blive tørre. Resultatet blev så, at Reldus blev en smule våder. ”Din Due” sagde hun og lo.

Reldus vaklede en smule da Mixy puffede til ham igen, men stillede sig dog rigtigt igen meget hurtigt. Han grinte lidt videre da Mixy rystede sit hoved og kastede noget af vandet i hoved på ham "din hund" svarede han dumt tilbage...
Reldus vendte hoved op imod himlen, selvom han fik regnen lige i ansigtet blev han ved at kigge op imod himmelen. "Sig mig Mixy... Tror du på magiske væsner? På at der findes væsner der vil gøre alt for at redde dig, og andre hvis eneste ønske er at dræbbe?" spurgte Reldus uden at fjerne blikket fra himmelen, nu ville han være sikker, kendte denne pige til væsnerne, eller var hun måske selv et? Hvis det var det sidste håbede han dog at hun også havde været det for 10 år siden...

Asma smilte stort med hele sine hvide tænder. Som et lille barn. Det så ret så skøret ud. Hun lag hovedet på skrå, da Reldus sagde noget. Asma smilte stille og nikkede stille til Reldus. ”Jo Due, jeg tror på væsner af alle arter og sådan noget. ”Dræb eller blev dræbt. Red eller bliv redet” Asma nikkede stille igen. ”Jeg er jo selv et væsen, og det har jeg ikke altid været” hun lød ret hæs, da hun sagde sin sidste sætning. Hun så igen på Reldus, da hendes blik så ud til at vende sig om i et kort sekund. Hun smilte mildt, mens hun betragtede ham nysgerrigt.

Reldus så overrasket på hende "hvilket?" spurgte han nysgerrig, mens han næsten stirrede på hende med sit overraskede blik...
Reldus sukkede kort da hun tilføjede det sidste "så du har altså oplevet døden..." mumlede han trist for sig selv mens han ventede på svar på hans første spørgsmål...

”Altså vampyr, dæmoner, alfer, elver osv.” hun svarede ham hurtigt, da hun egentlig ikke fortog sig andet. Hendes hjerne var gået i stå, det var alt omkring hende faktisk. Hun var ved at dysse hen, da Reldus tilføjede hans sidste bemærkning. Hun nikkede stille med et smil. Egentlig var Asma ikke typen der tænkte på sig selv. Det var på en måde ret latterligt. ”Ja Due. Jeg har oplevet døden” hun sagde det som om hun var stolt af det. Typisk af hende.

"jeg mente sådan set hvilket væsen du er" sagde han og smilte kort igen "så er vi to" sukkede han og kiggede ned...
Han vendte hurtigt sit hoved op mod Mixy igen og smilte nu venligt til hende "selv blev jeg en engel, eftersom at det ikke var min tur til at dø, eller... det var ihvertfald det jeg fik at vide" forklarede han og så op imod himmelen "og stadig har jeg ingen minder fra mit levende liv, altså udover mit fornavn, et par grønne øjne... og så den aften med dig som jeg lige har fået tilbage..." forsatte han uden at fjerne blikket fra himmelen...

Asma betragtede stille Reldus med et sørgmodigt blik. Hans første bemærkning ville have hende fået hende til at smile, men det undlod hun. Hun gav et nik fra sig, da han igen fortalte hende hvad han kunne huske. Zalli må havde betydet meget for ham siden han stadig kan huske hende. Asma lod sin hånd ligge på nakken, mens et skævt smil formede sig. ”Jeg vil hjælpe dig så godt jeg kan Reldus. Du kan altid regne med mig, det ved du” hun lød så selvsikker nu, men det var jo ret godt.

Reldus sukkede kort da hun havde fortalt ham at han kunne regne med hende "og selv efter den flotte tale, då har du stadig ikke fortalt mig hvilket væsen du er" grinte han kort mens han så på Mixy.
"Men jo... jeg ved godt at jeg kan regne med dig Mixy, havde du ikke ville hjælpe mig var du jo smuttet for længst" sagde han sarkastisk og smilte glad...

Asma så på ham, og bed sig stille på underlæben. Hendes finger gled over til sin pande, som hun efterhånden havde fået en vane af det. Hun smilte med sine lige pludselig røde læber. ”Jeg er en engel, som dig Reldus” lo hun, som om hun forventede at han skulle kende til det. ”Og.. tak” hun besvarede tydeligvis hans sidste bemærkning.

Reldus så underligt på Mixy "hvordan viste du at jeg er en angel?" spurgte han nysgerrigt of forvirret.
Reldus så ligeså Nysgerrigt og forvirret på Mixy som hans stemme havde lydt. "Selv har jeg jo ikke sagt noget" tilføjede han forundret.

Asma så på ham med halv store øjne. Egentlig overraskede hans svar hende ikke, men det morede hende tydeligvis. ”Jeg kan faktisk mærke det. Du har en slags aura rundt om dig..” Asma pegede en cirkel rundt om Reldus. ”..som minder om andre engle. Det tager selvfølgelig tid at lærer det, men jeg er faktisk ret skrap til det” Asma lo stille over hans sidste bemærkning. ”Ja så”

"aura?" Reldus kiggede rundt om sig selv, men kunne ikke se noget som helst "jeg kan ihvertfald ikke se noget" sukkede han skuffet og så igen på Mixy.
"men... hvor bor du ellers?" spurgte Reldus tilfældigtste da han ikke kunne se det andet emne komme nogen vejne

//Underligt jeg syntes ellers at jeg svarede i emnet i går?//

//det går nok//

//Så det vil faktisk sige at du ikke har fået mit svar? Jeg havde ellers troet at der var noget galt med min pc?//

//nå... men nej jeg har ikke fået noget svar//

Asma træk på sine skulder. ”Altså man kan egentlig ikke se auraen, men det er også lige meget. Det er bare et ligegyldig ting” sagde hun så og viftede stille med sine hænder foran sin næse. Hun smilte taknemlig over hans næste spørgsmål. Hvorfor ble hun så glad for det? ”Jeg bor i Italien med mig selv. Jeg har nemlig arvet en gård fra min far” sagde hun og spyttede underligt nok ordene ud. ”Hvad med dig selv Reldus? Hvor bor du nu?” *bare han nu kan huske det* tænkte hun.

//Sådan nu har du sikkert fået den :D//

//ja det har jeg//
"I øjeblikket bor jeg hos en familie med en anden engel, hans kone og deres tretten børn..." Reldus så underligt på Mixy før han tilføjede en sidste ting "ja tretten..." Han smilte dumt efter hans lille tilføjelse.
Men ellers har jeg gået hjemløs rundt i et par år, fået ly hos forskellige mennesker..." Reldus sukkede kort mens han nu igen vente hans ansigt op imod himmelen "men aldrig endnu har jeg følt mig hjemme" forsatte han trist, han smilte dog...

Asmas kæbe så ud til at falde ned der han nævnte antallet af børnene. Hun kunne med det samme regne ud hvem det var. Hvem kunne det ellers være? ”Malika og Light.. ikke?” spurgte hun drillende. Hun så lidt på ham da nævnte det sidste. Hun lag hovedet på skrå, og lag en hånd på hans skulder. ”Bare rolig, det skal nok komme”

"jo, og sjovt nok tror jeg du er den tredje der gætter det" sukkede han dumt. Han så også kort på Mixy's hånd der nu lå på Reldus's skulder.
"jeg ved det, men jeg ved også at jeg aldrig finder mit gamle hjem igen, jeg ved at jeg ikke har noget at gøre i Frankrig hvis jeg vil finde ud af noget om mit gamle liv, trods alt så kender du kun den del af mit liv som du selv var med i, hvilket jeg, som jeg har fortået det, ikke tror var særlig meget ud af de tyve år mit liv varede, før hvad der nu en skete skete" Forklarede han, han smilte pludselig venligt til Mixy "og alligevel kan jeg ikke få mig selv til at rejse videre" tilføjede han og fik øjenkontakt med Mixy...

Asma lod hans første bemærkning ligge. Hun nikkede stille, og lod derefter sin hånd glide ned, da hans blik mødte hende. Asma rystede stille på hovedet, og åbnede munden for at sige noget, men lod det ligge. Hun gik endnu tætter på ham, så hun nærmest kunne mærke hans ånde. Hun så lidt på ham, før hendes læber langsom åbnede sig for at sige noget igen, men de var tavse. Tavs som at være stum. Asma gik et skridt tilbage, så hun ikke stod op af ham eller noget.

Reldus så bare til da Mixy pludselig kom tættere på, han kunne mærke varmen fra hendes ånde strejfe hans ansigt, han kunne også se hvordan hun havde prøvet at sige noget men var stoppet igen.
"hvad er der?" spurgte han kort og nysgerrigt.
"du ved jo du kan stole på mig" tilføjede han og smilte endnu en gang til Mixy.

Asma smilede skævt og lod sin pande hvile imod hans. Hun lukkede stille øjnene, mens hendes mund åbnede sig igen. ”Jeg elsker dig Reldus, derfor vil jeg hjælpe dig med alt hvad du bliver udsat for” sagde hun og åbnede sin øjne. Hun løsrev sin pande fra hans. ”Du skal vide at jeg er ved den side”

//Smutter snart, så hvis det tager lang tid, at jeg ikke svare er det nok fordi jeg er smuttet//